KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0554 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global Klimahand-

ling

Dato

3. september 2021

J nr.

2021-3244

Forslag til ændring af forordningerne (EU) 2018/841 om omfang, simpli-

ficering af opfyldelse af regler, opstillelse af nationale mål for 2030 og

forpligtelse til kollektivt at opnå klimaneutralitet i 2035 inden for areal-

anvendelse, skovbrug og landbrugssektoren, og (EU) 2018/1999 om for-

bedring af monitorering, rapportering, sporing af forbedring og revide-

ring

(”LULUCF-forordningen” og ”governance-forordningen”)

KOM (2021) 554

Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg samt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021,

som en del af ’Fit for 55’-pakken

mhp.

at udmønte EU’s øgede 2030-klimamål,

offentliggjort et forslag til ændring af LU-

LUCF-forordningen samt governance-forordningen. For så vidt angår LULUCF-for-

ordningen, foreslår Kommissionen ingen signifikante ændringer for perioden 2021-

2025. Således skal medlemslandene fortsat sikre, at kulstofbalancen i jorder og

skove i hvert medlemsland ikke forringes med forøget udslip af drivhusgasser til at-

mosfæren til følge. I perioden 2026-2030 skal hvert medlemsland opfylde årlige fast-

satte mål, der bidrager til et styrket fælleseuropæisk nettooptagsmål i sektoren på

310 mio. ton CO

e i 2030. Forslaget indeholder ændringer af regnskabsreglerne for

drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører udlednin-

ger og optag fra jorder og skove (LULUCF), samt brugen af fleksibilitetsmekanismer

med henblik på at opfylde nationale målsætninger. Fra 2031 foreslår Kommissionen,

at udledninger og optag fra LULUCF-sektoren reguleres sammen med udledninger

fra landbruget i en fælles landsektor. Landsektoren skal på EU-plan være klimaneu-

tral fra 2035. I forslaget lægges endvidere op til ændring af governance-forordningen,

så denne tilpasses revisionen af LULUCF-forordningen, herunder styrkede krav til

monitorering og rapportering samt sporing af medlemslandes arbejde mod målene.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at kunne

medføre økonomiske konsekvenser.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til et øget nettooptag af driv-

husgasser i LULUCF-sektoren, samt at forslaget indeholder etablering af en land-

sektor fra 2031, der samler udledninger og optag fra LULUCF- og landbrugssekto-

ren. Regeringen vil analysere forslaget og konsekvenser herved nærmere med hen-

blik på at tage nærmere stilling til forslaget.

Side 1/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

2. Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslaget, KOM (2021) 554, om ændring

af forordning (EU) 2018/841 og forordning (EU) 2018/1999. Forslaget er endnu ikke

fremsendt til Rådet i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 192(1) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget

skal vedtages med kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke,

der

skal bidrage til at

realisere EU’s klimamål

for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i

forhold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119).

Det fremgår af den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119), at sektoren for

arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) maksimalt kan

bidrage med et nettodrivhusgasoptag på op til 225 mio. ton CO

e i 2030 med henblik

på at opfylde denne målsætning. Det fremgår yderligere af den europæiske klimalov,

at nettooptaget i LULUCF-sektoren i EU skal øges til over 300 mio. ton CO

e i 2030.

I LULUCF-sektoren opgøres udledninger og optag fra en række arealkategorier, her-

under fortrinsvis skov, agerjord, græsarealer, vådområder, bebyggede områder og

høstede træprodukter.

Ud over nærværende forslag er der andre forslag i pakken, der også relaterer sig til

LULUCF-forordningen, bl.a. ang. biomasse og bæredygtighedskrav i direktivet for

vedvarende energi (KOM (2021) 557), i relation til fleksibilitetsmekanismer i byrde-

fordelingsaftalen (KOM (2021) 555) samt Kommissionens skovstrategi (KOM (2021)

572). Der henvises til grund- og nærhedsnotater om disse forslag for nærmere ud-

dybning heraf.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er forslagets hovedformål at styrke bidraget fra LULUCF-sek-

toren til den samlede klimaindsats, herunder målsætningen om mindst 55 pct. reduk-

tion i nettodrivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990-niveauet samt målsætnin-

gen om klimaneutralitet i 2050. Dette er en forskel til tidligere, hvor

EU’s klimamål for

2030 ikke direkte har inkluderet udledninger og optag fra LULUCF-sektoren.

