kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0564 Bilag 2
Offentligt

Notat

1. oktober 2021

J.nr. 2021-5547

Kontor:

International koordinering

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO

-grænsetil-

pasningsmekanisme (EU) nr. 2021/0214 (KOM(2021)564).

1. Resumé

Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslag til forordning om indførelse af en CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme (carbon border adjustment mechanism (CBAM)). Forslaget er modtaget i en dansk sprog-

version i Rådet den 10. september 2021. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.

Med forslaget etableres en mekanisme i forbindelse med import af visse varer fra lande uden for EU. Me-

kanismen indebærer, at en importør skal betale en pris på drivhusgasudledningerne

der hidrører fra pro-

duktionen, med henblik på at tilskynde til at reducere drivhusgasudledningerne i lande uden for EU. Pri-

sen afspejler den kvotepris, som virksomheder pålægges

i EU’s

kvotehandelssystem.

Forslaget har overordnet til formål at adressere risikoen for drivhusgaslækage - det vil sige udflytning af

-intensiv produktion fra EU til tredjelande med en mindre ambitiøs klimapolitik - samt at give pro-

ducenter i tredjelandene et økonomisk incitament til at omstille til en mere klimavenlig produktion med

henblik på at reducere drivhusgasemissionerne globalt som led i

EU’s indsats for de globale klimamål i

Parisaftalen. I dag adresseres risikoen for drivhusgaslækage primært gennem tildeling af gratiskvoter i

EU’s kvotehandelssystem til sektorer, der vurderes særlig udsat herfor.

Mekanismen ses af Kommissionen

som et alternativ til mekanismer under kvotehandelssystemet til at håndtere risici for drivhusgaslækage, og

den hidtidige tildeling af gratiskvoter i kvotehandelssystemet foreslås derfor udfaset gradvist for de omfat-

tede varer af mekanismen.

Mekanismen foreslås indført fra 2023, idet der frem mod slutningen af 2025 vil være tale om en over-

gangsfase. Dernæst sker en gradvis indfasning af mekanismen fra 2026 frem mod 2036, hvor mekanismen

er fuldt gældende. Det fremgår derudover af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17.-21. juli

2020, at Kommissionen vil fremsætte et forslag om, at provenuet fra CBAM tilgår

EU’s budget.

Hvorvidt forslaget får lovgivningsmæssige konsekvenser er endnu ikke klarlagt. Forslaget vurderes at med-

føre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark. Det er Kom-

missionens vurdering, at forslaget har positive klimamæssige konsekvenser samt positive konsekvenser for

miljøbeskyttelsesniveauet i EU.

Regeringen er generelt konstruktiv over for forslaget, som bidrager til klimaindsatsen. Det er dog væsentligt,

at mekanismen har et klart klimaformål og -effekt, er WTO-medholdelig,

understøtter forslaget om EU’s

Initialer:

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

kvotehandelssystem samt fungerer administrativt og ikke skaber unødvendige byrder og usikkerhed for

virksomheder.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om forordning om indførelsen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (EU) nr.

2021/0214 (KOM(2021)564). Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 192 (1) og behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke,

der skal bi-

drage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til

1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119).

Der er

andre forslag i ’Fit for 55’-pakken,

der er tæt forbundet med forslaget, herunder

særligt Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for han-

del med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om op-

rettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning

for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 (KOM

(2021) 551). Der henvises til grund- og nærhedsnotat om kvotehandelssystemet for en nær-

mere redegørelse herom.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at adressere risikoen for drivhusgaslækage - det vil sige udflytning

af CO

-intensiv

produktion på grund af omkostninger relateret til EU’s klimapolitik til tred-

jelande med en mindre ambitiøs klimapolitik - samt at give producenter i tredjelandene et

økonomisk incitament til en mere klimavenlig produktion. Forslaget har til hensigt at ud-

ligne CO

-prisen mellem indenlandske og importerede varer og præsenteres som et alter-

nativ til håndteringen af lækage-udfordringen gennem bl.a. tildeling af gratiskvoter. Forsla-

get lægger op til en indførelse af mekanismen i tre perioder. Perioden fra 2023 til 2025 vil

være en overgangsperiode, hvor der indsamles data på de importerede varer uden finansiel

justering. I perioden mellem 2026 og 2035 vil der ske en gradvis indfasning af mekanismen

i takt med, at gratiskvoter for inkluderede sektorer udfases. Efter 2036 vil mekanismen være

fuldt indfaset.

Anvendelsesområde

Med forslaget vil importører af varer til EU skulle købe certifikater svarende til de faktiske

drivhusgasudledninger, som er indlejret i varen. Certifikaterne vil afspejle den kvotepris,

der ville skulle betales, hvis varerne var blevet produceret i EU og omfattet af direktiv

2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen

(kvotehandelsdirektivet). Et certifikat repræsenterer et ton CO

udledt i forbindelse med

varens produktion. Mekanismen vil finde anvendelse på direkte CO

-udledninger under

produktionsprocessen for de omfattede varer.

Side 2 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Der lægges op til, at de varer, der omfattes i forslaget, er jern, stål, aluminium, cement,

gødning og elektricitet. Disse sektorer har en høj risiko for drivhusgaslækage og store CO

emissioner. Varerne klassificeres efter Den Kombinerede Nomenklatur (KN).

Forordningen vil i udgangspunktet finde anvendelse på import fra alle lande uden for EU.

CBAM vil dog ikke omfatte varer fra tredjelande, som er omfattet af EU’s kvotehandelssy-

stem eller har et kvotehandelssystem, der er knyttet til EU’s kvotehandelssystem gennem

en aftale med EU. Disse lande fremgår af bilag II til forslaget og omfatter pt. Island, Liech-

tenstein, Norge og Schweiz samt territorierne Büsingen, Helgoland, Livigno, Campione

d'Italia, Ceuta og Melilla. Kommissionen vil med forordningen være bemyndiget til at indgå

aftaler med øvrige tredjelande for at tage hensyn til deres mekanismer for prisfastsættelse

af CO

og via delegeret retsakt ændre forordningens bilag II.

CBAM vil blive anvendt på elektricitet, der produceres i og importeres fra lande, der ønsker

at integrere deres elektricitetsmarkeder med EU, indtil disse elektricitetsmarkeder er fuldt

integrerede. Når elmarkederne er integrerede, kan tredjelande undtages fra mekanismen på

dette område, såfremt tredjelande opfylder visse betingelser, der er knyttet til deres gen-

nemførelse af visse forpligtelser og tilsagn. Fx skal tredjelandet eller territoriet for undta-

gelsen ved import af elektricitet også have forpligtet sig til klimaneutralitet inden 2050.

