kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0568 Bilag 1
Offentligt

Notat

Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en

Social Klimafond

KOM (2021) 568 final

Nyt notat

1. Resume

17. september 2021

Kommissionen har den 14. juli 2021 offentliggjort forslag til en social klimafond. Forlaget er

fremsat som del af Kommissionens lovforslagspakke vedr. udmøntning af EU’s forøgede 2030-

klimareduktionsmål (Fit-for-55).

Fonden har til formål at adressere sociale effekter, der berører udsatte husholdninger, udsatte

transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder, som følge af Kommissionens forslag til EU’s

kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger.

Hvert medlemsland vil skulle udarbejde og indsende en social klimaplan, der indeholder kon-

krete tiltag og investeringer mhp. at afbøde sociale konsekvenser sfa. Kommissionens forslag om

inklusionen af vejtransport og bygninger i kvotehandelssystemet. Fonden kan yde støtte til mid-

lertidig indkomststøtte til udsatte husholdninger og transportbrugere, samt bl.a. finansiere tiltag

og investeringer mhp. at øge bygningers energieffektivitet, udføre bygningsrenovering, dekarbonisere

opvarmning og nedkøling af bygninger samt forbedre adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og

transport.

Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau på ca. 72,2 mia. euro i løbende priser i perio-

den 2025-32, hvoraf den danske andel af støtten udgør 361 mio. euro (svarende til 0,5 pct. af

den samlede støtte) i Kommissionens forslag.

Forslaget forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark

ikke forventes at modtage direkte støtte fra den sociale klimafond et omfang, som svarer til den

danske finansiering heraf. De nærmere specifikke konsekvenser vil bl.a. afhænge af Kommissio-

nens kommende

ændringsforslag til EU’s flerårige finansielle ramme, samt forslagspakke vedr.

nye EU-indtægtskilder. Sidstnævnte forventes fremlagt i løbet af 2021.

Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan bidrage til at

indfri EU’s klimamål for 2030 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og i EU

mod klimaneutralitet i senest 2050. Regeringen finder at den grønne omstilling i EU skal være

ambitiøs og socialt retfærdig. Regeringen finder, at der skal tages højde for allerede eksisterende

fordelingsmekanismer til gavn for mindre velstående lande og regioner, samt de betydelige midler

afsat til klimainitiativer i

EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-27. Bl.a. i det lys er rege-

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 2 af 14

ringen skeptisk over for forslaget om en ny social klimafond. Regeringen finder det samtidig vig-

tigt, at fokus er på en effektiv implementering af allerede afsatte rammer

til at indfri EU’s høje

klimaambitioner.

Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslag til Europa-Parlamentet og Rå-

det om etablering af en social klimafond. Forlaget er fremsat som del af Kommis-

sionens

lovforslagspakke vedr. udmøntning af EU’s forøgede 2030-klimaredukti-

onsmål (Fit

for 55).

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 10.

september 2021.

Kommissionen angiver sammen med forslaget, at forøgelsen af EU’s 2030-kli-

mamål til 55 pct. forventes at øge prisen på fossile brændstoffer. Kommissionen

fremhæver i den forbindelse, at de estimerede ændringer i priserne som følge af

højere klimaambitioner vil påvirke de lavere indkomstgrupper mere end de øverste

indkomstgrupper. Kommissionen fremhæver endvidere, at den sociale klimafond

skal oprettes med henblik på at imødegå de sociale og fordelingsmæssige konse-

kvenser for de mest sårbare grupper som følge af udvidelse af kvotehandel til byg-

ninger og vejtransport. Det forventes, at de forventede højere energipriser som

følge heraf vil skabe opmærksomhed i en række medlemslande, samt præge for-

handlingerne om forslaget.