Ændring af forordning 2018/841

–

LULUCF-forordningen

Forslaget sætter et EU-mål for nettodrivhusgasoptag i LULUCF-sektoren på 310 mio.

tons CO

e i 2030 samt en ambition om klimaneutralitet i landsektoren, forstået som

de kombinerede udledninger og optag fra landbrug og LULUCF, i 2035. Den eksiste-

rende forordning sætter et mål for 2030 om at kulstofbalancen i jorder og skove for

EU samlet set ikke må forringes med drivhusgasudledninger til følge, hvilket ifølge

Kommissionen svarer til et nettooptag i LULUCF-sektoren på 225 mio. ton CO

e i

2030. Med klimaneutralitet i 2035 menes balance mellem optag og udledninger fra

LULUCF- og landbrugssektoren samlet set. Forslaget har i øvrigt til formål at designe

Side 2/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

et retfærdigt, fleksibelt og integreret politisk rammeværktøj for landsektoren samt at

simplificere regnskabsregler og forbedre monitorering og rapportering.

Forslaget lægger op til en fortsat separat regulering af LULUCF-sektoren frem til og

med 2030. Perioden er opdelt i de to forpligtelsesperioder 2021-2025 og 2026-2030.

I disse perioder omfattes CO

-udledninger og -optag samt udledninger af metan

(CH

) og lattergas (N

O) fra følgende arealkategorier: nyplantede arealer, ryddede

arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer, forvaltede skovarealer,

samt, fra og med 2026, forvaltede vådområder. Fra 2031 udvides forordningen til

også at inkludere drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren, navnlig metan- og

lattergasudledninger fra husdyrs fordøjelsesprocesser, håndtering af gødning i stald

og lager samt kvælstofomsætning på marker. Landbrugets udledninger reguleres for

nuværende med en reduktionsmålsætning for ikke-kvoteomfattede sektorer gennem

byrdefordelingsaftalen (forordning 2018/842). Således vil hele landsektoren for før-

ste gang dækkes af ét klimapolitisk instrument fra 2031.

Første forpligtelsesperiode (2021-2025)

For perioden 2021-2025 lægges der ikke op til substantielle ændringer sammenlignet

med den eksisterende forordning. Forordningen dækker således over de samme ud-

ledningskategorier, anvender de samme regnskabsregler, og fastholder de samme

målsætninger for hver medlemsstat i første forpligtelsesperiode. Medlemsstaterne er

således fortsat forpligtet til at sikre, at kulstofbalancen inden for de regnskabsførte

kategorier af jorder og skove i hvert enkelt medlemsland ikke forringes, dvs. at den

samlede sum af regnskabsførte drivhusgasudledninger fortsat ikke overstiger den

samlede sum af regnskabsførte drivhusgasoptag i LULUCF-sektoren inden for peri-

oden. Dette er den såkaldte

”no-debit-regel”.

Med regnskabsførte drivhusgasudled-

ninger og -optag menes, at mængderne opgives relativt til en baseline. Beregnings-

metoden varierer afhængigt af arealkategorien. Formålet hermed er, at medlemslan-

denes LULUCF-regnskaber skal kunne vise, hvorvidt kulstofbalancen i jorder og

skove forringes med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.

Såfremt ”no-debit-reglen” ikke opfyldes kan medlemsstater

fortsat gøre brug af de

fleksibilitetsmekanismer, der er beskrevet i den eksisterende forordning. Navnlig kan

medlemslande enten købe LULUCF-kreditter af andre medlemslande eller annullere

de udledningsrettigheder, de er blevet tildelt i byrdefordelingsaftalen (forordning

2018/842). Dog kan medlemsstater ifølge forslaget ikke længere overføre kreditter

fra overopfyldelse i første forpligtelsesperiode til målopfyldelse i anden forpligtelses-

periode. En del af medlemslandenes overopfyldelse for første forpligtelsesperiode,

målt i ton CO

e, allokeres imidlertid til en nyetableret fleksibilitetsmekanisme, som

Kommissionen kan give medlemslande ret til at tilgå i anden forpligtelsesperiode.

Endelig har medlemsstater fortsat mulighed for i begrænset omfang, og under be-

stemte betingelser, at kompensere for regnskabsførte udledninger fra forvaltet skov.

Danmark har i ændringsforslaget adgang til at kompensere en mængde på 0,05 mio.

ton CO

e i første forpligtelsesperiode, svarende til halvdelen af Danmarks adgang til

Side 3/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

kompensation i den eksisterende forordning i perioden 2021-2030. Mængden i den

eksisterende forordning er fastsat på baggrund af størrelsen på medlemslandenes

historiske nettooptag i forvaltede skove, og er derfor relativt lille for Danmark, som

har en lille skovsektor. Frankrig, som har den største adgang til kompensation fra

denne pulje, har til sammenligning adgang til at kompensere en mængde på 30,75

mio. ton CO

e ifølge det nye forslag.

