kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0347 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. september 2021

Formueretskontoret

Terese Trangbæk Døssing

2020-0092-3287

2033660

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om for-

brugerkreditaftaler og ophævelse af direktiv 2008/48/EF af 23. april

2008

Nyt notat.

KOM (2021) 347 endelig.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2021 et direktivforslag om forbruger-

kreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF. Formålet med for-

slaget er at sikre bedre forbrugerbeskyttelse ved at tilpasse reglerne til den

øgede digitalisering samt sikre et mere velfungerende indre marked for for-

brugerkreditaftaler. Det foreslås bl.a., at direktivets anvendelsesområde ud-

vides, at der ændres i reglerne om oplysningskrav til kreditgivere mv. og

den kreditværdighedsvurdering, som skal foretages. Endvidere forslås der

indført standarder for rådgivningstjenester, krav om at indføre nationale

lofter over rentesatser, de årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller sam-

lede omkostninger, forpligtelser med hensyn til god forretningsskik og kom-

petencekrav for personale, der arbejder med kreditgivning, tiltag til fore-

byggelse af stor gældsætning hos forbrugerne, krav om godkendelse og re-

gistrering af kreditgivere, kreditformidlere og crowdfundingkredittjenester

samt en bestemmelse om håndhævelse af direktivet. Endvidere foreslås di-

rektivets sanktionsbestemmelse ændret.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen på kredit-

aftaleområdet er effektiv og tidssvarende, og regeringen er derfor generelt

Side 1/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

positiv over for forslaget, herunder at omkostningerne ved en forbrugerkre-

ditaftale begrænses, og at der skal foretages en grundig kreditværdigheds-

vurdering.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at forenkle og strømline di-

rektivets oplysningskrav, herunder artikel 8 om markedsføring af kreditaf-

taler og crowdfundingkredittjenester. Regeringen ser dog også gerne, at

reglerne om markedsføring af kreditaftaler styrkes yderligere i direktivet i

lyset af de nyere nationale regler på området for at forhindre den massive

markedsføring af dyre forbrugslån, som primært foregår online, på TV og i

det offentlige rum. Regeringen finder endvidere, at flere af de foreslåede

bestemmelser giver anledning til tvivl om forståelsen og bør præciseres.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der skal

indføres en ordning med godkendelse af og tilsyn med kreditformidlere og

crowdfundingkredittjenester. Forslaget forventes endvidere at medføre ad-

ministrative byrder for kreditgivere og udbydere af crowdfundingkredittje-

nester, da der stilles flere oplysnings- og dokumentationskrav end i dag.

Endvidere vil forslaget medføre øgede omkostninger for de erhvervsdri-

vende, der i dag tilbyder produkter, der ikke er omfattet af det gældende

direktivs anvendelsesområde, men som fremover vil være det. Det gælder

f.eks. leje- eller leasingaftaler, hvori der ikke består en forpligtelse til at

købe aftalegenstanden.

2. Baggrund

Kommissionen gennemførte i 2018-2019

et ”fitness-check” (REFIT) af

det

gældende forbrugerkreditdirektiv fra 2008. Formålet var at vurdere, om di-

rektivet har opfyldt dets målsætninger og virker efter hensigten. Evaluerin-

gen af direktivet blev offentliggjort den 20. november 2020.

Kommissionen konkluderede, at 2008-direktivets mål, nemlig at sikre høje

standarder for forbrugerbeskyttelse og fremme udviklingen af et indre mar-

ked for kredit, kun delvist er opfyldt og stadig er relevante. Årsagerne til, at

direktivet kun har været delvist effektivt er både direktivteksten, da nogle

bestemmelser er upræcist formuleret, men skyldes også forskelle i medlems-

staternes anvendelse og håndhævelse, hvilket har ført til en fragmenteret re-

gulering på området, som ikke garanterer et ensartet højt forbrugerbeskyt-

telsesniveau.

Side 2/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Herudover har digitaliseringen betydet, at forbrugerkreditområdet har æn-

dret sig, da mange forbrugere benytter onlineløsninger. Digitaliseringen har

medført nye måder at videregive oplysninger digitalt og nye måder at vur-

dere forbrugerens kreditværdighed på ved hjælp af automatiserede beslut-

ningssystemer.

Den 13. november 2020 præsenterede Kommissionen meddelelsen om

”En

ny forbrugerdagsorden - om styrkelse af forbrugernes stilling med henblik

på at opnå bæredygtig genopretning”. Med meddelelsen fastlagde Kommis-

sionen en samlet tilgang til EU’s politikområder, der har særlig relevans for

forbrugerne, og komplementerer således andre EU-initiativer.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse har Rådet i januar 2021

vedtaget rådskonklusioner. Af rådskonklusionerne fremgår, at Rådet støtter

Kommissionens planer om at revidere forbrugerkreditdirektivet, især med

henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at gennemføre specifikke for-

anstaltninger, der forhindrer misinformation af forbrugerne, overdreven

gældsættelse og social udstødelse, f.eks. ved at præcisere kravene om kre-

ditværdighed. Rådet har endvidere opfordret Kommissionen til at under-

søge, hvordan man kan beskytte forbrugerne mod overgældsættelse, når de

indgår aftale om visse typer lån, og understreget behovet for, at forbrugerne

prækontraktuelt modtager klare, nødvendige og passende oplysninger for at

træffe informerede valg og samtidig undgå såkaldt information overload.

Direktivforslaget, som er en opfølgning på evalueringen, er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 7. juli 2021. Forslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 114 og 169 om harmonisering af medlemsstaternes lov-

givninger vedrørende det indre markeds funktion og målsætning og foran-

staltninger vedr. forbrugerbeskyttelse, og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at styrke forbrugernes rettigheder som følge af en

øget digitalisering og de finansielle udfordringer, som mange forbrugere op-

lever som følge af COVID-19-krisen.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Side 3/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

3.1. Anvendelsesområde og definitioner (art. 2 og 3)

Det foreslås, at anvendelsesområdet for direktivet udvides til at omfatte

visse aftaler, der tidligere var undtaget, med det formål at sikre en bedre

forbrugerbeskyttelse. De aftaler, der efter forslaget nu også omfattes af di-

rektivets anvendelsesområde, er følgende:

Kreditaftaler med et samlet kreditbeløb på under 200 euro

Leje- og leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen pligt til at købe

aftalegenstanden

Aftaler i form af kassekredit, ifølge hvilken kreditten skal betales

tilbage inden en måned

Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostnin-

ger

Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden tre

måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger

Efter artikel 2, stk. 3, i direktiv 2008/48/EF er det kun visse af direktivets

bestemmelser, der finder anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit,

hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden 3 måneder. Med

forslaget tages denne bestemmelse ud, således at der ikke længere gælder

særlige regler for disse aftaler.

