Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0102 Bilag 1
Offentligt
2366632_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 | 1060 København K
Att.: Anne Vibeke Løvengreen
[email protected],
Nikolaj Vægter Damholt
[email protected]
Ledernes høringssvar om Kommissionens handlingsplan for den
europæiske søjle af sociale rettigheder
Lederne vil allerførst gerne kvittere for muligheden for at deltage i
høringen om Kommissionens handlingsplan om den sociale søjle
Vi er grundlæggende set positive over for søjlen som et kompas og et mål
for, hvordan vi får skabt et mere socialt retfærdigt EU.
Desværre tegner der sig en bekymrende udvikling, hvor arbejdet med
søjlen har bevæget sig i en mere og mere juridisk bindende retning,
selvom det ellers var udtrykkeligt krav, da Danmark tilsluttede os den
sociale søjle.
Senest har vi set, hvordan den sociale søjle nærmest har stået fadder til
forslagene om EU-lovgivning om mindsteløn og løngennemsigtighed.
Det er centralt for Lederne, at kompetencefordelingen mellem
Kommissionen og landene på social- og beskæftigelsesområdet
fastholdes, og at nærhedsprincippet respekteres. Ligeledes skal hensynet
til medlemslandenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og
velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det
økonomiske samarbejde.
Derfor vil Lederne opfordre regeringen til at arbejde for, at EU ændrer
taktik på dette område og i stedet for starte med at fremsætte klare
udtalelser og bestemte henstillinger og dermed udstikke rammerne, som
de enkelte lande kan arbejde indenfor.
København
den 22. marts 2021
Med venlig hilsen
Niklas Praefke
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
Side
1
af
1