Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0137 Bilag 1
Offentligt
2381554_0001.png
Enhed
Jura og International
Sagsnr.
2019 - 5826
Doknr.
413588
Dato
26-04-2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag om oprettelsen af en europæisk børnegaranti
COM(2021) 137 final
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har ved COM(2021) 137 af 24. marts 2021 fremlagt et forslag til
en rådshenstilling om oprettelsen af en europæisk børnegaranti, som har til
formål at forebygge og bekæmpe social udstødelse og sikre adgang til
nøgletjenester af høj kvalitet for børn i nød.
Rådshenstillingen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at børn i nød har
effektiv og gratis adgang til: dagtilbud; uddannelse og skolebaserede aktiviteter
samt et sundt måltid hver skoledag; sundhedspleje samt effektiv adgang til;
sund næring og ordentlige boligforhold.
Børn i nød defineres i rådshenstillingen som børn i risiko for fattigdom eller
social udstødelse. Det portugisiske formandskab sigter efter vedtagelse af
forslaget om oprettelsen af børnegarantien på EPSCO-rådsmødet den 14. juni
2021.
Forslaget til rådshenstilling om en europæisk børnegaranti er ikke juridisk
bindende og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, eller
beskyttelsesniveauet. Eventuelle nationale tiltag som følge af henstillingen vil
kunne medføre statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter rådshenstillingens ambition om at bekæmpe social
eksklusion blandt børn og børnefattigdom generelt, og kan støtte at børn i
Europa skal sikres ordenlige vilkår.
Det er i denne forbindelse væsentlig at holde for øje, at der er dog stor forskel
på niveauet og typen af børnefattigdom mellem medlemsstaterne i EU, og også
store nationale forskelle i håndteringen af problematikken.
Regeringen lægger vægt på, at henstillingen respekterer nationale tilgange til
dagtilbud, uddannelse og skolebaserede aktiviteter, ernæring, sundhedspleje
og boligforhold for udsatte børn.
Regeringen lægger vægt på, at opfølgning af henstillingen er et national
anliggende, samt at der tages udgangspunkt i de landespecifikke situationer,
således de nationale handlingsplaner fokuseres på centrale og passende
indsatser.
Endeligt lægges der vægt på, at henstillingen ikke pålægger bindende
forpligtigelser og initiativer, herunder yderligere ressourcetunge tiltag på
områder, hvor eksisterende rammer vurderes at være tilstrækkelige for at sikre
1
 kom (2021) 0137 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelsen af en europæisk børnegaranti
2381554_0002.png
henstillingens overordnede mål. Dette gælder både i forhold til at sikre ydelser,
opfordringen til at oprette nationale handlingsplaner og i forbindelse med
forvaltning og monitorering.
2. Baggrund
Kommissionen har ved COM(2021) 137 af d. 24. marts 2021 fremlagt et forslag
til en rådshenstilling om oprettelsen af en europæisk børnegaranti.
Børnegarantien supplerer Kommissionens meddelelse om EU-Strategien for
Børns Rettigheder, som blev offentliggjort samme dag, og er en levering på et
af Kommissionsformand Von der Leyens politiske løfter.
Børnegarantien er en udmøntning af princip nr. 11 i Den europæiske søjle for
sociale rettigheder
om ”Børnepasning og støtte til børn”. Den europæiske søjle
for sociale rettigheder udgør rammen for EU's og medlemsstaternes indsats for
retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og social beskyttelse og
inklusion. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder
tilstræber yderligere forbedringer af levestandarden og fastsætter et mål om at
nedbringe antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse med
mindst 15 millioner, og hvoraf mindst 5 millioner skal være børn.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 151, som omhandler
Unionens og medlemsstaternes mål om at fremme bl.a. forbedrede levevilkår,
passende social beskyttelse, og bekæmpelse af social udstødelse, samt på
artikel 153 stk. 1 litra j i TEUF, som giver hjemmel til at Unionen støtter og
supplere medlemsstaternes indsats for bekæmpelse af social udstødelse med
henblik på at nå målene i artikel 151.
Det portugisiske EU-formandskab sigter efter en vedtagelse af børnegarantien
til EPSCO-rådsmødet den 14. juni 2021.
3. Formål og indhold
Den europæiske børnegaranti har til formål at forebygge og bekæmpe social
udstødelse, og støtte medlemsstaterne i at sikre adgang til nøgletjenester af
høj kvalitet for børn i nød. Forslaget om børnegarantien er rettet mod børn i
nød, som i rådshenstillingen defineres som børn i risiko for fattigdom eller
social udstødelse.
Nøgletjenesterne, som rådshenstillingens centrale henstillinger opfordrer
medlemsstaterne til at sikre en effektiv og gratis adgang til for børn i nød, er
følgende:
1) Dagtilbud, uddannelse og skolebaserede aktiviteter samt et sundt måltid
hver skoledag.
2) Sundhedspleje.