Endvidere foreslås det, at en række af direktivets bestemmelser også skal

finde anvendelse på crowdfundingkredittjenester, hvis disse ikke leveres af

en kreditgiver eller af en kreditformidler. Det er bl.a. kravet til oplysninger

om kreditaftalen inden aftaleindgåelse samt forpligtelsen til at foretage en

kreditværdighedsvurdering.

Herudover ændres der i flere af direktivets definitioner,

som f.eks. ”samlede

omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten”

og ”fast debitorrente”,

således at definitionerne tilpasses til, at visse dele af direktivet også omfatter

crowdfundingkredittjenester. Samtidig foreslås der indført en række nye de-

finitioner, herunder bl.a. på ”profilering”, ”crowdfundingplatform” og

”gældsrådgivning”,

ligesom definitionen på en kreditformidler indsnævres,

så direkte eller indirekte præsentation af en forbruger for en kreditgiver eller

kreditformidler ikke udgør kreditformidling

Side 4/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

3.2. Ikke-forskelsbehandling (art. 6)

Der foreslås indført en bestemmelse, hvorefter medlemsstaterne skal sikre,

at de betingelser, der skal opfyldes for at få bevilget en kredit, ikke diskri-

minerer forbrugere, der har lovligt ophold i Unionen på baggrund af deres

nationalitet eller bopæl eller af grunde som omhandlet i artikel 21 i Den

Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, når disse for-

brugere anmoder om, indgår eller er i besiddelse af en kreditaftale eller

crowdfundingkredittjeneste i Unionen.

3.3. Markedsføring og standardoplysninger (art. 7 og 8)

Der foreslås i artikel 7 indført grundlæggende principper for markedsføring

af kreditaftaler og crowdfundingkredittjenester. Efter bestemmelsen skal

medlemsstaterne sikre, at reklame- og markedsføringsmateriale vedrørende

kreditaftaler eller crowdfundingkredittjenester er rimeligt, entydigt og ikke

vildledende. Det forbydes desuden at anvende en ordlyd, der kan skabe for-

kerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller om-

kostninger.

Derudover foreslås i artikel 8 særlige bestemmelser om reklame for kredit-

aftaler og crowdfundingkredittjenester, navnlig for at sætte forbrugerne i

stand til at sammenligne forskellige tilbud. Det foreslås, at medlemsstaterne

skal kræve, at reklamer vedrørende kreditaftaler eller crowdfundingkre-

dittjenester, der angiver en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkost-

ningerne ved forbrugerkreditten, omfatter standardoplysninger i overens-

stemmelse med artikel 8. Forpligtelsen gælder ikke, hvor den nationale lov-

givning kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame

for kreditaftaler eller crowdfundingkredittjenester, når der ikke i reklamen

angives en rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne for

forbrugeren i forbindelse med kreditten.

Endvidere foreslås, at standardoplysningerne skal være let læselige eller let

hørbare, alt efter hvad der er relevant, og være tilpasset de tekniske begræns-

ninger ved det reklamemedium, der anvendes til reklame, for at tage hensyn

til visse mediers tekniske begrænsninger såsom mobiltelefonskærme. Stan-

dardoplysningerne skal desuden på en klar, kortfattet og fremtrædende måde

ved hjælp af et repræsentativt eksempel angive alle oplysningerne, der er

oplistet i artikel 8, stk. 2. Det er bl.a. oplysninger som debitorrente, årlige

omkostninger i procent, det samlede kreditbeløb m.fl.

Side 5/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

I særlige og begrundede tilfælde, hvor det medium, der anvendes til at for-

midle standardoplysningerne, ikke gør det muligt at vise oplysningerne vi-

suelt, fx radioreklamer, foreslås det at reducere mængden af oplysninger.

Formålet er at undgå meget store informationsmængder og forbedre forbru-

gernes forståelse af oplysninger samt mindske unødvendige byrder.

Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse

med kreditaftalen eller crowdfundingkredittjenesterne er obligatorisk for at

opnå kreditten eller opnå den på de annoncerede vilkår og betingelser, og

omkostningerne ved denne tjeneste ikke kan fastsættes på forhånd, skal

standardoplysningerne sammen med de årlige omkostninger i procent, der

er omhandlet i stk. 2, litra c, klart, koncist og på en fremtrædende måde

præcisere forpligtelsen til at indgå aftalen.

Disse bestemmelser supplerer forpligtelserne i direktiv 2002/65/EF om

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og direktiv 2005/29/EF om virksom-

heders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked.

3.4. Oplysninger forud for aftaleindgåelse (art. 9-13)

Der foreslås indført en bestemmelse om, at kreditgivere, eller hvor det er

relevant, kreditformidlere eller udbydere af crowdfundingkredittjenester, til

enhver tid skal stille klare og forståelige generelle oplysninger om kreditaf-

taler til rådighed for forbrugeren på papir eller varigt medium. Oplysnin-

gerne skal mindst omfatte de informationer, der oplistes i artikel 9, stk. 2.

I forhold til oplysningspligten forud for indgåelsen af en konkret aftale, fo-

reslås det, at kreditgiveren eller udbyderen af crowdfundingkredittjenester

forpligtes til at give de nødvendige oplysninger mindst én dag før forbruge-

ren bindes af kreditaftalen. Oplysningerne skal gives på baggrund af formu-

laren ”Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysning” (bilag I).

Samtidig med at formularen i bilag 1 udleveres til forbrugeren, skal ved-

kommende have en standardiseret europæisk oversigt over forbrugerkredit-

ter (bilag II), der på én side beskriver de vigtigste elementer i den pågæl-

dende kredit. Oplysningerne heri skal tage hensyn til de tekniske begræns-

ninger for det medium, de vises på. Formålet hermed er at sikre, at forbru-

geren kan se en kort oversigt over alle de væsentlige oplysninger, også på

en mobiltelefon.

Side 6/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Hvis oplysningerne gives mindre end én dag før aftaleindgåelsen, skal kre-

ditgiveren eller udbyderen af crowdfundingkredittjenester på papir eller an-

det varigt medium minde forbrugeren om muligheden for at fortryde aftale-

indgåelsen samt proceduren for udnyttelse af fortrydelsesretten. Påmindel-

sen skal gives senest én dag efter aftaleindgåelsen.

