kom (2021) 0141 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens handlingsplan for økologi

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0141 Bilag 1
Offentligt

Den 20. april 2021

FVM 037

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en handlingsplan for

udviklingen af økologisk produktion

KOM (2021) 141

Resumé

Kommissionen har fremlagt en ny handlingsplan for økologi for 2021-27. Den erstatter en tidligere

handlingsplan, som udløb i 2020. Handlingsplanen er ikke i sig selv lovmæssigt forpligtende.

Medlemsstaterne har ikke været involveret i arbejdet med at udarbejde handlingsplanen, men vil blive

inddraget i en kommende implementeringsplan. Kommissionens handlingsplan for udviklingen af

økologisk produktion skal bidrage til at realisere jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategiens

mål om, at mindst 25 pct.

af EU’s landbrugsjord skal være økologisk i 2030.

Handlingsplanen angiver

konkrete og centrale virkemidler for at kunne nå dette mål. Handlingsplanen indeholder desuden

arbejdsmetoder til monitering og opfølgning i forhold til målopfyldelsen. Handlingsplanen har i sig

selv ikke betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 141 af 25. marts 2021 fremlagt meddelelse til Europa-Parlamentet,

Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en handlingsplan for

udviklingen af økologisk produktion. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave fra

Rådssekretariatet den 25. marts 2021.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens handlingsplan for økologi er at bidrage til at realisere Kommissionens

jord-til-bord strategi og biodiversitetsstrategiens mål om, at mindst 25 pct.

af EU’s landbrugsjord skal

være økologisk i 2030. Handlingsplanen angiver konkrete og centrale virkemidler for at kunne nå dette

mål. Handlingsplanen indeholder desuden arbejdsmetoder til monitering og opfølgning i forhold til

målopfyldelsen. Handlingsplanen supplerer den nye økologiforordning 2018/848, der skal anvendes fra

1. januar 2022, og som skal modernisere sektoren og harmonisere økologireglerne i EU.

Handlingsplanen afløser Kommissionens tidligere økologihandlingsplan, der udløb i 2020.

I handlingsplanen opstilles 23 tiltag, der er bygget op om tre akser

—

øget økologisk forbrug, øget

økologisk produktion og fortsat forbedring af sektorens bæredygtighed

—

for at sikre en afbalanceret

vækst i sektoren.

kom (2021) 0141 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens handlingsplan for økologi

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale økologihandlingsplaner for at øge

andelen af landbrugsjord, der drives økologisk. Der er store forskelle mellem medlemsstaterne med

hensyn til andelen af landbrugsjord, der i øjeblikket drives økologisk, idet den laveste andel er 0,5 pct.

og den højeste over 25 pct. De nationale økologihandlingsplaner skal supplere de nationale strategiske

planer under den fælles landbrugspolitik ved at indeholde foranstaltninger, der rækker videre end

landbruget og de muligheder, der er under den fælles landbrugspolitik.

Øget forbrug

Økologihandlingsplanen indeholder en række konkrete tiltag, der har til formål at sætte skub i

efterspørgslen, opretholde forbrugernes tillid og bringe de økologiske fødevarer tættere på forbrugerne.

Dette omfatter: at informere og formidle oplysninger om økologisk produktion, stimulere forbruget af

økologiske produkter, tilskynde til større anvendelse af økologiske produkter i offentlige kantiner

gennem offentlige udbud og øge uddelingen af økologiske produkter inden for rammerne af EU's

skoleordning. Initiativerne tager f.eks. også sigte på at forebygge svig, øge forbrugernes tillid og forbedre

sporbarheden af økologiske produkter. Den private sektor kan ligeledes spille en vigtig rolle ved f.eks. at

give de ansatte "økochecks", som de kan bruge til at købe økologiske fødevarer.

Øget produktion

Den fælles landbrugspolitik vil fortsat være et vigtigt redskab til støtte for omstillingen til økologisk

produktion. For øjeblikket er ca. 1,8 pct. (7,5 mia. euro) af den fælles landbrugspolitik afsat til støtte af

økologisk landbrug. Udover den fælles landbrugspolitik peger handlingsplanen på vigtige tiltag som:

afholdelse af informationsarrangementer og netværkssamarbejde med henblik på udveksling af god

praksis, certificering af grupper af landbrugere frem for af enkeltpersoner, forskning og innovation, brug

af blockchain og andre teknologier til at forbedre sporbarheden og øge gennemsigtigheden på markedet,

styrkelse af lokal og håndværksmæssig forarbejdning, støtte til organisering af fødevarekæden og

forbedring af dyrenes ernæring. For at udbrede kendskabet til økologisk produktion vil Kommissionen

hvert år afholde en EU-dag om økologi og uddele priser til aktører i den økologiske fødevarekæde, der

gives som anerkendelse for ekspertise på alle trin i den økologiske fødevarekæde. Kommissionen vil også

tilskynde til udvikling af økoturismenetværk gennem såkaldte "økodistrikter". "Økodistrikter" er

områder, hvor landbrugere, borgere, aktører i turistbranchen, sammenslutninger og offentlige

myndigheder arbejder sammen om en bæredygtig forvaltning af lokale ressourcer baseret på økologiske

principper og praksisser.

