Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
Klimaneutralt EU
Dato
11.marts 2021
J nr.
2021-924
/ PEHPE
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen
(omarbejdning)
KOM(2021) 85
Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 24. februar 2021 fremsat forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i
Unionen (omarbejdning). Den foreslåede forordning ændrer og omarbejder forord-
ning nr. 531/2012, der udløber den 30. juni 2022.
Kommissionen foreslår at forlænge roamingreguleringen med 10 år fra den 1. juli
2022. Derudover foreslår Kommissionen,
at reglerne om rimeligt forbrug (”fair use”)
forbliver uændret, og at engrosprislofterne for foretagne taleopkald, afsendte
sms’er og dataforbrug reduceres ad
to omgange
–
1. juli 2022 og 1. januar 2025.
Kommissionen foreslår endvidere at indføre nye regler om gennemsigtighed, her-
under om brugen af overtakserede tjenester, tjenestekvalitet og adgang til gratis
alarmkommunikation.
Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøkonomien i EU.
Forslaget vurderes endvidere at mindske de administrative byrder for udbydere af
roaming.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at der fortsat er behov for en regulering
af roamingmarkedet i EU i de kommende år, og at der er plads til yderligere reduk-
tion af engrosprislofterne under hensyntagen til, at mobiludbyderne er i stand til at
få dækket deres effektivt opståede omkostninger ved levering af engrosroamingtje-
nester samtidig med, at der stadig efterlades plads til at forhandle priser under en-
grosprislofterne. Regeringen støtter endvidere Kommissionens forslag om mere
gennemsigtighed over for kunderne med hensyn til de tilgængelige teknologier og
hastigheder (QoS) under roaming og forbud mod diskrimination i forhold til tjeneste-
kvaliteten mellem en kunde, der roamer på et udenlandsk net, og en indenlandsk
kunde, der bruger samme net.
Side 1/11