kom (2021) 0407 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. pagt for forskning og innovation i Europa

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0407 Bilag 1
Offentligt

Notat

Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Rådets henstilling om en pagt

for forskning og innovation i Europa

KOM (2021) 407 endelig.

Nyt notat.

Resumé

8. september 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

Kommissionen har ved KOM (2021) 407 den 16. juli 2021 fremsat forslag til Rå-

dets henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa.

Forslaget følger Kommissionens meddelelse om et nyt Europæisk Forskningsrum

(ERA) fra 30. september 2020. Hensigten med forslaget er, at medlemsstaterne

giver deres politiske tilsagn om at understøtte det nye europæiske forskningsrum

og mobilisere forsknings- og innovationspolitikker for at imødekomme Europas ud-

fordringer, navnlig den grønne og digitale omstilling og genopretningen efter CO-

VID-19-pandemien.

Henstillingen indeholder forslag til en pagt for forskning og innovation i Europa i

form af et fælles sæt værdier, principper og indsatsområder. Yderligere er der i

pagten beskrevet mål for øgede investeringer i forskning og innovation på natio-

nalt og EU-plan.

Regeringen byder forslaget velkommen og støtter dets mål om at bidrage til både

den grønne og den digitale omstilling og styrke Europas modstandsdygtighed og

beredskab over for fremtidige kriser. Regeringen støtter et stærkt og velfunge-

rende europæisk forskningsrum, der bygger på fælles værdier, som vægter prin-

cippet om excellence og har en effektiv styringsmekanisme. Regeringen støtter

udpegningen af prioriterede policy-områder som grundlag for fælles indsatser.

Regeringen bakker stærkt op om den fælleseuropæiske målsætning om at inve-

stere 3 pct. af BNP i forskning og innovation.

Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaternes forsknings- og innovationssy-

stemer er forskellige, og herunder at mulighederne for og incitamenterne til at

fremme private investeringer i forskning og innovation ikke nødvendigvis er ens.

Således lægger regeringen stor vægt på, at det tilkommer medlemsstaterne at

fastlægge, hvordan medlemsstaterne imødekommer den overliggende målsæt-

ning om, at 3 pct. af BNP investeres i forskning og innovation, herunder fordelin-

gen af offentlige og private investeringer. Regeringen lægger derfor stor vægt på,

at der ikke etableres et fælleseuropæisk mål om, at offentlige investeringer skal

udgøre 1,25 pct. af BNP i EU som helhed.

Regeringen lægger ligeledes stor vægt på, at der ikke etableres et fælleseuropæ-

isk mål om, at 5 pct. af de nationale forskningsmidler i medlemsstaterne afsættes

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

$dossier_documentnumber$

Side 1/7

kom (2021) 0407 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. pagt for forskning og innovation i Europa

til fælles programmer, forskningsinfrastrukturer og europæiske partnerskaber, lige-

som regeringen heller ikke støtter et nationalt mål herom. Dette skyldes, at ni-

veauet for deltagelsen i fælles programmer ikke bør være et mål i sig selv, men

skal prioriteres, når det har en forskningsfaglig merværdi.

Nationale investeringer i forskning og innovation er helt afgørende for at løfte eu-

ropæisk forskning som helhed og fastholde Europas status som en global forsk-

nings- og innovationsstormagt. Dette er netop er afspejlet i 3 pct. målsætningen,

som EU fortsat er langt fra at nå. Regeringen kan derfor også i forlængelse af 3

pct. målsætningen støtte, at medlemsstater, der halter efter EU-gennemsnittet for

investeringer i forskning og innovation, skal hæve deres samlede forsknings- og

innovationsudgifter med 50 pct. over de næste fem år. Regeringen støtter også, at

medlemsstaterne kan opstille frivillige nationale investeringsmål for den tilsigtede

offentlige indsats inden for forskning og innovation.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Baggrund

Det europæiske forskningsrum blev etableret i 2000 som en del af Lissabonstrate-

gien for vækst og beskæftigelse og har siden 2009 været udtrykt i TEUF artikel

179. Det fremgår af denne, at Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og

teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri

bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme ud-

viklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at

fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige.

Den 30. september 2020 fremlagde Kommissionen meddelelsen om en vision for

et nyt europæiske forskningsrum

. Meddelelsen havde til formål at sætte retningen

for et nyt europæisk forskningsrum, der kan opfylde ambitionen om at gennemføre

overgangen til et bæredygtigt, digitalt og modstandsdygtigt Europa. Den 1. decem-

ber 2020 vedtog Rådet sine konklusioner om Kommissionen meddelelse

og be-

kræftede bl.a. opfordringen om at udvikle en politisk dagsorden og styringsmodel

for det europæiske forskningsrum, der bl.a. tager højde for en pagt for forskning

og innovation i Europa.

Den 16. juli 2021 fremsatte Kommissionen det nærværende forslag til Rådets hen-

stilling om en pagt for forskning og innovation i Europa (KOM (2021) 407). Forsla-

get er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 27. juli 2021. En henstilling er

en ikke-bindende retsakt.