Certifikationsordningen

Hver EU-medlemsstat skal udpege en kompetent myndighed (CBAM-myndighed), der skal

varetage forpligtelserne i forordningen. Import af varer omfattet af mekanismen fra tredje-

lande til EU kan kun foretages af en klarerer (importør), der er autoriseret af den kompe-

tente myndighed i det land, hvor importøren er etableret. Enhver person kan ansøge om

tilladelse til at importere varer, som vil blive givet på baggrund af opfyldelsen af visse kri-

terier, fx at der ikke kan konstateres alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og af-

giftslovgivningen eller andre strafbare handlinger.

Importører skal købe certifikater, som udstedes af medlemsstaterne og returnere dem i

forhold til udledningen fra importerede produkter. Der skal etableres et centralt register for

operatører i tredjelande lande og nationale registre med CBAM-konti, hvor kontohaver

(importøren) kan købe certifikater og returnere certifikater svarende til CO

-udledningen.

Systemet ligner det eksisterende kvotesystem, og Kommissionen anbefaler, at mekanismen

administreres af de eksisterende kompetente myndigheder

Importører skal senest den 31. maj hvert år forelægge en CBAM-erklæring til den kompe-

tente myndighed, der angiver i forhold til det foregående kalenderår i) den samlede mængde

af hver importeret varetype ii) den samlede emission, der er indlejret i de importerede varer

og (iii) antallet af CBAM-certifikater svarende til de samlede indlejrede emissioner i impor-

terede varer, som importøren oplyser, at de skal returnere.

De indlejrede emissioner i andre varer end elektricitet bestemmes ud fra de faktiske emis-

sioner. Importørerne skal årligt afgive en erklæring, hvori de samlede indlejrede emissioner

af import deklareres. Beregningsmetoden for afsættelsen af indlejrede emissioner fastsættes

Side 3 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

i bilag III. Hvis en importør ikke kan fastsætte de faktiske emissioner, beregnes antallet ud

fra en standardværdi for hvert produkt. Kommissionen vil fastsætte standardværdier ved

gennemførelsesretsakter. Indlejrede emissioner i importeret elektricitet bestemmes ligele-

des ud fra standardværdier i overensstemmelse med metoden fastsat i bilag III.

Opgørelsen af emissioner skal verificeres af en akkrediteret verifikator ligesom i kvote-

handelssystemet. Importører returnerer et passende antal CBAM-certifikater i overens-

stemmelse hermed. Producenter uden for EU kan blive registreret i et centralt EU-register

og angive verificerede CO

-udledninger per produceret varer, som importører kan lægge til

grund for deres returneringsforpligtelse.

Hvis producenten uden for EU kan påvise, at der allerede i oprindelseslandet er betalt for

det CO

, der udledes ved fremstilling af de importerede varer, kan EU-importører fra-

trække et antal CBAM-certifikater under hensyn hertil. EU-importøren skal kunne doku-

mentere, at CO

-prisen er betalt i oprindelseslandet og ikke kan underkastes eksportrabat

eller anden form for eksportkompensation. Kommissionen bemyndiges til at fastlægge me-

toden til opgørelse af reduktion i antallet af CBAM-certifikater, der skal afleveres.

Oprettelse af kompetent myndighed

En liste over alle kompetente myndigheder vil blive offentliggjort i EU-Tidende. De kom-

petente myndigheder i hver medlemsstat er blandt andet forpligtet til at oprette et nationalt

CBAM-certifikater. Oplysninger om den registrerede importør, operatøren og tredjelands-

installationer, vil blive gjort tilgængeligt i en database under Kommissionen.

Kommissionen vil bistå de kompetente myndigheder og koordinere deres aktiviteter samt

fungere som central administrator. Dette indebærer, at der oprettes en transaktionslog, som

Kommissionen vil anvende til at foretage risikobaseret kontrol af transaktioner i relation til

CBAM-certifikater, der er registreret i de nationale registre.

Prisfastsættelse

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat skal sælge CBAM-certifikater til importø-

ren. Prisen beregnes af Kommissionen på baggrund af gennemsnittet af slutpriserne for

kvoter i EU’s kvotehandelssystem

på den fælles auktionsplatform for hver kalenderuge.

Der udstedes ikke som i

EU’s

kvotehandelssystem et begrænset antal CBAM-certifikater.

Gennemsnitsprisen offentliggøres af Kommissionen den første arbejdsdag i den følgende

kalenderuge.

Importøren vil have mulighed for at anmode den kompetente myndighed om at tilbage-

købe op til en tredjedel af det samlede antal købte CBAM-certifikater efter den årlige op-

gørelse. De resterende CBAM-certifikater annulleres senest d. 30. juni hvert år.

Overgangsperioden

Mekanismen indføres fra 1. januar 2023 for de nævnte varegrupper. I perioden 1. januar

2023 til og med 31. december 2025 skal importører indberette emissioner, der er indlejret i

Side 4 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

de førnævnte varegrupper uden betaling i form af aflevering af CBAM-certifikater. Impor-

tørerne er forpligtiget til kvartalsvis at rapportere de indlejrede emissioner svarende til deres

import fra det foregående kvartal og skal angive direkte og indirekte emissioner samt CO

pris, der betales i udlandet.

I overgangsperioden vil toldmyndighederne være forpligtet til at oplyse importører om de-

res forpligtelser i henhold til forordningen samt rapportere oplysningerne fra importørerne

til de nationale kompetente myndigheder.

Ved udgangen af overgangsperioden vil Kommissionen evaluere mekanismen, herunder

hvorvidt dens anvendelsesområde skal udvides til flere varegrupper. Dette kan også om-

fatte en eventuel udvidelse til indirekte emissioner (fx ved CO

-emissioner fra den elektri-

citet, der anvendes til at producere varen).

Sammenhæng med

EU’s kvotehandelssystem

(ETS)

Kommissionen har også fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af

direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Uni-

onen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitets-

reserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissio-

ner og forordning (EU) 2015/757 (KOM (2021) 551). Ifølge Kommissionen er CO

-græn-

setilpasningsmekanismen et alternativ til mekanismer under kvotehandelssystemet med

henblik på at håndtere risici for drivhusgaslækage, og sektorerne, der er underlagt mekanis-

men, skal derfor ikke modtage gratiskvoter.

