Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0093 Bilag 1
Offentligt
2365228_0001.png
NOTAT
Bilag til høringssvar - direktiv om styrkelse af
anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og
kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme
værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og
håndhævelsesmekanismer
Nedenfor findes KL’s konkrete bemærkninger til udvalgte betragtninger og
artikler.
Dato: 22. marts 2021
Sags ID: SAG-2020-00113
Dok. ID: 3063755
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 6
Artikel 3 Definitioner
Stk. 1, litra (g):
Det er KL’s opfattelse, at denne definition er særdeles uklar.
Definitionerne skal skabe klarhed over direktivets begreber og bør derfor
være selvforklarende. KL betragter det som uhensigtsmæssigt, når man i en
definition henviser til andre artikler – her artikel 4. Det er desuden ikke klart,
hvilken del af artikel 4, der henvises til. Såfremt Kommissionen har til hensigt
at henvise til artikel 4, stk. 3, bør det præciseres. Alternativt åbnes der op for
meget vide fortolkningsmuligheder. KL opfordrer til, at man tydeliggør
definitionen af ”kategori af arbejdstagere”.
Artikel 4 Samme arbejde og arbejde af samme værdi
Stk. 1:
Der henvises til afsnittet om lønfastsættelsesmekanismer og
lønstrukturer i de generelle bemærkninger.
Stk. 2 og 3:
Værktøjer og metoder til at vurdere og sammenligne arbejdets
værdi, der skal sikre ligeløn, er efter KL’s opfattelse forhold, der i Danmark
sædvanligvis håndteres af arbejdsmarkeds parter uden statslig indblanding.
Derfor anser KL det som et brud med den danske tradition, hvis Staten
gennem dette direktiv forpligtes til at fastsætte metoder og værktøjer, som
skal bruges på tværs af det danske arbejdsmarked.
Stk. 4:
I artikel 4, stk. 4, 1. pkt. anvendes begrebet ”kilde”, som KL
bemærker, ikke er nærmere afgrænset. KL anser det som afgørende, at det
tydeliggøres, hvad der menes med ”kilde”. Set i en kommunal kontekst
fastsættes lønvilkårene først og fremmest i overenskomsterne for de enkelte
fagområder, hvorfor KL’s læsning af direktivet er, at disse vil være kilden i
direktivets forstand. Men også andre overenskomster og aftaler har
indflydelse på lønfastsættelsen på det kommunale område. Hvordan
sådanne overenskomster og aftaler eller tilfælde med flere kilder har
indflydelse på vurderingen, synes ikke at fremgå klart af direktivet. Hvordan
begrebet ”kilde” defineres, kan derfor have vidtrækkende konsekvenser. I og
med det ikke i direktivets nuværende form er nærmere fastlagt, er det lagt op
til domstolens fortolkning, hvilket KL mener er uhensigtsmæssigt.
KL er af den opfattelse, at artikel 4, stk. 4, 2. pkt. omkring ”hypotetisk
sammenligningsfaktor” er åbenbar urimelig for arbejdsgiver. KL kender ikke
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
2365228_0002.png
NOTAT
til andre direktiver, forordninger, love eller lignende, hvor den ene af sagens
to parter tillades at konstruere hypotetiske eksempler, forhold eller
situationer, der kan anvendes som beviser i en retssag. Det er KL’s
holdning, at retssager må bygge på faktiske beviser og ikke beviser, som
ensidigt kan konstrueres. KL anser denne del af artiklen som en mærkbar
forringelse af arbejdsgiveres retssikkerhed, og den bør derfor udgå.
Artikel 7 Ret til oplysninger
Stk. 2:
På det kommunale område har alle arbejdstagere – mandlige og
kvindelige – adgang til oplysninger om deres gennemsnitlige lønniveau, der
også kan fordeles på køn. Oplysningerne kan både indhentes på
overenskomstniveau og på tværs af det kommunale område. KL er glad for,
at gennemsigtigheden i forhold til lønnen på det kommunale område er
vidtrækkende. Dog anser KL artikel 7, stk. 2, som værende formålsløs.
Denne del af direktivet vil generere stor administration og bureaukrati, som
fremstår uproportionelt sammenholdt med hensigten. KL foreslår på den
baggrund, at stk. 2 tages ud.
Artikel 8 Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige
arbejdstagere
Stk. 1:
Kommissionen redegør i betragtning 26 for, at redegørelser om løn
bør gøre det muligt for arbejdsgiverne at evaluere og overvåge deres
lønstruktur og -politikker og give arbejdsgivere mulighed for at overholde
princippet om ligeløn. På det kommunale område indrapporterer alle 98
kommuner løndata til Kommunerne og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Da denne data er offentligt tilgængelig, kan alle ansatte på det kommunale
område tilnærmelsesvis indhente den data, som artikel 8, stk. 1 omhandler.