Det oplyses sammen med forslaget om den sociale klimafond, at Kommissionen vil

fremlægge ændringsforslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-27

med

henblik på at tilpasse til de øgede EU-udgifter. Hertil forventes Kommissionen at

fremlægge en ændringsforslag til ordningen for EU’s egne indtægter, herunder med

henblik på finansiering af den sociale klimafond.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91(d)(1), artikel 192(1) og artikel

194(1)(c) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget skal

vedtages med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Der lægges i Kommissionens forslag op til at oprette en social klimafond, der

overordnet vil have til formål at bidrage til omstilling mod klimaneutralitet ved at

adressere sociale effekter som følge af at udvide kvotehandel til vejtransport og

bygninger, som det foreslås i Kommissionens forslag til revision af

EU’s kvote-

handelssystem (KOM (2021) 551)

. Fondens specifikke målsætning er at yde støtte

til udsatte husholdninger, udsatte transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder.

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en

markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissio-

ner og forordning (EU) 2015/757 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra sø-

transport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (KOM (2021) 551).

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 3 af 14

National social klimaplan

Kommissionen lægger op til, at hvert medlemsland vil skulle udarbejde og ind-

sende en social klimaplan, sammen med en opdatering af landets national energi-

og klimaplan, som følger forordning (EU) 2018-1999

Sammen med en beskrivelse af, hvordan den sociale klimaplan opfylder fondens

overordnende formål, vil der i planen skulle opstilles konkrete tiltag og påtænkte

investeringer med henblik på at afbøde virkningen af evt. stigning i prisen på fos-

sile brændstoffer som følge af inklusionen af vejtransport og bygninger i

EU’ s

kvotehandelssystem. Den sociale klimaplan kan bl.a. indeholde nationale tiltag, der

yder midlertidig indkomststøtte til udsatte husholdninger og husholdninger, der er

udsatte transportbrugere. Herudover vil planen skulle indeholde nationale projek-

ter med henblik på at:



finansiere tiltag og investeringer for at øge bygningers energieffektivitet;

gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektivitet; udføre

bygningsrenovering; dekarbonisere opvarmning og nedkøling af bygnin-

ger, herunder integration af energiproduktion fra vedvarende energikilder.

finansiere tiltag og investeringer for at forbedre adgang til nul- og lavemis-

sionsmobilitet og transport.



Støtten fra fonden skal være additionel til støtte, der gives af andre EU-program-

mer, fonde og instrumenter. Det vil være muligt, at tiltag og investeringer modta-

ger støtte fra andre EU-programmer, fonde og instrumenter såfremt støtten ikke

dækker samme omkostninger. Herunder skal støtten fra fonden være additionel

og må ikke erstatte varige nationale udgifter.

Herudover skal et lands sociale klimaplan særligt indeholde følgende elementer:



Konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde planens tiltag

og investeringer, samt information om eksisterende og planlagte initiativer

fra andre EU-, internationale, offentlige eller private aktører.

Estimering af de sandsynlige effekter ved en forøget pris på fossile

brændsler for dels husholdninger, herunder særligt ift. forekomsten af

energifattigdom, for dels mikrovirksomheder og for dels transportbrugere,

med fokus på at danne et skøn for og identifikation af udsatte husstande,

udsatte mikrovirksomheder og udsatte transportbrugere. Denne vurdering

vil skulle foretages med et tilstrækkeligt niveau af regional opdeling under

hensyntagen til elementer som f.eks. adgang til offentlig transport, grund-

læggende services og identifikation af områder, der er mest påvirket.

Artikel 14(2) i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. de-

cember 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets di-

rektiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 525/2013.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 4 af 14



Såfremt planen indeholder midlertidig indkomststøtte, skal planen inde-

holde kriterierne for identifikation af modtagere, angivelse af tidshorisont

af tiltag, vurdering af forventet effekt på energi- og transportfattigdom,

samt på sårbarheden for husholdninger, transportbrugere og mikrovirk-

somheder.

