kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0219 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

29. juni 2021

Kommissionens meddelelse

–

Bedre regulering: sammen om bedre

lovgivning (COM(2021) 219 final).

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde d. 29. april en meddelelse om bedre

regulering (COM(2021) 219 final). Med meddelelsen fremsætter Europa-

Kommissionen (herefter Kommissionen) en række initiativer, som har til for-

mål at sikre, at dagsordenen vedr. bedre regulering understøtter den grønne

og den digitale omstilling samt genopretningen af EU’s økonomi efter CO-

VID-19 krisen. Meddelelsen beskriver derfor, hvordan en række eksisterende

bedre reguleringsprincipper og værktøjer videreudvikles. Bl.a. introduceres

en ny

”en

ind, en ud”-tilgang, som pålægger Kommissionen at identificere

en tilsvarende byrdereduktion inden for samme politikområde, hvis den øn-

sker at indføre ny lovgivning, som medfører byrder. Kommissionen vil dog

ikke anvende tilgangen mekanisk, og meddelelsen indeholder en række und-

tagelsesmuligheder, som sikrer, at det høje beskyttelsesniveau i EU-regule-

ring kan fastholdes. Kommissionen vil fremover belyse EU-reguleringens

miljømæssige konsekvenser, og om den er digitaliseringsklar i alle høringer,

konsekvensvurderinger og evalueringer. Dette sker bl.a. ved at indføre prin-

cipper om

”ikke

at gøre væsentlig skade” ift. bæredygtighed og om

”digital

betjening som udgangspunkt”.

Den danske regering hilser meddelelsen og dens fokus på fremtidssikring af

EU-reguleringen velkommen. Regeringen støtter introduktionen af en fleksi-

bel model for implementering af ”en ind, en ud”-tilgangen,

der giver rum til

undtagelser inden for udvalgte politiske prioriteter, herunder særligt i rela-

tion til det grønne område og digitalisering. Regeringen vil arbejde for, at

både administrative omkostninger og øvrige efterlevelsesomkostninger ind-

går i modellen, så der sikres forankring, der fremmer enkel og effektiv regu-

lering og samtidig fører til en reel reduktion af unødvendige byrder. Rege-

ringen vil derudover arbejde for, at principperne om

”ikke

at gøre væsentlig

skade”

og ”digital betjening som udgangspunkt”

vil blive anvendt i praksis.

Baggrund

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

Kommissionen offentliggjorde den 29. april 2021 en meddelelse om bedre

regulering (COM(2021) 219 final). Meddelelsen kommer som en opfølg-

ning på Kommissionsformand Von der Leyens løfte i hendes principper

for Kommissionens arbejde under hendes mandat. Heri fremførte hun, at

hun ville indføre en

”en

ud, en ind”-tilgang i Kommissionen og generelt

ville lægge stor vægt på bedre regulering og byrdelettelser for SMVer.

Meddelelsen var ventet i starten af 2020, men blev udskudt bl.a. pga. CO-

VID-19.

Meddelelsen indeholder initiativer, der ifølge Kommissionen skal ses som

en videreudvikling af Kommissionens allerede omfattende indsats for at

sikre proportionel, effektiv, evidensbaseret og fremtidssikker regulering.

Dagsordenen for bedre regulering har siden 2002 vundet indpas i EU med

øget fokus på processer og initiativer, der skal understøtte, at lovgivning

skal være proportionel og ikke påføre borgere og virksomheder unødige

byrder.

Bedre regulering er en dagsorden, der bygger på en fælles indsats fra alle

tre institutioner; Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, hvilket

Kommissionen også understreger i meddelelsen.

Formål og indhold

Meddelelsen fremsætter en række initiativer, som har til formål at sikre, at

dagsordenen vedr. bedre regulering understøtter den grønne og den digitale

omstilling samt genopretningen af EU’s

økonomi

efter COVID-19 krisen.

