Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0093 Bilag 1
Offentligt
2365224_0001.png
EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Social Forhold
Hørrigssvar
direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om
lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af
samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelses-
mekanismer
EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold har bedt om be-
mærkninger til Kommissionens forslag til direktiv om styrkelse af anvendelsen
af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde
af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanis-
mer.
Generelle bemærkninger
Danske Regioner er enig i EU-kommissionens fokus på at fremme ligeløns-
dagsordenen, således at mænd og kvinder betales lige løn for samme arbejde.
Danske Regioner er ligeledes enig i, at der med fordel kan være et løbende fo-
kus på, hvorvidt medarbejderens køn har indflydelse på lønniveauet. En skæv-
vridning i lønnen på grund af køn er hverken til gavn for medarbejderen eller
for regionerne som arbejdsgivere.
Helt overordnet bemærkes det, at direktivet lægger op til, at sammenligning
ikke kun er på lige løn mellem mænd og kvinder i samme sektor, men også på
tværs af sektorer. Danske Regioner kan ikke anerkende, at regionerne skal
bære ansvaret for en eventuel strukturel ulige løn f.eks. som følge af differen-
tierede historiske prioriteringer imellem de faglige organisationer i forskellige
sektorer.
Lønfastsættelsen i Danmark er et resultat af kollektive overenskomstforhand-
linger i de enkelte sektorer. Her kan parterne i de forskellige sektorer historisk
have prioriteret anvendelsen af overenskomstmidler forskelligt. Fx har par-
terne i de tre offentlige sektorer i Danmark valgt at prioritere at anvende
overenskomstmidler på løn under barsel eller anden arbejdsgiverbetalt frihed.
Lønfastsættelsen i regionerne er på samme måde fastlagt gennem overens-
komstforhandlinger på de enkelte fagområder mellem Regionernes Lønnings
og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation. Også her kan
parterne på de forskellige fagområder have valgt at prioritere forskelligt. Det
1
23-03-2021
EMN-2021-00021
1430414
Astrid Sloth Kristensen
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
er væsentligt for Danske Regioner, at det ikke kan påberåbes som ulovlig for-
skelsbeha dli g i e keltsager på gru dlag af begrebet ”arbejde af sa
e
værdi”, hvis lø forskelle
elle faggrupper e er historisk begru det.
Derfor mener Danske Regioner, at lønbegrebet, jf. artikel 3, også bør inklu-
dere andre arbejdsgiverbetalte rettigheder, herunder eksempelvis frihed og
barsel.
Parternes autonomi
Det anerkendes, at EU-kommissionen i direktivteksten har forsøgt at ind-
tænke arbejdsmarkeds parters rolle i at fremme lige løn mellem mænd og
kvinder. Men det bemærkes samtidig, at EU-Kommissionen ikke i tilstrækkelig
grad er lykkedes med at indtænke den danske model og parternes autonomi i
direktivforslaget.
I Danmark betyder parternes autonomi, at parterne selv forhandler sig frem til
løn og arbejdsvilkår, herunder også lønfastsættelse og lønstrukturer.
Det fremgår af betragtning 31, at EU har forsøgt at indtænke arbejdsmarkeds-
parternes autonomi, når
det først fre hæves, at ”de
forskellige karakteristika
ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i
Unionen og arbejdsmarkedsparters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle
som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres”.
Men
samtidig står det i samme betragtning, at
” edle sstater e i overe sste -
melse med deres nationale system og praksis bør træffe passende foranstalt-
ninger”.
Ligeledes står der i artikel 30, at
” edle sstater e ka efter fælles
anmodning herom fra arbejdsmarkedsparter overlade det til disse at imple-
mentere bestemmelserne i dette direktiv, forudsat at medlemsstaterne træffer
alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de resultater, der tilstræbes
med dette direktiv, til enhver
tid gara teres.”
Det er væsentligt for Danske Regioner, at direktivet bygger på en forståelse af,
at den danske model respekteres, og at det er arbejdsmarkedets parter, og
ikke andre aktører, der aftaler løn og lønstrukturer på det regionale arbejds-
marked. På den baggrund opfordrer Danske Regioner til, at de enkelte be-
tragtninger og artikler præciseres og rettes til, således at parternes autonomi
opretholdes.