Påtænkte mål og milepæle, samt en vejledende tidsplan for gennemførel-

sen af tiltag og investeringer, som skal gennemføres inden den 31. juli

2032.

Forventede omkostninger ved planen sammen med tilstrækkelige begrun-

delse herfor, herunder ift. omkostningseffektivitet samt planens forven-

tede indvirkning.

Påtænkte nationale bidrag til de samlede omkostninger.

Forklaring på hvordan planen sikrer, at ingen tiltag eller investeringer gør

signifikant skade på miljømæssige målsætninger

Ordninger for effektiv overvågning og gennemførelse af planen, herunder

især for de foreslåede mål og milepæle.

Et resumé af høringsprocessen og hvor muligt gennemførelse af planen,

samt hvordan interessenternes input er afspejlet i planen.

Beskrivelse af landets system til at forebygge, opdage og korrigere korrup-

tion, svindel og interessekonflikter ved anvendelse af fondens midler, samt

beskrivelse af tiltag med henblik på at undgå dobbeltfinansiering fra EU-

programmer.

Kommissionen fremhæver hertil, at planen skal være konsistent med information

og indsatser, som medlemslandet har fastsat i handlingsplanen for den europæiske

søjle for sociale rettigheder og den europæiske socialfond, landets genopretnings-

plan og landets langsigtede strategi for bygningsrenovation. Hertil skal indsatserne

komplementere landets planer for fonden for retfærdig omstilling.

Omkostningsskøn for tiltag og investeringer i den sociale klimafond

Medlemslandene vil kunne inkludere omkostninger til tiltag og investeringer inden

for fondens specifikke indsatsområder. Fonden vil ikke kunne støtte omkostnin-

ger i form af direkte indkomststøtte for husholdningerne, der allerede er omfattet

af:



Offentlig indgriben i prisniveauet for brændstoffer, der vedrører vejtrans-

port og bygninger (kapitel IVa i direktiv 2003/87/EC).

Offentlig indgriben ift. prisfastsættelse for udbud af gas i overensstem-

melse med artikel 3(3) af direktiv 2009/73/EC

Artikel 17 i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/852

af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af for-

ordning (EU) 2019/2088.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler

for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 5 af 14

I tilfælde af et land kan dokumentere i sin sociale klimaplan, at den offentlige ind-

griben ikke fuldt ud opvejer prisstigningen som følge af inklusionen af vejtrans-

port og bygninger i EU’s kvotehandelssystem,

vil direkte indkomststøtte kunne

indgå i omkostningsskønnene for planen.

Medlemslandene kan i omkostningsskønnene for den sociale klimaplan medregne

finansiel støtte til andre offentlige eller private enheder, end udsatte husholdnin-

ger, mikrovirksomheder og transportbrugere, såfremt disse enheder gennemfører

tiltag og investeringer, der i sidste ende kommer udsatte husholdninger, mikro-

virksomheder og transportbrugere til gode. Det pålægger medlemslandet at sikre

nødvendige lov- og kontraktmæssige garantier for, at den fulde gevinst videregives

til de udsatte husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere.

Vurdering af sociale klimaplaner

Kommissionen skal vurdere et lands sociale klimaplan i tæt samarbejde med

det pågældende land. Kommissionen kan anmode om yderligere informationer og

angive bemærkninger til planen. Medlemslandet skal give den efterspurgte infor-

mation og må revidere planen, hvis nødvendigt, inklusiv efter indlevering af pla-

nen. Kommission og medlemslandet kan aftale at forlænge fristen for godken-

delse, såfremt det vurderes nødvendigt og der kan opnås enighed herom.

