kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0102 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens

meddelelse om handlingsplanen for den eu-

ropæiske søjle for sociale rettigheder

6. april 2021

J.nr. 2021 - 1833

KOM-nr. (2021) 102

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 4. marts 2021 offentliggjort en meddelelse om

”Handlingsplanen

for den europæiske søjle for sociale rettigheder”. Den danske

sprogversion af handlingsplanen er modtaget den 9. marts 2021.

Formålet med handlingsplanen er overordnet at adressere implementeringen af

principperne i den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder på såvel europæisk

plan som i medlemslandene. Planen skal ses som Kommissionens bidrag hertil.

Handlingsplanen præsenterer tre nye, europæiske 2030-mål på social- og beskæfti-

gelsesområdet og en række tilhørende undermål. Målene skal monitoreres gennem

det europæiske semester

og en revideret social resultattavle (”Social Score-

board”). EU’s stats-

og regeringschefer opfordres til at tilslutte sig de tre hoved-

mål på det sociale topmøde, som det portugisiske EU-formandskab har planlagt i

Porto den 7.-8. maj 2021. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at fastsætte

egne nationale mål på de tre områder.

Planen indeholder derudover en række kendte og nye EU-initiativer inden for om-

råderne 1) Flere og bedre job 2) Færdigheder og ligestilling og 3) Social beskyt-

telse og inklusion. Tiltagene på EU-plan skal supplere nationale tiltag, idet Kom-

missionen anerkender, at implementeringen af søjlens principper især vil være op

til medlemsstaterne, da de har den primære kompetence inden for beskæftigelses-,

opkvalificerings- og socialpolitik.

Meddelelsen er ikke juridisk bindende og har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæs-

sige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen tager Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for den sociale

søjle til efterretning. Regeringen støtter søjlens grundlæggende formål om at sætte

politisk retning, men lægger vægt på, at handlingsplanen ikke må føre til en bevæ-

gelse hen imod EU-regulering på områder, der hører under national kompetence.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Regeringen noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen selv fremhæver, at med-

lemsstaterne har den primære kompetence inden for beskæftigelses-, opkvalifice-

rings- og socialpolitik. Regeringen kan generelt bakke op om at have fælles mål-

sætninger i EU for fremgang på beskæftigelses- og socialområdet, men mener, at

målsætningerne primært vil skulle opfyldes gennem nationale tiltag frem for nye

EU-tiltag. Regeringen vil vurdere de enkelte EU-initiativer, der indgår i handlings-

planen, i takt med, at Kommissionen eventuelt fremlægger disse. Det er fortsat helt

centralt for regeringen, at det videre arbejde med søjlen respekterer national kom-

petence, de nationale arbejdsmarkedsmodeller og arbejdsmarkedets parter rolle og

autonomi. Regeringen ønsker generelt, at der kommer større fokus på fair bevæge-

lighed og bekæmpelse af social dumping i EU.

2. Baggrund

Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder er en interinstitutionel erklæring, der

blev underskrevet af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen på det sociale

topmøde i Göteborg den 17. november 2017. Søjlen består af 20 principper inden

for kapitlerne I) Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, II) retfærdige og

rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen er ikke juridisk

bindende og tilfører ikke EU nye kompetencer.

Med EU’s strategiske dagsorden for 2019-2024

vedtaget af Det Europæiske Råd i

juni 2019,

har EU’s medlemsstater forpligtet sig til, at søjlen ”bør

gennemføres på

EU- og medlemsstatsplan, idet der tages behørigt hensyn til de respektive beføjel-

ser”.

På den baggrund tilkendegav Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sine

politiske retningslinjer fra sommeren 2019 et ønske om at fremsætte en handlings-

plan om implementering af den sociale søjle. Som led i det arbejde iværksatte

Kommissionen i 2020 en offentlig høring om den kommende handlingsplan.

Kommissionen har den 4. marts 2021 offentliggjort meddelelsen

”Handlingsplanen

for den europæiske søjle for

sociale rettigheder”.

Denne meddelelse er ikke juridisk

bindende, og den hverken ændrer på den sociale søjle eller tilfører EU nye kompe-

tencer. Den danske sprogversion af handlingsplanen er modtaget den 9. marts

2021.

3. Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan udgør en ramme for Kommissionens videre arbejde

med den sociale søjle. Formålet er generelt er at fremme implementeringen af søj-

lens principper, og planen skal ses som Kommissionens bidrag hertil.

Handlingsplanen udgør endvidere Kommissionens bidrag til det sociale topmøde i

Porto.

Strategien er opdelt i fem overordnede tematikker;

1. Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling og genopretning

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Kommissionen fremhæver Europa som kendetegnet ved en social markedsøko-

nomi, hvor konkurrencedygtig bæredygtighed er i centrum. Det betyder ifølge

Kommissionen, at der stræbes efter en bæredygtig og inklusiv vækstmodel.