Det bemærkes også i handlingsplanen, at økologisk akvakulturproduktion fortsat er en relativt ny sektor,

men at den rummer et betydeligt vækstpotentiale. De kommende nye EU-retningslinjer for en

bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU vil tilskynde medlemsstaterne og interessenterne til at

støtte mere økologisk produktion i denne sektor.

Øget bæredygtighed

Endelig sigter handlingsplanen også på at forbedre det økologiske landbrugs evne til at levere resultater

med hensyn til bæredygtighed. For at opnå dette, skal tiltagene fokusere på øget dyrevelfærd, sikring af

tilgængeligheden af økologiske frø, reduktion af sektorens CO2-fodaftryk og minimering af brugen af

plast, vand og energi.

Kommissionen har også til hensigt at øge andelen af forskning og innovation og afsætte mindst pct. af

budgettet for forsknings- og innovationsaktioner inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter til

emner, der er specifikke eller relevante for den økologiske sektor.

kom (2021) 0141 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens handlingsplan for økologi

Kommissionen vil nøje overvåge fremskridtene ved hjælp af en årlig opfølgning sammen med

repræsentanter for Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og interessenterne gennem halvårlige

statusrapporter og en midtvejsevaluering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Det samme gælder Det Økonomiske og

Sociale Udvalg (ØSU) og Regionsudvalget.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring i på høringsportalen og i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det

Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

Dansk Erhverv støtter

Kommissionens ambitiøse mål om, at 25 pct. af EU’s landbrugsareal er økologisk

inden 2030. Dansk Erhverv støtter tiltag med fokus på eksport af økologiske fødevarer til bl.a.

tredjelande, men efterlyser samtidigt et større fokus på importens betydning. En lang række økologiske

fødevarer dyrkes enten slet ikke eller kun i et meget begrænset omfang i EU, men er nødvendige at bringe

på markedet for at sikre forbrugerne et spændende og varieret udbud af økologiske fødevarer.

Herudover støtter Dansk Erhverv tiltag om at øge grønne offentlige indkøb, øget fokus på sporbarhed

gennem digitale løsninger med det formål at minimere svindel, samt fokus på den private sektors bidrag

til øget økologisk forbrug.

Dansk Erhverv opfordrer til, at det bliver gjort muligt for medlemslandene at lave et økologisk

spisemærke til den specialiserede detailhandel, f.eks. bagere, slagter- og fiskeforretninger inspireret af

Det Økologiske Spisemærke til restauranter og storkøkkener. En sådan ordning vil kunne løfte den

private sektors bidrag yderligere, mens forbrugere samtidigt vil blive præsenteret for økologiske

fødevarer og måltider langt flere steder end det er tilfældet i dag. Dansk Erhverv bemærker til

handlingsplanens tiltag nr. 12 (hvis der er tilstrækkeligt bevis for uretfærdig handelspraksis, som straffer

økologiske producenter, skal Kommissionen tage stilling til dette ved at bruge alle de værktøjer, den har

til rådighed), at Dansk Erhverv generelt er skeptisk over for særregulering af den frie handel mellem

virksomheder

på EU’s indre marked, og

derfor ikke støtter dette tiltag, men henvisning til den generelle

og allerede eksisterende lovregulering af området. Dansk Erhverv mener, at der i forhold til alternative

proteinkilder bør være fokus på indsatser mod global afskovning og arbejdet med bioøkonomi og -

teknologi, så der sikres overensstemmelse hele vejen rundt politisk og gerne flere år frem i tiden.

Afslutningsvist er det vigtigt for Dansk Erhverv, at der findes en pragmatisk løsning på det kommende

kontrolkrav i detailhandlen for så vidt angår uindpakkede fødevarer.

kom (2021) 0141 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens handlingsplan for økologi

Landbrug & Fødevarer bakker op om Kommissionens fokus på, at det er markedet, der i sidste ende skal

sikre omlægning til økologisk produktion. Det er afgørende for landmændenes sikkerhed, at der er en

vedholdende efterspørgsel efter de økologiske produkter, og derfor er det også afgørende, at der

igangsættes indsatser, der kan påvirke efterspørgslen efter økologiske produkter.

Landbrug & Fødevarer bakker grundlæggende op om Kommissionen forslag om nationale strategier og

aktionsplaner for, hvordan det enkelte medlemsland kan bidrage til EU-målsætningen om 25 pct.