Kommissionen skal vurdere relevansen, effektiviteten og sammenhængen af pla-

nen baseret på følgende kriterier:



at planen forventes at bidrage til at adressere de sociale indvirkninger på

samt udfordringer for udsatte husholdninger, mikrovirksomheder og

transportbrugere sfa. etableringen af kvotehandelssystemet for vejtrans-

port og bygninger. Indsatsen vil bl.a. skulle tage højde for Kommissionens

anbefalinger til medlemslandene i forhold til langsigtede mål om klimaneu-

tralitet i EU inden 2050

, samt landespecifikke udfordringer og den finan-

sielle tildeling som medlemslandet står til at modtage.



at planen ikke indeholder tiltag, der forventes at forårsage signifikant

skade på miljømæssige målsætninger.



at planen indeholder tiltag, der bidrager til den grønne omstilling, herun-

der som særligt adresserer

udfordringer forbundet med indfrielse af EU’s

klima- og energimål for 2030, samt 2030-målene under mobilitetsstrate-

gien.



at planen forventes at have en vedvarende indvirkning på udfordringerne,

der adresseres i planen.



at planen forventes at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse,

herunder i forhold til den planlagte tidsplan, samt mål og milepæle og til-

hørende indikatorer.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018

om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF,

98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv

009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

525/2013.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 6 af 14



at landets begrundelse for, at størrelsen på finansieringsbehovet forbundet

med dets plan er rimeligt og plausibelt og står mål med den forventede na-

tionale miljømæssige og sociale indvirkning.

at de forslåede ordninger i planen forventes at forebygge, opdage og korri-

gere korruption, svindel og interessekonflikter ved anvendelse af fondens

midler.

at de forslåede mål og milepæle er effektive i betragtning af fondens om-

fang, mål og støtteberettigede indsatser.

at planens tiltag og investeringer repræsenterer en sammenhængende ind-

sats.

Godkendelser af sociale klimaplaner

Det foreslås, at Kommissionen træffer afgørelse om et EU-lands sociale klimaplan

inden for seks måneder efter, at landet har afleveret planen. Afgørelsen træffes af

Kommissionen i form af en implementerende retsakt.

Såfremt Kommissionen i forbindelse med sin afgørelse godkender landets sociale

klimaplan, skal afgørelsen nævne de tiltag og investeringer, som medlemslandet

skal implementere, herunder mål og milepæle, samt størrelsen af den direkte

støtte, som landet tildeles. Derudover skal afgørelsen bl.a. fastlægge, hvordan den

direkte støtte udbetales i rater ved opfyldelsen af mål og milepæle, herunder tilhø-

rende indikatorer, landets nationale bidrag, samt redegøre for rammerne for Kom-

missionens adgang til de informationer og data, som ligger til grund for planen.

Afgørelsen om direkte støtte til et land bestemmes på baggrund af landets sociale

klimaplan og dets skøn for de samlede omkostninger forbundet med gennemfø-

relse af planen. Det sker på følgende vis:



Såfremt den sociale klimaplan godkendes, og hvis landets skønnede om-

kostninger forbundet med planen svarer til eller er større end landets no-

minelle øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet direkte støtte sva-

rende til den øvre grænse for støtte.

Såfremt den sociale klimaplan godkendes, og hvis landets skønnede om-

kostninger forbundet med planen er mindre end landets nominelle øvre

grænse for direkte støtte, tildeles landet direkte støtte svarende til de skøn-

nede omkostninger.

Såfremt den sociale klimaplan ikke godkendes, idet den ikke lever op til

kriterierne herfor, tildeles et land ingen direkte støtte.



Såfremt et lands sociale klimaplan ikke godkendes, skal Kommissionen tilveje-

bringe en begrundelse for sin afgørelse. Medlemslandet skal genindsende dets plan

efter der er taget højde for Kommissionens vurdering.

Forpligtigelse for modtagelse af finansiel støtte

Efter vedtagelse af landets sociale klimaplan skal der rettidigt indgås aftale med

medlemslandet, som udgør en juridisk forpligtigelse, der dækker over 2025-27, i

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 7 af 14

henhold til

EU’s

finansforordning

. Denne aftale kan tidligst indgås et år før påbe-

gyndelsen af auktioneringen under kvotehandelssystemet for vejtransport og byg-

ninger. Den juridiske forpligtigelse for perioden 2028-2032 indgås med forbehold

for midler tilgængelige under de årlige lofter i den gældende flerårige finansielle

ramme.