En fælles indsats

Kommissionens konsekvensvurderinger tager udgangspunkt i de lovforslag,

Kommissionen fremsætter. Rådet og Europa-Parlamentet fremsætter dog

ofte forslag til ændringer af Kommissionens forslag. Disse ændringer følges

dog sjældent af konsekvensvurderinger. Kommissionen opfordrer derfor i

meddelelsen medlemslandene og Europa-Parlamentet til i højere grad at ana-

lysere konsekvenserne af deres ændringsforslag.

Som noget nyt vil medlemslandene blive anmodet om at sende information

til Kommissionen om, hvorvidt Kommissionens estimater af omkostninger

og gevinster relateret til implementering af ny lovgivning stemmer overens

med konsekvenserne for borgere og virksomheder m.v. i medlemslandene,

når lovgivningen er implementeret. Disse informationer vil Kommissionen

anvende til at forbedre deres evalueringer af konsekvenser ved implemente-

ring af EU-lovgivning. Kommissionen lægger desuden op til, at der oprettes

et fælles dokumentationsregister, hvor alle interesserede kan få adgang til alt

det materiale, der ligger til grund for et givet politisk initiativ.

Bedre kommunikation med interessenter og offentligheden

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

I meddelelsen foreslår Kommissionen at strømline eksisterende høringspro-

cesser. I dag er der flere muligheder for, at interessenter kan komme med

bemærkninger til nye lovforslag, bl.a. ifm. Kommissionens fremsættelse af

køreplaner samt ifm. evalueringer og konsekvensvurderinger. Det foreslås, at

alle høringsprocesser slås sammen til én samlet

”opfordring til indsendelse af

dokumentation”

på 12 uger. Dermed ønsker Kommissionen at gøre det lettere

for interessenter at følge med i processen, og mindre byrdefuldt for interes-

senter at give input. Samtidig foreslår Kommissionen, at tekniske høringer

skal målrettes specifikke målgrupper i stedet for at være åbne for alle ved

offentlige høringer som i dag. Kommissionen er desuden opmærksom på, at

spørgeskemaerne i høringerne bør forbedres og være mere balancerede og

åbne. Deltag i debatten-portalen vil desuden promoveres mhp. dels at flere

interessenter får mulighed for at blive inddraget, dels i højere grad at sikre

opfølgning med de interessenter, som har besvaret høringerne.

Nye instrumenter til yderligere forenkling og reduktion af byrder

I meddelelsen introducerer Kommissionen

”en

ind, en ud”-tilgangen som en

videreudvikling af den eksisterende indsats for forbedring af eksisterende

EU-lovgivning i REFIT-programmet. Målet er, at ny EU-lovgivning, som

indfører byrder, modsvares af tilsvarende byrdelettelser inden for samme

politikområde. Omkostninger for borgere og virksomheder i forbindelse med

indhentning af information, udførelse af registrering samt overvågning og

kontrol forbundet med efterlevelse af EU-lovgivning er omfattet af princip-

pet. Formålet med

”en

ind, en ud”-tilgangen er derudover, at sikre Kommis-

sionens løbende overblik over akkumulerede byrder ved indførelse af ny lov-

givning inden for alle politikområder, og herved styrke en kultur på tværs af

Kommissionen, hvor der er fokus på effektivitet og på, hvordan politiske mål

opnås uden at skabe unødige byrder. I denne sammenhæng vil Kommissio-

nen også se på, hvordan digitale løsninger kan føre til mindre byrdefuld im-

plementering.