Grænsetilpasningsmekanismen vil derfor dække andelen af drivhusgasudledninger, der hid-

rører fra produktionen af en omfattet vare importeret til EU, som ikke dækkes af gratis-

kvotetildeling for anlæg underlagt EU’s kvotehandelssystem, der producerer den samme

vare.

Af forslaget om EU’s kvotehandelssystem fremgår det, at der i perioden sker en

grad-

vis udfasning af gratiskvotetildeling i takt med, at CO

-grænsetilpasningsmekanismen ind-

fases. Mere specifikt foreslår Kommissionen, at der vil ske en gradvis udfasning frem mod

2036. Det foreslås, at faktoren for tildeling af gratiskvoter til de inkluderede sektorer er 100

pct. fra ikrafttrædelse af CO

-grænsetilpasningsmekanismen til udgangen af 2025, mens

faktoren reduceres med 10 pct. point årligt fra og med 2026, så gratiskvotetildeling til sek-

torerne er udfaset frem mod 2036.

Sanktioner

Såfremt importørerne ikke afleverer et antal CBAM-certifikater svarende til emissionerne,

der er indlejret i de importerede varer, eller afgiver usande oplysninger inden 31. maj i hvert

kalender år, vil der blive pålagt sanktioner svarende til sanktionerne i kvotehandelsdirekti-

vet. Dette medfører, at der for hvert manglende CBAM-certifikat skal betales 100 EUR i

bøde. Medlemsstaterne er endvidere bemyndiget til at anvende administrative eller straffe-

retlige sanktioner for manglende overholdelse af forordningen i overensstemmelse med

national lovgivning.

Kommissionens beføjelser

Side 5 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Kommissionen bemyndiges til at vedtage en række gennemførelsesretsakter og delegerede

retsakter med henblik på senere tilpasning og detaljeret gennemførelse af forordningen.

Disse retsakter vil tydeliggøre og tilpasse flere punkter såsom lande og territorier omfattet

af forordningen, beregningsmetoder, regler for definition af metode til beregning af gen-

nemsnitsprisen for CBAM-certifikater, regler for beregning af reduktion af certifikater, der

skal afleveres mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger ikke endnu.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen

heraf henviser Europa-Kommissionen bl.a. til, at klimaforandringerne er et grænseover-

skridende problem, og at handling i EU effektivt kan komplementere global, regional, na-

tional og lokal handling.

Endvidere henviser Kommissionen til, at indførelsen af en CBAM vil skabe en fælles og

ensartet ramme til at sikre ækvivalens mellem CO

-prissætning i EU's indre marked og

-prissætningen på importerede varer fra tredjelande.

Det fremhæves, at CBAM har et klart miljøformål og et grænseoverskridende element, som

ikke kan takles individuelt i medlemsstaterne. Der henvises til, at det mhp. at undgå han-

delsforvridning er mest effektivt at indføre en mekanisme på tværs af EU, som på en ens-

artet måde kan spejle ETS-systemet, og som designes i overensstemmelse med WTO-reg-

lerne.

Da klimaforandringerne er grænseoverskridende, har regulering på EU-niveau klare fordele

frem for national regulering i de enkelte medlemslande, og derfor kan regeringen tilslutte

sig Europa-Kommissionens vurdering og anser således nærhedsprincippet for overholdt.

6. Gældende dansk ret

Analyserne af forslaget, der går på tværs af flere ministeriers områder, er ikke tilendebragt,

hvorfor der endnu ikke er et endeligt billede af eventuel påvirkning af gældende dansk

lovgivning. Der er dog ikke selvstændig dansk lovgivning, der knytter sig til indførelsen af

mekanismen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Analyserne af forslaget, der går på tværs af flere ministeriers områder, er endnu ikke tilen-

debragt. Hvorvidt forslaget får lovgivningsmæssige konsekvenser, er derfor endnu ikke

klarlagt.

Statsfinansielle konsekvenser

Side 6 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det foreslås, at provenuet fra

salg af kvoter, der ellers skulle tildeles som gratiskvoter til sektorerne underlagt CO

-græn-

setilpasningsmekanismen, tilføjes til Innovationsfonden, jf. forslaget om en revision af

EU’s kvotehandelssystem.

Dette vil alt andet lige reducere statens provenu relativt til en

situation, hvor provenuet fra salg af disse kvoter tilgår medlemslandene. Indtægterne fra

selve CBAM-certifikaterne

forventes bl.a. foreslået at tilgå EU’s budget som en ny EU-

indtægtskilde i et særskilt forslag, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17.-21.

juli 2020. De statsfinansielle konsekvenser heraf afhænger af den konkrete indretning.

Forslaget vil medføre administrative konsekvenser for staten, herunder øgede administra-

tive udgifter ved oprettelse af en national kompetent myndighed samt implementeringen

af forslag og udvikling af it-systemer. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nær-

mere, herunder de potentielle statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

Dette vil afhænge af, hvordan nye forpligtelser, mål og instrumenter indfases over perio-

den og skal også ses i sammenhæng med forslaget om en revision af ETS. Regeringen er i

gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre erhvervsmæssige konsekvenser. For de virksomheder,

der producerer varer omfattet af CBAM, og som er i konkurrence med lignende virksom-

heder uden for EU, vil CBAM kunne indebære højere priser på de pågældende varer og

dermed bedre konkurrencevilkår. Omvendt vil virksomheder, der producerer varer omfat-

tet af CBAM, have merudgifter til kvoter, idet tildelingen af gratiskvoter udfases. Virksom-

heder, der anvender varer underlagt mekanismen som underkomponenter mv. (importeret

eller produceret i EU), vil forventeligt opleve højere omkostninger, hvilket vil medføre en

svækket konkurrenceevne. Det kan ikke udelukkes, at visse varer omfattet af mekanismen

endvidere kan være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger i form af straftold på import,

fx af stålprodukter, hvilket alt andet lige vil fordyre importen yderligere for danske virk-

somheder, der importerer disse varer. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nær-

mere, herunder de potentielle erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget har positive klimamæssige konsekvenser

samt positive konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU, idet forslaget har til formål

at reducere drivhusgasemissioner i EU og samtidig undgå, at emissionerne uden for EU

stiger tilsvarende. Forslaget skal således bidrage til at nå

EU’s opjusterede klimamål i 2030

på mindst 55 pct. reduktion i drivhusgasudledningerne i forhold til 1990-niveauet. Ligeledes

forventes forslaget at bidrage til opfyldelsen af Paris-aftalens

målsætninger og FN’s ver-

densmål. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder andre konse-

kvenser for Danmark.