Udbetaling og suspension

Fonden har til formål at støtte medlemslandene med finansiering af tiltag og inve-

stering, som forudsat i landets sociale klimaplan. Udbetaling af støtte betinges af

opnåelse mål og milepæle for tiltagene og investeringerne i planen.

Det fremgår af forslaget, at mål og milepælene skal være i overensstemmelse med

EU’s klimamål og særligt omfatte:



Energieffektivitet

Bygningsrenovation

Nul- og lavemissionsmobilitet og -transport

Reduktion i drivhusgasemissioner

Reduktion i antal af udsatte husholdninger, herunder særligt husholdnin-

ger i energifattigdom, udsatte mikrovirksomheder og udsatte transportbru-

gere

Efter indfrielse af milepæle og målsætninger i et lands sociale klimaplan og afgø-

relsen herom kan landet på halv- eller helårlig basis anmode Kommissionen om

udbetaling af den direkte støtte. Kommissionen træffer inden for to måneder be-

slutning om, hvorvidt anmodningen imødekommes.

Såfremt en anmodning om udbetaling af direkte støtte ikke godkendes, suspende-

res udbetalingen enten helt eller delvist. Suspensionen løftes, når et land måtte nå

sine milepæle og mål.

Såfremt et lands udbetaling suspenderes og landets mål og milepæle ikke er op-

fyldt inden for seks måneder efter suspensionen, skal Kommissionen reducere

den finansielle assistance proportionalt.

Såfremt der inden for tolv måneder efter godkendelse af den juridiske aftale for

planen ikke er sket håndgribelige fremskridt i nogen af de relevante mål og mile-

pæle, skal Kommissionen ophæve relevante aftaler og frigive den relevante andel

af den finansielle assistance.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2018/1046

af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning

(EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013,

(EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse

af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 8 af 14

Landet kan inden for to måneder fra Kommissionens konklusion om suspension

eller aflysning af den finansielle assistance gøre indsigelse mod beslutningen.

Finansiel assistance

Forslaget indebærer, at der fra den sociale klimafond kan gives finansiel assistance

til medlemslandene i form af direkte støtte. Der lægges med forslaget op til, at den

finansielle assistance udgør 23,7 mia. euro i løbende priser for perioden 2025-27

og 48,5 mia. euro i løbende priser for perioden 2028-32, afhængigt af tilgængelige

midler under de årlige lofter i den gældende flerårige finansielle ramme (MFF).

Der lægges dermed med forslaget op til en samlet finansielle ramme på 72,2 mia.

euro i løbende priser for 2025-32.

Medlemslandene kan indgive forespørgsel om at flytte midler fra fonde under delt

forvaltning til den sociale klimafond. Medlemslandene kan overlade forvaltningen

af fonden til den nationale myndighed, der forvalter den europæiske socialfond

(ESF+), hvor det vurderes relevant. Medlemslandene vil kunne anvende op til 4

pct. af den samlede totale tildeling af støtte til teknisk assistance til planen.

Maksimal finansiel assistance

Kommissionen lægger op til, at alle medlemslande tildeles midler. Medlemslande-

nes finansielle assistance udregnes bl.a. ud fra befolkning i risiko for fattigdom,

udledninger fra fossil brændsel i husstande samt landenes relative velstandsniveau.

Kommissionens forslag til fordeling af midler fra den sociale klimafond fremgår af

bilag 1.

Nationale bidrag

Medlemslandene skal bidrage med mindst 50 pct. af de samlede omkostninger i

den sociale klimaplan. Medlemslandene skal bl.a. bruge provenu fra auktionering

af kvoter vedr. vejtransport og bygninger til deres nationale bidrag til planen.