Kommissionen lægger vægt på, at

”en

ind, en ud”-tilgangen ikke anvendes

mekanisk og skitserer i meddelelsen tre undtagelsesmuligheder, der beskri-

ver, hvornår princippet ikke skal anvendes. De tre undtagelsesmulighederne

indebærer: 1) at en modsvarende byrdereduktion kan udskydes til året efter

en byrde er indført; 2) at en modsvarende byrdereduktion kan findes inden

for et andet politikområde end det område, som byrden er indført inden for;

eller 3) at der under særlige omstændigheder ikke identificeres en modsva-

rende byrdereduktion, fordi der er politisk vilje til at indføre byrder på områ-

det. Dette har til formål at sikre, at princippet ikke fører til en reduktion af

EU’s høje sociale

standarder samt miljøstandarder, eller forhindrer Kommis-

sionen i at forfølge politiske prioriteter.

I meddelelsen introduceres også en nærmere beskrivelse af Fit for Future-

platformen

der i 2020 blev lancereret som en videreudvikling af interessent-

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

inddragelsesplatformen REFIT-Platformen. Fit for Future-platformen beskri-

ves som et instrument, der skal hjælpe Kommissionen med at understøtte, at

EU-lovgivningen er fremtidssikker og innovationsvenlig. Platformen skal

have særligt fokus på at identificere potentialer for digitalisering i eksiste-

rende lovgivning og skabe opmærksomhed om uhensigtsmæssige overlap på

tværs af lovgivning (lovgivningsmæssig tæthed) gennem inddragelse af en

interessent- og en medlemsstatsgruppe.

Forbedring af vores værktøjskasse

Det såkaldte strategiske fremsyn gives en mere fremtrædende rolle i medde-

lelsen, herunder ved at understrege vigtigheden af evidensbaseret og langsig-

tet politikudvikling, der imødekommer samfundets teknologiske udvikling.

Denne tilgang skal bl.a. reflekteres mere i Udvalget for Forskriftskontrols be-

slutninger.

Hvad angår konsekvensanalyser, vil Kommissionen desuden sikre, at EU-

lovforslag, som ikke ledsages af en konsekvensanalyse, vil understøttes af en

forklaring på, hvorfor der ikke er udarbejdet en sådan. Kommissionen vil des-

uden offentliggøre relevante data i et arbejdsdokument senest tre måneder

efter fremsættelsen af et lovforslag.

For at understøtte den grønne og digitale omstilling vil alle høringer, konse-

kvensanalyser og evalueringer fremadrettet skulle forholde sig til, hvorvidt

lovgivningen

”ikke

gør væsentlig skade” ift. bæredygtighed og om lovgiv-

ningen fordrer

”digital betjening som udgangspunkt”.

Førstnævnte indebæ-

rer, at lovforslag ikke må reducere muligheden for at opnå de mål, der frem-

sættes i den Europæiske Grønne Pagt. Sidstnævnte princip indebærer et fokus

på, at lovgivning så vidt muligt skal kunne implementeres digitalt for at

kunne lette byrder i forbindelse med implementering og efterlevelse.

Kommissionen vil desuden gøre anvendelsen af SMV-testen mere systema-

tisk og fortsat anvende

”evaluer først”-princippet. ”Evaluer først”-princippet

indebærer, at Kommissionen i udgangspunktet ikke foreslår ny lovgivning

uden først at have evalueret, hvordan den eksisterende lovgivning fungerer,

og om den har haft den ønskede virkning. I denne sammenhæng opfordrer

Kommissionen også til, at institutionerne indleder en dialog om, hvordan an-

vendelsen af tilsyns- og revisionsklausuler kan gøres mere relevant og strøm-

linet.

Håndhævelse

Kommissionen understreger behovet for, at medlemslandene indsender data

vedr. de konsekvenser, som medlemslandenes implementering af EU-lovgiv-

ning medfører. Dette for at Kommissionen i højere grad kan evaluere effekten

af lovgivningen. Medlemslandene skal bl.a. notificere Kommissionen, når de

vælger at overimplementere EU-lovgivning. Kommissionen vil desuden gøre

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

status over sine tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter for at sikre, at de fortsat

er egnede.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om denne meddelelse.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en meddelelse, som ikke i sig selv har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Der er tale om en meddelelse, som ikke i sig selv har økonomiske konsekven-

