Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att.:
Anne Vibeke Løvengreen,
Nikolaj Vægter Damholdt,
Sagsnr. 16-302
Vores ref. DOAN
Deres ref
Den 24. marts 2021
Høringssvar vedr. Handlingsplanen for den europæiske søjle for
sociale rettigheder
Med henvisning til e-mail af 5. marts 2021 fremsender Fagbevægelsens Hovedorganisation
hermed høringssvar vedr. Kommissionens handlingsplan om den sociale søjle.
Generelle bemærkninger til den sociale søjle
FH fastholder, at søjlens principper forbliver retningsgivende og fungerer som et politisk kom-
pas for, hvordan EU, medlemslandene og parterne kan handle, når det er nødvendigt og i hen-
hold til kompetencefordelingen samt med en klokkeklar respekt for de nationale forhold, som
det fremgår af søjlens præambel og traktaten.
Det danske arbejdsmarked er unikt og bygger på overenskomster frem for lovgivning.
Når lovgivning har været nødvendig, har parterne haft indflydelse
–
det gælder også ved lov-
implementering af EU-direktiver og EU-retspraksis. Sådan skal det også være i fremtiden, for
skønt vi selv løser mange problemer nationalt via aftaler, er der problemer, som bedst løses i
fællesskab, på EU-plan.
FH vil arbejde for en lønmodtagerdreven dagsorden, der skaber bedre forhold for danske og
europæiske arbejdstagere, opadgående konvergens og som bekæmper social dumping. En
europæisk dagsorden, som samtidig respekterer den måde, vi har indrettet os på i Danmark,
herunder parternes autonomi til at aftale, indgå og håndhæve kollektive aftaler.
Søjlens principper og den sociale resultattavle kan i den forbindelse anvendes som løftestang
til blandt andet via det europæiske semester at sætte en konstruktiv lønmodtagerdagsorden.
Det gør sig blandt andet gældende på uddannelsesområdet, hvor søjlen understøtter en posi-
tiv udvikling, som smitter af på arbejds- og beskæftigelsesområdet.
Bemærkninger til handlingsplanen
FH ser handlingsplanen som et centralt bidrag til, hvordan medlemslandene og EU i fællesskab
kan skabe et mere socialt retfærdigt Europa.
FH har noteret med tilfredshed, at handlingsplanen på en række punkter afspejler Kommissio-
nens femårige politiske pejlemærker. Handlingsplanen adresserer desuden nye udfordringer.
som blandt andet COVID-19 og digitaliseringen af arbejdslivet har medført.
FH ser positivt på det nye EASE-initiativ, som kan understøtte medlemslandene med konkret
vejledning og aktiv støtte til beskæftigelsesfremme. Det er centralt, at genopretningen efter