Ændring af social klimaplan

Såfremt et lands sociale klimaplan, herunder relevante mål og milepæle, ikke læn-

gere er enten hel eller delvis uopnåelige for medlemslandet på grund af objektive

kriterier, herunder især som følge af den faktiske, direkte indvirkning af kvotehan-

delssystemet for vejtransport og bygninger, kan landet indsende en opdateret plan.

Såfremt Kommissionen giver en positiv vurdering af den ændrede plan, skal

Kommission inden for fire måneder efter aflevering af den ændrede plan frem-

sætte årsagerne for den positive vurdering gennem en implementerede retsakt.

Såfremt Kommissionen giver en negativ vurdering af den ændrede plan, skal an-

modningen afvises, hvilket ligeledes skal ske inden for fire måneder.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 9 af 14

Inden 15. marts 2027 skal hvert medlemsland vurdere, hvorvidt landets plan er

hensigtsmæssig i lyset af de faktiske, direkte af indvirkninger af kvotehandelssyste-

met for vejtransport og bygninger. Denne vurdering forelægges Kommissionen

som del af den toårige statusrapportering.

Beskyttelse af EU’s finansielle interesser

Forslaget skal efterleve EU’s finansforordning, som

bl.a. fastlægger de finansielle

regler for EU’s budget

og forordningen vedr. konditionalitet til beskyttelse af

EU’s budget (retsstatsmekanismen), som gælder for alle nye forpligtelser fra 1. ja-

nuar 2021

. Det indebærer bl.a., at EU’s finansielle interesser skal beskyttes mod

svindel, korruption og uregelmæssigheder.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan i den forbindelse

foretage administrative undersøgelser, herunder inspektioner på stedet (on-site), af

hvorvidt der er sket svindel, korruption eller andre former for ulovlige handlinger.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan efterforske og retsforfølge svin-

del og andre kriminelle handlinger forbundet med EU-midler. Enhver, som mod-

tager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen, OLAF, EPPO og

Den Europæiske Revisionsret (ECA) om opklaring og adgang mhp. at beskytte

EU’s finansielle interesser.

Rapportering, information og kommunikation

Medlemslandet skal halvårligt rapportere til Kommissionen om implementeringen

af planen som del af procesrapporter for landets nationale energi- og klimaplan.

Kommissionen overvåger implementeringen af fonden.

Modtagere af finansiel assistance skal tilvejebringe offentlig information om tiltag.

Kommissionen skal ligeledes kommunikere om fonden, herunder opnåede resul-

tater. Dette koordineres med de nationale myndigheder, hvor relevant.

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Kommissionen og medlemslandet skal sikre komplementaritet, synergi, samhørig-

hed og konsistens mellem fonden og andre EU-programmer og instrumenter, her-

under InvestEU, instrumentet for teknisk støtte,

genopretningsfaciliteten og EU’s

fonde under delt forvaltning.

Kommissionen skal overvåge gennemførelse og fremskridt med at opnå formå-

lene med fonden. Det skal i den forbindelse sikres, at data til at overvåge gennem-

førelsen af tiltag og resultater indsamles effektivt og rettidigt.

Kommissionen skal inden 1. juli 2028 fremlægge en evalueringsrapport til Rådet

og Europa-Parlamentet om implementeringen af fonden og fondens virke.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel

ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1)

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 10 af 14

Evalueringsrapporten skal indeholde en vurdering af opfyldelsen af fondens for-

mål, brugen af fondens ressourcer og opnåelse af EU-merværdi. Evalueringsrap-

porten skal ligeledes vurdere den fortsatte relevans af fondens formål og tiltag i ly-

set af indvirkningen på drivhusgasemissioner fra dels kvotehandelssystemet for

bygninger og vejtransport og dels national indsats i relation til indfrielse af med-

lemslandenes bindende årlige reduktioner i drivhusgasemissioner. Hertil skal der

foretages en vurdering af den fortsatte relevans af fondens finansielle ramme i for-

hold til mulig udvikling vedrørende auktionering af kvoter under kvotehandelssy-

stemet for bygninger og vejtransport. Hvor relevant, skal Kommissionen frem-

lægge ændringsforslag til fonden.