ser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der er tale en meddelelse uden lovgivende virkning. Der vil derfor ikke være

nogle konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring hos Specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 14. maj 2021. Der er modta-

get høringssvar fra

Dansk Erhverv, DI og Dansk Metal, FH, KL,

Landbrug og Fødevarer og TÆNK.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens meddelelse velkommen og under-

streger, at bedre regulering er en hjørnesten for at sikre, at EU

–

og dermed

Danmark

–

bliver et attraktivt sted at drive virksomhed. Særligt støtter

Dansk Erhverv

indførelsen af

”One-in,

One-out”-princippet og anbefaler

en ambitiøs implementering af princippet om digitaliseringsklar lovgiv-

ning og princippet om ikke at gøre nogen væsentlig skade.

Dansk Erhverv

mener desuden, at Kommissionen bør sikre konsekvensvurderinger før alle

lovforslag.

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

DI og Dansk Metal

hilser meddelelsen velkommen og understreger, at det

er afgørende for både virksomheder og lønmodtagere at lovgivningspro-

cessen er evidensbaseret, transparent og mindsker unødvendige byrder.

Det er vigtigt for

DI og Dansk Metal,

at bedre regulering igen er en top-

prioritet hos Kommissionen, og de fremhæver, at evidensbaseret beslut-

ningstagning er særligt vigtigt nu, hvor vi befinder os i en krise.

finder “One-in,

One-out”-princippet problematisk, men hilser main-

streamingen af verdensmålene velkomment.

fremhæver, at de støtter Kommissionens arbejde med bedre regulering,

da det er en vigtig dagsorden for kommunerne.

støtter, at meddelelsen

lægger op til en større inddragelse af de lokale myndigheder og arbejds-

markedets parter i EU’s politikudvikling

og opfordrer til, at nærheds- og

proportionalitetsprincippet bliver mere fremtrædende.

mener, at bedre

reguleringsdagsordenen

ikke blot skal handle om ”One-in,

One-out”

men

om at sikre klare regler, hvilket kan medføre et mindre fortolkningsrum for

EU-Domstolen.

Landbrug og Fødevarer

støtter op om meddelelsen.

TÆNK

kan ikke støtte "One-in, One-out"-princippet og er generelt betæn-

kelige ved at fokusere ensidigt på forenkling og på at lette byrder for er-

hvervslivet.

Specifikke bemærkninger

Fælles indsats

Dansk Erhverv

støtter, at Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at

opgøre konsekvenserne af deres ændringsforslag.

Dansk Erhverv

påpe-

ger, at de støtter, at erhvervsregulering efterses løbende, men at EU-insti-

tutionerne i den sammenhæng skal være opmærksomme på omstillingsom-

kostningerne.

DI og Dansk Metal

ser positivt på, at Kommissionen vil indlede en dialog

med Europa-Parlamentet og Rådet og opfordrer dem til at styrke deres eva-

lueringer og konsekvensanalyser. DI og Dansk Metal anbefaler, at der

fremover er et større fokus på transparens i forbindelse med trilogforhand-

linger, samt at der løbende udformes konsekvensvurderinger i forbindelse

med ændringer til lovforslag.

Implementering og håndhævelse

Dansk Erhverv

mener, at håndhævelse er afgørende for et velfungerende

indre marked og fremhæver, at implementering af de eksisterende regler

og forbedring af det indre marked kan medføre økonomiske gevinster på

op til 7% af EU's BNP. Kommissionen bør ifølge

Dansk Erhverv

syste-

matisk udfordre medlemslande, som ikke overholder EU-retten, og i højre

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

grad hjælpe medlemslandene med at sikre bedre og mere ensartet imple-

mentering og håndhævelse, bl.a. ved at gøre EU-lovgivningen mindre

kompleks.