Anden forpligtelsesperiode (2026-2030)

For perioden 2026-2030 lægger forslaget op til ændringer i regnskabsregler, mål-

sætninger for EU og medlemsstaterne, samt adgang til fleksibilitet.

For det første vil de ovenfor nævnte regnskabsregler, ifølge hvilke medlemsstaternes

LULUCF-regnskaber opgøres relativt til forskellige baselines, ikke blive anvendt efter

2025. Det betyder bl.a., at bidrag fra forvaltet skov ikke længere vil blive målt i forhold

til en aldersklasseafhængig referencelinje, ligesom der ikke regnskabsteknisk vil

blive sondret mellem bidrag for skovrejsning og forvaltet skov. I stedet udtrykkes na-

tionale målsætninger direkte som et loft for de rapporterede udledninger og optag for

LULUCF-sektoren. Formålet hermed er at simplificere forordningen.

For det andet fastsættes et overordnet nettooptagsmål for EU på 310 mio. ton CO

i LULUCF-sektoren i 2030. Til sammenligning stod LULUCF-sektoren for et netto-

drivhusgasoptag på 264 mio. tons CO

e i 2018. Det europæiske nettooptagsmål bli-

ver fordelt mellem medlemslandene som bindende nationale mål, baseret på lande-

nes udledninger og optag i LULUCF-sektoren i 2016, 2017 og 2018 samt på lande-

nes andele

af EU’s samlede

dyrkede og forvaltede arealer. Danmark tildeles på bag-

grund heraf et mål for maksimal nettoudledning på 5,338 mio. ton CO

e i 2030,

jf.

tabel 1.

Dermed tildeles Danmark som ét af fire medlemslande et

nettoudlednings-

mål,

hvor de øvrige medlemslande tildeles et

nettooptagsmål.

Målet afspejler Dan-

marks relativt høje udledninger i LULUCF-sektoren. Ydermere fastsættes årlige mål

for hvert enkelt medlemsland i perioden 2026-2029. Målene skal følge en lineær re-

duktionssti fra 2022, bestemt som de gennemsnitlige rapporterede udledninger og

optag for årene 2021, 2022 og 2023, frem mod det på forhånd fastsatte 2030-mål

(5,338 mio. ton CO

e for Danmarks vedkommende). Det er derfor fremtidige udled-

ningstal, der vil tjene som grundlag for fastsættelse af Danmarks årlige bindende

reduktionsmål i perioden 2026-2029, hvorfor disse mål ikke kendes endnu.

Det bemærkes, at medlemslandenes historiske udledningstal for LULUCF-sektoren

ofte og efter sædvanlig praksis genberegnes som følge af forbedringer i data og me-

tode. Derfor lægges der op til, at Kommissionen i 2025 skal vedtage gennemførel-

sesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, hvor afstemning

sker med kvalificeret flertal. Disse gennemførelsesretsakter justerer og fastlægger

både EU-optagsmålet for 2030 og medlemsstaternes mål på baggrund af de i 2025

senest tilgængelige data. Det bemærkes yderligere, at Kommissionen har lagt med-

lemslandenes drivhusgasrapportering fra 2020 til grund for fordelingen af 2030-må-

let, og at der siden er foretaget væsentlige ændringer i estimaterne for Danmarks

Side 4/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

optag og udledninger i LULUCF-sektoren som følge af metodeændringer. Såvel EU-

optagsmålet for 2030 på 310 mio. ton CO

e som Danmarks mål på 5,338 mio. ton

e kan således blive justeret i 2025.

Der indføres en straf for eventuel underopfyldelse af et årligt mål som opgjort efter

brug af relevante fleksibilitetsmekanismer (se nedenfor). Ved underopfyldelse tillæg-

ges 8 pct. af underopfyldelsen i et år til medlemslandets mål i det efterfølgende år.

Dette princip kendes fra de årlige nationale mål under byrdefordelingsaftalen.

