Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0093 Bilag 4
Offentligt
2434168_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, 5.8.2021
C(2021) 5758 final
Eva Kjer Hansen
Formand for Europaudvalget
Bjarne Laustsen
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Heidi Bank
Formand for Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København
cc:
Henrik Dam Kristensen
Folketingets formand
Christianborg
1240 København
Kære Eva Kjer Hansen, Henrik Dam Kristensen, Bjarne Laustsen og Heidi Bank
Kommissionen takker Folketinget for dets udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og
kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af
løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer {COM(2021) 93 final}.
Det foreslåede direktiv har til formål at fastsætte minimumskrav for at styrke
anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller
arbejde af samme værdi, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (artikel 157), og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn
(artikel 4 i direktiv 2006/54/EF)
1
, navnlig ved hjælp af løngennemsigtighed og styrkede
håndhævelsesmekanismer.
Princippet om lige løn for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi har været et
grundlæggende princip i Den Europæiske Union siden Romtraktaten fra 1957. I
beretningen fra 2013 om anvendelsen af direktiv 2006/54/EF2 og evalueringen fra 2020
om de relevante bestemmelser i direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af traktatens
princip om "lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi"
3
blev der peget på
en række problemer, som afholder ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af
køn fra at gøre deres rettigheder gældende, og det blev anset for nødvendigt at træffe
yderligere foranstaltninger. Navnlig er det kun et meget begrænset antal EU-
1
2
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=COM:2013:0861:FIN.
https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/swd-2020-50_en.pdf.
 kom (2021) 0093 - Bilag 4: Kommissionens svar på Folketingets udtalelse vedr. løngennemsigtighedsprincippet
2434168_0002.png
medlemsstater, der på trods af henstillingen fra 2014 har foreslået foranstaltninger, som
kan øge gennemsigtigheden i lønfastsættelsessystemerne i organisationer. Desuden
anvendes centrale juridiske definitioner og begreber ikke ensartet i praksis, de
gennemføres ikke tilstrækkeligt i medlemsstaterne, og ofre har svært ved at gøre deres
rettigheder gældende.
Kommissionens hensigt med dette lovgivningsinitiativ er for det første at sætte
arbejdstagerne i stand til at håndhæve deres ret til lige løn mellem kvinder og mænd og
for det andet på at få truffet foranstaltninger til at afhjælpe den systemiske
undervurdering af job, der primært udføres af kvinder. Den har nærmere bestemt til
hensigt at sikre, at alle arbejdstagere har ret til oplysninger, som giver dem mulighed for
at påpege en eventuel lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og at give dem en
bedre adgang til retlig prøvelse. Store arbejdsgivere med mindst 250 arbejdstagere vil
skulle rapportere om lønforskelle mellem køn i deres organisation, og hvis en given
rapport viser, at der er en stor risiko for uberettigede lønforskelle mellem mænd og
kvinder, skal arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter i fællesskab træffe
foranstaltninger til at rette op på situationen.
Kommissionen glæder sig over Folketingets brede opbakning til forslagets formål.
Samtidig er den opmærksom på, at Folketinget er i tvivl om, hvorvidt forslaget
overholder proportionalitetsprincippet, og hvorvidt det vil skade den danske
arbejdsmarkedsmodel eller forhindre arbejdsmarkedsparterne i at indgå overenskomster
om løn og arbejdsvilkår. Den bemærker også Folketingets bekymring over eventuelle
skadelige konsekvenser for en markedsdrevet løndannelse og en eventuel
uforholdsmæssig stor byrde på erhvervslivet.
Kommissionen tager disse betænkeligheder alvorligt og er glad for at få muligheden for
at redegøre nærmere for en række forhold i direktivet, som den mener bør afbøde
Folketingets betænkeligheder.
Det foreslåede direktiv er baseret på en minimal harmonisering af medlemsstaternes
systemer og giver dem mulighed for at fastsætte højere standarder, hvis de skulle ønske
det. Det giver dem udtrykkeligt mulighed for at overlade gennemførelsen til
arbejdsmarkedsparterne, forudsat at de til enhver tid er i stand til at garantere, at de
opnår de resultater, der kræves i henhold til direktivet. Denne kombinerede tilgang gør
det muligt at gennemføre den blanding af materielle rettigheder og forpligtelser, der er
fastsat i dette direktiv, ved kollektive overenskomster for så vidt angår de forskellige
elementer i den nationale sociale dialog og kollektive overenskomstforhandlingssystemer
samt arbejdsmarkedets parters autonomi. Det skal bemærkes, at ifølge EU-Domstolens
retspraksis gælder princippet om lige løn til mænd og kvinder også, når lønelementerne
fastsættes ved kollektive overenskomster eller forhandles på lokalt plan (sag C-400/93,
Royal Copenhagen)
4
.
4
Domstolens Dom af 31. maj 1995. Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Industri, tidligere
Industriens Arbejdsgivere, for Royal Copenhagen A/S. Sag C-400/93, ECLI-indikator:
ECLI:EU:C:1995:155.
