Den 29. marts 2021
FVM 031
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår offentlig kontrol af dyr
og animalske produkter, der eksporteres fra tredjeland til Unionen, for at sikre
overholdelse af forbuddet mod visse anvendelser af antimikrobielle stoffer
KOM (2021) 108
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag om ændring af forordning (EU) 2017/625 (forordningen om
offentlig kontrol) således, at forordningens anvendelsesområde udvides til også at omfatte offentlig
kontrol af forbuddet mod visse anvendelser af antimikrobielle stoffer i dyr og animalske produkter,
der eksporteres fra tredjelande til Unionen (artikel 118 i forordning (EU) 2019/6). Ændringen består
i at rette en fejl, idet kontrollen med artikel 118 i forordning (EU) 2019/6 burde have været integreret
i forordningen om offentlig kontrol. Der er tale om en begrænset, men vigtig udvidelse af forordnin-
gens anvendelsesområde, som vil have en positiv betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og
EU, idet man med ændringen sikrer en korrekt kontrol med forbuddet i artikel 118 i forordning (EU)
2019/6.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2021) 108 af den 9. marts 2021 fremsendt forslag til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår offentlig kontrol
af dyr og animalske produkter, der eksporteres fra tredjeland til Unionen, for at sikre overholdelse af
forbuddet mod visse anvendelser af antimikrobielle stoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 10.
marts 2021 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b), i trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og skal behandles efter proceduren for den alminde-
lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Formål og indhold
Baggrunden for forslaget om ændring af forordning (EU) 2017/625 (forordningen om offentlig kon-
trol) er, at man vil sikre en effektiv gennemførelse af, at tredjelandsoperatører, der eksporterer dyr og
animalske produkter til EU. Tredjelandsoperatører skal overholde forbuddet mod anvendelse af anti-