8. Høring

Side 7 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter samt i Special-

udvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik samt § 2-Udvalget (landbrug) fra den 14.

juli 2021 til den 9. august 2021. Endvidere er forslaget sendt i høring i erhvervs- og interes-

seorganisationerne. Der er afgivet høringssvar fra i alt otte organisationer. Forslaget er li-

geledes sendt til orientering til toldkontaktudvalget, der består af erhvervsorganisationer

m.fl., der er involveret i aktiviteter relateret til import, eksport og transit af varer ind og ud

over de ydre EU-grænser via Danmark.

CARE Danmark opfordrer af flere grunde til at afvise forslaget fra EU-Kommissionen.

For det første anfører CARE Danmark, at forslaget indebærer en de facto fredning af

-intensiv industri i EU. CARE Danmark mener, at det ligger i forslaget, at den CO

intensive industri vil modtage gratiskvoter helt frem til 2036. Dermed vil der være meget

begrænset

effekt ift. EU’s 55

pct. klimamål i 2030, hvad der ellers er hensigten med Fit

for 55-pakken.

For det andet anfører CARE Danmark, at forslaget er egnet til at skabe splid fremfor

samarbejde internationalt om klimaindsatsen. Det anføres, at forslaget indebærer, at im-

portører i en lang årrække vil blive pålagt en række administrative byrder samtidig med, at

der vil være meget begrænset effekt klimamæssigt. Det er vurderingen, at lande, der ek-

sporterer til EU, kan udfordre WTO-medholdeligheden. CARE Danmark vurderer såle-

des, at dette vil ske, og at det vil have negativ effekt på de internationale klimaforhandlin-

ger.

Således anfører CARE Danmark, at der er tale om så fundamentale svagheder, at en posi-

tiv klimaeffekt bliver teoretisk. CARE Danmark mener, at der er tale om et symbolpoli-

tisk udspil, som vil spænde ben for klimaindsatsen fremfor at gavne den.

CARE Danmark anfører, at såfremt det viser sig umuligt at undgå forslaget, bør Dan-

mark arbejde for, at provenuet øremærkes som ny og yderligere klimabistand, fx ved at

det kanaliseres ubeskåret til Den Grønne Klimafond.

Klimabevægelsen opfordrer til at støtte forslaget, da det vil være et stort skridt fremad i

forhold til at understøtte ’forureneren betaler’-princippet.

Klimabevægelsen mener, at

kombinationen af en løbende begrænsning af kvoter i systemet, en hastig udfasning af

gratis kvoter til europæiske virksomheder og en CO

-grænsetilpasningsmekanisme

(CBAM) er en god løsning. Det er vurderingen, at udformningen sikrer, at reglerne i for-

hold til WTO overholdes, og der er også en rimelighed i, at dette indfases over en år-

række, herunder med en gratis testperiode fra 2023-2025, så det for alvor først træder i

kraft fra 2026.

Herudover fremhæver Klimabevægelsen, at de mange gratiskvoter til den europæiske in-

dustri oprindeligt blev givet som såkaldte ”lækage kreditter” for at undgå, at de pågæl-

dende virksomheder ville flytte ud af EU eller blive udkonkurreret af produkter fra lande

uden klimakrav. Klimabevægelsen mener, at de mange gratiskvoter og den lave CO

-pris

på kvoterne imidlertid har været en meget stor barriere for en hastig grøn omstilling af

Side 8 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

den europæiske industri samt betydet, at virksomheder i Europa reelt ikke har betalt for

den skade, deres udledninger har haft på klima og natur. For Klimabevægelsen er det alt-

afgørende, at gratiskvoterne udfases hurtigst muligt, og at kvoteprisen hæves.

I forlængelse heraf mener Klimabevægelsen, at CBAM er en fornuftig erstatning af de

gratiskvoter samtidig med, at det giver en fornuftig beskyttelse af europæisk industri og

arbejdspladser. Det primære mål skal således være at give lande udenfor EU et stærkt inci-

tament til at etablere deres egne CO

-afgifter svarende til EU's kvotepris, og hvor beløbet

fra grænsebeskatningen havner i disse landes egne statskasser i stedet for at havne i EU's

kasse. Klimabevægelsen anfører, at på sigt skal målet være at etablere CO

-afgifter i alle

større økonomier og med en prissætning, som over tid bliver hævet til et niveau, der kan

bidrage til at sikre indfrielsen af Paris-aftalen.

Klimabevægelsen opfordrer på det kraftigste til, at Danmark arbejder for at forbedre for-

slaget på flere punkter:

For det første anfører Klimabevægelsen, at indfasning bør ændres til 5 år i stedet for 10

år. Hertil bemærker Klimabevægelsen, at Kommissionens forslag lægger op til en 10-årig

udfasning af de gratiskvoter til den europæiske industrisektor. Klimabevægelsen pointe-

rer, at Verdensnaturfonden WWF skønner, at disse gratis CO

-kvoter har kostet EU-sta-

terne omkring 54 milliarder euro i årene 2013-2019. Når mængden af gratis CO

-kvoter

fremover gradvist reduceres, vil EU-landene få langt flere penge til rådighed, som bør

øremærkes til grøn innovation nationalt eller indgå i EU’s grønne forsknings- og udvik-

lingsprogrammer. Klimabevægelsen vurderer dog, at udfasningen af de gratis CO

-kvoter

bør gå langt hurtigere, eksempelvis ved en gradvis udfasning over 5 år i perioden 2025-

2030. Klimabevægelsen mener, at dette vil øge forslagets effekt i forhold til at indfri EU’s

55 pct. klimamål i 2030

–

hvad der er hele formålet med Fit for 55-pakken.

For det andet anfører Klimabevægelsen, at indtægter skal øremærkes til fattige og særligt

udsatte udviklingslande. Hertil henvises til Kommissionen, der skønner, at en CBAM vil

give en samlet indtægt på omkring 2,1 milliarder euro i 2030. Et beløb, som Klimabevæ-

gelsen vurderer, er langt mindre, end hvad EU-landene kan se frem til at få i merindtæg-

ter, når gratiskvoter kommer til at indgå i de handlede CO

-kvoter. Kommissionen lægger

op til, at provenuet fra CBAM skal indgå i EU's egen kasse. Klimabevægelsen foreslår i

stedet, at provenuet bør øremærkes som bidrag til fattige og særligt udsatte udviklings-

lande fx via Green Climate Fund. Det er Klimabevægelsens vurdering, at dette vil mod-

virke den potentielt negative effekt, som en CBAM kan have på disse lande, når det bliver

dyrere for dem at eksportere varer til EU. En sådan øremærkning af midlerne vurderes

også at modvirke negativ international respons på et politisk tiltag, der ellers kan synes

protektionistisk. Ydermere finder Klimabevægelsen det veldokumenteret, at de rige lande

endnu ikke lever op til deres forpligtelser til at yde klimabistand specielt ikke til klimatil-

pasning.