KL henviser dog til de generelle bemærkninger til definitionen af ”kategori af
arbejdstagere” i artikel 3. Denne opfatter KL som nævnt som uklar, hvilket
bevirker, at artikel 8 stk. 1 opfattes som uklar.
Stk. 2.
KL forstår ikke nødvendigheden af og formålet med denne
bestemmelse, og foreslår den udgår.
Stk. 5:
Der henvises til afsnittet om Arbejdstilsynets rolle i de generelle
bemærkninger.
Stk. 7:
Der henvises til afsnittet om Arbejdstilsynets rolle i de generelle
bemærkninger.
Herudover bemærker KL, at adgangen til at anmode om yderligere
oplysninger opfattes som værende for vidtgående. KL anerkender, at der i
nogle situationer skal være adgang til yderligere præciseringer af og
oplysninger om de angivne data. Det er dog KL’s opfattelse, at anmodningen
om yderligere oplysninger må bero på et objektivt og sagligt grundlag. I
forlængelse heraf foreslår KL, at der i artiklen stilles krav om, at det skal
sandsynliggøres, at lønforskellen skyldes forskelsbehandling på baggrund af
køn, førend der kan anmodes om yderligere data.
Artikel 9 Fælles lønvurdering
Grundlæggende bemærker KL, at artikel 9 er en kompleks artikel, der rejser
mange spørgsmål og problemstillinger. Gennemføres artikel 9 i sin
nuværende form, gør KL opmærksom på, at den er i direkte modstrid med
Dato: 22. marts 2021
Sags ID: SAG-2020-00113
Dok. ID: 3063755
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 6
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
2365228_0003.png
NOTAT
den danske model, samt at artiklen vil generere store administrative byrder
for kommunerne som arbejdsgivere.
KL opfatter artikel 9 som værende i modstrid med den danske model, idet
der lægges op til, at Staten inddrages som part i drøftelser om
lønfastsættelse og lønspørgsmål, som traditionelt i Danmark håndteres af
arbejdsmarkedets parter. Fastholder Kommissionen direktivets artikel om
fælles lønvurderinger, opfordrer KL til, at direktivet forpligter
arbejdsmarkedets parter til at drøfte, hvordan situationer med lønforskelle,
der af arbejdsgiver ikke objektivt kan begrundes, håndteres.
Stk. 2:
Der henvises til bemærkningerne til artikel 3 og begrebet ”kategori af
arbejdstagere”. KL bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at
gennemskue rækkevidden af artikel 9, stk. 2, litra a, b og c, samt de
administrative omkostninger forbundet hermed.
Stk. 3 og 4:
Der henvises til afsnittet om Arbejdstilsynets rolle i de generelle
bemærkninger.
Herudover bemærker KL, at der er en uoverensstemmelse mellem
direktivets artikel 9 og betragtning 19 vedrørende jobklassificeringssystemer.
I betragtning 19 lægges der op til, at jobklassificeringssystemer er et muligt
værktøj, som kan anvendes, hvor det i artikel 9 fremstår som en forpligtelse
til indførelse i forlængelse af parternes fælles lønvurdering. KL opfordrer til,
at artikel 9 ændres således, at ”skal” i sidste punktum ændres til ”kan”.
Artikel 11 Social dialog
I direktivets nuværende form er det KL’s opfattelse, at artikel 11 forekommer
udhulet.
Kapitel III Retsmidler og håndhævelse
Artikel 12 Klageadgang
KL lægger vægt på, at der stilles krav om, at et krav skal rejses overfor
arbejdsgiveren først, og at der er tid til at forholde sig til og forhandle om
kravet, før der kan rejses en sag.
Artikel 13: Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere
Stk. 1:
KL har ikke indvendinger imod muligheden for inddragelse af
mandatar, men der må være krav om, at der har været rejst et krav overfor
arbejdsgiveren med mulighed for håndtering og forhandling, før der indledes
retslige eller administrative procedurer.
Stk. 2:
Det er som sådan ikke et problem med kollektive søgsmål, men det
må være et krav, at hver enkelt lønmodtager kan identificeres og redegøre
særskilt for sit krav, så arbejdsgiveren også har mulighed for at håndtere
sagerne individuelt.