Tabel 1: Oversigt over medlemslandenes mål for rapporterede nettoudledninger i

2030

Land

Mål for nettoudledning i LULUCF-

sektoren i 2030 (mio. ton CO

Belgien

-1,352

Bulgarien

-9,718

Cypern

-0,352

Danmark

5,338

Estland

-2,545

Finland

-17,754

Frankrig

-34,046

Grækenland

-4,373

Irland

3,728

Italien

-35,758

Kroatien

-5,527

Letland

-0,644

Litauen

-4,633

Luxembourg

-0,403

Malta

0,002

Nederlandene

4,523

Polen

-38,098

Portugal

-1,358

Rumænien

-25,665

Slovakiet

-6,821

Slovenien

-0,146

Spanien

-43,635

Sverige

-47,321

Tjekkiet

-1,228

Tyskland

-30,840

Ungarn

-5,724

Østrig

-5,650

EU-27

-310,000

For det tredje ændres reglerne for adgang til fleksibilitet med henblik på at opfylde

de nationale målsætninger. Der etableres en ny mekanisme, som giver medlemslan-

dene adgang til, under nærmere bestemte betingelser, at kompensere for eventuel

Side 5/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

manglende målopfyldelse i perioden 2026-2030. Den samlede fleksibilitetspulje fast-

sættes til 178 mio. ton CO

e samt en del af medlemslandenes samlede regnskabs-

førte overopfyldelse af ”no-debit-reglen” i første forpligtelsesperiode.

Medlemslan-

dene har adgang til at kompensere en mængde fra denne pulje svarende til halvde-

len af landets adgang til kompensation for debets fra forvaltet skov i den eksisterende

forordning i perioden 2021-2030. Danmark har adgang til at kompensere for en

mængde på 0,05 mio. ton CO

e fra denne pulje. Som noget nyt vil medlemsstater

ifølge forslaget kunne kompensere for manglende målopfyldelse for hele LULUCF-

sektoren, hvor mekanismen under den eksisterende forordning generelt kun tillader

kompensation for regnskabsførte udledninger fra arealkategorien forvaltet skov. Der-

til kommer, at medlemslandenes samlede adgang til kompensation for udledninger

eller reducerede optag som følge af naturlige forstyrrelser, fx skovbrande, begræn-

ses til den samlede mængde af ubrugt kompensation i denne pulje. Såfremt efter-

spørgslen på kompensation for naturlige forstyrrelser overstiger mængden af tilgæn-

gelig, ubrugt kompensation, fordeles kompensationen proportionelt mellem de rele-

vante medlemslande.

Det bemærkes, at fleksibiliteten fra overopfyldelse i LULUCF-sektoren til målopfyl-

delse i de byrdefordelte sektorer foreslås tilpasset i overensstemmelse med den eu-

ropæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119). Der henvises til grund- og nærheds-

notat om forslag til ændring af byrdefordelingsaftalen (KOM (2021) 555) for redegø-

relse herom.

Perioden efter 2030

I perioden fra 2031 lægges op til, at forordningens anvendelsesområde udvides til

også at inkludere drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren, hvorved der etable-

res en kombineret landsektor. Den reviderede forordning sætter en målsætning om,

at der for EU samlet set skal opnås klimaneutralitet i den kombinerede landsektor i

senest 2035, og at sektoren derefter skal generere et nettooptag af drivhusgasser.

Medlemslandene skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som rap-

porteres til Kommissionen i juni 2024 i overensstemmelsen med governance-forord-

ningen (forordning 2018/1999), præsentere, hvordan de har til intention at bidrage til

denne fælles forpligtelse. I lyset af de indsendte planer vil Kommissionen i slutningen

af 2025 foreslå medlemslandenes individuelle mål samt fælleseuropæiske foranstalt-

ninger for perioden efter 2030. De nationale mål efter 2030 vil fastsættes på bag-

grund af en ny konsekvensanalyse og et nyt lovforslag fra Kommissionen.

Fra 2036 og frem skal landsektoren generere yderligere nettooptag til at balancere

udledninger i andre sektorer, som ikke eller kun vanskeligt kan reduceres yderligere.

Dette skal bl.a. baseres på et robust regelsæt for certificering af CO

-fjernelse, som

varslet i Kommissionens meddelelse (KOM (2020) 98) om En ny handlingsplan for

den cirkulære økonomi fra 2020. Dette rammeværktøj kan tillade løbende integration

af landsektoren med andre sektorer, der har udtømt mulighederne for yderligere re-

duktioner. Dermed søges incitamentet til at øge kulstofoptag i den kombinerede land-

sektor frem mod 2050 bevaret.

Side 6/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

Ændring af forordning 2018/1999 - Governance-forordningen

Kommissionen lægger op til, at governance-forordningen (forordning 2018/1999)

ændres sammen med LULUCF-forordningen, da den indeholder regler for overvåg-

ning og rapportering af drivhusgasudledninger og -optag samt for evaluering af med-

lemslandenes fremskridt for at nå målene i LULUCF-forordningen.