I forhold til oplysningspligten forud for indgåelsen af andre kreditaftaler

(aftaler som nævnt i artikel 2, stk. 5 (kreditter udbudt af visse organisationer)

og 6 (henstandskreditter)), skal oplysningerne gives ved hjælp af formularen

”Europæiske forbrugerkreditoplysninger” (bilag III). Samtidig

hermed skal

forbrugeren have udleveret formularen i bilag II, som nævnt ovenfor. Plig-

ten til at give de pågældende oplysninger mindst én dag før aftaleindgåelse,

som nævnt ovenfor, gælder ligeledes for disse aftaler.

Det foreslås desuden, at aftaler om kassekredit, hvor kreditten skal betales

tilbage på anfordring eller inden 3 måneder, ikke længere skal være under-

givet lempeligere krav til, hvilke oplysninger der skal gives inden aftaleind-

gåelsen.

Udover ovenstående vedrørende oplysningspligten forud for indgåelsen af

en konkret aftale, foreslås der indført en generel bestemmelse om, at kredit-

givere, og, hvor det er relevant, kreditformidlere og udbydere af crowdfun-

dingkredittjenester, på passende vis skal forklare forbrugerne de foreslåede

kreditaftaler, crowdfundingkredittjenester og accessoriske tjenester, så det

bliver muligt for forbrugeren at vurdere, om det foreslåede produkt er til-

passet til vedkommendes behov og finansielle situation.

Endelig foreslås det, at medlemsstaterne skal sikre, at kreditgivere, kredit-

formidlere og udbydere af crowdfundingkredittjenester, skal informere for-

brugeren, når de modtager et personaliseret tilbud, der er baseret på profile-

ring eller andre former for automatisk behandling af personoplysninger.

3.5. Kombinations- og pakkesalg (art. 14)

Det foreslås, at kombinationssalg forbydes, mens medlemsstaterne kan til-

lade pakkesalg.

Kombinationssalg er et tilbud om eller salg af en kreditaftale eller crowd-

fundingkredittjenester i en pakke med andre særskilte finansielle produkter

eller tjenesteydelser, hvor kreditaftalen eller crowdfundingkredittjenesterne

ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren. Ved et pakkesalg stilles

Side 7/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

kreditaftalen eller crowdfundingkredittjenesterne individuelt til rådighed for

forbrugeren og kan derfor erhverves særskilt.

3.6. Standarder for rådgivningstjenester (art. 16)

Der foreslås indført en bestemmelse, der opstiller standarder for rådgiv-

ningstjenester for at sikre, at forbrugerne, når kreditgiveren, kreditformidle-

ren eller udbyderen af crowdfundingkredittjenester yder rådgivning, gøres

opmærksom herpå. Der indføres krav til, hvilke oplysninger forbrugeren

skal gives inden rådgivningen samt hvilke krav, der skal iagttages i forbin-

delse med rådgivning. Bl.a. skal der tages hensyn til et tilstrækkeligt antal

kreditaftaler eller crowdfundingkredittjenester på markedet, og rådgivnin-

gen skal være i overensstemmelse med låntagerens profil.

3.7. Kreditværdighedsvurdering (art. 18)

Det foreslås præciseret, at vurderingen af kreditværdigheden foretages un-

der hensyntagen til forbrugerens interesse og på grundlag af nødvendige og

forholdsmæssige oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og andre

finansielle og økonomiske omstændigheder. Som hovedregel må der kun

blive stillet kredit til rådighed for forbrugeren, hvis resultatet af kreditvær-

dighedsvurderingen viser, at de forpligtelser, der følger af kreditaftalen eller

aftalen om levering af crowdfundingkredittjenester, sandsynligvis vil blive

opfyldt på den måde, der kræves i henhold til den pågældende aftale. Dog

kan en forbruger undtagelsesvist tildeles kredit på trods af en negativ kre-

ditværdighedsvurdering, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Når kreditværdighedsvurderingen er baseret på automatiseret behandling af

personoplysninger, herunder profilering, har forbrugeren desuden ret til at

anmode om og få menneskelig indgriben fra kreditgiverens side, en me-

ningsfuld forklaring på kreditværdighedsvurderingen og til at give udtryk

for sine synspunkter og til at anfægte vurderingen.

Kreditgivere eller, hvor det er relevant, udbyderen af crowdfundingkre-

dittjenester, skal fastlægge procedurer for kreditværdighedsvurderingen, og

skal dokumentere og vedligeholde sådanne procedurer. Endvidere skal kre-

ditgiveren eller udbyderen af crowdfundingkredittjenester dokumentere og

opbevare de oplysninger, der bruges til at foretage kreditværdighedsvurde-

ringen.

Side 8/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Herudover foreslås det, at en kreditgiver eller udbyder af crowdfundingkre-

dittjenester ikke efter aftaleindgåelsen må annullere eller ændre kreditafta-

len eller aftalen om levering af crowdfundingkredittjenester til skade for for-

brugeren med den begrundelse, at vurderingen af kreditværdigheden var

ukorrekt. Det gælder dog ikke, hvis det påvises, at forbrugeren bevidst har

tilbageholdt eller forfalsket de oplysninger, der er givet til kreditgiveren el-

ler udbyderen af crowdfundingkredittjenester til brug for vurderingen.

3.8. Oplysninger ved ændring af aftalen (art. 22)

Det foreslås, at kreditgiveren eller udbyderen af crowdfundingkredittjene-

ster forud for ændring af vilkårene og betingelserne i kreditaftalen eller af-

talen om levering af crowdfundingkredittjenester meddeler forbrugeren en

række oplysninger. Der skal bl.a. gives en klar beskrivelse af de foreslåede

ændringer, en tidsplan for gennemførelsen af ændringerne og oplysning om

forbrugerens klagemuligheder vedrørende ændringerne, herunder tidsfristen

for indgivelse af klage.

3.9. Førtidig indfrielse (art. 29)

Det fremgår af artikel 29, stk. 1, at forbrugeren til enhver tid har ret til før-

tidig indfrielse. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en nedsættelse af

de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den

resterende del af aftalens løbetid. Som noget nyt tilføjes det, at der ved be-

regningen af denne nedsættelse skal tages hensyn til alle de omkostninger,

som kreditgiveren har pålagt forbrugeren.

