Enhed
Jura og International
Sagsnr.
2019 - 5826
Doknr.
413588
Dato
26-05-2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag om oprettelsen af en europæisk børnegaranti
COM(2021) 137 final
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen har ved COM(2021) 137 af 24. marts 2021 fremlagt et forslag til
en rådshenstilling om oprettelsen af en europæisk børnegaranti, som har til
formål at forebygge og bekæmpe social udstødelse og sikre adgang til
nøgletjenester af høj kvalitet for børn i nød.
Rådshenstillingen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at børn i nød har
effektiv og gratis adgang til: dagtilbud; uddannelse og skolebaserede aktiviteter
samt et sundt måltid hver skoledag; sundhedspleje samt effektiv adgang til;
sund næring og ordentlige boligforhold.
Børn i nød defineres i rådshenstillingen som børn i risiko for fattigdom eller
social udstødelse. Det portugisiske formandskab sigter efter vedtagelse af
forslaget om oprettelsen af børnegarantien på EPSCO-rådsmødet den 14. juni
2021.
Forslaget til rådshenstilling om en europæisk børnegaranti er ikke juridisk
bindende og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, eller
beskyttelsesniveauet. Eventuelle nationale tiltag som følge af henstillingen vil
kunne medføre statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter rådshenstillingens ambition om at bekæmpe social
eksklusion blandt børn og børnefattigdom generelt, og kan støtte at børn i
Europa skal sikres ordenlige vilkår.
Det er i denne forbindelse væsentlig at holde for øje, at der er dog stor forskel
på niveauet og typen af børnefattigdom mellem medlemsstaterne i EU, og også
store nationale forskelle i håndteringen af problematikken.
Regeringen lægger vægt på, at henstillingen respekterer nationale tilgange til
dagtilbud, uddannelse og skolebaserede aktiviteter, ernæring, sundhedspleje
og boligforhold for udsatte børn.
Regeringen lægger vægt på, at opfølgning af henstillingen er et national
anliggende, samt at der tages udgangspunkt i de landespecifikke situationer,
således de nationale handlingsplaner fokuseres på centrale og passende
indsatser.
Endeligt lægges der vægt på, at henstillingen ikke pålægger bindende
forpligtigelser og initiativer, herunder yderligere ressourcetunge tiltag på
områder, hvor eksisterende rammer vurderes at være tilstrækkelige for at sikre
1