Governance-forordningen indeholder bestemmelser vedr. medlemsstaternes forplig-

telser til at meddele Kommissionen integrerede nationale energi- og klimaplaner. Der

lægges i ændringsforslaget op til, at de nationale energi- og klimaplaner blandt sine

hovedmålsætninger skal fastlægge medlemsstatens forpligtelser i henhold til den re-

viderede LULUCF-forordning, herunder nationale bidrag til forpligtelsen om klima-

neutralitet i landsektoren i 2035 og nettonegative udledninger derefter. Yderligere

giver ændringen Kommissionen mandat til at gennemføre en omfattende gennem-

gang af nationale opgørelsesdata i 2025 med henblik på at fastlægge medlemssta-

ternes nationale årlige mål i perioden 2026-2030, jf. ovenfor. Endvidere sættes hø-

jere minimumskrav til de anvendte metoder for overvågning og rapportering af driv-

husgasudledninger og -optag i LULUCF-sektoren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger ikke endnu.

5. Nærhedsprincippet

For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at den eksiste-

rende LULUCF-forordning er gældende EU-lovgivning, der gælder for perioden

2021-2030. En ændring af den eksisterende forordning i overensstemmelse med

målsætningerne i forslaget kan dermed kun åbnes gennem et ændringsforslag fra

Kommissionen på EU-niveau. Kommissionen henviser yderligere til, at klimaforan-

dringer er et grænseoverskridende problem, hvorfor en koordineret indsats er nød-

vendig på EU-niveau eller, hvor det er muligt, på globalt niveau.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet klimaforandringer er et

grænseoverskridende problem, hvor regulering på EU-niveau har klare fordele frem

for selvstændig regulering i de enkelte medlemslande. Regeringen finder desuden,

at ændring af den eksisterende LULUCF-forordning kun kan ske på initiativ af Kom-

missionen gennem et ændringsforslag.

6. Gældende dansk ret

Den gældende LULUCF-forordning er ikke implementeret i dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 7/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre statsfinansielle konsekvenser, her-

under bl.a. gennem det danske bidrag til EU-budgettet. Omfanget af de statsfinan-

sielle konsekvenser afhænger af, hvilke instrumenter der bringes i anvendelse til at

indfri reduktionsforpligtelsen nationalt og i EU, samt den generelle økonomiske og

teknologiske udvikling. Dertil også til forbedring af opgørelserne og administration

heraf. Det vil desuden afhænge af, hvordan nye forpligtelser og instrumenter indfa-

ses over perioden.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer af LULUCF-opgørelses- og regnskabs-

reglerne fra 2026 vil have konsekvenser for Danmarks mulighed for at anvende LU-

LUCF-kreditter som fleksibilitet til at indfri den nationale reduktionsforpligtelse i byr-

defordelingsaftalen. Der skal foretages en nærmere analyse heraf, før det det er mu-

ligt at foretage en vurdering af de statsfinansielle konsekvenser.

Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at foretage omkostningsskøn af såvel

potentielt yderligere nationale reduktionstiltag og anvendelse af fleksibilitetsmekanis-

mer. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de poten-

tielle statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke umiddelbart at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da forpligtelsen påhviler medlemslande og ikke pålægger virksomhe-

der administrative byrder eller lettelser, eller i øvrigt pålægger erhvervslivet forplig-

telser. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de po-

tentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Dette vil afhænge af, hvordan nye forpligtelser, mål og instrumenter indfases

over perioden samt den generelle økonomiske og teknologiske udvikling. Regerin-

gen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive klimamæssige konsekvenser samt konsekven-

ser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU, idet forslaget overordnet set må antages at

øge medlemsstaternes indsats for at sikre, at kulstofbalancen i jord og skov forbed-

res og bidrager til

EU’s

opjusterede klimamål i 2030 på mindst 55 pct. reduktion i

drivhusgasudledningerne i forhold til 1990-niveauet. Ligeledes forventes forslaget at

bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger

og FN’s verdensmål.

Regerin-

gen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder andre konsekvenser

for Danmark.

Side 8/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

fra den 14. juli 2021 til den 9. august 2021, EU-Miljøspecialudvalget fra den 19. juli

2021 til den 9. august 2021 og § 2-Udvalget (landbrug) fra den 15. juli 2021 til den 9.

august 2021. Der er afgivet høringssvar fra i alt 7 organisationer.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser positivt på, at

man opgiver “no debit sy-

stemet”.