Søjlen beskrives af Kommissionen

som visionen for det ”sociale regelsæt” på tværs

af EU, der skal sætte retningen for håndtering af de udfordringer, der opstår som

følge af den samfundsmæssige, teknologiske og økonomiske udvikling. Det er bl.a.

udfordringer som klimaforandringer, digitalisering, globalisering og den demogra-

fiske udvikling.

I lyset af disse tendenser og COVID-19-pandemien understreger Kommissionen, at

implementering af søjlens principper er vigtigere end nogensinde. Samtidigt aner-

kender Kommissionen, at implementeringen af søjlens principper især vil være op

til medlemsstaterne, da de har den primære kompetence inden for beskæftigelses-,

opkvalificerings- og socialpolitik.

Kommissionen fremhæver, at det sociale topmøde vil være en lejlighed til

–

på hø-

jeste politiske niveau

–

at forny tilsagnet om at implementere den sociale søjle. I

overensstemmelse med deres respektive kompetencer opfordrer Kommissionen

derfor bl.a. medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndig-

heder og civilsamfundet til at bidrage til at fremskynde implementeringen af søj-

lens principper.

2. Tre EU-mål, som skal fastsætte ambitionen for 2030

Med handlingsplanen foreslår Kommissionen tre 2030-mål og en række undermål

for EU inden for beskæftigelse, opkvalificering og uddannelse og reduktion af fat-

tigdom.

Det drejer sig om følgende:



Mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år bør være i beskæftigelse senest

i 2030.

At halvere forskellen i mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens i

forhold til 2019-niveauet.

At øge tilgængeligheden af formel førskoleundervisning og børne-

pasning.

At reducere andelen af unge mellem 15-29 år, der ikke er beskæfti-

gelse eller under uddannelse (NEETs) fra 12.6 pct. (2019) til 9 pct.

Mindst 60 % af alle voksne bør deltage i opkvalificering/efteruddannelse hvert

år.

Mindst 80 % af de 16-74-årige bør have grundlæggende digitale

færdigheder.

Antallet af elever, der forlader skolen tidligt, bør nedbringes yder-

ligere, og deltagelsen i ungdomsuddannelser bør øges.

Antallet af personer, der lever i risiko for fattigdom, bør reduceres med 15 mio.

Mindst 5 ud af de 15 mio. bør være børn.



kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til at tilslutte sig de tre mål på det

sociale topmøde i Porto. Derudover opfordres medlemsstaterne til at definere deres

egne nationale målsætninger i relation til målene.

Målene skal monitoreres gennem det europæiske semester og en revideret udgave

af den sociale resultattavle

(”Social Scoreboard”)

tilpasset de nye mål. Resultattav-

len indgår som en fast del af

Den fælles beskæftigelsesrapport,

der hvert år udar-

bejdes som led i semestret.

3.Gennemførelse af principperne i den sociale søjle

Kommissionen fremhæver, at tiden er inde til at forstærke indsatsen for fuldt ud at

implementere principperne i den sociale søjle og peger på tre områder, hvor der er

behov for yderligere opmærksomhed.

Det drejer sig om områderne 1) Flere og bedre job 2) Færdigheder og ligestilling

og 3) Social beskyttelse og inklusion. Inden for hvert område oplister Kommissio-

nen en række kendte og nye EU-initiativer samt kommer med opfordringer til med-

lemsstaterne og andre aktører.

3.1 Flere og bedre job

Kommissionen fremhæver, at EU og medlemsstaterne under COVID-19-pande-

mien har truffet foranstaltninger, der i vid udstrækning er med til at afbøde de ne-

gative virkninger af pandemien. Som led i genopretningen er det vigtigt, at der sæt-

tes fokus på at fremme beskæftigelsen og at skabe job af høj kvalitet. Desuden bør

der være særlig fokus på unge og personer med korte uddannelser, da de er mere

sårbare over for udsving på arbejdsmarkedet. Kommissionen har derfor bl.a. of-

fentliggjort en kommissionshenstilling om effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse,

der indeholder pejlemærker for, hvordan medlemsstaterne som led i genopretnin-

gen kan fremme jobskabelsen inden for bl.a. den grønne og digitale sektor.

Kommissionen beskriver generelt arbejdsvilkårene i EU som blandt de bedste i

verden. Der er dog også udfordringer med fattigdom og ulighed blandt personer i

arbejde, og som følger deraf har Kommissionen valgt at fremsætte forslag til et di-

rektiv om passende mindstelønninger. Kommissionen peger derudover på nye ten-

denser som digitalisering og øget brug af hjemmearbejde, som også kan ændre vil-

kårene. Derfor vil Kommissionen bl.a. præsentere et lovgivningsinitiativ om ar-

bejdsvilkårene for platformsarbejdere i fjerde kvartal af 2021 efter en høring af de

europæiske arbejdsmarkedsparter.