Formål og indhold

Formålet med pagten er at få medlemsstaternes tilsagn om at gennemføre forsk-

nings- og innovationspolitikker, der understøtter det ny ERA og adresserer Euro-

pas udfordringer, navnlig den grønne og digitale omstilling og genopretningen ef-

ter COVID-19-pandemien. Henstillingen skal fungere som en rettesnor for gen-

nemførelse og ajourføring af nye politiske retningslinjer og bidrage til at vurdere de

fremskridt, der gøres.

Se KOM (2020) 628 endelig.

Se 13567/20.

Side 2/7

kom (2021) 0407 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. pagt for forskning og innovation i Europa

Med henstillingen foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne:

1. når til enighed om et fælles sæt værdier og principper for forskning og in-

novation i Unionen,

2. når til enighed om en række prioriterede områder for en fælles indsats til

støtte for det europæiske forskningsrum,

3. prioriterer investeringer og reformer, der adresserer det europæiske forsk-

ningsrums prioriteter og understøtter private investeringer i forskning og

innovation vha. realistiske, men ambitiøse mål for investeringer i forskning

og innovation,

4. bekræfter deres hensigt om at øge investeringerne i forskning og innova-

tion på EU-plan,

5. på frivillig basis opstiller

nationale

investeringsmål,

6. indfører en styrket overvågnings- og koordineringsmekanisme for at sikre

fremskridt i prioriteterne for det europæiske forskningsrum.

Ad. 1) Som fælles værdier og principper lægges der bl.a. vægt på

”Etik

og integri-

tet i forbindelse med forskning og innovation”,

”Forskningsfrihed”, ”Ligestilling

mel-

lem kønnene og lige muligheder”,

”Stræben

efter topkvalitet”

og ”Globalt

opsø-

gende arbejde”,

dvs. internationalt samarbejde bl.a. på grundlag af Unionens vær-

dier. Der foreslås i alt 10 værdier og principper fordelt på tre kategorier.

Ad. 2) Under prioriterede områder for en fælles indsats fremhæves bl.a.

”Åben

vi-

denskab”

”Forskningsinfrastrukturer”, ”Forskerkarrierer

og -mobilitet og systemer

til vurdering og belønning af forskning”,

”Videnudnyttelse”

”Synergier

mellem

forsknings- og innovationspolitik, uddannelse og EU's dagsorden for færdigheder”.

Der foreslås i alt 15 prioriterede områder fordelt på fire kategorier.

Ad. 3) Ift. investeringer og reformer fremhæves bl.a. behovet for en særlig indsats

i lande, der halter bagefter, øget synergi mellem EU-programmer og øget koordi-

nation mellem nationale indsatser.

Ad. 4) Ift. investeringsmål på

EU-plan

foreslår Kommissionen:

a. at medlemsstaterne genbekræfter målet om at de samlede forsknings- og

innovationsudgifter skal udgøre 3 pct. af EU's BNP

b. at medlemsstaterne samlet øger niveauet for offentlige investeringer i

forskning og innovation til 1,25 pct. af EU's BNP inden 2030,

c. at medlemsstaterne samlet afsætter 5 pct. af deres nationale offentlige

forsknings- og innovationsinvesteringer til fælles programmer og europæi-

ske partnerskaber inden 2030,

d. at de medlemsstater, der halter efter EU's gennemsnitlige forsknings- og

innovationsudgifter, øger deres samlede forsknings- og innovationsudgif-

ter med 50 pct. over de næste fem år.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

På engelsk: ”Pursuit of excellence”.

På engelsk: ”Open Science”.

På engelsk: ”Knowledge valorisation”.

Det kan bemærkes, at målsætningen om at øge de samlede forsknings- og innovationsud-

gifter til 3 pct., den såkaldte Barcelona-målsætning, følger af konklusionerne fra Det Euro-

pæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002, jf. SN 100/1/02.

Side 3/7

kom (2021) 0407 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. pagt for forskning og innovation i Europa

Ad. 5) Ift. frivillige

nationale

investeringsmål foreslår Kommissionen, at medlems-

staterne opstiller nationale investeringsmål for

den tilsigtede offentlige indsats inden for forskning og innovation udtrykt i

procent af BNP,

ii.

procentdelen af nationale offentlige udgifter til forskning og innovation, der

er afsat til fælles programmer, forskningsinfrastrukturer og europæiske

partnerskaber,

iii.

den forventede stigning i de samlede forsknings- og innovationsudgifter

for de medlemsstater, der halter efter EU's gennemsnitlige udgifter til

forskning og innovation i procent af BNP.