DN så helst, at man helt opgav fleksibilitetsmekanismen. DN hilser et selv-

stændigt kvantitativt EU mål for nettooptag velkommen og bifalder, at dette mål om-

sættes til nationale mål baseret på det enkelte lands forudsætninger. DN bemærker

dog, at målet (310 Mt CO

e) kun bringer os tilbage til, hvor vi var for ti år siden, og

ser i stedet, at målet burde være minimum 600 Mt CO

e. DN hilser det også velkom-

men, at der indføres en konsekvens, hvis landene ikke lever op til de fastsatte mål,

men finder det alt for sent, at den påtænkte rente på 8% på uopfyldte mål er gæl-

dende fra 2031. DN fremhæver, at revisionen af LULUCF-forordningen er en oplagt

chance for at mitigere både klima- og biodiversitetskrisen, og at ændringer i incita-

menter for både skovbrug og landbrug kan have både positive og negative konse-

kvenser for natur og biodiversitet, hvorfor den reviderede udgave bør have for øje og

nøje beskrive synergier og konsekvenser, både positive og negative, i forhold til EU's

mål omkring naturgenoprettelse og mål for biodiversitet.

Dansk Erhverv (DE) finder det afgørende, at man fra dansk side bakker op om de

højere ambitioner med LULUCF-forordningen, da fælles EU-regler som udgangs-

punkt er et entydigt gode for danske virksomheder. DE bakker grundlæggende op

om lovforslaget for revision af LULUCF-forordningen og fremhæver forslagets forstå-

else for den komplekse udfordring, som landbruget og LULUCF-sektoren står over

for ift. at skulle bidrage til de nødvendige CO

-reduktioner og i balance til biodiversi-

tet. DE fremhæver, at der er brug for bedre certificeringsordninger og kontrol, der

sikrer, at de biologiske råmaterialer høstes bæredygtigt for at beskytte biodiversite-

ten. DE mener, at overvejelser om, hvorvidt landbruget skal ind under fællesregule-

ring i LULUCF-forordningen er fornuftige, da arealanvendelsen fra landbruget i flere

medlemslande, herunder Danmark, udgør relativt store arealer, og derfor har et stort

potentiale for opbremsning af CO

-emissioner samt oplagring i jorden. Der kan også

være synergier, hvis alle biologiske arealanvendelser underlægges LULUCF-regule-

ringen. DE fremhæver ligeledes vigtigheden af, at alle sektorer, der har potentialer

for at bidrage til CO

-reduktioner, bidrager til EU-målsætningen. DE er meget enig i,

at der er brug for langt mere viden, hvis LULUCF-reguleringen og, at medlemsstater

skal udvikle kortlægninger med ”geo-data”, der præcist fortæller, hvor

indsatser har

de største potentialer for både at begrænse CO

-emissioner fra arealanvendelser,

men også for at opbygge et kulstoflagrer. Her anser DE forslagets overvejelser om

at indlemme vådområder i LULUCF-forordningen for fornuftig.

Dansk Industri (DI) finder det for så vidt udmærket, at areal- og skovanvendelse di-

rekte indgår i realisering af klimamålet, da det kan bidrage til at målrette anvendelsen

af arealerne og se naturindsatser i en klimakontekst. DI fremhæver udfordringer, som

Side 9/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

udsving i vejret, som kan give udsving i den klimamanko, der måtte være. DI frem-

hæver, at forslagets henvisning til de eksisterende fleksibilitetsmekanismer kræver

en overvejelse om anvendelse på dansk grund, såfremt situationen skulle opstå. DI

fremhæver, at det kan have konsekvenser for den danske klimaindsats, at Kommis-

sion som noget nyt foreslår at indføre bindende nationale mål, og opfordrer i den

sammenhæng regeringen til at få afdækket mulige konsekvenser, herunder forslaget

om at anvende 2016-2018 som basisår. Dette gælder også Kommissionens forslag

om klimaneutralitet ift. primærproduktionen af biomasse og øvrige klimagasser end

fra landbruget, herunder samspillet med det såkaldte ”kaskade-princip” for an-

vendelse af biomasse og den danske adgang til et marked for bæredygtig biomasse,

herunder sammenhængene til direktivet for vedvarende energi.

Dansk Skovforening (DS) mener, at Danmark i LULUCF-forslaget bør stille sig kritisk

over for, at man i beregningen af Danmarks LULUCF-mål ikke tager højde for alders-

klassedynamikker i eksisterende skove, idet målsætningen for 2030 baseres på gen-

nemsnittet for udledninger og optager i årene 2016-2018. Udledninger og optag fra

skove er meget følsom overfor udviklingen i skovressourcen med skæv aldersklas-

sefordeling sådan som den danske. I den sammenhæng fremhæves, at Danmark

har brugt mange kræfter på at udarbejde retvisende skovreferenceniveauer (Forest

Reference Level; FRL), der netop fanger Danmarks skæve aldersklassefordeling.