2
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
Lønfastsættelsesmekanismer og lønstrukturer
Direktivets betragtning 15 fastsætter, at arbejdsgiverne skal have indført løn-
fastsættelsesmekanismer eller lønstrukturer, der sikrer lige løn blandt mand-
lige og kvindelige arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af
samme værdi.
Danske Regioner noterer, at det ikke er er fastlagt, hvad der menes med løn-
fastsættelsesmekanismer eller lønstrukturer. Der opfordres til, at dette gøres
klart i direktivet. Særligt i forlængelse af, at medlemsstaterne i direktivets arti-
kel 4 forpligtes til at sikre, at arbejdsgiverne har indført sådanne lønstrukturer.
Dels er det uklart, hvad medlemsstaterne forpligtes til at pålægge arbejdsgi-
verne, når begrebet ikke er klart, og dels er dette, jf. ovenstående afsnit om
parternes autonomi, et brud med den danske model, at staten skal træffe så-
danne foranstaltninger.
Danske Regioner forstår direktivet således, at en overenskomst, er en lønfast-
sættelsesmekanisme eller lønstruktur i direktivets forstand. På det regionale
område fastlægges lønniveauet i den enkelte overenskomst, hvis dæknings-
område enten baseres på uddannelse eller funktion. Idet der ikke findes over-
enskomster på det regionale område, hvor der i lønfastsættelsen eller løn-
strukturerne (lønskalaer) differentieres mellem mandlige og kvindelige an-
satte, er det Danske Regioners opfattelse, at der på regionale område er lige
løn.
Arbejde af samme værdi
Danske Regioner mener, at det i direktivet er uklart hvorledes
”arbejde af
sa
e værdi”,
jf. artikel 3, defineres. Det fremgår af artikel 4, at medlemssta-
terne skal træffe foranstaltninger, der kan sikre, at mænd og kvinder modta-
ger lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og at medlems-
staterne skal indføre værktøjer eller metoder, der kan indgå i en vurdering af,
om arbejdstagere befinder sig i sammenlignelige situationer, men der fremgår
ikke en tydelig definition af begrebet.
Danske Regioner mener, at direktivet skal indeholde en
klar defi itio af ”ar-
bejde af sa
e værdi”,
især fordi begrebet, blandt andet, anvendes i forbin-
delse med implementeringen af direktivets artikel
”ret til oplys i ger”, arti-
kel ”redegørelse for lø forskelle ellem
kvindelige og mandlige arbejdsta-
gere” og artikel ”fælles lø vurderi g”.
3
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
2365224_0004.png
Administrative omkostninger
Danske Regioner er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at der er transparens
vedrørende sammenligninger af mænd og kvinders lønniveauer på stillingsni-
veau. Arbejdsgiverne på det regionale arbejdsmarked indsamler og offentlig-
gør allerede oplysninger vedr. disse forhold. Disse oplysninger er offentligt til-
gængelig og gratis, og både arbejdsgiver og arbejdstager bruger disse som et
redskab, der kan understøtte den offentlige debat.
Danske Regioner bemærker, at direktivets kapitel II vedr. løngennemsigtighed
indebærer implementering af tiltag, der pålægger de regionale arbejdsgivere
yderligere administrative byrder og omkostninger.
Eksempelvis pålægges arbejdsgivere over 250 medarbejdere at redegøre for
en række lønforskelle jf. artikel 8 stk. 1, litra a) -g), og samtidig pålægges ar-
bejdsgiver, inden for en rimelig tidsfrist, at komme med yderligere præciserin-
ger og oplysninger om de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle
lønforskelle mellem kønnene, såfremt arbejdstager, arbejdstagerrepræsen-
tanter, arbejdstilsyn eller ligebehandlingsorganer anmoder om disse.
Danske Regioner anerkender, at direktivet har forsøgt at overholde proportio-
nalitetsprincippet, idet foranstaltningernes anvendelsesområde varierer med
arbejdsgiverstørrelse, men det vurderes samtidig, at de regionale arbejdsgi-
vere kan pålægges uforholdsmæssigt store bureaukratiske omkostninger ved
implementering og håndhævelse af direktivet.
Danske Regioner har endnu ikke politisk behandlet forslaget til direktiv, og der
tages derfor forbehold for korrigering og yderligere bemærkninger i sagen.
For Danske Regioner
Rikke Margrethe Friis
4