Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0345 Bilag 1
Offentligt
2431218_0001.png
Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Enhed:
Europapolitisk kontor
(EUP)
Dato:
22-07-2021
Sagsnummer:
2021 - 10447
Bilag:
[X]
Kommissionens meddelelse: En langsigtet vision for EU’s landdistrik-
ter
Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangs-
rige landdistrikter i 2040, KOM (2021) 345
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionens meddelelse sigter på at forbedre rammerne for udviklingen af landdistrikterne med
henblik på at reducere de vedvarende sociale og økonomiske forskelle mellem landdistrikterne og de
øvrige områder i EU-landene. Den grønne og digitale omstilling samt genopretningen efter covid-19-
krisen udgør nye udfordringer, men skaber samtidigt også nye muligheder for udviklingen i de euro-
pæiske landdistrikter.
Regeringen er enig i målsætningen om at opnå en mere lige social og økonomisk udvikling mellem
landdistrikterne og de øvrige områder. Regeringen støtter derfor forslagene om at indgå en pagt for
landdistrikterne i form af en politisk hensigtserklæring og at udarbejde en EU-handlingsplan for
landdistrikterne.
2. Baggrund
Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i landdistrikternes store betydning
for udviklingen i EU. Tilsammen udgør de ca.
80 pct. af EU’s
areal og er hjemsted
for 30 pct. af den europæiske befolkning. Om end der er store forskelle mellem land-
distrikterne, både inden for de enkelte lande og mellem medlemslandene, er landdi-
strikterne ofte kendetegnet ved større sociale og økonomiske udfordringer. For ek-
sempel skønnes bruttonationalproduktet pr. indbygger i landdistrikterne at ligge 25
pct. lavere end det generelle EU gennemsnit.
Adgangen til offentlige tjenester, velfærd
ikke mindst inden for uddannelsesmulig-
heder
og infrastruktur er i landdistrikterne ofte ringere end i de øvrige områder. En
særlig udfordring i forbindelse med den digitale omstilling er den dårligere adgang til
digital infrastruktur, herunder højhastighedsbredbåndsforbindelser. De svagere ram-
mebetingelser hæmmer udviklingen i landdistrikterne.
Idet EU i henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde (TEUF) er forpligtet til at mindske de regionale forskelle og hjælpe landdistrik-
terne med at indhente de øvrige regioner i EU, har Kommissionen udarbejdet med-
delelsen med henblik på at anvise mulige løsninger for at fremme udviklingen i land-
distrikterne.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at forbedre rammerne for udviklingen
af landdistrikterne med henblik på at reducere de vedvarende sociale og økonomiske
1
kom (2021) 0345 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om En langsigtet vision for EU’s landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040
forskelle mellem landdistrikterne og de øvrige områder i medlemslandene. Landdi-
strikterne skal blive stærkere, bedre forbundet, mere modstandsdygtige og dermed
fremgangsrige.
Kommissionen vurderer, at landdistrikterne styrkes ved at gøre dem til hjemsted for
dynamiske lokalsamfund, hvor både interessenter men også enkeltpersoner bidrager
til politikudformningen. Beskæftigelse samt adgang til basale offentlige og private tje-
nester er uomgængelige forudsætninger for at fastholde landdistrikterne som attrak-
tive områder at bosætte sig i.
En væsentlig forudsætning for at udvikle landdistrikterne er, at de er godt forbundne
med bynære områder og egentlige byområder. Dette gælder såvel for transportinfra-
strukturen, men også for den digitale infrastruktur, der er en vigtig katalysator for ud-
viklingen i landdistrikterne.
Meddelelsen sigter tillige på at inddrage landdistrikterne i udmøntningen af den euro-
pæiske grønne pagt. Kommissionen forudser, at bevarelse af naturressourcer, genop-
retning af landskaber, grønnere landbrugsaktiviteter og udviklingen af kortere forsy-
ningskæder vil kunne gøre landdistrikterne mere modstandsdygtige over for klimaæn-
dringer, naturkatastrofer og økonomiske kriser. I den forbindelse er det vigtigt, at
den grønne og digitale omstilling opleves som retfærdig, og at der tages hensyn til be-
hovene hos alle indbyggere i landdistrikterne, også de dårligt stillede grupper. Der-
med styrkes landdistrikternes sociale modstandsdygtighed.
Kommissionen forventer, at landdistrikterne blive mere fremgangsrige ved at diversi-
ficere de økonomiske aktiviteter til nye sektorer, der har en positiv indvirkning på
den lokale beskæftigelse, og som
hvor relevant
forbedrer merværdien af aktivite-
terne i landbruget og fødevareindustrien gennem for eksempel økologisk produktion
eller kvalitetsordninger. Diversificeringen af økonomiske aktiviteter bør baseres på
bæredygtige, lokale økonomiske strategier, herunder foranstaltninger, der skaber at-
traktive rammebetingelser for investeringer.