Kommissionen skal inden 31. december 2033 fremlægge en uafhængig ex post

evalueringsrapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den

sociale klimafond. Rapporten skal indeholde en samlet vurdering af fonden og

skal inkludere information om dens indvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet en so-

cial klimafond

som et udgiftsprogram under EU’s budget alene kan behandles på

EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der eksisterer ikke gældende dansk ret for så vidt angår den sociale klimafond.

Forslaget vurderes umiddelbart at kunne medføre lovgivningsmæssige konsekven-

ser med henblik på at sikre grundlag for forvaltningen af fonden.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet

Danmark ikke ventes at modtage direkte støtte fra den sociale klimafond i et om-

fang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som Danmark skal bidrage

med til fonden. De nærmere specifikke konsekvenser vil bl.a. afhænge af Kom-

missionens ændringsforslag til EU’s flerårige finansielle ramme samt forslagspakke

vedrørende EU’s egne indtægter.

Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau på ca. 72,2 mia. euro i lø-

bende priser for perioden 2025-32. Såfremt der tages udgangspunkt i den danske

finansieringsandel til EU’s budget på ca. 2 pct.,

skønnes udgifterne til fonden at

blive i størrelsesorden 10,8 mia. kroner over 2025-32. Et endelig skøn af de stats-

finansielle udgifter som følge af forslaget afventer offentliggørelse af forslagene

vedr. finansiering af fonden.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 11 af 14

Forslaget vurderes at kunne have administrative konsekvenser herunder i relation

til udarbejdelse af den nationale klimaplan. Omfang heraf vil være afhængigt af

udformningen af det endelige regelsæt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes umiddelbart at kunne medføre positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Det danske erhvervsliv har en styrkeposition inden for udvikling af

klima- og energiteknologier, og flere midler til udbygning af EE, VE og grønne

transportteknologier kan medføre øget efterspørgsel på og eksport af disse tekno-

logier.

Andre konsekvenser

Forslaget kan muligvis få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bi-

drage til opfyldelsen af

Parisaftalens målsætninger og FN’s verdensmål,

ved an-

vendelse af midlerne til f.eks. energirenoveringer, udbredelse af lav- og nulemissi-

onstransportmuligheder mv.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder dets konse-

kvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsynings-

politik.

CARE Danmark bemærker generelt, at man ikke er overbevist om, at inklusion af

varme-

og transportsektoren i EU’s kvotehandelssystem er den mest effektive

måde at nedbringe klimabelastningen fra disse sektorer.

CARE Danmark opfordrer til, at såfremt varme og transportsektoren inkluderes,

bør en del af provenuet anvendes til at sikre, at de rige lande lever op til deres for-

pligtelser til at støtte klimaindsatsen i ulande. CARE Danmark bemærker endvi-

dere, at forslaget alene disponerer over ¼ af det forventede provenu, hvortil der

opfordres til, at det resterende provenu kanaliseres til støtte af klimaindsatser i

ulande,

specielt klimatilpasning og ’loss and damage’.

CARE Danmark støtter, at der findes måder at sørge for, at de fattigste dele af be-

folkningen i EU kompenseres for klimaregulering. Der peges på, at klimaregule-

ring skal ikke forøge sociale forskelle, men hellere mindske dem, og at det er vel-

dokumenteret, at det er den rigeste del af befolkningen, der står for den største

belastning af klimaet.