Afslutningsvis anfører Klimabevægelsen, at EU med en af verdens rigeste økonomier bør

Side 9 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

vise det gode eksempel og leve op til sine løfter på dette område. Klimabevægelsen me-

ner, at en øremærkning af indtægterne fra en CBAM til de fattigste lande kan være et

skridt i den rigtige retning.

Landbrug & Fødevarer afviser af principielle årsager ikke behovet for at se på nye tiltag,

der kan modgå risikoen for CO

-lækage, som opstår som følge af øget regulering, flere

grønne krav og et dertil hørende højere omkostningsniveau for landbrugs- og fødevare-

klyngen i Danmark og i EU.

Landbrug & Fødevarer vurderer imidlertid, at det foreliggende forslag til forordning om

indførelse af CO

-grænsetilpasningsmekanisme ikke tager højde for en række udfordrin-

ger.

For det første anfører Landbrug & Fødevarer, at den foreslåede CBAM vil medføre en

fordyrelse af produktionen i landbrugs- og fødevareklyngen, da der pålægges en udgift til

certifikater ifm. producentens køb af råvarer som fx gødning og stål fra tredjelande, når

producenten producerer færdigvarer i EU. Dermed fordyres produktionsomkostningerne

i landbrugs- og fødevareklyngen, herunder i agroindustrien, hvilket

–

i modsætning til de

erklærede intentioner med forslaget

–

faktisk øger risikoen for udflytning af produktion

fra EU til tredjelande.

For det andet vurderer Landbrug & Fødevarer, at det kan vise sig ganske problematisk at

få WTO-godkendt den del af forslaget, der indeholder muligheden for reduktion i prisen

for CBAM-certifikater, hvis et tredjeland allerede har indført en CO

-pris på nationalt

producerede produkter. Metodologien bag at vurdere to tredjelandes forskellige CO

-pris-

sætningssystemer op mod hinanden kan lede til forskelsbehandling mellem landene og

dermed afstedkomme internationale handelstvister rettet mod EU.

For det tredje anfører Landbrug & Fødevarer, at der kan rejses spørgsmål ved den fore-

slåede model med at tilbageføre en del af provenuet fra salget af CBAM-certifikater til det

fælles unionsbudget frem for at øremærke indtægterne til grønne tiltag. Landbrug & Fø-

devarer fremhæver, at såfremt EU skal have en undtagelse fra WTO-reglerne for at kunne

få godkendt CBAM, kan det ikke udelukkes, at forudsætningen for en sådan undtagelse

vil være dokumentation for en øremærket anvendelse af provenuet fra salget af CBAM-

certifikater til grøn omstilling.

Endeligt anføres det af Landbrug & Fødevarer, at det er en udfordring, at beregnings-

grundlaget for udregning af standardudledningerne ifm. udenlandsk produktion af de om-

fattede produkter vil kunne komme til at hvile på antagne basisværdier i de tilfælde, hvor

man ikke er i stand til at afdække det faktiske klimaaftryk forbundet med produktionen af

det konkrete produkt. Hertil bemærker Landbrug & Fødevarer, at da disse værdier ikke er

baseret på de konkrete udledninger pga. datamangel, og da der næppe er opnået internati-

onal enighed om værdier og metodologier, kan den beregnede udledning ende med at af-

vige markant fra den reelle udledning og i sig selv blive genstand for konflikt. Dertil kom-

mer, at producenter i EU, der importerer et konkret produkt omfattet af forslaget, vil

Side 10 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

kunne blive ramt tilfældigt på deres globale forsyningskæder alt afhængigt af, om der er et

faktisk grundlag for beregning af udledningen eller ej fra det pågældende tredjeland.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at CBAM ikke leverer på de erklærede målsætninger om

at begrænse CO

-lækage, men derimod bidrager negativt til et fortsat pres for udflytning

af produktion af landbrugs- og fødevarer inklusive agroindustrielle produkter fra EU til

tredjelande. Dertil vurderer Landbrug & Fødevarer, at der er en ikke ubetydelig risiko for,

at indførelsen af CBAM samlet set ikke vurderes kompatibel med WTO’s regler om ikke-

diskrimination og ligebehandling. Endelig vurderer Landbrug & Fødevarer, at forslaget

medfører en betydelig politisk risiko for, at EU’s

handelspartnere vil opfatte CBAM som

et protektionistisk tiltag, der vil kunne resultere i handelspolitisk retaliering fra en række

tredjelande. Landbrug & Fødevarer bemærker afslutningsvist, at disse elementer i sig selv

udgør en stor risikofaktor for en lille og åben, eksport-orienteret erhvervsklynge som den

danske landbrugs- og fødevareklynge, som også fortsat vil være afhængig af afsætning af

varer globalt.

Med baggrund i ovenstående kan Landbrug og Fødevarer ikke støtte Kommissionens

CBAM-forslag.

Dansk Erhverv fremhæver

generelt, at for at opnå EU’s klimamålsætning om en reduk-

tion i CO

-emissioner på mindst 55 pct. inden 2030 er en udvidelse og forbedring af kvo-

tehandelssystemet en nødvendighed. Dansk Erhverv bakker op om Kommissionens lov-

forslag om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, som vil være med til at sikre europæiske

virksomheders konkurrencevilkår og forebygge klimalækage. Samtidig er det vigtigt for

Dansk Erhverv at fastholde, at en klimatold skal være i overensstemmelse med reglerne i

verdenshandelsorganisationen (WTO) for at undgå handelskonflikter og protektionisme.

Mere specifikt fremhæver Dansk Erhverv, at det er vigtigt, at mekanismen udformes og

implementeres med respekt for WTO og med sigte på at undgå handelskonflikter. Derfor

opfordrer Dansk Erhverv til, at Kommissionen fremlægger en grundig juridisk redegø-

relse for, hvordan CBAM-forslaget er i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Dansk Erhverv anfører, at et centralt aspekt i den sammenhæng er relationen til ETS og

tildeling af gratis kvoter til enkelte energiintensive virksomheder. Såfremt gratistildelingen

fortsætter, vil disse virksomheder ifølge Dansk Erhverv være dobbeltbeskyttet under EU-

lovgivning for det indre marked i EU. Det vurderer Dansk Erhverv sandsynligvis ikke er i

overensstemmelse med WTO-reglerne og kan medføre risiko for handelskrig og vil skade

både de europæiske forbrugere og virksomheder. Europæiske virksomheder, som mister

gratiskvoter som følge af CBAM, risikerer at miste konkurrencekraft på eksportmarke-

derne uden for EU. Derfor mener Dansk Erhverv, at der bør indføres en kompensations-

ordning, når virksomheder fra EU eksporterer til lande uden

for EU for at sikre et ”level

playing field”,

såfremt tildelingen af gratiskvoter udfases.