Vigtigheden af sunde og sikre arbejdsmiljøer fremhæves også i handlingsplanen,

herunder at reglerne følger med de teknologiske og samfundsmæssige udviklinger.

I andet af kvartal 2021 vil Kommissionen derfor offentliggøre en ny strategisk

ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for perioden 2021-27 med fo-

kus på både traditionelle og nye arbejdsrelaterede risici, fx det psykiske arbejds-

miljø. Derudover opfordres offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter til

at sikre håndhævelsen af den eksisterende arbejdsmiljøregulering.

Endelig understreges det, at Kommissionen i de seneste år har foreslået flere tiltag,

der skal sikre fair og fri bevægelighed, fx udstationeringsdirektivet, og at fokus nu

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

bør være på implementering og håndhævelse af disse regler. Kommissionen vil

derfor sammen med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) under-

støtte nationale myndigheder og arbejdstilsyn med implementering og håndhæ-

velse, f.eks. gennem kapacitetsopbygning. I 2024 vil Kommissionen gennemføre

en evaluering af ELA’s arbejde.

3.2 Færdigheder og ligestilling

I handlingsplanen understreger Kommissionen vigtigheden af investeringer i op-

kvalificering og uddannelse, især i lyset af den grønne og digitale omstilling og

som led i genopretningen. Det gælder særligt investeringer i videregående og er-

hvervsrettede uddannelser samt efteruddannelse af arbejdsstyrken. I slutningen af

2021 vil Kommissionen bl.a. præsentere to initiativer om henholdsvis individuelle

læringskonti og en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser.

Ift. ligestilling fremhæver Kommissionen mangfoldighed som en styrke og mener,

at det er særligt presserende at bekæmpe kønsstereotyper og forskelsbehandling.

Samme dag som handlingsplanen offentliggjorde Kommissionen derfor forslag til

et direktiv om løngennemsigtighed og en ny strategi for rettigheder for personer

med handicap for perioden 2021-2030. Derudover indeholder handlingsplanen bl.a.

et lovgivningsinitiativ om bekæmpelse af kønsbaseret vold mod kvinder, herunder

chikane på arbejdspladsen på grund af køn, der ventes offentliggjort i slutningen af

2021.

3.3 Social beskyttelse og inklusion

Kommissionen anser fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom for at

være centrale europæiske værdier. I første kvartal 2021 har Kommissionen har der-

for bl.a. fremsat forslag til en rådshenstilling om oprettelse af en europæisk børne-

garanti, ligesom Kommission vil præsentere en europæisk platform til bekæmpelse

af hjemløshed i andet kvartal samt forslag til en rådshenstilling om mindsteind-

komst i 2022.

Kommissionen peger også på, at sundhedsvæsenerne i medlemsstaterne har været

under et stort pres under pandemien, og at reformer og investeringer er nødvendige

for at øge deres robusthed og kapacitet for at håndtere nuværende og fremtidige

kriser. På sundhedsområdet vil Kommissionen bl.a. præsentere et initiativ om lang-

tidspleje i 2022 med henblik på at fastlægge en ramme for politiske reformer, der

skal sætte retningen for udviklingen af bæredygtig langtidspleje.

Derudover fremhæves vigtigheden af social beskyttelse og behovet for at forbedre

beskyttelse af arbejdsløse, atypisk ansatte og selvstændige i overensstemmelse med

en rådshenstilling om emnet fra 2019. For at lette samspillet mellem mobile bor-

gere og nationale myndigheder om social sikring vil Kommissionen også gennem-

føre et pilotprojekt om et europæisk socialsikringspas i 2021 for at undersøge mu-

lighederne for senest i 2023 at lancere et sådant pas.

4.Fælles indsats for at levere resultater

I handlingsplanen henviser Kommissionen til medlemsstaternes muligheder for at

opnå EU-finansiering til at understøtte implementeringen af den sociale søjle og de

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

tre nye 2030-mål.

Det gælder både gennem EU’s nye

genopretningsfacilitet

(”Re-

covery and Resilience

Facility”) under

NextGenerationEU og gennem en række an-

dre ordninger som fx socialfonden ESF+, globaliseringsfonden EGF, uddannelses-

programmet Erasmus+ og forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe.

Kommissionen understreger også generelt vigtigheden af, at nationale, regionale og

lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet indgår i arbejdet

med søjlen. I den forbindelse er det vigtigt, at der foregår en national koordination.

Desuden fremhæves vigtigheden af at styrke den sociale dialog på både nationalt

og EU-plan. Kommissionen vil derfor bl.a. præsentere et initiativ til fremme af so-

cial dialog i 2022.

Det europæiske semester skal fortsat udgøre rammen for at koordinere medlemssta-

ternes økonomiske, beskæftigelses- og socialpolitik, og Kommissionen vil fort-

sætte med at monitorere indsatsen for at implementere søjlens principper gennem

semestret. Som nævnt ovenfor indeholder handlingsplanen et udkast til en revideret

social resultattavle

(”Social Scoreboard”) tilpasset de nye 2030-mål,

ligesom

Den

fælles beskæftigelsesrapport

tilsvarende vil blive udvidet til at dække de nye områ-

der.

