Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0118 Bilag 3
Offentligt
2440112_0001.png
NOTAT
1. september 2021
annben
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg vedr. regeringens hø-
ringssvar til høringen vedr. det digitale årti samt digitale principper
EU-Kommissionens
fremlagde den 9. marts 2021 meddelelsen ”Det digi-
tale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118), hvori
der udstikkes en vision og forslag til konkrete målsætninger for Europas
digitale fremtid frem mod 2030.
Kommissionen fokuserer på fire hovedpunkter: 1) Kompetencer, 2) Digi-
tale infrastrukturer, 3) Digital omstilling af erhvervslivet samt 4) Digitali-
sering af offentlige tjenester. Kommissionen ønsker sammen med EU's
medlemslande og Europa-Parlamentet udarbejde et sæt digitale principper
til blandt andet at sikre efterlevelsen af EU’s regler, rettigheder og værdier
i det digitale rum. Derudover vil Kommissionen foreslå en række konkrete
målsætninger inden for de fire fokusområder. Til at realisere den fælles vi-
sion og målsætninger vil Kommissionen komme med et forslag til en for-
valtningsstruktur, som bl.a. skal bestå af en årlig afrapportering og opfølg-
ning samt lancering af projekter med deltagelse af flere lande, der skal pulje
finansiering på tværs af grænser.
Regeringen støtter generelt til Kommissionens ambition om at fastlægge en
fælles vision, målsætninger og principper, der kan understøtte og accelerere
den digitale omstilling i EU. Regeringen mener, at en etisk, ansvarlig og
sikker digitalisering skal gå hånd i hånd med digital vækst, samt hvor en
klimaneutral og cirkulær økonomi understøttes, hvilket bør afspejles i både
vision og målsætninger. Samtidig lægger regeringen vægt på, at de kon-
krete målsætninger skal være resultatbaserede, fremtidssikre og vil skabe
reel værdi for borgere og virksomheder.