Ad. 6) En styrket overvågnings- og koordineringsmekanisme for det europæiske

forskningsrum har til hensigt at bidrage til en mere strategisk planlægnings-, im-

plementerings- og overvågningsfase, så policy-cyklussen giver større merværdi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, og tidsplanen for Eu-

ropa-Parlamentets behandling kendes ikke endnu.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke henhører under EU’s

enekompetence. Forskning er delt kompetence mellem Unionen og dets med-

lemsstater. På områderne for forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unio-

nen kompetence til at gennemføre tiltag, dog således at udøvelsen af denne kom-

petence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompe-

tence, jf. TEUF artikel 4, stk. 3.

Kommissionen konkluderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, jf. TEU artikel 5. Hertil anfører Kommissionen, at medlemsstaternes kom-

petence er respekteret. Ifølge Kommissionen har forslaget til formål at koordinere

politikker på tværs af politikområder og på flere niveauer i hele EU. Forslagets

sigte er, at forsknings- og innovationspolitikken fungerer i tæt synergi på tværs af

alle forvaltningsniveauer (lokalt, regionalt, nationalt og globalt) med initiativer, der

giver EU-merværdi

–

i tilknytning til og i form af udbygning af nationale og regio-

nale politiske tiltag

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

og vurderer endvidere, at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå målene i traktaten, således at forslaget er i overensstemmelse med proportio-

nalitetsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 4.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for konsekvenser for dansk ret, idet der alene er tale om et for-

slag til en henstilling fra Rådet.

Konsekvenser

7.1

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 4/7

kom (2021) 0407 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. pagt for forskning og innovation i Europa

I det omfang forslaget udmøntes i konkrete initiativer, vil det blive vurderet, om

disse vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

7.2

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, statsfinansielle

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at udstikke en kurs, der reelt fastlægger rammerne for se-

nere retsakter og dermed baner vej for tiltag på EU-plan eller nationalt, der kan

have økonomiske konsekvenser.

I det omfang forslaget til Rådets henstilling udmøntes i konkrete initiativer, vil det

blive vurderet, om disse vil medføre samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7.3

Beskyttelsesniveauet i Danmark

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have andre væsentlige konsekvenser, herun-

der konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sund-

hed, forbrugerbeskyttelse og udviklingslandene.

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for forskning i perioden 8.

–

16.

september 2021.

Der er modtaget svar fra følgende organisationer: Aarhus Universitet og Lægemid-

delindustriforeningen.

Aarhus Universitet: ”

Aarhus Universitet takker for muligheden for at kommentere

forslag til Rådets henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa.

Aarhus Universitet bakker op om de fornyede bestræbelser på at udvikle det euro-

pæiske forskningsrum. Aarhus Universitet kan i al væsentlighed bakke op om de

værdier og principper, som Pagten indeholder, herunder forskningsfrihed, forsk-

ningsintegritet m.m.

Aarhus Universitet ser dog gerne, at forslaget i højere grad fokuserer på vigtighe-

den af at støtte grundforskning. Stigende investeringer i grundforskning til universi-

teter og andre forskningsudøvende organisationer er en helt afgørende forudsæt-

ning for, at Europa på langt sigt kan opnå en ledende position som et globalt vi-

denskabeligt kraftcenter.

De prioriterede områder for fælles handlinger i Pagten er tilsvarende vigtige for

Aarhus Universitet. I særlig grad er forskningsinfrastruktur et vigtigt fokusområde,

idet et styrket internationalt samarbejde om de ofte meget bekostelige forsknings-

infrastrukturer vil kunne bidrage positivt til at styrke Europa som et forskningsba-

seret kraftcenter. Også Open Science, karriere og mobilitet samt Gender/køn er

vigtige fokusområder, som bør prioriteres.

Side 5/7

kom (2021) 0407 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. pagt for forskning og innovation i Europa

Til slut skal det understreges, at det er vigtigt at sikre et fælles ejerskab til den vi-

dere proces gennem en løbende og aktiv involvering af universiteter og andre

forskningsudøvende aktører, da de kommer til at stå for implementeringen af et

nyt ERA.”

Lægemiddelindustriforeningen har indsendt følgende punkter:



Varm støtte til det europæiske forskningsrum



Varm støtte til forslaget om at øge de offentlige investeringer i forskning og

udvikling fra 1 pct. af BNP til 1,25 pct. at BNP. Helt enig i, at det vil bidrage

til at gøre Europa/Danmark til en attraktivt sted at placere sin FoU-investe-

ringer.



Set fra Lifs side er det helt afgørende med forskningskvalitet

–

og under-

støtte samarbejdet med virksomheder om forsknings- og udviklingsprojek-

ter. Forskningen stoppe ikke med en publikation men med en god løsning



Samtidig er det væsentligt at gå sammen om store investeringer i forsk-

ningsinfrastruktur og skabe adgang til disse også til forskningsintensive virk-

somheder



Vi er glade for arbejdet med at skabe et fælles europæisk forskningsrum,

men til gengæld bekymret over initiativer, der kommer fra andre områder,

og som potentielt har store konsekvenser for forskningen og samarbejdet

mellem virksomheder og videninsitutioner. Det gælder fx Pharmastrate-

gien.”

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positivt til forsla-

get.

10 Regeringens foreløbige generelle holdning