Kommissionen fremhæver desuden vigtigheden af implementering og håndhævelse

af de eksisterende EU-regler på beskæftigelses- og socialområdet. Kommissionen

vil fremover styrke samarbejdet med medlemsstaterne herom.

Ift. EU’s international arbejde

vil EU fortsat fremme anstændigt arbejde og social

inklusion i hele verden. Som led i det arbejde vil Kommissionen bl.a. offentliggø-

relse en meddelelse om emnet samt et initiativ om bæredygtig virksomhedsledelse i

andet kvartal af 2021. Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at arbejde for at

fremme internationale arbejdsstandarder, anstændigt arbejde og social inklusion i

hele verden.

5.Vejen frem

Afslutningsvist opfordrer Kommissionen bl.a. medlemsstaterne, arbejdsmarkedets

parter og andre relevante aktører til at sætte de høje sociale standarder, der afspej-

les i søjlen, i centrum for deres investeringer og reformer som led i genopretningen

efter COVID-19-pandemien.

EU-institutionerne, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsam-

fundet opfordres ligeledes til at afholde politiske debatter om den sociale dagsor-

den i EU og fremskridtene frem mod et stærkt socialt Europa i 2030.

Endelig vil Kommissionen evaluere handlingsplanen i 2025, herunder behovet for

nye tiltag til at understøtte 2030-målenes implementering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om meddelelsen.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udformningen og implementeringen af eventuelle nationale målsætninger vil po-

tentielt kunne have afledte statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes Landsforening (KL), Dan-

ske Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) (som arbejdsgi-

ver), Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation (Lederne).

Høringssvarene er opsummeret nedenfor.

DA bakker op om de 20 principper i den sociale søjle og anerkender, at der er soci-

ale udfordringer

på en række områder i flere af EU’s

medlemslande. Ifølge DA er

det derfor vigtigt, at medlemslandene arbejder hen imod målsætningerne i søjlen

for at sikre social fremgang for alle EU’s borgere.

DA fremhæver, at arbejdet skal

ske i de enkelte medlemslande, og at en implementering af søjlens principper gen-

nem bindende EU-lovgivning er det forkerte instrument til at nå de opstillede mål i

søjlen.

Samlet set mener DA, at udspillet til handlingsplanen tilsidesætter væsentlige prin-

cipper for den sociale søjle, hvilket regeringen bør modsætte sig; indeholder flere

elementer og initiativer, som underminerer den danske aftalemodel; skaber behov

for en debat blandt medlemslandene om forskydningen af kompetencer fra med-

lemslandene til EU-niveau og efterlader et ønske om, at den sociale dialog styrkes

allerede i 2021.

DA fremhæver, at handlingsplanen foruden den EU-lovgivning, der er vedtaget i

den seneste år, oplister en række nye initiativer, hvor Kommissionen udtrykker øn-

ske om politisk opbakning fra medlemslandene til at implementere søjlen. Kom-

missionens omtale af søjlen som

EU’s sociale regelsæt eller ”rulebook”,

mener DA

viser, at de første skridt i retning af bindende EU-regulering er taget, og at Kom-

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

missionen med handlingsplanen grundlæggende ignorerer løftet om, at princip-

perne i søjlen er ikke-bindende. DA anbefaler derfor, at Kommissionen ikke får po-

litisk opbakning til projektet.

DA ser flere af EU-lovgivningsinitiativerne i handlingsplanen som et angreb på

den danske arbejdsmarkedsmodel og på arbejdsmarkedets parters autonomi. DA

anbefaler derfor regeringen at sætte sig imod en implementering af søjlen gennem

EU-lovgivning.

DA opfordrer i denne sammenhæng regeringen til at initiere en bredere debat

blandt EU’s medlemslande op

til det sociale topmøde i Porto.

Det er DA’s

opfattelse, at Kommissionens

henstilling til offentlige myndigheder

om at styrke den sociale dialog er problematisk i en dansk sammenhæng, hvor par-

terne er autonome. Derimod finder DA det positivt, at Kommissionen lægger op til,

at arbejdsmarkedets parter skal spille en

større rolle i udformningen af EU’s social-

og beskæftigelsespolitik. DA fremhæver dog, at løsninger aftalt mellem parterne

bør have forrang for EU-regulering. Det er derfor DA’s

opfattelse, at

Kommissio-

nens annoncerede initiativ om social dialog bør præsenteres i 2021 frem for 2022,

da der ses planlagt en række lovgivningsinitiativer på det social- og beskæftigelses-

politiske område allerede i 2021. DA opfordrer derfor regeringen til at arbejde for,

at initiativet om styrkelse af den sociale dialog fremrykkes.

