Notat
7. maj 2021
J.nr. 2021 - 3433
Kontor:
Moms, afgifter og told [MAT]
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fri-
tagelser for indførsel og visse leveringer i tilknytning til EU-foranstaltninger af almen in-
teresse (KOM (2021) 181).
Nyt notat. Notatet er også oversendt til SAU.
1. Resumé
Kommissionen har den 12. april 2021 fremsat forslag om, at Kommissionen og EU-agenturer m.v.
momsfrit kan indføre varer og modtage leveringer af visse varer og ydelser momsfrit, når indkøbene foreta-
ges på baggrund af et EU-mandat, og varerne og ydelserne hovedsageligt doneres til brug i medlemslande i
almen interesse. Hensigten med forslaget er at optimere EU-tiltag ved at fjerne købsmomsen, der ellers, på
grund af Kommissionens manglende momsfradragsret, vil være en omkostning. Forslagets anvendelsesom-
råde er bredt formuleret, og forslaget er uden tidsbegrænsning, idet Kommissionen på baggrund af erfarin-
ger under Covid-19 pandemien anser det for væsentligt, at der kan ageres hurtigt, selv om det er umuligt
at forudse, hvornår der opstår et nyt behov, og hvad dette behov vil bestå i.
Endvidere foreslås det, at der udarbejdes et elektronisk fritagelsescertifikat som afløsning for det nuvæ-
rende papirbaserede certifikat, der anvendes ved momsfritagelse til internationale organisationers indkøb
af varer til eget officiel brug.
Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal gennemføre momsfritagelsen i national ret senest den 30.
april 2021, og at der skal være tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.
Regeringen finder, at det bør præciseres, at momsfritagelsen kun skal kunne anvendes ved særligt omfat-
tende krisesituationer, hvor det skønnes, at det eller de berørte medlemslande ikke vil kunne håndtere si-
tuationen nationalt. Desuden bør det præciseres nærmere, hvordan et gyldigt EU-mandat bliver givet. Al-
ternativt kan det være en mulighed at begrænse forslaget til Covid-19. Forslaget om momsfritagelse vil
kræve ændring i momsloven, og regeringen finder det væsentligt, at der sættes en implementeringsfrist, der
giver Folketinget tid til en ordentlig lovbehandling. Endvidere finder Regeringen ikke, at tilbagevirkende
kraft må få nævneværdige negative administrative konsekvenser for de virksomheder, der skal ændre alle-
rede foretagne leveringer fra momspligt til momsfrihed. Endelig bør det overvejes at udskyde forslaget om
udarbejdelse af et elektronisk certifikat, hvis ikke det i forbindelse med vurderingen af nærværende forslag
om momsfritagelse for leveringer til Kommissionen og EU-agenturer mv. kan godtgøres, at nationale it-
omkostninger ved udarbejdelse af certifikatet er proportionale med merværdien af, at certifikatet bliver
elektronisk.
Regeringen vil arbejde for, at der foretages ovennævnte præciseringer mv.
Initialer:
llj