3.10. Loft over omkostninger (art. 31)

Det foreslås, at medlemsstaterne skal indføre loft for enten rentesatsen for

forbrugerkreditaftaler, de årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller de sam-

lede omkostninger ved kreditten. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte

et specifikt loft for en revolverende kreditfacilitet (kreditaftale, hvor forbru-

geren har en gentagen trækningsret).

3.11. Forpligtelser og krav til personalet med hensyn til god forretnings-

skik (art. 32 og 33)

Der foreslås indført bestemmelser om forpligtelser til at udvise god forret-

ningsskik ved ydelse af kredit til forbrugere samt om krav til personalets

viden og kompetencer med det formål at sikre en høj grad af professiona-

lisme i forbindelse med ydelse af forbrugerkredit. Der indføres således bl.a.

krav til aflønningspolitikker, idet aflønning af personale, der foretager kre-

Side 9/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

ditvurderinger, f.eks. ikke må være betinget af antallet eller andelen af imø-

dekomne ansøgninger. Aflønningsstrukturen for personale, der arbejder

med ydelse af rådgivning, må endvidere ikke påvirke personalets evne til at

handle i forbrugerens bedste interesse og må ikke være betinget af salgsmål.

For at nå dette mål kan medlemsstaterne også forbyde kreditgivere at betale

provision til kreditformidlere.

Herudover foreslås det, at kreditgivere, kreditformidlere og udbydere af

crowdfundingkredittjenester kræver, at deres personale besidder og ajourfø-

rer et passende videns- og kompetenceniveau i forbindelse med fremstilling,

udbud og tildeling af kreditaftaler eller crowdfundingkredittjenester, udø-

velse af kreditformidlingsaktiviteter, levering af rådgivningstjenester eller

crowdfundingkredittjenester. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente

myndigheder fører tilsyn hermed og har beføjelse til at kræve den nødven-

dige dokumentation, der muliggør dette tilsyn.

Medlemsstaterne skal endvidere fastsætte minimumskrav til viden og

kompetencer for ansatte hos kreditgivere, kreditformidlere og udbydere af

crowdfundingkredittjenester.

3.12. Tiltag til forebyggelse af overdreven gældssætning hos forbruge-

ren (art. 34-36)

Det foreslås, at medlemsstaterne fremmer foranstaltninger til formidling af

finansiel viden, navnlig i forbindelse med forbrugerkreditaftaler, for at for-

bedre forbrugernes finansielle forståelse, herunder om produkter, der sælges

digitalt. Herudover foreslås det, at medlemsstaterne skal kræve, at kreditorer

har passende politikker og procedurer, således at de i givet fald gør en ind-

sats for at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en tvangs-

fuldbyrdelsesprocedure. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at der stilles

gældsrådgivning til rådighed for forbrugerne.

3.13. Godkendelse og registrering samt tilsyn med ikke-kreditinstitut-

ter (art. 37)

Det foreslås, at kreditgivere, kreditformidlere og udbydere af crowdfunding-

kredittjenester, der ikke er kreditinstitutter, som defineret i forordning (EU)

nr. 575/2013, er underlagt en passende godkendelsesprocedure og registre-

rings- og tilsynsordninger, der er etableret af en uafhængig kompetent myn-

dighed. Forordning (EU) 575/2013 indeholder tilsynsmæssige krav til kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber.

Side 10/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

3.14. Håndhævelse og sanktioner (art. 41 og 44)

Med det formål at sikre bedre betingelser for håndhævelsen af direktivet,

indføres der krav om, at medlemsstaterne skal udpege de nationale myndig-

heder, der har beføjelse til at sikre anvendelsen og håndhævelsen af direkti-

vet.

Der skal være tale om en myndighed, der enten er kompetent myndighed i

henhold til forordning (EU) 1093/2010 om oprettelse af en europæisk til-

synsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (i Danmark er

det Finanstilsynet) eller en anden myndighed, forudsat at den nationale lov-

givning kræver, at denne anden myndighed samarbejder med den kompe-

tente myndighed under Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal sikre, at sanktioner, der skal pålægges

i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394

, omfatter

mulighed for enten at pålægge bøder gennem administrative procedurer el-

ler at indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder eller begge

dele. Den maksimale størrelse af bøden skal være mindst 4 pct. af kreditgi-

verens, kreditformidlerens eller crowdfundingudbyderens årlige omsætnin-

ger i alle medlemsstater berørt af den koordinerede håndhævelsesforanstalt-

ning.

Medlemsstaterne skal sørge for, at de kompetente myndigheder kan offent-

liggøre alle administrative sanktioner idømt for overtrædelse af foranstalt-

ninger truffet i henhold til direktivet, medmindre sådan en offentliggørelse

vil udgøre en trussel mod det finansielle marked eller påføre de involverede

parter uforholdsmæssig stor skade.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Kateřina

Konečná (CZ) fra GUE/NGL-grup-

pen er udpeget som ordfører for forslaget. Der foreligger endnu ikke en ud-

talelse om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålene

med direktivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om

samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004.

Side 11/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

det indre marked for forbrugerkredit stadig er begrænset på grund af flere

hindringer, som begrænser udbuddet og efterspørgslen på tværs af græn-

serne og begrænser konkurrencen og dermed forbrugernes valgmuligheder.

Endvidere forventes digitaliseringen og nye digitale aktørers potentielle ind-

træden på kreditmarkedet at medføre en stigning i det grænseoverskridende

kreditudbud.

Derfor er det nødvendigt med en indsats på EU-plan for at sikre et konse-

kvent højt niveau af forbrugerbeskyttelse og en klarere og mere harmonise-

ret retlig ramme, som er tilpasset den digitale tidsalder.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger, herunder at forslaget er tiltænkt at

modernisere og erstatte det eksisterende totalharmoniseringsdirektiv om

forbrugerkredit, regeringens holdning, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Kreditaftaleloven

Det nuværende forbrugerkreditdirektiv er hovedsageligt implementeret i

kreditaftaleloven. Kreditaftaleloven finder anvendelse på aftaler, hvor en

kreditgiver yder, eller giver tilsagn om at yde, kredit til en forbruger. En

kreditgiver defineres i loven som en fysisk eller juridisk person, der yder,

eller giver tilsagn om at yde, kredit som led i udøvelsen af erhvervsmæssig

virksomhed. Loven finder endvidere anvendelse på kreditaftaler, hvor kre-

ditten ydes af en ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formid-

let for kreditgiveren af en erhvervsdrivende.