Artikel 14 Ret til erstatning
Stk. 1:
Denne artikel ændrer efter KL’s opfattelse ikke på retstilstanden om
arbejdsgiverens forpligtelse vedrørende princippet om ligeløn til mænd og
kvinder. Der kan efter KL’s opfattelse opstå en udfordring, hvis begrebet
Dato: 22. marts 2021
Sags ID: SAG-2020-00113
Dok. ID: 3063755
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 6
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
2365228_0004.png
NOTAT
”arbejde af samme værdi” påberåbes på tværs af sektorer, jf. ovenstående
bemærkninger.
Stk. 3:
KL er ikke bekendt med, at immateriel skade er et begreb, der
sædvanligvis anvendes i dansk ret. Det bør i givet fald afgrænses meget
præcist - helst undlades.
Stk. 4:
KL har ikke indvendinger mod, at der ikke på forhånd må fastsættes
et maksimumsbeløb, så længe domstolene kan indføre retningsgivende
niveauer.
Artikel 15 Andre retsmidler
Artiklen virker meget vidtrækkende og indgribende, og det er noget, der ikke
er kendt i dansk retspraksis, men minder mere om en opgave indenfor
Arbejdstilsynets kompetence.
Særligt opfattes artikel 15, stk. 1, litra (b) som ekstremt vidtrækkende. Det er
svært at forstille sig, at en domstol skal kunne påpege meningsfulde,
strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger, som skal fungere på en
arbejdsplads. Herudover er det uklart, hvem der skal påse, at det efterleves.
Artikel 16 Omvendt bevisbyrde
Stk. 2:
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at en tilsidesættelse af nogle
af pligterne (fx til at udlevere oplysninger af egen drift) skal føre til omvendt
bevisbyrde, uden at det er sandsynliggjort, at der har fundet ulovlig
forskelsbehandling sted. Sådanne konsekvenser er for vidtrækkende. Der
må i sådanne tilfælde være en mulighed for arbejdsgiver at rette fejlen
(nachfrist), før det får denne konsekvens.
Stk. 3:
Dette virker meget vidtrækkende, at
enhver eventuel tilbageblivende
tvivl skal komme sagsøger til gode.
Det er KL’s holdning, at sagsøger må
kunne dokumentere sit krav.
Artikel 17 Adgang til bevismateriale
Stk. 2:
Det er KL’s opfattelse, at artikel 17, stk. 2, indfører en ny praksis, og
det må klart kræves, at domstolene sikrer fortrolighed af sådanne
oplysninger – hvilket kan stride imod åbenhed i retsplejen.
I afsnittet
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
under artikel 17 fremgår det, at fortrolige oplysninger kan tage form af
juridisk rådgivning til ledelsen. KL er meget bekymret, hvis artikel 17 skal
forstås som fremlagt i redegørelsen, da KL er af den opfattelse, at det strider
mod grundlæggende rettigheder, da rådgivning af ledelsen skal kunne
foregå i et fortroligt rum, uden at der er krav om at disse oplysninger skal
videregives til domstolen.
KL peger på, at det er vigtigt, at eventuelle krav om oplysninger sagligt
begrundes fra sagsøgers side.
Artikel 18 Forældelsesfrister
Stk. 2:
I Danmark løber forældelsen for hver ydelses forfaldstidspunkt –
typisk ved hver måneds udgang. Man kan som udgangspunkt ikke få
medhold i lønkrav, hvor forfaldstidspunktet ligger mere end 5 år tilbage i
tiden. KL forstår stk. 2 sådan, at forældelsen ikke kan begynde at løbe, før
Dato: 22. marts 2021
Sags ID: SAG-2020-00113
Dok. ID: 3063755
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 6
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
2365228_0005.png
NOTAT
overtrædelsen er ophørt, herunder overtrædelsen af forpligtelser i henhold til
direktivet. Det vil i praksis betyde, at krav ikke er forældet, hvis blot de er
indgivet senest 3 år efter ophøret af fx forskelsbehandlingen. Det virker
meget vidtrækkende, og kan i princippet gennembryde den absolutte
forældelsesfrist på 10 år, som gælder for lønkrav i henhold til den danske
forældelseslov. KL forstår det sådan, at det gælder, uanset at den
pågældende lønmodtager har været klar over kravets eksistens. KL mener
ikke, at dette er rimeligt, og det strider mod princippet i forældelsesloven. KL
er klart imod en sådan retstilstand.
Artikel 19 Sagsomkostninger
Det forekommer åbenbart urimeligt, at arbejdsgiveren, der vinder en sag,
ikke kan få tilkendt sagsomkostninger. KL opfatter det desuden som helt
uacceptabelt i sager, hvor sagsøger er repræsenteret af en faglig
organisation eller af fx ligebehandlingsnævnet, som både er professionelle
aktører og som har midler til at dække omkostningerne.