økologisk areal i det samlede EU i 2030. Lande med store permanente græsarealer kan hurtigere og

med begrænset risiko omlægge større arealer til økologi. I Danmark har vi forholdsvis få af de arealer,

men til gengæld meget god landbrugsjord, der oplagt bruges til produktion af foder- og konsumafgrøder.

Det forhold bør inkluderes, når medlemslandenes bidrag opgøres.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det bør overvejes, om Kommissionen skal tilføje specifikke indsatser

i forhold til omlægning af økologisk ægproduktion. European Egg Packers and Traders Association

(EEPTA) har I et brev til Kommissionen den 13. april 2021 skrevet at de forventer, at størstedelen af

EU’s burægsproduktion skal omlægges til alternative systemer inden for det

næste årti, og her bør

Kommissionen være særligt opmærksomme på forhindringer i forhold til omlægning til økologi.

Kommissionen forventes inden for de næste måneder at tage stilling til, om der kræves minimum 48

timers tilbagehold af produkter fra økologiske dyr, der er behandlet med f.eks. parasitmidler hvor den

generelle tilbageholdelsestid er fastsat til nul dage. Hvis dette gøres gældende bør der akut på EU-niveau

igangsættes indsatser der kan finde løsninger til at alternative parasitbehandlinger, hvis den økologiske

ægproduktion skal opretholdes og vokse i EU.

I forlængelse af dette, vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at der via Kommissionens handlingsplan

også planlægges indsatser der løbende vurderer unødvendige/ekstra praktiske eller administrative

byrder som følge af den kommende økologiforordning

De Samvirkende Købmænd

anfører, at d

e kommende kontrolkrav til detailleddet for så vidt angår

uindpakkede fødevarer, jf. den kommende økologiforordning, ikke harmonerer med ønsket om at

fremme det økologiske forbrug. De Samvirkende Købmænd mener, at problemet med de kommende

kontrolkrav i detailleddet er, at det gør det mere besværligt at håndtere de økologiske varer. En

konsekvens af det kan være, at man vælger ikke at sælge varerne (nedgang for økologien). En anden

konsekvens kan være, at man vælger indpakning, oftest plastik, i modstrid med den økologiske

tankegang.

Økologisk Landsforening mener overordnet, at handlingsplanen indeholder mange gode anbefalinger.

Økologisk Landsforening noterer, at der er mange anbefalinger, der lægger sig tæt op ad det, som man

ynder at kalde den danske model med push-and-pull, hvor man både investerer i udvikling af økologi,

fremmer muligheden for at lægge om til økologi og stimulerer efterspørgslen.

Økologisk Landsforening stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor opfordringen til medlemslandene om at

nedsætte momsen på økologisk frugt og grønt ikke er skrevet med ind i selve anbefalingerne, men kun

figurerer i den indledende tekst. Ifølge Økologisk Landsforening er det et stort problem for udbredelsen

af økologi via markedskræfterne, at økologi konkurrerer mod produkter, der er for billige sammenholdt

med deres negative eksternaliteter. Økologisk Landsforening mener, at markeds- og prismekanismerne

på sigt bør indrettes, så de mest belastende produkter bliver de dyreste at fremstille. Men her og nu er

det oplagt og enkelt at sætte momsen ned på økologi, så momsprovenuet som minimum ikke bliver

højere end provenuet på tilsvarende konventionelle produkter. En overslagsberegning med afsæt i en

gennemsnitlig merpris på økologi på 40 pct. viser, at der er et merprovenu på 1,1 mia. kr. på omsætning

af økologi i Danmark. Opgjort alene på frugt og grønt er den på 0,36 mia. kr.

kom (2021) 0141 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens handlingsplan for økologi

Økologisk Landsforening havde også gerne set, at Kommissionen ikke blot anviser, at der udbydes et

eco-scheme til økologi. Det er vigtigt, at den grønne omstilling bliver cost-effektivt for samfundet.

Fremfor at udbyde et selvstændigt eco-scheme til økologi bør hele EU’s landbrugsstøttesystem

forberedes til gradvis at afvikle den passive arealstøtte og erstatte den med betaling til fælles goder som

klima, natur, dyrevelfærd, vandmiljø, rent drikkevand, adgang til landbrugslandskabet.

For så vidt angår troværdighed, vil Økologisk Landsforening gerne advare imod, at der skabes tvivl om

økologiens troværdighed, og at kravene for at sikre regeloverholdelse holdes proportionale, så økologien

ikke kvæles i regler, kontrol og test. Det er Økologisk Landsforenings opfattelse, at systemet i det store

og hele i dag garanterer økologien, og at EU og dets medlemslandene derfor skal være forsigtige med at

indføre yderligere kontrol og overvågning.