Aftaler undtaget fra lovens anvendelsesområde

I kreditaftalelovens § 3, stk. 1, oplistes, hvilke aftaler der er undtaget fra

lovens anvendelsesområde. Det er bl.a. kreditaftaler, hvor kreditten ydes

rentefrit og uden andre omkostninger, kreditaftaler ifølge hvilke kreditten

skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubety-

delige omkostninger samt leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat

pligt til at købe aftalegenstanden.

Det følger af § 3, stk. 2, at visse af lovens bestemmelser ikke finder anven-

delse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales til-

bage på anfordring eller inden 3 måneder. Her er det således alene et udsnit

af reglerne, der finder anvendelse.

Side 12/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Oplysninger inden aftaleindgåelse

Oplysningspligten forud for aftaleindgåelse er reguleret i henholdsvis §§ 7

a og 7 b i kreditaftaleloven. § 7 b finder kun anvendelse på aftaler omfattet

af § 3, stk. 1, nr. 7, som omhandler kreditter, hvor der aftales henstand, samt

aftaler om kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller

inden 3 måneder, jf. § 3, stk. 2. Kravene til, hvilke oplysninger der skal gives

inden aftaleindgåelsen, er lempeligere for aftaler omfattet af § 7 b, og der er

således en række af de krav, der gælder efter § 7 a, som ikke gælder for disse

aftaler. Særligt for kassekreditter omfattet af § 3, stk. 2, gælder der færre

oplysningskrav. For sådanne aftaler er kreditgiveren således hverken for-

pligtet til at oplyse størrelse, antal og hyppigheden af de betalinger, der skal

foretages af forbrugeren, ligesom kreditgiver heller ikke skal oplyse om ret-

ten til førtidig betaling eller, hvor det er relevant, kreditgiverens ret til kom-

pensation og om, hvordan denne kompensation fastsættes.

For både §§ 7 a og 7 b gælder det, at oplysningerne skal gives før forbruge-

ren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud. Det er ikke specificeret,

hvornår oplysningerne skal gives, men det fremgår af forarbejderne til be-

stemmelserne, at det forudsættes, at forbrugeren får tilstrækkelig tid til at

sætte sig ind i de udleverede oplysninger, inden der indgås en bindende af-

tale. Det tidsrum, som skal forløbe mellem udlevering af oplysningerne efter

§ 7 a og indgåelse af en kreditaftale, vil således afhænge af en konkret vur-

dering.

Oplysninger efter § 7 a skal gives på papir eller andet varigt medium ved

hjælp

af formularen ”Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysnin-

ger”. For aftaler omfattet af § 7 b skal oplysningerne ligeledes gives på papir

eller andet varigt medium. Oplysningerne kan i den forbindelse gives ved

hjælp af formularen

”Europæiske forbrugerkreditoplysninger

med henblik

på kassekredit og gældsomlægning”.

Efter § 7 a, stk. 9, er kreditgiver og en eventuel kreditformidler forpligtet til

at give forbrugeren fyldestgørende forklaringer, således at forbrugeren er i

stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes

behov og finansielle situation. Hvor det er relevant, er kreditgiver eller kre-

ditformidleren forpligtet til at forklare de oplysninger, der skal gives inden

aftaleindgåelse, de foreslåede produkters vigtigste karakteristika og de spe-

cifikke konsekvenser, disse produkter kan få for forbrugeren, herunder kon-

sekvenser af forbrugerens betalingsmisligholdelse. En tilsvarende forplig-

telse gælder ikke for aftaler omfattet af § 7 b.

Side 13/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Vurdering af forbrugerens kreditværdighed

Kreditværdighedsvurderingen er reguleret i kreditaftalelovens § 7 c. Det

fremgår heraf, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere

forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger,

der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødven-

digt, ved søgning i relevante databaser. Det fremgår af bestemmelsens for-

arbejder, at kreditværdighedsvurderingen skal ske med henblik på at vur-

dere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved

hjælp af f.eks. løbende indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver

vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet og ikke

med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko.

Strafbestemmelse

Det følger af kreditaftalelovens § 56, stk. 1, at den, der overtræder § 31 om

brugen af negotiable dokumenter, straffes med bøde. Med bøde straffes end-

videre den, der gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af

§§ 7 a, 7 b, 8-10 eller 17, jf. stk. 2, om bl.a. pligten til at give prækontraktu-

elle informationer. Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel.

Straffelovens almindelige bestemmelser om bøder findes i straffelovens §§

50-55. Efter § 50, stk. 3, er der mulighed for, når bøden udmåles som en

sumbøde, at tage hensyn til ”den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller

besparelse”. Der findes således ikke regler om maksimering af bøder til en

vis procentdel af gerningsmandens årlige omsætning.

Offentliggørelse af afgørelser

Det følger af § 354 b i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal

orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-

klagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af

betydning for forståelsen af §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i medfør

heraf. Dette omfatter også sager vedrørende kreditaftaleloven.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens

virksomhed, at Forbrugerombudsmanden skal orientere offentligheden om

sager, som er behandlet af Forbrugerombudsmanden, anklagemyndigheden

eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forstå-

elsen af bestemmelserne i den lovgivning, som Forbrugerombudsmanden

fører tilsyn med, hvilket bl.a. er kreditaftaleloven. Forbrugerombudsmanden

Side 14/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

orienterer forinden den berørte erhvervsdrivende om offentliggørelsen,

medmindre der foreligger særligt hastende tilfælde.

6.2. Lov om forbrugslånsvirksomheder

§ 3, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder indeholder et krav om, at

virksomheder, der udbyder kredit til forbrugere skal have en tilladelse som

forbrugslånsvirksomhed. Tilladelsen gives af Finanstilsynet. Dette gælder

dog ikke visse finansielle virksomheder og ejendomskreditselskaber, jf. § 1,

stk. 2. Hvis en virksomhed udbyder kreditaftaler til køb af varer og tjenester

i virksomheden, skal virksomheden kun have en tilladelse, jf. § 1, stk. 1, nr.

3, hvis ydelsen af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsområde. Lo-

ven indeholder endvidere en række udtagelser, herunder for kreditaftaler,

der ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Lov om forbrugslånsvirksomheder indeholder endvidere i § 11 a et forbud

mod at indgå kreditaftaler, hvis de årlige omkostninger i procent overstiger

35 pct. Der gælder endvidere, jf. § 11 b et forbud mod at opkræve omkost-

ninger, der samlet udgør mere end 100 pct. af det samlede kreditbeløb.

Der gælder ikke krav om tilladelse til kreditformidlere og crowdfundingkre-

dittjenester.

