Oversigter over elementer i Rådshenstilling om de indre grænser
Generelt om beregning af incidensrater og positivprocent.
Kommissionen præsenterede den 31. maj 2021 et ændringsforslag til Rådshenstillingen om de indre grænser. Ændringsforslaget blev vedtaget endeligt i Rådet mandag den 14.
juli 2021. En oversigt over ændringerne følger neden for.
Incidensraten i rådshenstilling om de indre grænser er defineret som samlet antal bekræftede COVID-19-tilfælde per 100.000 indbyggere over 14 dage. I den danske model
defineres den som samlet antal bekræftede COVID-19-tilfælde per 100.000 indbyggere over 7 dage. Man vil derfor skulle halvere incidensgrænserne efter rådshenstillingen for
at kunne sammenligne med incidensraterne i den danske model. For overskuelighedens skyld er incidensraten i skema 1 neden for defineret som samlet antal bekræftede
COVID-19-tilfælde per 100.000 indbyggere over 7 dage.
Rådshenstillingens incidensrater skal ses i lyset af landets positivprocent, dvs. andelen af positive prøver ud af alle testede. Er positivprocenten høj, kan det være udtryk for, at
landet har et højt mørketal. Derfor gælder der efter rådshenstillingen et udgangspunkt om, at jo højere en positivprocent, jo lavere skal incidensraten være.
Positivprocenten er også afspejlet i den danske model for EU- og Schengenlande. Med implementeringen af fase 4 vil et land gå
fra ”gul” til ”grøn” ved et incidensniveau på
under 50 nysmittede
pr. 100.000 pr. uge, mens landet/regionen går fra ”grøn” til ”gul” ved et incidensniveau lig med eller over
60. Dette forudsætter, at positivprocenten er
under 4 %. Hvis positivprocenten er over 4 %, stilles der krav om en lavere incidensrate, således at et land går
fra ”gul” til ”grøn” ved et incidensniveau på under
33 nysmittede
pr. 100.000 pr. uge, mens landet/regionen går fra ”grøn” til ”gul” ved et incidensniveau lig med eller over
40.
Det er efter den danske model et krav, at antal testede pr. 100.000 indbyggere pr. uge er mere end 300. Hvis landet/regionen ikke lever op til dette, kategoriseres det som orange
uanset smitteniveau, medmindre landet er kategoriseret som rødt. Beslutning om at kategorisere et land som rødt træffes af den nationale COVID-19 taskforce for rejserestrik-
tioner på baggrund af en indstilling fra Statens Serum Institut.