GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
14. juni 2021
VIBASA
Grund- og nærhedsnotat vedr. Forslag til Europa-Parlaments og Rå-
dets forordning om maskinprodukter, KOM (2021) 202 endelig
1.
Resumé
Europa-Kommissionen lancerede den 21. april 2021 et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om maskinprodukter.
Forslaget blev lanceret som en del af lovpakken om kunstig intelligens, der
også omfatter et forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig
intelligens og ændring af visse retsakter (KOM (2021) 206).
Forslaget erstatter direktiv 2006/42/EF (”Maskindirektivet”) af 17. maj
2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, som ophæves ved
forordningens anvendelsesdato.
Formålet med forslaget er primært at ensarte reguleringen af maskinpro-
dukter med anden EU-regulering af produkter via en tilpasning til NLF
(New Legislative Framework), herunder navnlig til afgørelse nr.
768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter.
Derudover har forslaget til formål at opdatere og modernisere regulerin-
gen af maskinprodukter, særligt med henblik på at adressere en række po-
tentielle sikkerhedsrisici relateret til udbredelsen af nye teknologier. Sam-
tidig skal flere centrale begreber og definitioner præciseres, ligesom an-
vendelsesområdet og afgrænsningen til andre retsakter skal tydeliggøres
for at fjerne juridiske uklarheder og fremme regelefterlevelse og fortsat
innovation på markedet. Vedrørende anvendelsesområdet lægges der kon-
kret op til at udvide undtagelsen for transportmidler på vej ud over Unio-
nens typegodkendelseslovgivning. Vedrørende definitioner og forpligtelser
indebærer forslaget, at også maskiner der undergår en ”væsentlig
æn-
dring”
er omfattet af forordningens krav.
Mens det gældende maskindirek-
tiv alene kræver, at den færdige maskine skal overholde sikkerheds- og
sundhedskravene,
indebærer udvidelsen til ”maskinprodukter”, at også
delmaskiner fremover skal leve op til disse krav og de fleste andre krav i
forordningen.
Det er desuden et formål at øge sikkerheden ved maskinprodukter med høj
risiko ved at indføre systematiske tredjepartsvurderinger af disse maski-