DA fremhæver, at handlingsplanen indeholder en række initiativer på det erhvervs-

politiske område, som har tråde ind i social- og beskæftigelsespolitikken. DA op-

fordrer regeringen til at være opmærksom på, at der også gennem erhvervspolitiske

initiativer fra EU’s side

kan gribes ind i den danske model og vores partssystems

autonomi.

DA deler Kommissionens mål om at sikre økonomisk fremgang i alle EU-landene,

og DA ser økonomisk fremgang som en forudsætning for social fremgang. DA de-

ler ligeledes vurderingen af, at vækstudfordringerne kun er blevet større i lyset af

den nuværende COVID-19-krise. Det er DA’s

opfattelse, at der er behov for struk-

turelle reformer i medlemslandene. Overordnet mener DA, at det er positivt, at

Kommissionen sætter nye mål for beskæftigelsen frem mod 2030, herunder er det

positivt, at den samlede målsætning om en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct. for de

20-64-årige er mere ambitiøs end den forrige målsætning. DA ser dog, at der er en

risiko for, at de konkrete lovgivningsinitiativer i handlingsplanen gør det unødven-

digt økonomisk byrdefuldt for virksomhederne og kan gøre det sværere at nå be-

skæftigelsesmålet.

DA bakker op om Kommissionens fokus på at sikre de rette kompetencer til fremti-

dens arbejdsmarked i lyset af den grønne og digitale omstilling. DA finder det dog

uhensigtsmæssigt at opsætte mål for omfanget af uddannelse. Det er DA’s

opfat-

telse, at EU i stedet burde sætte sig mål for, hvad man vil opnå gennem fokus på

uddannelse, herunder have fokus på målgruppen for efteruddannelse.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

DA bakker op om det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger,

herunder en opdatering af det sociale scoreboard. Derfor anbefaler DA, at regerin-

gen arbejder for, at disse instrumenter bliver hovedelementer i handlingsplanen

frem for fælles, bindende lovgivning.

DA fremhæver i forhold til finansiering af projekter til at nå fælles EU-målsætnin-

ger, at eksisterende programmer og fonde skal målrettes til at understøtte struktu-

relle omstillinger og reformer af de europæiske arbejdsmarkeder.

DA anerkender, at der kan være behov for midlertidige særlige fælleseuropæiske

støtteforanstaltninger til håndtering af de vidtrækkende økonomiske og sociale

konsekvenser af COVID-19-krisen i den nuværende situation.

Fsva. forslaget om direktiv for passende mindstelønninger og forslaget til direktivet

om løngennemsigtighed henviser DA til tidligere høringssvar.

DA mener i forhold til platformsarbejdere ikke, at der er behov for yderligere EU-

lovgivning eller at udvide lønmodtagerbegrebet eller indføre en ny kategori mellem

ansat og selvstændig.

DA fremhæver, at der på EU-plan gennem det europæiske semester bør arbejdes

for at fremme reformer af arbejdsmarkeder og sociale sikringssystemer.

DA deler Kommissionens overordnende mål om sammenhæng mellem arbejdsmar-

kedets behov og kvalifikationer. Det er dog DA’s

vurdering, at det

i Danmark kan

blive vanskeligt ved lov at etablere ordninger med individuelle konti eller rettighe-

der til voksen- og videreuddannelse, som ikke undergraver værdien af eksisterende

aftaler eller overenskomster. Etableres ordningerne ikke i respekt for aftaler og

overenskomster, vil det ifølge DA udgøre en udfordring for den danske model.

DA bemærker desuden en række initiativer fra handlingsplanen fx implemente-

ringsrapport om arbejdstidsdirektivet, en eventuel revision af vikardirektivet og

forslag om europæisk socialsikringspas, som Kommissionens ikke har nærmere de-

fineret, men som ifølge DA potentielt kan gribe ind i den danske aftale- og vel-

færdsstatsmodel.

Endelig bemærker DA det, at Kommissionen lægger op til en revidering af hand-

lingsplanen i 2025, og at revideringen af handlingsplanen ikke må blive en anled-

ning til at gøre status for, om der er behov for yderligere EU-lovgivning for at sikre

fuld implementering af søjlens principper.

Danske Regioner henviser til det høringssvar, der blev fremsendt til Beskæftigel-

sesministeriet

den 23. maj 2018 i forbindelse med tidligere høring ift. ”tre initiati-

ver fra EU-Kommissionen, der henhører under den europæiske søjle for sociale ret-

tigheder”.

Danske Regioner har endvidere noteret sig Beskæftigelsesministeriets

høringssvar af 30. november 2020, som også rummer de synspunkter, der tidligere

er udtrykt af Danske Regioner.

Danske Regioner forbeholder sig desuden at fremsætte bemærkninger til konkrete

initiativer, der udfoldes yderligere efterfølgende.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

KL henviser til et høringssvar fra den 14. august 2020 om den sociale søjle og dens

implementering, hvori KL helt overordnet støtter op om visionerne i søjlen.