2
 kom (2021) 0093 - Bilag 4: Kommissionens svar på Folketingets udtalelse vedr. løngennemsigtighedsprincippet
2434168_0003.png
Hvad angår overholdelsen af proportionalitetsprincippet skal det bemærkes, at det
foreslåede direktivs anvendelsesområde for at sikre fuld overholdelse af dette princip er
skræddersyet til arbejdsgivere af forskellig størrelse, således at den administrative byrde
begrænses mest muligt, samtidig med at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder
sikres. Det foreslåede direktiv giver desuden medlemsstaterne mulighed for at fastholde
eller fastsætte gunstigere standarder for arbejdstagere og tage hensyn til særlige
nationale forhold.
Derudover respekterer forslaget fuldt ud arbejdsmarkedsparterne med hensyn til den
rolle, de spiller for fastsættelsen af løn og arbejdsvilkår, og tager behørigt hensyn til de
forskellige arbejdsmarkedsmodeller, der findes i Unionen. Ifølge artikel 11 i det
foreslåede direktiv skal medlemsstaterne, uden at dette berører arbejdsmarkedsparternes
autonomi og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, sikre, at rettigheder
og forpligtelser i henhold til dette direktiv drøftes med arbejdsmarkedsparterne, uden at
foreskrive, hvordan dette skal foregå. Betragtning 31 indeholder nogle eksempler på et
sådant samspil med arbejdsmarkedsparterne. Artikel 27 i det foreslåede direktiv
bekræfter også, at direktivet på ingen måde berører arbejdsmarkedsparternes ret til at
forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster samt til at tage kollektive skridt.
Ikke desto mindre er det vigtigt at understrege, at eftersom princippet om lige løn til
kvinder og mænd for samme arbejde eller arbejde af samme værdi gælder både
individuelle arbejdsgivere og arbejdsmarkedsparter, er der ingen grund til at behandle
spørgsmålet om løngennemsigtighed forskelligt, hvad enten der findes en kollektiv
overenskomst
eller
ej.
For
eksempel
i
sag
C-127/92 (Enderby)
5
fandt Domstolen, at de pågældende overenskomster betragtet hver
for sig ikke i sig selv medførte forskelsbehandling, men at de gav anledning til indirekte
lønmæssig forskelsbehandling, når de blev sammenholdt (en sammenligning af to typer
arbejdstagere, der udfører arbejde af samme værdi, men som er omfattet af forskellige
overenskomster i samme juridiske enhed). Det er derfor fortsat op til
arbejdsmarkedsparterne at tage overenskomster eller virksomhedsaftaler
–
og dermed
aflønning af erhverv
–
op til revision og om nødvendigt tilpasse dem. Forslaget
foreskriver ikke en universalløsning, men fastlægger en fleksibel mekanisme, der kan
gennemføres i overensstemmelse med den dialog mellem arbejdsmarkedsparterne, der
finder sted i de forskellige medlemsstater.
Hvad angår de betænkeligheder med hensyn til nærhedsprincippet, som et mindretal i
Folketinget har givet udtryk for, fremgår det af evalueringen fra 2020, at det ikke er
sandsynligt, at der vil blive gjort en sammenlignelig indsats i hele EU for at fremme lige
løn uden et initiativ på EU-plan. Hvis der ikke anlægges en koordineret tilgang, er der
fare for, at der ikke opnås lige løn til mænd og kvinder på nationalt plan, således som det
kræves i artikel 157, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
5
Domstolens Dom af 27. oktober 1993. - Dr. Pamela Mary Enderby mod Frenchay Health Authority og
Secretary of State for Health. Anmodning om præjudiciel afgørelse: Court of Appeal (England) - Det
Forenede Kongerige. - Lige løn til mænd og kvinder. Sag C-127/92, ECLI-indikator:
ECLI:EU:C:1993:859.
3
 kom (2021) 0093 - Bilag 4: Kommissionens svar på Folketingets udtalelse vedr. løngennemsigtighedsprincippet
2434168_0004.png
Det forhold, at de nationale løngennemsigtighedsforanstaltninger er fragmenterede og
utilstrækkelige, øger risikoen for, at konkurrencen fordrejes. Der er risiko for, at
virksomheder vil konkurrere på ulige vilkår, hvilket vil hæmme det indre markeds
funktion. Der er derfor behov for en indsats på EU-plan for at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau for arbejdstagere i hele EU og skabe lige vilkår for de
erhvervsdrivende på det indre marked.
Endelig vil Kommissionen gerne understrege, at forslaget ikke vedrører lønfastsættelse
som sådan, men kun gennemsigtighed med hensyn til løn for at sikre gennemførelsen af
princippet om lige løn, der er nedfældet i traktaten fra 1957.
Der pågår nu drøftelser mellem de to lovgivere Europa-Parlamentet og Rådet, og
Kommissionen vedrørende forslaget, og Kommissionen håber, at man snart vil nå til
enighed.
Kommissionen håber, at ovenstående præciseringer besvarer de spørgsmål, som
Folketinget har rejst, og den ser frem til at fortsætte den politiske dialog.
Med venlig hilsen
Johannes Hahn
Medlem af Kommissionen
4