Beskæftigelsesministeriet
Den 24. marts 2021
J.nr. 2020 - 1838
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Telefon +45 35 27 13 13
Høringssvar
–
Kommissionens handlingsplanen for
den europæiske søjle for sociale rettigheder
Beskæftigelsesministeriet har anmodet medlemmerne af EU-Specialudvalget for Arbejds-
markedet og Sociale Forhold om eventuelle bemærkninger til EU-Kommissionens hand-
lingsplan om den europæiske søjle af sociale rettigheder.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har forstået høringen således, at den vedrører det
indledende forarbejde ift. udarbejdelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens
handlingsplan, som ligeledes vil blive sendt i høring i specialudvalget. Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen ser frem til at læse grund- og nærhedsnotatet indeholdende Beskæf-
tigelsesministeriets uddybende analyse af indholdet af handlingsplanen.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen håber, at Beskæftigelsesministeriet fortsætter lin-
jen som beskrevet i svar til Kommissionen af 30. november 2020, hvori vigtigheden af
implementering af eksisterende reguleringen sættes i fokus, og hvor der lægges op til en
høj grad af nationalt råderum til arbejdsmarkedets parter. Styrelsen skal i den forbindelse
helt generet henvise til vores høringssvar herom af 28. august 2020.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen finder det i forhold til handlingsplanen positivt, at
Kommissionen fremhæver vigtigheden af at styrke den sociale dialog mellem arbejdsmar-
kedets parter og at respektere kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er endvidere tilfredse med, at Kommissionen ikke
i handlingsplanen fremkommer med en masse helt nye initiativer, med henblik på at på-
lægge arbejdsmarkedets parter yderligere forpligtelser. Styrelsen har dog fortsat til gode at
se, hvorledes flere af de allerede varslede initiativer
–
som f.eks. forslaget om arbejdsvilkår
for platformsarbejdere og initiativet om individuelle læringskonti
–
vil blive udformet, og
forbeholder sig derfor retten til konkret at tage stilling til initiativerne når de bliver fore-
lagt.
www.medst.dk
Med venlig hilsen
Martin Herss
JUP - Jura og Pension