Afslutningsvis pointerer Dansk Erhverv, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse ikke

har analyseret konsekvenserne af CBAM for europæiske SMV’er med henvisning til, at

Side 11 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

det primært vil være store importerende fremstillingsvirksomheder i EU, der kommer i

kontakt med mekanismen og opfordrer til, at Kommissionen hurtigst muligt gennemfører

en konsekvensanalyse med særligt fokus på SMV’erne.

Danske Rederier fremhæver, at CBAM teoretisk kan fungere som en forebyggende meka-

nisme og sikre, at virksomheder uden for EU ikke udkonkurrerer europæiske virksomhe-

der gennem klimadumping. Dertil anfører Danske Rederier, at CBAM potentielt kan bi-

drage positivt til den grønne omstilling og kan styrke danske virksomheders konkurrence-

evne globalt. Således bemærker Danske Rederier, at der kan opnås at få skabt en mere lige

konkurrencesituation, at der skabes et incitament til at være mere klimavenlig i produktio-

nen i tredjelande, og det vil kunne åbne for et stort eksportpotentiale for de mange dan-

ske og europæiske virksomheder, der netop har grønne teknologier og produktionsformer

som styrkeposition.

Omvendt bemærker Danske Rederier ligeledes en potentiel risiko for, at CBAM betragtes

som en ”grøn afgift” på eksport til EU-medlemslande

og derfor betragtes som et protek-

tionistisk tiltag af vores handelspartnere. Dette, mener Danske Rederier, potentielt kan

medføre modsvar i form af handelshindringer og andre modforanstaltninger, hvilket vil

have en væsentlig negativ effekt på dansk økonomi og beskæftigelse.

Danske Rederier ønsker ikke et scenarie, hvor en CBAM ikke er klimamæssigt begrundet,

men udgør en de facto beskyttelse af EU-producerede varer. Det vil føre til øgede om-

kostninger for danske virksomheder, som i deres værdikæde har importeret stål, jern

m.m., og som derved mister global konkurrencekraft overfor amerikanske eller kinesiske

konkurrenter. Danske Rederier bemærker, at det i denne kontekst vil være et essentielt

parameter, at udformningen af CBAM er WTO medholdelig.

Danske Rederier er positive overfor Kommissionens beslutning om at indføre en over-

gangsperiode fra 2023-25, hvor yderligere datagrundlag kan etableres. Danske Rederier

ser desuden positivt på, at emissioner ved transport ikke er inkluderet i scopet for CBAM.

Danske Rederier anfører, at transport udgør en relativ lille del af et produkts samlede kli-

maaftryk

–

og de produkter, der omfattes af CBAM, kun udgør en meget lille del af den

samlede godsmængde, således vurderes CO

-krav til transport af disse produkter ikke vil

have betydning for dekarbonisering af transporten. Danske Rederier mener derfor, at

CBAM derfor ikke bør omfatte transport, som i stedet adresseres via ETS og FuelEU

Maritime.

Danske Rederier noterer sig, at der i overgangsperioden vil ske en rapportering af indi-

rekte emissioner

–

og at man herfra vil vurdere, om dette skal være en del af den endelige

implementering i 2026

–

og hvorvidt scopet skal udvides yderligere. Danske Rederier ser

frem til at følge dette arbejde tæt, men forudser at denne afrapportering af emissioner vil

fremstå som en signifikant administrativ byrde for de europæiske importører. Danske Re-

derier noterer desuden også, at forslaget tager hensyn til virksomheder i tredjelande, hvis

produktion er grønnere end den generelle regel fastsat af EU. Herved støtter man grøn-

nere produktion i tredjelande, og det er muligt for virksomheder at få det anerkendt.

Side 12 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Danske Rederier mener ikke, at CBAM bør fordyre import til EU, hvis de omfattede rå-

varer er produceret under rette forhold.

Dansk Gartneri hilser det velkomment, at der også fra EU's side arbejdes på at nedbringe

-udledningerne via en fælles indsats, der retter sig mod alle EU's medlemslande.

Dansk Gartneri finder det overordnet set positivt, at indførelsen af klimatiltag og de deraf

følgende byrder for virksomhederne sker indenfor rammerne af fælles europæiske tiltag

og ikke som led i en dansk enegang, der i sagens natur altid indebærer, at danske virksom-

heders konkurrenceevne forringes.

Dansk Gartneri mener imidlertid, at indførelsen af en grøn CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme, der betyder, at importører skal betale for udstedelsen af særlige CBAM-certifikater

ved indførsel af varer til EU, indebærer risiko for store uhensigtsmæssige effekter. Dansk

Gartneri anfører, at en lang række danske gartnerier i dag har henlagt de indledende faser

af produktionen af de færdige planter til lande uden for EU, hvor delprodukterne efter-

følgende importeres til færdigforarbejdning hos danske gartnerier inden for EU. Dansk

Gartneri finder derfor, at den foreslåede ordning samlet set risikerer at bidrage til at for-

dyre danske gartneriers produktionsvilkår i EU ganske markant.

Dansk Gartneri anerkender forslagets sigte med at forebygge, at produktionen af varer

flyttes ud af EU som følge af klimarettede initiativer inden for EU med dertil hørende

øget udledning af CO

fra produktionen uden for EU. Dansk Gartneri anfører dog, at for

gartnerierhvervet risikerer det pågældende tiltag ikke at have den ønskede effekt. Dansk

Gartneri pointerer, at gartnerierne starter deres produktion i lande og områder udenfor

EU, der tilbyder et markant varmere klima til planteproduktionens initiale faser med langt

mere sollys end i Danmark (fx Afrika, Tyrkiet og Vietnam). Såfremt produktionen ikke

starter i disse lande, men indenfor EU, vil det føre til meget højere CO

udledning, fordi

klimaet i landene udenfor EU indebærer, at der er et meget større behov for energi til op-

varmning og vækstlys. Dansk Gartneri anfører, at der er eksempler på, at gartneriproduk-

tionen i Vietnam stort set ikke anvender energi til opvarmning og vækstlys med minimal

-udledning til følge.