Videre mener DS, at Danmark bør stille sig kritisk over for om remote sensing (Coper-

nicus) giver valide data, hvis ikke dette sker uden sammenkobling med data fra fel-

ten, da der er sket fejlfortolkninger af satellitbilleder vedr. skovarealets udvikling i EU.

DS mener, at Danmark i LULUCF-forslaget bør stille sige kritisk over for, hvordan det

at spare på skovresursen nu (forlænget omdriftstid) harmonerer med et øget behov

for vedmassetilvækst og udnyttelse af skov efter 2030

for at skabe ”negative udled-

ninger” i en kombineret LULUCF og non-CO2

landbrugs-kategori, da det på den bag-

grund kan det blive vanskeligt for Danmark kontinuert og i stadig stigende omfang at

levere CO2-optag og lagring i skov til at dække vore kommende forpligtigelser. Vi-

dere påpeger DS, at en del af Harvested Wood Product-puljen ikke tæller med i Dan-

marks drivhusgasregnskab, idet en betydelig del af træprodukterne eksporteres.

Derudover mener DS, at Danmark bør efterlyse incitamenter/analyser/handlinger i

det reviderede LULUCF-forslag, der giver incitament/råderum til at øge vedmasse-

produktion og forskningsindsatsen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på det øgede fokus på optag af CO

forslaget om et samlet optag på 310 mio. tons CO2e i 2030. Ligeledes bakker L&F

op om arbejdet for et certificeringssystem for negative emissioner og skubber på for

at undersøgelser herom sker snarest muligt. L&F mener, at man bør have en mar-

kedsbaseret tilgang til negative emissioner. L&F ser positivt på forslaget om at samle

drivhusgasudledninger i LULUCF-sektoren og landbrugssektoren, til erstatning af

den nuværende byrdefordelingsaftale. L&F påpeger, at en landsektorsøjle - der dæk-

ker både skov, arealer og landbrug - f.eks. betyder, at klimaeffekten af udtagning af

lavbundsarealer vil kunne tilskrives landbruget og være til gavn for et kommende

marked for negative emissioner. L&F fremhæver, at fødevaresektoren står med

Side 10/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

nogle helt særlige udfordringer med biologiske processer, der vanskeligt kan omstil-

les, og hvor man endnu ikke kender alternativerne til at sikre klimaneutralitet samt at

landbruget endvidere er en sektor med stor usikkerhed ift. målinger af drivhusgasser,

og hvor der grundlæggende mangler data. Det påpeges her at være en kæmpe ud-

fordring for dansk landbrug, at Kommissionens udspil i praksis kan betyde, om end

kravet om klimaneutralitet angår både skov, arealer og landbrug, at dansk landbrug

skal opnå klimaneutralitet i 2035 og ikke 2050. L&F påpeger, at emissioner i LU-

LUCF-sektoren er meget svære at måle, hvorfor det er positivt, at der i forslaget er

lagt op til bedre monitorering med brug af digitalisering og geodata.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) noterer sig med tilfredshed, at revisionen indebærer

et fremtidigt mål for dræn i LULUCF-sektoren på EU-niveau, der byrdefordeles til

medlemslandene, samt at opfyldelsen af dette mål baseres på opgørelse af reelle

emissioner og dræn i sektoren, frem for et bogføringsresultat på baggrund af historisk

reference. RGO mener dog, at målet på -310 Mt CO2e i 2030 er alt for uambitiøst.

RGO mener, at det er vigtigt at medlemslandene retter fokus mod LULUCF-sektoren

og øger indsatsen for at sikre reelle dræn betydeligt, og ønsker at nye mål træder i

kraft i 2024 frem for 2026. RGO fremhæver, at det er positivt, at der lægges 8% rente

på et uopfyldt mål, som en form for straf, hvis ikke medlemslande lever op til de satte

mål, men mener, at dette burde ske allerede for 2026-målet, således at straffen for

manglende målopfyldelse implementeres når denne er konstateret. Herudover øn-

sker RGO ikke den foreslåede fleksibilitet mellem LULUCF-sektoren og byrdeforde-

lingsaftalen og mener, at der bør være ambitiøse mål for at reducere landbrugets

klimapåvirkning, og at muligheden for at anvende dele af overskydende dræn i for-