DI og Dansk Metal

hilser det velkomment, at Kommissionen vil arbejde

proaktivt med medlemsstaterne for at identificere og reducere unødvendig

national overimplementering.

understreger, at det er medlemsstaternes forfatningsmæssige ret at gå

videre end minimumsstandarder, når EU-direktiver gennemføres i national

lovgivning.

finder det positivt, at Kommissionen vil gøre mere for at sikre god

implementering og håndhævelse og hilser det velkomment, at Kommissi-

onen beder medlemslandene om feedback i denne sammenhæng.

op-

fordrer regeringen til at sikre, at kommunerne inddrages i denne proces og

opfordrer regeringen til at bede Kommissionen om at blive mere konkret

omkring, hvilke områder de vil fokusere på ift. at styrke håndhævelse og

implementering.

Interessentinddragelse

Dansk Erhverv

er glade for, at Kommissionen vil gøre det nemmere for

interessenter at bidrage. Det er dog uklart for

Dansk Erhverv,

hvordan den

forslåede tilgang fra Kommissionen skulle gøre det lettere for interessen-

terne, og de anbefaler derfor, at den eksisterende høringsstruktur med flere

stadier fastholdes, samt at fornuftige frister sikres.

Dansk Erhverv

ser der-

udover gerne, at kvaliteten af Kommissionens spørgeskemaer bliver adres-

seret, og at konsekvenserne for alle berørte aktører bliver bedre belyst.

DI og Dansk Metal

hilser Kommissionens intentioner om at gøre hørings-

processen mere enkel, transparent og inkluderende velkommen. De er dog

ærgerlige over, at Kommissionen ikke adresserer udfordringerne med for-

udindtaget høringsmateriale.

DI og Dansk Metal

savner derudover en for-

pligtigelse fra Kommissionen til at lave kvantitative analyser af de ind-

komne høringssvar og opfordrer til, at respondenternes repræsentativitet

bliver afspejlet i vægtningen af svarerne

–

herunder at svar fra arbejdsmar-

kedets parter får tildelt særlig vægt.

anfører, at Kommissionen skal gøre det muligt at skelne imellem for-

skellige typer respondenter i Kommissionens høringer, og FH mener lige-

ledes, at svar fra arbejdsmarkedets parter bør tillægges særlig vægt.

finder det positivt, at Kommissionen vil arbejde for at udbrede sine

konsultationer i samarbejde med Det Europæiske Regionsudvalg og ar-

bejdsmarkedets parter.

fremhæver dog, at det er vigtigt, at der findes

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

en løsning på, hvordan høringssvar vægtes, og at Kommissionen bør for-

holde sig territorielt/geografisk til både høringssvar og konsekvensanaly-

ser.

TÆNK

er glade for, at Kommissionen udvider typerne af høringer og læg-

ger op til at forlænge høringsfristerne.

TÆNK

angiver, at de foreslåede

”call

for

evidence”

er en god ide men kun kan fungere, hvis rammerne for

afvikling af høringer forbedres. Mange spørgeskemaer er i

TÆNK’s

optik

for tekniske, og der lægges ofte ensidig vægt på, om der kan opnås byrde-

lettelser for virksomheder.

Gennemsigtighed

Dansk Erhverv

støtter, at der skabes bedre adgang til den dokumentation,

der ligger bag konsekvensvurderinger og lovforslag fra Kommissionen.

DI og Dansk Metal

efterlyser, at Kommissionen i højere grad offentliggør

deres objektive vurderinger af problemstillinger, som skal løses eventuelt

med lovgivning samt forslag til de bedst egnede værktøjer til at løse disse.

er positive overfor, at Kommissionen vil arbejde for at fremme gen-

nemsigtigheden ved at øge adgangen til det baggrundsmateriale og data,

som Kommissionen har lagt til grund for lovforslag.

Principperne

om ”ikke

at gøre væsentlig skade” og

”digital betjening som

udgangspunkt”

Dansk Erhverv

støtter indførelsen af princippet om digitaliseringsklar

lovgivning og princippet om ikke at gøre væsentlig skade, dog bør der ar-

bejdes for et højere ambitionsniveau på det grønne område.