Dansk Gartneri påpeger således de problematiske konsekvenser forslaget risikerer at få på

en betydelig del af den danske produktion af planter, hvis man ikke er opmærksom på

ovennævnte aspekter, der ligger i at producere planter i lande udenfor EU.

Dansk Gartneri foreslår derfor, at indførelsen af tiltag med det sigte, som ligger bag

CBAM-certifikaterne, sker på passende balanceret vis, så der dels skeles til den reelle ud-

ledning af CO

udenfor EU, dels at særligt konkurrenceudsatte brancher i EU gives mere

tid og hjælp til omstillingen, hvilket efter deres opfattelse vil være vejen frem mod det

bedste resultat for klimaet, virksomhederne og de arbejdspladser, der er tilknyttet de på-

gældende virksomheder.

Side 13 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

Danske Revisorer fremhæver, at der er tale om lovgivning, som skal skabe basis for en

-afgift på importerede varer, som skal afgiftsbelægges ud fra det CO

aftryk, som va-

ren har skabt ved sin produktion mv. via køb af CBAM-certifikater. Danske Revisorer an-

fører, at der som udgangspunkt er lagt op til, at det skal følge prisen på CO

-kvoter i hen-

hold til EU ETS systemet. Således forventer Danske Revisorer, at der bliver en ensartet-

hed mellem den EU indenlandske afgift og afgift på ikke-EU baserede varer. Det er vur-

deringen, at det vil medføre en lang række administrative udfordringer og samtidig en

række opgaver, som skal løses af tredjemand. Her fremhæver Danske Revisorer fx regi-

strering af virksomheden som importør i systemet, viden om produkterne og deres oprin-

delse, viden om produkternes CO

-aftryk, handel med certifikater, uddeling af gratis certi-

fikater osv. Danske Revisorer vurderer, at det formentligt vil have en indflydelse på pris-

fastsættelsen af de enkelte varer, fx ved overvæltning.

Danske Revisorer anfører, at udover de nævnte udfordringer, vil det også være nødven-

digt at håndtere de problemstillinger, som et kompliceret system formentlig vil give. Dan-

ske Revisorer vil på den baggrund gøre opmærksom på de udfordringer, som CO

kvote-

ordningen har i forhold til svindel i dag. Herudover nævner Danske Revisorer kompleksi-

teten i systemopbygning, manglende gennemsigtighed for virksomheder og forbrugere.

Det er Danske Revisorers overordnede vurdering, at det er afgørende, at implemente-

ringsperioden bliver tilstrækkelig lang, til at fx krav om it-system, registrering og kendskab

til produkters CO

-belastning kan imødekommes for erhvervslivet. Danske Revisorer

fremhæver også, at det vil være afgørende for erhvervslivet, at de har kendskab til de om-

kostninger, de bliver påført, så der kan foretages en ordentlig prisfastsættelse mod næste

led.

Dansk Industri fremhæver, at en endelig ordning skal kunne opfylde fire hensyn.

For det første fremhæver Dansk Industri, at CBAM skal have en reel CO

effekt på glo-

balt plan. Dansk Industri finder, at forslaget potentielt vil kunne få en positiv effekt i for-

hold til at reducere de globale CO

-udledninger. Det er Dansk Industris vurdering, at ord-

ningen giver

tredjelande et incitament til at indføre kvotesystemer tilsvarende EU’s ETS-

system, da man herigennem bliver undtaget CBAM. Tilsvarende vil ordningen give uden-

landske producenter af de omfattede varer et konkret incitament til at øge deres klimaam-

bitioner, så de kan reducere eller helt undgå CBAM.

Ifølge Dansk Industri kan dette dog kun ske gennem en proces, hvor virksomhedens pro-

duktion certificeres, så den faktiske CO

-udledning kan dokumenteres. Hvorvidt de admi-

nistrative omkostninger ved denne proces vil stå mål med besparelsen ved en lavere

CBAM er dog endnu ikke klart. Ligeledes anfører Dansk Industri, at det ikke er klart,

hvorvidt der vil blive rykket rundt på produktionen i tredjelande, så de anlæg, der allerede

i dag kan produceres ved lav CO

-udledning, vil målrette deres eksport til EU, mens an-

læg med høj CO

-udledning blot vil fokusere på andre markeder. Endeligt pointerer

Dansk Industri risikoen for, at forslaget vil føre til, at importen af de omfattede råvarer

Side 14 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

reduceres, men at der så sker en tilsvarende stigning i importen af forarbejdede varer in-

deholdende disse råvarer for på den måde at undgå CBAM. Dansk Industri mener, at

fremfor at importere stålplader omfattet af CBAM, kan man via en hurtig forarbejdning

omforme dem til stålkabinetter, som ikke vil være omfattet af CBAM. Dermed mener

Dansk Industri, at forslaget risikerer at føre til udflytning af produktionsarbejdspladser fra

Danmark til tredjelande. Den reelle CO

-effekt af forslaget er med andre ord usikker.

Dansk Industri vurderer derfor, det er væsentligt, at der gennemføres en grundig konse-

kvensvurdering af forslaget, herunder også af, hvordan de administrative omkostninger

vil påvirke danske importører af de omfattede varer.

For det andet fremhæver Dansk Industri, at CBAM skal komplimentere CO

-lækagereg-

lerne i EU’s CO

-kvotesystem og ikke må påvirke danske virksomheders konkurrence-

evne negativt, herunder virksomheder med gratiskvoter. Forslaget må således heller ikke

føre til et højere, dansk skattetryk. Dansk Industri anfører, at en hurtigere (end forudset)

udfasning af gratiskvoter risikerer at øge virksomhedernes skattetryk. Dansk Industri

fremhæver, at forslaget vil komme til at påvirke virksomhedernes globale konkurrencesi-

tuation i både positiv og negativ retning. Det er vurderingen, at en forceret udfasning af

gratiskvoter vil påvirke virksomheder negativt, som har baseret deres klimarettede inve-

steringer efter de kendte rammevilkår. Dansk Industri fremhæver, at det i forslaget frem-

går, at gratiskvoterne fastholdes frem mod udgangen af 2025, hvorefter de udfases ligeligt

over en 10-årig periode, hvormed gratiskvoterne vil være fuldt udfaset i 2035. Dansk In-

dustris umiddelbare syn herpå er, at det vil være håndterbart for virksomheder med gratis-

kvoter, som dog bør afdækkes nærmere gennem en konsekvensvurdering. Dertil anfører