Finanstilsynet fører tilsyn med efterlevelsen af lov om forbrugslånsvirksom-

heder.

6.3. Markedsføringsloven

Markedsføring af kreditaftaler

Markedsføringslovens § 18 indeholder krav til markedsføring af kreditafta-

ler, som ikke er boligkreditaftaler. I bestemmelsen oplistes, hvilke oplysnin-

ger der skal gives til forbrugerne, når der oplyses en rentesats eller talstør-

relse vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit. Oplys-

ningerne omfatter bl.a. debitorrenten, det samlede kreditbeløb, de årlige om-

kostninger i procent og det samlede beløb, der skal betales tilbage af forbru-

geren. Oplysningerne skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde

ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Side 15/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksom-

heder

Markedsføringsloven indeholder to forbud mod markedsføring af visse kre-

ditaftaler og forbrugslånsvirksomheder i hhv. §§ 11a og 11b. Efter bestem-

melserne må en forbrugslånsvirksomhed, som udbyder en enkelt kreditaf-

tale til forbrugere med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover, med

visse undtagelser, ikke markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler

uanset deres årlige omkostninger i procent. Endvidere er enhver markedsfø-

ring af forbrugerkreditaftaler og af forbrugslånsvirksomheder i forbindelse

med markedsføring af spil eller spiludbydere forbudt. Der gælder visse und-

tagelser til forbuddet, bl.a. i forbindelse med sponsorering af idræt mv.

Forbrugerombudsmanden fører med hjemmel i markedsføringslovens § 3,

stk. 1, tilsyn med overholdelsen af alle forbrugerbeskyttende regler, med-

mindre andet fremgår eksplicit af den konkrete lov, som overtrædes.

6.4 Bekendtgørelse nr. 147 af 25. februar 2020 om information til for-

brugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelsen indeholder i § 7 krav om, hvilke oplysninger der skal gives

i markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, der oplyser en rentesats

eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbruger-

kredit.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget vil, såfremt det vedtages i sin foreliggende form, medføre

behov for ændringer i kreditaftaleloven. Der vil bl.a. være behov for at ud-

vide lovens anvendelsesområde, tilføje nye definitioner og ændre i visse af

de eksisterende definitioner samt ændre i bestemmelserne vedrørende infor-

mation inden aftaleindgåelse og kreditværdighedsvurderingen. Herudover

vil der være behov for at tilføje en række nye bestemmelser, bl.a. om gene-

relle oplysninger, der skal stilles til rådighed for forbrugeren.

I det omfang, der er tale om udbredte overtrædelser og udbredte overtrædel-

ser med EU-dimension, der er genstand for koordinerede undersøgelses- og

håndhævelsesforanstaltninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2017/2394, skal direktivets bestemmelser sanktioneres med bø-

der. Det vil i så fald være nødvendigt at ændre kreditaftalelovens bestem-

Side 16/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

melse herom. Endvidere vil det være nødvendigt at indføre regler om mak-

simering af bødens størrelse, når der pålægges sanktioner i overensstem-

melse med artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394.

Det vil endvidere være nødvendigt at sikre, at den kompetente myndighed

kan offentliggøre eventuelle administrative sanktioner.

Forslaget vil herudover medføre, at der i dansk ret skal indføres regler, der

sikrer overholdelsen af direktivets artikel om forpligtelser med hensyn til

god forretningsskik ved ydelse af forbrugerkredit, herunder kravene til af-

lønningspolitikker for personale, der varetager kreditværdighedsvurderin-

gen. Endvidere skal der indføres minimumskrav til viden og kompetencer

for ansatte hos kreditgivere, kreditformidlere og crowdfundingkredittjene-

ster. Der vil endvidere skulle udpeges en eller flere nationale myndigheder,

der har beføjelse til at sikre anvendelsen og håndhævelsen af direktivet.

Der skal indføres regler om tilladelser for og tilsyn med kreditformidlere og

crowdfundingkredittjenester, ligesom anvendelsesområdet for lov om for-

brugslånsvirksomheder må forventes at skulle ændres.

Forslaget forventes endvidere, såfremt det vedtages i sin nuværende form,

at medføre ændringer i markedsføringslovens § 18 om markedsføring af kre-

ditaftaler.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der skal

indføres en ordning med tilladelser til og tilsyn med kreditformidlere og

crowdfundingkredittjenester. Den konkrete udformning samt omfanget af

tilsynet vil skulle afklares nærmere. Der henvises i den forbindelse til bud-

getvejledningens pkt. 2.4.1.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative byrder for kreditgi-

vere, og i visse tilfælde kreditformidlere og udbydere af crowdfundingkre-

dittjenester, da oplysningskravene øges, og der stilles flere krav om doku-

mentation, bl.a. i forhold til proceduren for kreditværdighedsvurderingen og

uddannelseskrav. Det forventes endvidere, at forslaget vil medføre øgede

omkostninger for kreditudbydere, der i øjeblikket tilbyder produkter, som

Side 17/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

ikke er omfattet af direktivet, men som fremover vil være det. Det må for-

ventes, at omkostningerne vil blive overvæltet på forbrugerne. Samtidig for-

ventes det, at forslaget vil reducere reklameomkostningerne for kreditudby-

dere/formidlere på visse medier såsom radio, da kravene til indholdet af op-

lysninger i reklamer reduceres i disse særlige tilfælde.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til en bedre beskyttelse af forbrugerne,

bl.a. fordi flere produkter, der kan være risikoskabende for forbrugerens

økonomi og overblik over dennes økonomiske formåen, fremover vil om-

fattes af direktivets anvendelsesområde, og fordi oplysningskravene styrkes.

Samtidig indeholder direktivet foranstaltninger, der har til formål at fore-

bygge og imødegå overdreven gældsætning hos forbrugerne, som f.eks.

styrkelse af kreditværdighedsvurderingen og adgang til gældsrådgivning.

Herudover forventes forslaget at styrke de lige konkurrencevilkår i og på

tværs af medlemsstaterne ved at mindske fragmenteringen af de nuværende

retlige rammer.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser

Direktivforslaget indebærer, at kreditgivere, kreditformidlere og udbydere

af crowdfundingkredittjenester skal kræve, at deres personale besidder og

ajourfører et passende videns- og kompetenceniveau, hvilket forventes at

medføre øgede omkostninger for de pågældende.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-

mæssigt og retligt samarbejde, for konkurrence, vækst og forbrugerspørgs-

mål samt for den finansielle sektor. Der er modtaget høringssvar fra Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark og Finans & Leasing.