Ift. det videre arbejde med handlingsplanen finder KL det vigtigt, at initiativerne i

handlingsplanen respekterer kompetencefordelingen mellem EU og medlemssta-

terne. Ifølge KL bør der i den forbindelse særligt være fokus på nærhedsprincippet

og forskellen mellem de enkelte landes social- og arbejdsmarkedspolitik.

KL finder det positivt, at det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen er op-

mærksom på kompetencefordelingen. KL mener derudover, at hvis søjlens princip-

per omsættes til lovregulering på EU-niveau, kræver det, at hvert enkelt initiativ

skal have en selvstændig politisk beslutningsproces frem for én samlet lovgivnings-

ramme.

KL noterer sig, at Kommissionen påtænker at fremme en række af principperne via

rådshenstillinger. KL opfordrer i den forbindelse til, at udkast til rådshenstillinger

sendes i høring, da disse ifølge KL potentielt kan få stor betydning for kommunale

kerneområder.

KL mener også, at handlingsplanen i høj grad bør fokusere på at implementere og

håndhæve allerede vedtaget EU-lovgivning og ikke mindst, at initiativerne skal re-

spektere arbejdsmarkedsparters autonomi. KL finder det positivt, at Kommissionen

er opmærksom på dette.

Lederne er grundlæggende set positive over for søjlen som et kompas og et mål for,

hvordan der kan skabes et mere socialt retfærdigt EU.

Lederne mener imidlertid, at der tegner der sig en bekymrende udvikling, hvor ar-

bejdet med søjlen har bevæget sig i en mere og mere juridisk bindende retning,

selvom det ifølge Lederne ellers var et udtrykkeligt krav, at dette ikke ville være

tilfældet, da Danmark tilsluttede sig den sociale søjle. Ifølge Lederne har den soci-

ale søjle nærmest stået fadder til forslagene om EU-lovgivning om mindsteløn og

løngennemsigtighed.

Det er centralt for Lederne, at kompetencefordelingen mellem Kommissionen og

landene på social- og beskæftigelsesområdet fastholdes, og at nærhedsprincippet

respekteres. Ligeledes mener Lederne, at hensynet til medlemslandenes forskellige

nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter skal re-

spekteres fuldt ud.

Lederne opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at EU ændrer taktik på dette

område og i stedet for starter med at fremsætte klare udtalelser og bestemte henstil-

linger og dermed udstikker rammerne, som de enkelte lande kan arbejde indenfor.

MEDST opfordrer regeringen til at fortsætte linjen som beskrevet i regeringens hø-

ringssvar til Kommissionen om handlingsplanen af 30. november 2020, hvori vig-

tigheden af implementering af eksisterende regulering sættes i fokus, og hvor der

lægges op til en høj grad af nationalt råderum til arbejdsmarkedets parter. MEDST

henviser generelt til et høringssvar til Beskæftigelsesministeriet herom af 28. au-

gust 2020.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

MEDST finder det ift. handlingsplanen positivt, at Kommissionen fremhæver vig-

tigheden af at styrke den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter og at re-

spektere kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.

MEDST er endvidere tilfredse med, at Kommissionen ikke i handlingsplanen frem-

kommer med en masse helt nye initiativer med henblik på at pålægge arbejdsmar-

kedets parter yderligere forpligtelser. MEDST bemærker, at styrelsen fortsat har til

gode at se, hvorledes flere af de allerede varslede initiativer

–

som f.eks. forslaget

om arbejdsvilkår for platformsarbejdere og initiativet om individuelle læringskonti

–

vil blive udformet, og styrelsen forbeholder sig derfor retten til konkret at tage

stilling til initiativerne, når de bliver forelagt.

FH bemærker, at søjlens principper skal forblive retningsgivende og fungere som et

politisk kompas for, hvordan EU, medlemslandene og parterne kan handle, når det

er nødvendigt og i henhold til kompetencefordelingen samt med en klokkeklar re-

spekt for de nationale forhold, som det fremgår af søjlens præambel og traktaten.

FH fremhæver, at det danske arbejdsmarked er unikt og bygger på overenskomster

frem for lovgivning. Hvor lovgivning har været nødvendig, har parterne haft ind-

flydelse, herunder ved lovimplementering af EU-direktiver og EU-retspraksis, og

sådan skal det ifølge FH også være i fremtiden.

FH vil arbejde for en lønmodtagerdreven dagsorden, der skaber bedre forhold for

danske og europæiske arbejdstagere, opadgående konvergens og som bekæmper

social dumping. FH fremhæver samtidig, at det skal være en europæisk dagsorden,

som respekterer den danske model, herunder parternes autonomi til at aftale, indgå

og håndhæve kollektive aftaler.