Derudover opfordrer henstillingen medlemsstaterne til at sikre en effektiv
adgang for børn i nød til:
3) Sund næring.
4) Ordenlige boligforhold.
Selvom de fleste børn i EU har adgang til disse tjenester, er det afgørende, at
adgangen er en universel praksis, for at sikre lige muligheder for alle børn, og
2
 kom (2021) 0137 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelsen af en europæisk børnegaranti
2381554_0003.png
navnlig for dem, der oplever social udstødelse.
I forslaget henstilles der også til, at medlemsstaterne ved udformningen af
deres nationale integrerede foranstaltninger til støtte for børn i risiko for
fattigdom eller social udstødelse, hvor det er relevant, også tager hensyn til de
særlige behov hos børn, der er hjemløse eller har dårlige boligforhold; der har
handicap, der har migrantbaggrund, eller etnisk minoritetsbaggrund; der er
anbragt i alternativ eller institutionel pleje og børn i usikre familieforhold.
I forhold til forvaltning og rapportering, opfordres medlemsstaterne til:
1) at udpege en national børnegarantikoordinator med ressourcer og mandat til
at muliggøre effektiv koordinering og overvågning af henstillingens
gennemførelse, som vil være kontaktperson for Kommissionen.
2) at udpege børn i nød under hensynstagen til nationale, regionale, og lokale
organisationer og inddrage relevante interesserede parter i identificeringen af
børn i nød.
3) at medlemsstaterne senest seks måneder efter vedtagelsen af henstillingen
forelægger Kommissionen en national handlingsplan, der dækker perioden
frem til 2030.
4) Udvikler effektive opsøgende foranstaltninger over for børn i nød og deres
familier
5) inddrager interesserede parter, herunder elevante myndigheder,
repræsentanter fra civilsamfundet, ikke-statslige organisationer m.fl. under
udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af
handlingsplanen.
6) at medlemslandene hver andet år aflægger rapport til Kommissionen om
henstillingen gennemførelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om
bindende lovgivning.
6. Gældende dansk ret
I Danmark er der på tværs af ressortområder et stort fokus på at sikre, at børn
har adgang til basale ydelser, hvilket lovgivningen og indsatser allerede
understøtter og sikrer på mange områder.
Det er ved at blive undersøgt, hvordan dansk lovgivning er relevant i forhold til
henstillingens opfordringer til medlemsstaterne
Opsøgende foranstaltninger for udsatte børn
I forhold til implementere effektive og opsøgende foranstaltninger, så er
kommunerne via serviceloven ansvarlige for at yde støtte til børn og unge samt
deres familier, som har behov for særlig støtte. Støtten skal sikre børn og
unges opvækstvilkår, så de kan opnå samme muligheder for personlig
udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende.
Kommunen skal være opmærksom på, om der i kommunen befinder sig et
konkret barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis et barn eller en
ung antages at have behov for støtte, har kommunen pligt til at sikre, at der
iværksættes en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold.
Undersøgelsen har til formål at afdække barnets og familiens ressourcer såvel
som problemer. Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet beslutning om,
hvorvidt der skal iværksættes foranstaltninger, der kan støtte barnet.
3
 kom (2021) 0137 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelsen af en europæisk børnegaranti
2381554_0004.png
Børn med handicap
Lov om social service indeholder bestemmelser om sociale indsatser til børn
og unge med handicap og deres familier, som kan være relevante ift. sikring af
de nævnte nøgletjenester. Det drejer sig særligt om servicelovens § 32 og 36,
som pålægger kommunerne at tilbyde hhv. særlige dag- og klubtilbudspladser
til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem deltagelse i et af de almene tilbud efter dagtilbudsloven samt
om servicelovens § 116, som pålægger kommunerne pligt til at yde hjælp til
indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som
opholdssted for den pågældende.
Dagtilbud
I Danmark er alle børn
–
gennem den såkaldte pasningsgaranti
–
sikret en
plads i et alderssvarende dagtilbud fra 26 uger og frem mod skolestart. Der er
et højt kommunalt tilskud til dagtilbud, så forældrebetalingen er lav. Det
kommunale tilskud dækker 75% af driftsudgifterne forbundet med pladsen i
dagtilbud, og der er et økonomisk fripladstilskud til familier med lavere
indkomst, således at dagtilbudspladsen for disse familier tilbydes gratis.
Dagtilbudsloven regulerer, at dagtilbud skal medvirke til at yde særlig støtte til
de børn i dagtilbud, der har behov herfor.
Skole
Alle børn i Danmark har ret til at modtage gratis undervisning i folkeskolen. Det
er en ret som er grundlovssikret.