Anvendelsesområdet

Dansk Erhverv anfører, at der ikke er grund til at udvide direktivets anven-

delsesområde, da forbrugerne allerede er tilstrækkeligt beskyttet, da kredit-

aftaler, der ikke er omfattet af kreditaftalelovens § 7 c, om vurdering af for-

brugerens kreditværdighed, bliver omfattet af forbrugslånslovens § 9, hvor-

efter der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren forud

for långivningen. Dansk Erhverv mener endvidere ikke, at udvidelsen af an-

vendelsesområdet bør medføre, at fakturaer, der skal betales inden for en

kortere periode, skal betragtes som en forbrugerkredit.

Side 18/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Finans & Leasing anfører bl.a., at forslaget giver anledning til tvivl om,

hvorvidt leasingaftaler er omfattet, da der er modstridende elementer i for-

slaget. Det anføres, at der er flere af direktivets artikler, der ikke giver me-

ning i forhold til visse leasingaftaler, og at regulering heraf derfor bør ske i

et selvstændigt direktiv, hvor der på et fyldestgørende grundlag kan tages

højde for dette særlige produkt. Ligeledes anføres det, at der er afgræns-

ningsproblemer i forhold til produkter som f.eks. biludlejning og abonne-

mentsordninger.

Dansk Industri anfører, at det bør vurderes, om et udvidet anvendelsesom-

råde er nødvendigt for at sikre fair konkurrence i EU.

Ikke-forskelsbehandling

Finans Danmark anfører, at bestemmelsen vil blive meget svær at håndtere

i praksis, da der ikke tages højde for de vanskeligheder, der er for långiver

ved at håndtere forbrugere, der er bosiddende i andre jurisdiktioner, herun-

der ift. at oversætte aftaler og udføre audit og kreditværdighedsvurdering.

Finans & Leasing anfører, at de er uenige i ordlyden af artikel 6, hvorefter

der ikke må lægges vægt på forbrugerens bopæl, da det har stor betydning

for kreditgivers risiko for manglende tilbagebetaling og mulighed for effek-

tiv inddrivelse af fordringer, om der er en varig tilstedeværelse i Danmark.

Markedsføring

Dansk Industri anfører, at det i dag i praksis giver anledning til usikkerhed,

i forhold til, hvad der skal forstås ved, at standardinformation skal markeds-

føres på en ”fremtrædende måde”. Der er tilsyneladende en fortolkningsfor-

skel på dette punkt landene imellem, som kan have konkurrenceforvridende

konsekvenser i praksis. Det bør derfor overvejes at præcisere bestemmelsen,

således at den fortolkes ens i alle EU-lande.

Finans Danmark anfører, at muligheden i artikel 8 for at lade oplysningskrav

udgå, når der er tale om markedsføring på visse kanaler, bør udvides således,

at den ikke kun omfatter kanaler, hvor det ikke er muligt at vise oplysnin-

gerne visuelt, men bør gælde bredt i alle tilfælde, hvor det anvendte medie

til kommunikation ikke er velegnet til at vise alle oplysninger. Endvidere

bør lovgivningen generelt imødekomme muligheden for, at henvisning til

mindre vigtige oplysninger kan ske via et link, herunder særligt i tilfælde af

visning på en skærm på en mobiltelefon eller anden bærbar enhed.

Side 19/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Finans & Leasing anfører, at det er afgørende at få fastslået, at det i orden,

at forbrugeren skal scrolle ned, når information vises på f.eks. en mobiltele-

fon, i det omfang det ikke er muligt at vise al den krævede tekst tydeligt nok

på en skærmvisning.

Prækontraktuelle informationer

Finans Danmark anfører, at informationskravene bør genbesøges for at få

afklaret, om der kan laves en bedre lagdeling af de informationer, der skal

gives. På baggrund af den mængde information, der efter forslaget skal gi-

ves til forbrugeren, mener Finans Danmark at det vil være hensigtsmæssigt

med en grundig analyse af, om det er hensigtsmæssigt med så meget forbru-

gerinformation, da overinformation medfører, at forbrugeren på forhånd op-

giver at sætte sig ind i lånevilkårene. Finans Danmark anfører desuden, at

bestemmelsen i artikel 10 om prækontraktuelle informationer er uklar.

Finans & Leasing anfører, at der ikke er behov for, at forbrugeren som ud-

gangspunkt skal modtage den prækontraktuelle information én dag inden

aftaleindgåelse, da forbrugeren allerede i dag selv kan afgøre, hvor lang tid

vedkommende vil bruge på at læse og forstå informationen inden indgåelse

af kreditaftalen. Alternativt bør det sikres, at den prækontraktuelle informa-

tion og selve kreditaftalen kan udstedes i samme dokument for at spare par-

terne for ressourcer.

Finans & Leasing anfører desuden, at kravet om, at forbrugeren mindes om

fortrydelsesretten i tilfælde, hvor endagsfristen ikke er overholdt, bør udgå,

eftersom forbrugeren allerede er blevet gjort opmærksom på fortrydelses-

retten ved kontraktindgåelse.

Personaliserede tilbud

Finans Danmark anfører, at området allerede reguleres af GDPR, og at det

bør sikres, at der tages højde herfor i direktivet.

Finans & Leasing anfører, at det er uklart, hvad der ligger i formuleringen

”personaliseret tilbud”.

Det anføres desuden, at informationskravet bør hol-

des på et minimum, da kreditgivers baggrund for ”profilering” er en forret-

ningshemmelighed, der skal beskyttes fra konkurrenter.

Side 20/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Rådgivningstjenester

Finans Danmark anfører, at det er vigtigt at sikre, at den endelige udgave af

bestemmelsen giver mulighed for, at danske pengeinstitutter fortsat kan råd-

give deres kunder i forbindelse med optagelse af lån.

Finans & Leasing ønsker en præcisering af artikel 16, stk. 5, således at den

ligesom resten af bestemmelsen bør begrænses til tilfælde, hvor kreditgiver

vælger at yde rådgivning.

Kreditværdighedsvurdering

Finans Danmark anfører, at der mangler en klar beskrivelse af, hvorledes

der skal foretages kreditværdighedsvurderinger, herunder i forhold til hvilke

oplysninger pengeinstitutter skal indhente, at der er et proportionalitetshen-

syn samt hvilke oplysninger forbrugerne selv leverer.

Finans & Leasing anfører, at det bør tydeliggøres, at der gælder et proporti-

onalitetsprincip, og at bestemmelsen bør præciseres, herunder i hvilket om-

fang økonomiske data fra låntager i sig selv kan anvendes til brug for kre-

ditværdighedsvurderingen.