FH mener, at søjlens principper og den sociale resultattavle i den forbindelse kan

anvendes som løftestang til, bl.a. via det europæiske semester, at sætte en konstruk-

tiv lønmodtagerdagsorden. Ifølge FH gør det sig bl.a. gældende på uddannelsesom-

rådet, hvor søjlen understøtter en positiv udvikling, som smitter af på arbejds- og

beskæftigelsesområdet.

FH ser handlingsplanen som et centralt bidrag til, hvordan medlemslandene og EU

i fællesskab kan skabe et mere socialt retfærdigt Europa.

FH noterer med tilfredshed, at handlingsplanen på en række punkter afspejler

Kommissionens femårige politiske pejlemærker. FH fremhæver også, at handlings-

planen desuden adresserer nye udfordringer som bl.a. COVID-19 og digitaliserin-

gen af arbejdslivet har medført.

FH ser positivt på det nye EASE-initiativ, som kan understøtte medlemslandene

med konkret vejledning og aktiv støtte til beskæftigelsesfremme. Det er ifølge FH

centralt, at genopretningen efter COVID-19 fører til nye, gode beskæftigelsesmu-

ligheder gennem fx opkvalificering og efteruddannelse.

FH noteret sig samtidigt, at handlingsplanen ikke forholder sig til SURE-ordnin-

gen. FH bemærker, at FH’s

støtte til SURE i 2020 var betinget af, at der var tale

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

om en midlertidig ordning kædet tæt op på COVID-situationen. FH mener stadig

ikke, at ordningen skal gøres permanent.

FH er enig i flere af de problemstillinger, som Kommissionen fremhæver i hand-

lingsplanen, fx det foranderlige arbejdsmarked som følge af digitaliseringen, beho-

vet for efteruddannelse og en arbejdsmiljøregulering, der skal følge med de nye ri-

sici og beskæftigelsesformer.

FH finder i den forbindelse det kommende initiativ om individuelle læringskonti

interessant. FH fremhæver imidlertid, at det skal sikres, at et initiativ respekterer de

nationale autonome partsaftaler.

FH bemærker, at de ligeledes afventer de kommende initiativer på platformsområ-

det med stor interesse. FH understreger i den sammenhæng, at sådanne initiativer

skal respektere den måde, som det danske arbejdsmarked er indrettet på, og sikre,

at det bliver klart og entydigt, hvornår en platformsarbejder har arbejdstagerstatus.

FH mener ligeledes, at det skal sikres, at alle platformsarbejdere, der ikke reelt ny-

der den selvstændiges rettigheder, opnår arbejdstagerstatus.

FH bemærker, at de nye EU2030-hovedmål virker fornuftige og kan understøtte en

langsigtet genopretning med fokus på skabelse af nye kvalitetsjob og en retfærdig

og inkluderende omstilling, som får alle med. FH mener ligeledes, at det er fornuf-

tigt, at de nye 2030-mål bliver kædet

sammen med FN’s mål om bæredygtig

udvik-

ling.

FH ser positivt på de nye indikatorer og en styrket social resultattavle. FH finder, at

de kan bidrage til et større politisk fokus på de udfordringer, de nationale arbejds-

markeder står over for fx i forhold til reduktion af arbejdsulykker og adgang til ef-

teruddannelse og digitale færdigheder.

På nationalt niveau fremhæver FH, at det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter bli-

ver involveret i processen omkring udviklingen af de nationale mål og implemente-

ringen af søjlen under det europæiske semester. FH fremhæver, at den nationale

forankring flere gange er blevet understreget af Kommissionen, og det bakkes op af

FH.

FH har desuden med udgangspunkt i søjlen og handlingsplanen fra Kommissionen

identificeret flere områder, som FH vil arbejde for de kommende år, hvilket beskri-

ves nærmere i høringssvaret.

Akademikerne fremhæver, at Kommissionens meddelelse lægger vægt på inddra-

gelse af arbejdsmarkedets parter og behovet for en styrket indsats for at øge over-

enskomstdækningen samt medlemstilslutningen blandt de faglige organisationer.

Akademikerne bemærker i den forbindelse, at de i handlingsplanen savner en mere

grundlæggende støtte til behovet for øget faglig organisering samt afstandtagen til

den uacceptable og stigende grad af ”union busting”, som der ifølge

Akademikerne

ses i flere medlemslande og blandt virksomheder.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

Akademikerne bakker op om, at nationale, regionale og lokale myndigheder ifølge

handlingsplanen skal støtte iværksættere, herunder kvindelige iværksættere, og på-

peger, at der også i Danmark er et behov for at indløse det store potentiale, de

mange højtuddannede kvinder udgør. Akademikerne fremhæver, at en af de væ-

sentligste barrierer for, at flere kvinder bliver iværksættere, er den økonomiske

usikkerhed og foreslår derfor, at der sættes ind med initiativer, der reducerer den

økonomiske risiko.