DI og Dansk Metal

bakker op om, at bedre regulering tænkes sammen

med den grønne og digitale omstilling, som udgør to styrkepositioner for

dansk erhvervsliv.

DI og Dansk Metal

savner dog, at meddelelsen forhol-

der sig til, hvordan EU-regulering kan give plads til nye forretningsmodel-

ler, herunder hvordan regulatoriske sandkasser kan anvendes.

hilser det velkomment, at Kommissionen lægger op til at mainstreame

Verdensmålene.

fremhæver i denne sammenhæng, at bæredygtighed

bør forstås bredt og inkludere den sociale dimension.

Konsekvensanalyser, SMV-testen og "Evaluer-først”-princippet

Dansk Erhverv

mener, at der altid bør udarbejdes en grundig konsekvens-

vurdering, inden Kommissionen fremsætter et lovforslag. Corona-pande-

mien har været et særtilfælde, men de manglende konsekvensvurderinger

må ikke blive normen.

Dansk Erhverv

støtter desuden en systematisk an-

vendelse af SMV-testen og hilser Kommissionens intention om at forbedre

evalueringer velkommen.

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

DI og Dansk Metal

finder det positivt, at Kommissionen vil styrke SMV-

testen, da det ofte er SMVer, som bliver mest påvirket af nye byrder. De

ser det ligeledes som positivt, at Kommissionen i højere grad vil evaluere

regulering med henblik på at reducere unødvendige byrder.

TÆNK

understreger ifm. digitaliseringsklar lovgivning, at man skal hu-

ske, at ikke alle forbrugere har digitale færdigheder. Digitale løsninger skal

derfor ifølge

TÆNK

forblive en valgmulighed, og mindre digitale forbru-

gere skal fortsat have mulighed for at få opfyldt deres behov.

TÆNK

støt-

ter desuden en målsætning om at forpligte alle dele af Kommissionen til at

levere resultater i forhold til FN's verdensmål.

Strategisk fremsyn

Dansk Erhverv

støtter, at Kommissionen vil tage højde for megatrends og

samfundsudfordringer i sin politikudvikling. Foresight-rapporterne bør

dog ikke introducere nye politiske initiativer uden om den sædvanlige lov-

givningsproces.

Dansk Erhverv

er desuden fortaler for et stærk og uaf-

hængigt Udvalg for Forskriftskontrol.

støtter indførelsen af et strategisk fremsynsperspektiv. Dette vil være

med til at sikre et langsigtet perspektiv, som er nødvendigt for at imødegå

klimaændringer og den digitale omstilling.

finder, at dette står i kon-

trast til indførelsen af "One-in, One-out"-princippet.

TÆNK

opfordrer til, at der sikres en tæt integration imellem EU's Forbru-

ger Agenda og mainstreaming af strategisk fremsyn.

En ind, en ud

Dansk Erhverv

er begejstrede for, at Kommissionen indfører en “One-in,

One-out" mekanisme med virkning fra arbejdsprogrammet for 2022. Sær-

ligt støtter

Dansk Erhverv,

at mekanismen bruges til at sikre et større fo-

kus på, hvordan EU-lovgivning implementeres på den mindst byrdefulde

måde.

Dansk Erhverv

kan derudover støtte, at mekanismen ikke anvendes

mekanisk, men finder det afgørende, at byrder lettes inden for den samme

sektor, så byrder ikke

kan “handles” på tværs af sektorer.

Dansk Erhverv

kan derfor ikke tilslutte sig de foreslåede undtagelsesmuligheder og mener

desuden, at mekanismen bør omfatte både administrative konsekvenser og

så vidt muligt øvrige efterlevelsesomkostninger.

Dansk Erhverv

så gerne

et større fokus på mulighederne som digitalisering bringer ift. at reducere

byrder.