Danske korn- og foderselskaber (DAKOFO) støtter en markedsstyret tilgang til udvikling af en

bæredygtig økologisk værdikæde. DAKOFO mener, at økologihandlingsplanen indeholder en række

relevante indsatsområder i forhold til at løse nogle af de udfordringer og barrierer, den økologiske

produktion står overfor i dag. DAKOFO tvivler på, om det er realistisk at nå de ambitiøse målsætninger

i handlingsplanen

–

såfremt man baserer produktionen på en markedsdreven udvikling. DAKOFO kan

her frygte, at rentabiliteten vil komme under pres i forhold til en ubalance mellem

produktionsomkostninger, udbud og afsætning af produkterne, og at det reelt kan blive en konkret

udfordring for den markedsdrevne udvikling i både plante- og husdyrsektorerne. DAKOFO er meget

enig i, at proteinkilder og vitaminer er to af de vigtigste indsatsområder vedrørende fremadrettede

indsatser på foderområdet. Endeligt mener DAKOFO, at det kunne være relevant at identificere

lovgivningsmæssige hindringer for udviklingen af den økologiske produktion med henblik på at sikre

landbruget og fødevareindustrien de bedste vilkår for at udvikle produktionen i takt med markedets

efterspørgsel.

Dansk Planteværn er af den holdning, at økologi skal være markedsdrevet og mener, at momsen bør

være den samme på alle fødevarer

–

økologiske som konventionelle. Af den grund mener Dansk

Planteværn, at der ikke bør fastsættes et mål for det økologiske areal i EU, men snarer fokuseres på, at

jorden skal dyrkes bæredygtigt, så forbrugere kan efterspørge sunde, sikre fødevarer. Dansk Planteværn

bakker overordnet op om alternative produktionsformer; men erindrer om, at biologiske og syntetiske

pesticider er komplementære værktøjer. Flere af medlemmerne af Dansk Planteværn er langt i

udviklingen af biologisk plantebeskyttelse, men processen er lang og muligheden for at få godkendelser

behandlet på EU-niveau har vist sig mere udfordrende end forventet. Dansk Planteværn mener, at et

konventionelt landbrug, hvor man bruger pesticider så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt,

i mange tilfælde kan bidrage til en mere bæredygtig og produktiv fødevareproduktion.

Dansk Akvakultur støtter økologihandlingsplanen og ønsker vækst af økologien inden for både

dambrug, havbrug og muslingeopdræt. For at realisere Dansk Akvakulturs egen strategi, hvor økologi

også er i fokus, er det afgørende med bedre rammevilkår, herunder en revision af

dambrugsbekendtgørelsen, hvor både indretnings- og BAT-krav blokerer for omlægning til økologisk

drift af større traditionelle dambrug. Udvikling af den økologiske skaldyrs- og havbrugsproduktion kan

ske inden for rammerne af de eksisterende bekendtgørelser, men økologiske dambrug er en

forudsætning for opdræt af økologisk yngel og sættefisk til andre økologiske anlæg.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

kom (2021) 0141 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens handlingsplan for økologi

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan velkommen, da den vurderes at ville understøtte jord-

til-bord strategien samt biodiversitetsstrategien. Kommissionens målsætninger for økologi hænger godt

sammen med regeringens dagsorden om at fordoble det økologiske areal, eksport og forbrug frem til

2030.

Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i

EU’s

økologiregler, idet økologien både skal udvikles og

udbredes. Regeringen lægger særlig vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at udbygge det

økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre biodiversiteten, miljøet, grundvandet og øge

afsætningen af højværdiprodukter.

Regeringen arbejder for, at EU’s økologiregler er med til at understøtte og fremme den økologiske

produktion samt at sikre fokus på forskning og innovation, som kan bidrage til, at den økologiske

produktion vedvarende kan udvikles og udbredes. Regeringen lægger vægt på, at økologisk produktion

kan bidrage til fælles samfundsgoder og til at finde gode bæredygtige løsninger i spørgsmål som

proteinforsyning til økologiske dyr og til emballeringskrav i detailhandlen.

Regeringen lægger vægt på, at

EU’s økologiregler kan bidrage med at levere løsninger i forhold til

klimadagsordenen. Også i dette spørgsmål bør forskning og innovation understøtte, at der findes gode

bæredygtige løsninger.

Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen, dels for bedst

at sikre en procesbaseret kontrol, dels fordi det er frivilligt at dyrke økologisk, og der ikke er tale om en

regulering angående sundhed og fødevaresikkerhed. Regeringen er åben over for anvendelsen af ny

teknologi i kontrolarbejdet, hvis det sker uden væsentlig byrde for erhvervet eller myndigheder. Det er

endvidere vigtigt, at særligt udviklingslandene kan eksportere til det europæiske marked, men også at

eksportmulighederne fra EU styrkes.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.