I forbindelse med den grønne og den digitale omstilling mener Akademikerne, at

der er behov for at sikre erhvervsordninger, der kan bidrage til opbygning af eksi-

sterende og/eller tilførsel af nye kompetencer i SMV’er.

Akademikerne peger i den

forbindelse på de positive

effekter af ansættelse af akademikere i SMV’er med løn-

tilskud.

Akademikerne bakker varmt op om Kommissionens initiativ om at sikre bedre vil-

kår for platforms- og freelancearbejde, herunder forslaget om at sikre,

at EU’s kon-

kurrencelovgivning ikke er til hinder for kollektive aftaler for disse grupper. Aka-

demikerne mener, at der er behov for en klargøring af freelanceres og platformsar-

bejderes ret til at organisere sig og kollektivt at få varetaget deres legitime interes-

ser i ordnede pris- og arbejdsvilkår.

Akademikerne fremhæver, at Kommissionen nævner et arbejde med at sikre rime-

lige vilkår for hjemmearbejde, herunder alle arbejdstageres ret til at være offline og

koble af. I den forbindelse gør Akademikerne opmærksom på, at den europæiske

aftale om tele- og hjemmearbejde ikke er implementeret og således ikke dækker for

det store flertal af de 300.000 akademikere, som er ansat på individuel kontrakt i

den private sektor.

Akademikerne ser frem til arbejdet med at få etableret en ny strategi for arbejds-

miljø, der skal gælde for perioden 2021-2027, herunder arbejdet at opdatere ar-

bejdsmiljøreglerne, så de kan imødegå nye arbejdsrelaterede risici.

Akademikerne mener, at målet om, at 60 pct. af alle voksne skal deltage i læring

hvert år, er en vigtig strategisk sigtelinje, der kan bidrage til, at medlemslandene

foretager ambitiøse investeringer i efteruddannelse. Akademikerne understreger i

den forbindelse behovet for at sikre en ret til og finansiering af efteruddannelse for

alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet og ikke kun for kort uddannede grupper.

Akademikerne ser med stor interesse på Kommissionens nye forslag om individu-

elle læringskonti og mikroeksamensbeviser.

Endelig finder Akademikerne det positivt, at Kommissionen vil udarbejde en vej-

ledning om offentlige indkøb, der kan være med til at understøtte innovative og so-

cialt ansvarlige indkøb.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemsstater ventes generelt at tage positivt imod handlingsplanen, her-

under forslaget til nye 2030-mål på beskæftigelses- og socialområdet. Medlemssta-

terne ventes at se positivt på, at implementering af søjlen fortrinstvist er medlems-

staternes ansvar.

kom (2021) 0102 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen for den sociale søjle

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for den sociale

søjle til efterretning.

Regeringen støtter søjlens grundlæggende formål om at sætte politisk retning og

sikre fremgang på beskæftigelses-

og socialområdet på tværs af EU’s medlems-

lande. Regeringen mener imidlertid ikke, at tiltag på EU-niveau altid er den rigtige

vej til at sikre dette og lægger vægt på, at handlingsplanen ikke bliver en bevægelse

hen imod EU-regulering på områder, der hører under national kompetence.

Regeringen noterer i den forbindelse, at Kommissionen anerkender, at implemente-

ringen af søjlens principper især vil være op til medlemsstaterne, da de har den pri-

mære kompetence inden for beskæftigelses-, opkvalificerings- og socialpolitik. Re-

geringen bemærker endvidere, at handlingsplanen fremhæver betydningen af de re-

gionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Regeringen kan generelt bakke op om at have fælles målsætninger i EU for frem-

gang på beskæftigelses- og socialområdet samt brugen af det europæiske semester

til at monitorere udviklingen. Regeringen mener dog, at målsætningerne primært

vil skulle opfyldes gennem nationale tiltag frem for nye EU-tiltag.

Regeringen vil på den baggrund vurdere de enkelte EU-initiativer, der indgår i

handlingsplanen, i takt med, at Kommissionen eventuelt fremlægger disse.

Det er fortsat helt centralt for regeringen, at det videre arbejde med søjlen respekte-

rer kompetencefordelingen mellem Kommissionen og medlemslandene på beskæf-

tigelses- og socialområdet, og at nærhedsprincippet overholdes.

Derudover skal hensynet til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og

velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi fuldt ud respekte-

res.

Regeringen finder, at der er positive elementer i handlingsplanens fokus på arbejds-

miljø, social dialog og mindskelse af fattigdom. Regeringen er desuden enig i, at

der er behov for bedre implementering og håndhævelse af de eksisterende EU-reg-

ler, selvom regeringen finder det vigtigt, at der også kommer større fokus på fair

bevægelighed og bekæmpelse af social dumping i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Regeringens høringssvar vedr. Kommissionens offentlige høring om handlingspla-

nen for den europæiske søjle af sociale rettigheder er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 1. december 2020.