DI og Dansk Metal

er tilfredse med, at Kommissionen forpligtiger sig til

at anvende "One-in, One-out"-princippet på en fleksibel måde, som ikke er

mekanisk. De savner dog en mere ambitiøs målsætning om at lette regule-

ringsbyrden for borgere og virksomheder.

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

finder “One-in,

One-out"-princippet problematisk og mener, at ny lov-

givning skal indføres, hvis det er nødvendigt, uanset om der er mulighed

for at fjerne byrder inden for det samme politikområde.

undrer sig over

Kommissionens positive tilgang til emnet og henviser til den tidligere

Kommissions afvisning af at indføre et "One-in, One-out"-princip samt den

tidligere Kommissions fokus på omkostningerne ved

ikke

at indføre ny lov-

givning.

peger på en række udfordringer med den praktiske implementering af

”One-in,

One-out”-princippet, herunder risikoen for at lovgivning på et

område kan føre til fjernelse af lovgivning på et andet område.

foretrak

den tidligere Kommissions tanker om at være stor på store ting og mindre

på mindre ting. I

KL’s

optik afspejler dette bedre subsidiaritetsprincippet.

undrer sig derudover over, at Kommissionen tilsyneladende fokuserer

mere på ”One-in

One-out”

end på at få subsidiaritets-

og proportionalitets-

princippet til at fungere i praksis. De ser gerne et større fokus på dette.

TÆNK

kan ikke støtte “One-in,

One-out"-princippet og finder det vigtigt,

at princippet ikke fører til en forringelse af den eksisterende forbrugerbe-

skyttelse.

Fit for Future-platformen

Dansk Erhverv

støtter, at man lægger op til en stærkere kobling mellem

interessentgruppen og regeringsgruppen i platformen, og at platformens ar-

bejdsprogram afspejler Kommissionens lovcyklus.

Dansk Erhverv

mener

dog ikke, at den foreslåede struktur i tilstrækkelig grad tager højde for

SMV’er og deres bekymringer.

TÆNK

ser Fit for Future-platformen som en forbedring i forhold til den

tidligere REFIT-platform, idet der også lægges op til at se på lovgivningens

virkningsfuldhed.

TÆNK

ønsker dog, at platformen fremover får et større

fokus på lovgivningens bidrag til den grønne omstilling og FN's verdens-

mål.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene bred opbakning til indsatsen for bedre regule-

ring, hvorfor der forventes at være tilfredshed med meddelelsens opfordring

til at styrke dagsordenen fremadrettet. Herunder særligt i relation til koblin-

gen mellem bedre regulering og byrdereduktion samt Kommissionens fokus

på såkaldt strategisk fremsyn, digitalisering og grøn omstilling på tværs af

politikområder. Andre landes specifikke holdning til samtlige punkter i med-

delelsen kendes endnu ikke, men det forventes, at der vil være generel op-

bakning.

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

Særligt forventes det, at de fleste medlemsstater byder Kommissionens

”en

ind, en ud”-tilgang velkommen, men at visse medlemsstater ikke vil være

tilfredse med udlægningen af ambitionsniveauet for implementering af mo-

dellen. Det forventes, at NL og DE ikke vil synes, at modellen er tilstrækkelig

ambitiøs pga. muligheden for undtagelser fra princippet om, at der ved ind-

førelse af ny lovgivning også skal udføres tilsvarende lettelser. FR, BE og LU

forventes at være mere positivt stemte, da disse lande netop har talt for en

model, hvor Kommissionen ikke skulle være underlagt en mekanisk anven-

delse, der ikke ville give mulighed for fleksibilitet i udførelsen. Af denne år-

sag fremsatte FR, BE og LU også en selvstændig tilføjelse til rådskonklusio-

nerne vedtaget af Rådet i foråret 2020

, hvor de pointerede netop dette.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen om bedre regulering velkommen. Regeringen

finder det positivt, at Kommissionen bygger videre på de eksisterende til-

gange og principper for bedre regulering og fremadrettet i højere grad vil

have fokus på, at lovgivning skal være fremtidssikker og digitaliseringsklar

samt understøtte den grønne omstilling.