hold til målsætningen i LULUCF-sektoren til at dække manglende målopfyldelse i

byrdefordelingsaftalen på nuværende tidspunkt vil dæmpe disse incitamenter. Lige-

ledes er RGO kritiske over for de øvrige fleksibiliteter, der vedrører LULUCF-sekto-

ren. RGO fremhæver, at det derfor ikke bør være muligt at ombytte/handle med LU-

LUCF kreditter i den fossile sektor eller ikke ved handel mellem lande. RGO mener,

at man bør udskyde beslutningen om en AFOLU-sektor til det bliver tydeligere, hvor-

dan tiltag i henholdsvis LULUCF-sektoren og landbrugssektoren udvikler sig på bag-

grund af eksisterende og opkommende politikker, herunder Carbon Farming Initiative

og relaterede certificeringsmekanismer. RGO ønsker, at der i reglerne for LULUCF

tilføjes betingelser om at tilgodese biodiversitet, f.eks. ifm. rejsning og drift af skove.

Det påpeges dog positivt, at der inkluderes afrapportering på biodiversitet i LULUCF-

afrapporteringen.

Verdens Skove (VS) mener ikke, at et højere samlet mål for kulstofsoptag i LULUCF-

sektoren svarende til op til 310 mio. ton CO2e er et ambitiøst nok mål, da flere un-

dersøgelser viser, at EU’s kulstofspuljer i land og skov har potentiale til at

optage

over 600 mio. ton CO2e. VS finder det til gengæld positivt, at ansvaret for at opnå

dette mål vil blive delt ud på medlemsstaterne, og at der som en form for straf lægges

8% rente på det uopfyldte mål. Dog mener VS, at denne rente er for lav, og for sent,

at den ikke gælder før 2026. VS finder det positivt, at nuværende skovreferenceni-

veau afskaffes, da det for både civilsamfundsorganisationer og medlemslandene

Side 11/12

KOM (2021) 0554 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om LULUCF-forordningen og governance -forordningen

været en uigennemskuelig opgørelsesmetode. VS fremhæver, at det er vigtigt, at

den nye regnemetode er mere simpel og transparent end de nuværende skovrefe-

renceniveauer, der har umuliggjort offentlig forståelse og indsigt. VS mener at fleksi-

bilitet og kompensering fra landsektoren bør undgås. VS finder det positivt, at det

ikke længere vil være muligt at “banke” de udledte reduktioner eller optag og overføre

dem til efterfølgende år, samt at den eksisterende fleksibilitetsmekanisme halveres

mellem 2021-2025. Dertil finder VS det ligeledes positivt, at der efter 2026 sættes et

lavere loft for, hvad der må overføres via en fleksibilitetsmekanisme -178 mio. ton

CO2e. VS finder det

dog stadig foruroligende, at det skabte “overskud” i optag og

reducerede udledninger kan lægges ind i en fælles fleksibilitetsmekanisme, der kan

fordeles mellem alle medlemslande mellem 2026-2030. VS mener, at ved skabelsen

af en AFOLU-sektor åbnes der op

for muligheden for at “skjule” landbrugets udled-

ning i skovenes optag og fritager dermed landbruget fra at skabe reelle reduktioner.

VS så hellere at EU adskilte opgørelsen af forskellige arealanvendelser og opgjorde

skovene for sig, vådområder, landbrug etc. for sig. VS finder det umiddelbart meget

positivt, at der inkluderes afrapportering på biodiversitet i LULUCF-afrapporteringen.

VS mener, at det er vigtigt, at Carbon Storage Products skal være præcist og reelt,

således at kun produkter, der inkludere, der reelt fungerer som et kulstoflager.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regerin-

gen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere

EU’s

klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt

drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest

2050.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til et øget nettooptag af driv-

husgasser i LULUCF-sektoren samt etableringen af en særskilt landsektor, som til-

lader integreret regulering af udledninger og optag i landbrugs- og LULUCF-sektoren

fra 2031, da, der dermed kan skabes en mere fair og omkostningseffektiv omstilling

af landsektoren i EU. Regeringen finder det videre positivt, at forslaget sideløbende

lægger op til at styrke kravene til rapportering af udledninger og optag fra skove og

jorder.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget, herunder de potentielle økonomi-

ske konsekvenser for Danmark, med henblik på nærmere stillingtagen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen om

et øget klimamål for 2030 er tidligere nævnt til forhandlingsoplæg den 7. oktober

2020 i forbindelse med Europa-Kommissionens

plan for opjustering af EU’s kli-

mamål i 2030. Notat blev fremsendt den 14. oktober 2020.

Side 12/12