Artikel 20 Sanktioner
Stk. 2:
Bøder er ikke sædvanligt i Danmark og må forudsætte forsætlig
overtrædelse af reglerne. KL foreslår, at det som minimum må være muligt
at rette for sig uden at ifalde bøde ved uagtsomhed (nachfrist).
Stk. 3:
Ved særlig sanktion for gentagelser er det endnu mere vigtigt, at der
er fastslået forsæt hos arbejdsgiveren.
Artikel 21 Ligelønsspørgsmål i forbindelse med offentlige kontrakter eller
koncessioner – betragtning 44
Generelt er uklart, hvor langt artikel 21 - og tilhørende betragtning 44 -
rækker i forhold til krav til offentlige myndigheder i forbindelse med udbud.
Stk. 1:
Her fremgår, at de passende foranstaltninger medlemsstaterne skal
træffe …..skal
omfatte foranstaltninger til sikring af, at økonomiske aktører
ved udførelsen af offentlige kontrakter eller koncessioner overholder
forpligtelserne vedrørende ligeløn til mænd og kvinder for samme arbejde
eller arbejde af samme værdi.
Hvis det skal forstås, som kommunerne
fremadrettet skal sikre, at de økonomiske aktører lever op til direktivets krav,
er det KL’s opfattelse, at der er sket en udvidelse af kravene i forbindelse
med udbud.
Stk. 2:
KL forstår det sådan, at stk. 2, kraftigt opfordrer til, at
medlemsstaterne indfører regler, der pålægger de ordregivende
myndigheder, hvor det er relevant, at indføre sanktioner og
opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om ligeløn ved
udførelsen af offentlige kontrakter. Ligeledes lægges der op til, at der på
medlemsstatsniveau indføres regler, der kan udelukke enhver økonomisk
aktør fra deltagelse i en offentlige udbudsprocedure, hvis det på passende
vis kan påvises en overtrædelse af de forpligtelser, der lægges ned i forhold
til løngennemsigtighed og ligeløn.
KL er af den opfattelse, at hvis der skal indføres nye krav til udbud, bør dette
ske via udbudsdirektiverne for at udgå uklarheder i lovgivningen. Det er
vigtigt, at kommunerne har politisk rum til selv at fastlægge, hvilke kriterier
der skal indgå i et udbud. I afsnittet
Nærmere redegørelse for de enkelte
Dato: 22. marts 2021
Sags ID: SAG-2020-00113
Dok. ID: 3063755
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 6
kom (2021) 0093 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (løngennemsigtighedsdirektivet)
2365228_0006.png
NOTAT
bestemmelser i forslaget
fremgår det under redegørelsen af artikel 21, at
medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger, og at de bør sikre, at
de økonomiske aktører har lønfastsættelsesmekanismer. KL vil derfor finde
det hensigtsmæssigt, hvis ”skal” i artikel 21 bliver erstattet med et ”bør” eller
optimalt udgår af direktivteksten.
Betragtning 44:
Det er uklart, hvor langt betragtning 44 rækker. Det fremgår
at…
overholde disse forpligtelser for så vidt angår retten til ligeløn bør
medlemsstaterne sikre, at de økonomiske aktører ved udøvelsen af en
offentlig kontrakt … har lønfastsættelsesmekanismer…
KL fortrækker at bør
udskiftes med et kan. Så det er tydeligt, at det ikke er en forpligtelse for
medlemsstaterne at indføre regler for, at de økonomiske aktører har
lønfastsættelsesmekanismer.
Ligeledes fremgår det af betragtningen, at medlemsstaterne kan indføre
kædeansvar i forhold til overholdelsen af ligelønsprincippet. KL foreslår, at
dette slettes og lægges over i de vejledninger/guidelines, EU-Kommissionen
udarbejder til brug for udbud.
KL vil ikke anbefale, at der bliver indført en forpligtelse for kædeansvar. Det
bør være op til en enkelte kommune at vurdere, hvilke forpligtelser/kriterier
der skal indgå i et udbud. Hvis en kommune ønsker at indføre kædeansvar,
har kommunen muligheden for at tage konkret stilling til, hvor langt ud
kædeansvaret rækker og prisen for kontrol af kædeansvar.
Artikel 22 Viktimisering og beskyttelse mod dårligere behandling
KL er enig i artiklen. Dog må beskyttelsen ikke række så vidt, at de samme
arbejdstagere er beskyttet mod tiltag, som er sagligt begrundet i noget helt
andet.
Artikel 23 forhold til direktiv 2006/54/EF
KL finder det vanskeligt at gennemskue rækkevidden af denne artikel.
Dato: 22. marts 2021
Sags ID: SAG-2020-00113
Dok. ID: 3063755
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 6