Regeringen støtter introduktionen af en fleksibel model for implementering

af ”en

ind, en ud”-tilgangen, der giver rum til undtagelser inden for udvalgte

politiske prioriteter, herunder særligt i relation til det grønne område og digi-

talisering. Regeringen arbejder for, at både administrative omkostninger og

øvrige efterlevelsesomkostninger indgår i modellen. På den måde sikres for-

ankring, der fremmer enkel og effektiv regulering og samtidig fører til en reel

reduktion af unødvendige byrder.

Regeringen mener, at byrdelettelser i

”en

ind, en ud”-modellen bør kunne

findes gennem digitaliseringsklar og fremtidssikker regulering. Regeringen

vil i den forbindelse arbejde for, at Kommissionen løbende analyserer digita-

liseringspotentialer i eksisterende regulering, som en del af REFIT-program-

met, og derved identificerer forslag til digital byrdereduktion. Regeringen vil

i den forbindelse også

arbejde for, at ”Fit for future”-platformen

inddrages i

Kommissionens arbejde med at identificere digitaliseringspotentialer.

Udarbejdelsen af konsekvensanalyser er et vigtigt redskab, der understøtter

medlemslandenes vurdering af de enkelte forslag. Derfor finder regeringen

det vigtigt, at Kommissionen har et stort fokus på at belyse konsekvenserne

for de enkelte medlemslande (herunder statsfinansielle og erhvervsøkono-

miske), der bl.a. følger af den nationale implementering ved et givent for-

slag. Særligt er der behov for, at Kommissionen også foretager vurderinger

på medlemsstatsniveau, så risikoen for at der på EU-niveau træffes beslut-

ninger om forslag uden at kende konsekvenserne minimeres.

WK 1620 2020 INIT

kom (2021) 0219 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

Det bemærkes, at regeringen er opmærksom på, at byrdelettelser ikke alene

opnås ved at muliggøre digital selvbetjening for virksomheder men også ved,

at Kommissionen sikrer sammenhæng mellem krav om dataudveksling i ny

lovgivning og graden af interoperabilitet mellem relevante data og myndig-

hedssystemer i overensstemmelse med Berlin-erklæringens målsætning om

at styrke EU’s digitale suverænitet og interoperabilitet.

Regeringen hilser det i denne forbindelse yderligere velkomment, at Kom-

missionen vil indføre principper om

”ikke

at gøre væsentlig skade” ift. bære-

dygtighed og om at lovgivning skal sikre

”digital

selvbetjening som udgangs-

punkt” i både høringer, konsekvensanalyser og evalueringer. Regeringen vil

arbejde for, at disse principper implementeres i praksis. Regeringen støtter

desuden en styrkelse af SMV-testen og en

fortsat anvendelse af ”evaluer

først”-princippet.

Regeringen hilser det i forlængelse af dette velkomment, at Kommissionen

sætter fokus på det såkaldte strategisk fremsyn og langsigtet planlægning i

meddelelsen og fremadrettet vil give Udvalget for Forskriftkontrol en større

rolle i relation til dette område. Regeringen ser gerne yderligere arbejde på

denne dagsorden med særligt fokus på at fremme den digitale og grønne om-

stilling samt nye forretningsmodeller.

For så vidt angår Kommissionens forslag om at justere eksisterende metoder

for interessentinddragelse, mener regeringen, at det er vigtigt, at Kommissi-

onen fortsætter en inkluderende og åben tilgang til at inddrage interessenter i

forbindelse med nye lovforslag og giver gode muligheder for, at alle inte-

ressenter kan komme rettidigt til orde på flere stadier af den indledende

lovgivningsproces.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketinget Europaudvalg.