Enhed
Jura og International
Sagsnr.
2021 - 1787
Doknr.
404608
Dato
08-04-2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Grønbog om aldring - Fremme af solidaritet og ansvar
mellem generationerne
COM(2021) 50 final
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 27. januar 2021
fremlagt ”Grønbog om
aldring: Fremme
af solidaritet og ansvar mellem generationerne”,
hvis
formål er at skabe et
diskussionsoplæg i medlemslandene omkring aldring.
Grønbogen skal ses i lyset af den demografiske udvikling i Europa, der blandt
andet indebærer, at den europæiske befolknings medianalder vil stige i løbet af
de næste årtier. Grønbogen påpeger vigtigheden af at undersøge de
potentielle udfordringer og muligheder, som den stigende levealder vi medføre.
Tilgangen i grønbogen er en livscyklus-tilgang, hvor man har fokus på bl.a.
sundhed, langtidspleje, pensioner og livslang læring. Pointen med den
livscykliske tilgang er, at udfordringer og muligheder skal identificeres og ikke
kun skal adresseres i forhold til ældre personer, men derimod igennem alle
dele af livet. Emner, som nævnes i forbindelse med de demografiske
udfordringer, er uddannelse af unge og øget arbejdsmarkedsdeltagelse for
indvandrere og kvinder kan være med til at afhjælpe den voksende
forsørgerbyrde og manglen på arbejdskraft i forhold til det stigende behov for
langtidspleje.
Derudover har grønbogen også fokus på det territoriale aspekt, idet de
demografiske udfordringer særligt forventes at ramme yderområderne. Efter
afslutningen af konsultationsprocessen vil Kommissionen følge op med en
konsultationsrapport, som vil danne grundlaget for mulige fremtidige tiltag.
Regeringen er generelt positiv over for grønbogen, som har en meget bred
tilgang til aldring. Det et dog væsentligt for Danmark, at den nationale
kompetence mellem Kommissionen og medlemslandende på grønbogens
områder respekteres, samt at nærhedsprincippet overholdes i det videre
arbejde med aldring. Derudover skal hensynet til EU-landenes forskellige
nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller, og arbejdsmarkedets parter,
fuldt ud respekteres. Omkostninger forbundet ved kommende initiativer og
samarbejde bør stå på mål med gevinsterne herved.
Grønbogen pålægger ikke i sig selv medlemslandende forpligtelser, og har ikke
lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller samfundsøkonomiske
konsekvenser.
1