Dansk Industri, at der også skal være opmærksomhed på, at mens virksomhederne omfat-

tet af CO

-kvoter reguleres på alle deres aktiviteter i EU, er de udenlandske konkurrenter

med CBAM-forslaget stadig ikke omfattet på den del af produktionen, der går til hjem-

memarkeder eller ikke-EU-markeder. For eksport fra en EU kvotevirksomhed vil der

ifølge Dansk Industri i dette tilfælde ikke være ”level playing field” trods indførelse af en

CBAM. På samme vis, bemærker Dansk Industri, at det også bør afklares, hvordan forsla-

get vil påvirke danske virksomheders import af de omfattede varer. Danmark har fx en

direkte import af de omfattede jern- og stålprodukter fra tredjelande (dvs. ikke EU eller

EFTA-lande) på 4,5 mia. kr. Hertil fremhæver Dansk Industri den indirekte import fra

tredjelande, som danske virksomheder foretager via andre EU-lande.

For det tredje fremhæver Dansk Industri, at CBAM skal være i overensstemmelse med

WTO’s regler, herunder ikke mindst WTO’s kerneprincip om nationalbehandling,

hvoref-

ter importerede varer skal behandles på samme måde som indenlandske varer. Dansk In-

dustri pointerer, at dette hensyn er udtryk for et synspunkt snarere end et faktuelt, juridisk

udsagn. I den forbindelse anfører Dansk Industri, at det i fraværet af et funktionsdygtigt

WTO-tvistbilæggelsessystem aktuelt ikke vil være muligt at få en autoritativ, juridisk til-

kendegivelse af, om CBAM er i overensstemmelse med WTO-reglerne.

For det fjerde, mener Dansk Industri, at CBAM ikke må udløse nye handelskonflikter

med Danmarks handelspartnere. I den forbindelse anfører Dansk Industri, at en række

Side 15 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

handelspartnere allerede har givet udtryk for stærk skepsis overfor CBAM. Dansk Indu-

stri anfører i den forbindelse, at EU’s samhandelspartnere formentlig vil konkretisere

de-

res skepsis overfor CBAM’s WTO-medholdelighed

ved at indføre handelsrestriktive tiltag

overfor EU typisk i form af straftold på europæiske varer. Dansk Industri mener, at der

for dansk vedkommende er en nærliggende risiko herfor. Dette eksemplificeres ved, at

Danmark i EU-sammenhænge har en relativt stor eksport af cement på 655 mio. kr. til

tredjelande (jf. tabel 10-4 i Kommissionens konsekvensvurdering), og det vil være nærlig-

gende at antage, at Danmarks globale samhandelspartnere vil søge at ramme de produk-

ter, som Danmark fra europæisk side har pålagt CBAM.

Sammenfattende støtter Dansk Industri op om intentionerne med CBAM-forslaget, men

mangler en nærmere konsekvensvurdering af, hvordan det vil påvirke Danmarks klima-

ambitioner, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Herunder ikke mindst de kon-

krete kvotevirksomheder, som vil blive omfattet af CBAM i overgangsfasen. Dansk Indu-

stri opfordrer derfor regeringen til at gennemføre en sådan konsekvensvurdering, så rege-

ringen har det bedste grundlag for at tage stilling til forslaget.

Drivkraft Danmark støtter overordnet principperne bag en CBAM. Drivkraft Danmark

mener, at det vil forberede de europæiske virksomheders konkurrenceevne i forhold til

deres konkurrenter udenfor EU, at disse produkter fremover skal betale for den bagved-

liggende CO

-udledning svarende til kvoteprisen i ETS. Drivkraft Danmark vurderer, at

forslaget ikke vil have den tilsigtede effekt, hvis ikke de eksisterende lækageinstrumenter

som fri kvoteallokering og kompensation fastholdes i en eller anden form for de berørte

virksomheder/produkter. Drivkraft Danmark mener, at CBAM i praksis ikke tager hånd

om den reelle problemstilling i forhold til lækage for de virksomheder, der er i internatio-

nal konkurrence med virksomheder udenfor EU.

Drivkraft Danmark anfører, at de eksisterende lækageforanstaltninger giver juridisk sik-

kerhed og klarhed for EU-producenter sammenlignet med en uprøvet og usikker foran-

staltning som CBAM. Drivkraft Danmark anfører som væsentligt

problem, at CBAM’ens

effektivitet som værn mod lækage afhænger af robustheden og pålideligheden af de leve-

rede data af tredjelande.

Drivkraft Danmark fremhæver, at fjernelse af eksisterende lækageforanstaltninger udsæt-

ter EU-producenterne for de fulde CO

-omkostninger og reducerer muligheden for at in-

vestere i CO

-reducerende teknologier, når sådanne omkostninger ikke kan dækkes i mar-

kedet på grund af international konkurrence.

Drivkraft Danmark fremhæver tillige, at CBAM med fuld aktionering ikke tager højde for

eksport af produkter fra EU-producenterne. Det vil derfor yderligere reducere EU-pro-

ducenternes konkurrenceevne på tredjemarkeder, der er underlagt mindre restriktive, eller

ingen CO

-reduktionskrav. Dertil pointerer Drivkraft Danmark afslutningsvist, at kun en

opretholdelse af de nuværende carbon lækage foranstaltninger med en supplerende

CBAM vil sikre EU-producenter samme konkurrencevilkår som deres internationale kon-

kurrenter.

Side 16 af 17

kom (2021) 0564 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes detaljerede holdninger til

forslaget.

En række tredjelande har udtrykt bekymring omkring EU’s intention om at

etablere CBAM, herunder vedr. forslagets WTO-medholdelighed.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen øn-

sker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-

mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den

grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen er generelt konstruktiv over for forslaget og har som prioritet, at grænsetilpas-

ningsmekanismen skal have et klart klimaformål og -effekt, understøtte en fælles grøn

indsats og være i overensstemmelse med WTO-reglerne. Ligeledes skal mekanismen un-

derstøtte forslaget om

EU’s kvotehandelssystem,

fungere i praksis og ikke skabe unød-

vendige administrative byrder og usikkerhed for virksomhederne. Regeringen finder end-

videre, at der bør tages hensyn til de mindst udviklede lande.

Regeringen har noteret, at der med forslaget indføres en overgangsfase, som gør det mu-

ligt for virksomhederne at omstille sig, samtidig med at påvirkningen samt konsekven-

serne evalueres inden mekanismens anvendelsesområde udvides.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 17 af 17