Loft over ÅOP mv.

Finans Danmark anfører, at det er stærkt konkurrenceforvridende, at det

overlades til medlemsstaterne selv at beslutte, hvorledes et loft over renter,

ÅOP eller samlede omkostninger skal implementeres. For pengeinstitutter

vil det desuden betyde, at de, hvis de ønsker at tilbyde grænseoverskridende

produkter, skal sætte sig ind i det enkelte lands specifikker lovgivning, hvil-

ket vil være en væsentlig administrativ byrde. Finans Danmark opfordrer

derfor til, at man søger en højere grad af harmonisering/lige konkurrence-

vilkår.

Førtidig indfrielse

Finans Danmark anfører, at det er nødvendigt med en præcisering af be-

stemmelsen, så der ikke er tvivl om, at der ikke skal ske afkortning i nogen

gebyrer i forbindelse med etablering af et lån.

Finans & Leasing anfører, at det klart bør fremgå, at forbrugerens ret til

kompensation ikke angår de stiftelsesomkostninger, som er betaling for at

opsætte kontrakten.

Side 21/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Forpligtelser vedrørende uddannelse

Dansk Erhverv anfører, at det er vigtigt at sikre den nødvendige proportio-

nalitet, så der ikke stilles de samme uddannelses- og indsigtskrav til for ek-

sempel butikspersonale, der alene oplyser forbrugerne om, at der findes fi-

nansieringsmuligheder, som der stilles til personalet hos de forbrugslåns-

virksomheder, der står for behandlingen af låneansøgninger, foretagelse af

kreditværdighedsvurdering og den efterfølgende udbetaling af lånet.

Finans Danmark anfører, at pengeinstitutterne allerede i dag sikrer, at deres

medarbejdere har de tilstrækkelige kompetencer til at yde långivning. De

ser derfor ikke behov for en bestemmelse om uddannelseskrav, da det vil

betyde øgede omkostninger for sektoren uden merværdi for forbrugerne.

Øvrige bemærkninger

Finans & Leasing anfører, at kravet om, at bøder skal være 4 pct. af virk-

somheders omsætning, er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i forhold til

kravet om at foretage en kreditværdighedsvurdering, da det i vidt omfang er

overladt til fortolkning, hvorledes dette krav skal opfyldes.

Finans & Leasing anfører desuden, at visse af definitionerne i direktivet gi-

ver anledning til præciseringer.

Dansk Industri støtter betragtningerne om et behov for mere strømlinet in-

formation. Ved regulering af, hvilke informationer forbrugeren skal have i

hvilke situationer, bør der således tages hensyn til, hvilke informationer der

er væsentlige for forbrugeren, og hvordan forbrugeren nemt kan tilgå dem i

en digital verden.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet intentionerne om at sikre en bedre forbruger-

beskyttelse på forbrugerkreditområdet og finder det vigtigt, at området til-

passes digitaliseringen. Regeringen støtter endvidere en begrænsning af om-

kostningerne ved forbrugerkreditaftaler, og at der foretages en grundig kre-

ditværdighedsvurdering.

Regeringen finder det positivt, at alene egentlig kreditformidlingsvirksom-

hed omfattes af krav om godkendelse og registrering.

Side 22/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

Regeringen støtter indførelsen af en standardiseret europæisk oversigt over

forbrugerkreditter, der baserer sig på adfærdsvidenskabelige indsigt, og som

vil styrke forbrugernes mulighed for at orientere sig om tilbud om forbru-

gerkreditaftaler.

Regeringen støtter endvidere, at der indføres bestemmelser om formidling

af finansiel viden og krav om tilbud om gældsrådgivning, der kan tage højde

for nationale systemer og specificiteter.

Regeringen finder det vigtigt, at ændringen af direktivet begrænser såkaldt

information overload

ved markedsføring af kreditaftaler. Regeringen støtter

på den baggrund forslaget om at simplificere og strømline direktivets oplys-

ningskrav, herunder artikel 8 om markedsføring af kreditaftaler og crowd-

fundingkredittjenester. Oplysningskravene må moderniseres og i højere

grad tilpasses den digitale virkelighed og de medier, som anvendes til mar-

kedsføring, både for at forbedre forbrugernes forståelse af oplysninger samt

reducere byrderne for erhvervslivet.

Regeringen ser dog også gerne, at reglerne om markedsføring af kreditafta-

ler styrkes yderligere i direktivet i lyset af de nyere nationale regler på om-

rådet for at forhindre den massive markedsføring af dyre forbrugslån, som

primært foregår online, på TV og i det offentlige rum, f.eks. ved at begrænse

muligheden for at markedsføre forbrugslån med årlige omkostninger på 25

pct. eller mere. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for at styrke direktivets

regler om markedsføring.

Regeringen er positiv over for intentionerne bag udvidelsen af direktivets

anvendelsesområde, således at flere produkter, der kan være risikable for

forbrugeren, omfattes af direktivets anvendelsesområde. Regeringen finder

dog, at flere af de foreslåede udvidelser, giver anledning til tvivl om den

nærmere forståelse samt konsekvens af udvidelsen. I relation til leasingaf-

taler, hvor der ikke består en pligt til at købe aftalegenstanden, giver udvi-

delsen endvidere anledning til tvivl om, hvordan disse aftaler konkret passer

ind i direktivets øvrige bestemmelser.

Regeringen finder herudover, at flere andre af de foreslåede bestemmelser,

bl.a. om kravene til kreditværdighedsvurderingen og rådgivningstjenester,

kan give anledning til tvivl om den nærmere forståelse heraf, og at det derfor

er nødvendigt med præciseringer. I relation til bestemmelsen om førtidig

Side 23/24

kom (2021) 0347 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om forbrugerkreditaftaler

indfrielse, finder regeringen det ligeledes vigtigt med en præcisering, såle-

des at der ikke er tvivl om, at der ikke skal ske afkortning i nogen gebyrer i

forbindelse med etablering af et lån.

Regeringen vil arbejde for at afklare ovenstående tvivlsspørgsmål under de

kommende arbejdsgruppemøder, ligesom regeringen vil være opmærksom

på, at forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle om-

kostninger, og at de administrative byrder skal afbalanceres i forhold til for-

delene ved forslaget.

En nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring. I den for-

bindelse vil synspunkter fra forbruger- og brancheinteressenter blive ind-

draget i den videre proces.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 24/24