Med henblik på at opnå de oven for beskrevne målsætninger foreslår Kommissionen,
at der indgås en politisk pagt for landdistrikterne, som skal udgøre et rammeværk for
en dialog mellem EU, nationale, regionale og lokale aktører. Pagten skal lanceres alle-
rede inden udgangen af 2021. Den vil skabe en fælles ramme for inddragelsen af og
samarbejde med de relevante aktører på europæisk såvel som på nationalt, regionalt
og lokalt plan. Kommissionen vurderer, at pagten kan bidrage til større synergi, kom-
plementaritet og sammenhæng mellem de forskellige politikker og interventioner.
Den konkrete udmøntning af pagten vil ske ved hjælp af en europæisk handlingsplan
for landdistrikterne. Handlingsplanen tager udgangspunkt i den fælles landbrugspoli-
tik og samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2021-2027 til at fremme en
bæredygtig og integreret udvikling i landdistrikterne. Hertil kommer indsatsser under
genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU og andre EU-programmer samt den
Europæiske Investeringsbank, der kan bistå med at dække det vedvarende investe-
ringsunderskud i landdistrikterne. Handlingsplanen for landdistrikterne, der under-
støtter visionen, skal indeholde en beskrivelse af konkrete projekter og initiativer,
2
kom (2021) 0345 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om En langsigtet vision for EU’s landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040
som samler de forskellige EU-politikområder for at omsætte visionen til virkelighed.
Kommissionen har i meddelelsen grupperet en række initiativer omkring flagskibsini-
tiativer, der lancerer de fælles bestræbelser på at opfylde visionens mål og typisk sam-
ler en række foranstaltninger, der kan fungere sammen. Disse omfatter blandt andet
etablering af en platform for revitalisering af landdistrikterne, fremme af forskning og
innovation i landdistrikterne, udvikling af multimodal mobilitet, støtte til digitalise-
ring og energiomstilling, klimaindsats i tørveområder, ligestilling, herunder fremme af
kvinders sociale og erhvervsmæssige stilling, samt fremme af iværksætteri og socio-
økonomiske tiltag.
Det foreslås i meddelelsen, at der skal indgå en vurdering af konsekvenserne for
landdistrikterne af omfattende EU-lovgivningsinitiativer. Formålet med denne meka-
nisme skal være at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige po-
litikker. Endvidere bør der oprettes et observatorium for landdistrikterne i Kommis-
sionens regi for yderligere at forbedre indsamlingen og analysen af data om landdi-
strikterne. Kommissionen vil gøre en værktøjskasse tilgængelig med oplysninger om
adgangen til og den optimale kombination af EU-finansieringsmuligheder til gavn for
landdistrikterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens meddelelse vurderes alle at være i overensstemmelse med nærheds-
princippet, idet EU er forpligtet til at mindske de regionale forskelle og hjælpe land-
distrikterne med at indhente de øvrige regioner i EU i henhold til artikel 174 i trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
6. Gældende dansk ret
Kommissionens meddelelse berører ikke direkte gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ingen direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Af-
hængigt af den konkrete opfølgning på Kommissionens meddelelse vil dette kunne
medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der lægges op til, at medlemslandene vil
skulle varetage yderligere administrative opgaver, herunder i forhold til indsamling af
dataoplysninger vedrørende udviklingen i landdistrikterne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.
3
kom (2021) 0345 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om En langsigtet vision for EU’s landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Kommissionens meddelelse påvirker ikke direkte beskyttelsesniveauet eller har andre
direkte konsekvenser.
8. Høring
Kommissionens meddelelse har endnu ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens meddelelse har endnu ikke været genstand for egentlige forhandlin-
ger i Rådet, men er alene blevet præsenteret for Rådet. De foreløbige reaktioner fra
de øvrige medlemslande tyder på en generel opbakning til målsætningen for medde-
lelsen, herunder forslagene om at indgå en pagt for landdistrikter og om at udarbejde
en EU-handlingsplan for landdistrikterne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter målsætningen om at opnå en mere lige social og økonomisk ud-
vikling mellem landdistrikter og de øvrige områder. Regeringen støtter derfor forsla-
gene om at indgå en pagt for landdistrikterne i form af en politisk hensigtserklæring
og at udarbejde en EU handlingsplan for landdistrikterne.
Regeringen vil arbejde for, at den foreslåede pagt for landdistrikterne bedst muligt
fremmer den grønne og digitale omstilling samt styrker det indre marked, samtidigt
med at beskæftigelsen i landdistrikterne fastholdes og den sociale udvikling fremmes.
Regeringen vil arbejde for, at implementeringen af pagten og den foreslåede hand-
lingsplan for landdistrikterne integreres i allerede eksisterende instrumenter, herunder
tager udgangspunkt i de enkelte landes partnerskabsaftaler og nationale programmer
for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken. Regeringen vil generelt arbejde
for, at de administrative byrder forbundet med implementeringen begrænses.
Endelig lægger regeringen vægt på, at tiltag i forbindelse med pagten for landdistrik-
terne og handlingsplanen
ikke har konsekvenser for EU’s budget og EU’s
bestående
flerårige finansielle ramme.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg.
4