Sundhed
Sundhedsloven indeholder bestemmelser om alle herboende personers,
herunder herboende børns, ret til behandling i det danske sundhedsvæsen. I
medfør af §5 har alle børn således ret til behandling i form af undersøgelse,
diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt
forebyggelse og sundhedsfremme. Med hjemmel i sundhedslovens § 158 og
bekendtgørelsen om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme mv.
modtager alle børn desuden tilbud om gratis vaccination mod kighoste, difteri,
stivkrampe, polio, mæslinger, fåresyge og røde hunde samt HPV. Typisk
foretages vaccinationerne i forbindelse med, at barnet får en almen
børneundersøgelse hos egen læge.
Med henblik på at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe
gode forudsætninger for en sund voksentilværelse skal kommunerne jf.
sundhedslovens §120-126 dels yde en generel sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig
mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de
svagest stillede børn og unge. Landets kommuner tilbyder alle børn og unge
vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en
sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør og tilbyder derudover en
øget indsats for alle børn og unge med særlige behov. De kommunale tilbud
inkluderer bl.a. besøg af sundhedsplejerske hos nybagte forældre samt
minimum to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved læge eller
sundhedsplejerske, mens barnet er i den undervisningspligtige alder.
Måltid i skoler
Rådshenstillingen beskriver dog også tiltag, der ikke er dansk praksis for,
eksempelvis i forhold til at tilbyde skolemåltider. I Danmark har vi ingen
landsdækkende foranstaltninger, der sikrer, at hvert barn får et sundt måltid om
dagen i skolen. Der er dog lokale forskelle. Forskellige kommuner tilbyder
forældrene mulighed for at bestille skolefrokost til deres barn. Dette er normalt
forbundet med en pris pr. måltid, selvom mange kommuner tilbyder nedsatte
eller gratis måltider, afhængigt af husstandens indkomst. Dette for at sikre, at
dårligt stillede børn får mindst et sundt måltid om dagen.
4
 kom (2021) 0137 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelsen af en europæisk børnegaranti
2381554_0005.png
7. Konsekvenser
Forslaget til rådshenstilling om en europæisk børnegaranti er ikke bindende og
har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, eller beskyttelsesniveauet. Eventuelle
nationale tiltag som følge af henstillingen vil kunne medføre statsfinansielle
konsekvenser.
8. Høring
Forslaget er den 15. april 2021 sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Høringsfristen er fastsat til den 6. maj
2021.
[Høringssvar indsættes]
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget om oprettelsen af børnegarantien vil blive modtaget
positivt blandt medlemsstaterne. Det forventes også, at flere lande kan støtte
vigtigheden af hensyntagen til fleksibilitet i forhold til nationale kontekster, både
i forhold til problemets omfang på tværs af medlemsstaterne og i forhold til
udformningen af løsninger og tiltag, hvor det er nødvendig.
Flere lande forventes at være skeptiske omkring udarbejdelsen af nationale
handlingsplaner og de byrder, som det forventeligt vil pålægge
medlemsstaterne. Mere fleksibilitet forventes at blive efterspurgt på dette
punkt.
Fra visse andre lande forventes der at være støtte til en opblødning af teksten,
således at det tydeliggøres, at henstillingen tager hensyn til nationale rammer
og universelle velfærdssystemer.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter rådshenstillingens overordnede ambition om at bekæmpe
social eksklusion blandt børn og børnefattigdom generelt, og kan støtte at børn
i Europa skal sikres ordentlige vilkår.
Det er i denne forbindelse væsentligt at holde for øje, at der er stor forskel på
niveauet og typen af børnefattigdom mellem medlemsstaterne i EU og store
nationale forskelle i håndteringen af problematikken.
Regeringen lægger vægt på, at henstillingen respekterer nationale tilgange til
dagtilbud, uddannelse og skolebaserede aktiviteter, ernæring, sundhedspleje
og boligforhold for udsatte børn. Henstillingen skal tage nationale
udgangspunkter, eksisterende rammer og behov i betragtning, således at nye
tiltag indføres i de tilfælde, hvor de vurderes at være mest nødvendige og
passende.
Det er endvidere væsentligt for regeringen at få afklaret, hvordan
medlemsstaterne i praksis forventes at skulle leve op til henstillingens
opfordringer, med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt disse ligger uden for
de eksisterende danske rammer på området.
Regeringen lægger vægt på, at opfølgning af henstillingen er et national
anliggende, samt at der tages udgangspunkt i de landespecifikke situationer,
således at de nationale handlingsplaner fokuseres på centrale og passende
indsatser.
Endeligt lægges der vægt på, at henstillingen ikke pålægger bindende
forpligtigelser og initiativer, herunder yderligere ressourcetunge tiltag på
5
 kom (2021) 0137 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelsen af en europæisk børnegaranti
2381554_0006.png
områder, hvor eksisterende rammer vurderes at være tilstrækkelige for at sikre
henstillingens overordnede mål. Dette gælder både i forhold til at sikre ydelser,
opfordringen til at oprette nationale handlingsplaner og i forbindelse med
forvaltning og monitorering.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget om en europæisk børnegaranti har ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg.
6