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD) finder det principielt

positivt, at Kommissionen har fokus på de negative konsekvenser, som øgede

brændstofpriser kan føre til, om end forslaget overser et helt grundlæggende ele-

ment, idet den tunge vejgodstransport allerede er underlagt en lang række indi-

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 12 af 14

rekte og direkte klimaafgifter for udledning af drivhusgasser, og senest er det ble-

vet vedtaget at omlægge de nuværende kørselsafgifter for lastbiler i 2025, så afgif-

terne i videre udstrækning tager høje for de negative omkostninger forbundet med

transportarbejdet, herunder også udledningen af drivhusgasser. Den potentielle

udvidelse af EU’s kvotehandelssystem

vil i den sammenhæng bidrage til at øge af-

giftstrykket i en i forvejen presset transportbranche, og derved have en markant

indflydelse på virksomhedernes omkostningsniveau. En markant stigning i afgif-

terne risikerer at skabe fundamentale forstyrrelser i dette marked, hvilket kan

medføre genelle prisstigninger på vare- og tjenesteydelser. Det vil uundgåeligt

ramme socialt skævt og derved risikere at underminere hele den folkelige opbak-

ning til den grønne omstilling.

ITD fremhæver, at når en sektor som vejtransportsektoren bliver underlagt klima-

afgifter, bør det gøres ud fra princippet om, at provenuet for afgifterne øremærkes

og føres tilbage til sektoren krone-for-krone. Derfor bør erhvervet i videst muligt

omfang understøttes ved, at provenuet fra afgifter bliver ført tilbage til sektoren

og brugt til at fremme den grønne omstilling primært i form af støtteordninger til

investeringer i klimavenlige lastbiler, men også sikre udrulningen af den nødven-

dige tanknings- og ladeinfrastruktur, både offentligt tilgængelige og på virksomhe-

dernes egne matrikler.

ITD ønsker, at den grønne omstilling skal ske så hurtigt som det overhovedet er

muligt inden for rammerne af de regler og løsninger, som der findes, og anbefaler,

at klimaafgifter også anvendes til klimaløsninger ved at øremærke provenuet til in-

vesteringer i grønne løsninger. ITD fremhæver bekymring om, at Kommissionen

med oprettelsen af klimafonden primært har for øje at omfordele indtægterne

frem for at styrke klimaindsatsen, særligt i den tunge vejgodstransportsektor.

ITD anerkender udfordringen med en social retfærdig klimaindsats, men støtte

hertil er betinget af, at den tunge vejgodstransport i videre omfang end tilfældet er

med klimapakken understøttes til at foretage de nødvendige grønne investeringer,

så branchen kan bidrage mest muligt til klimaindsatsen frem mod 2030 og 2050.

ITD foreslår, at der som minimum indføres to separate fonde for hhv. boligområ-

det og transportområdet mhp. at tydeliggøre hvor pengene kommer fra, hvilket vil

skulle ledsages af en øremærkning af midlerne fra den tunge vejgodstransport til

investeringer i eksempelvis grønne lastbiler.

Dansk Industri (DI) fremhæver generelt behov for, at den nærmere indretning af

fonden klarlægges yderligere, at det ville være at foretrække, at anvendelsen, lige-

som tilfældet er i kravene om medlemslandenes anvendelse af provuerne fra kvo-

tesalg, målrettes egentlige klimatiltag, idet det bør kunne lade sig gøre at sikre en

klimakomponent i udmøntning af den sociale fond.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 13 af 14

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen øn-

sker en ambitiøs og omkostningseffektiv

klimaindsats i EU, der kan indfri EU’s

klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt

drive den grønne omstilling både i Danmark og i hele EU mod klimaneutralitet

senest i 2050.

Den grønne omstilling i EU skal både være ambitiøs og socialt retfærdig. Den nu-

værende klimaregulering er opbygget omkring, at de bredeste skuldre bærer det

tungeste læs - både i form af højere nationale reduktionsmål til de mest velstående

lande, samt at en stor del af provenuet fra kvotehandelssystemet omfordeles til

mindre velstående lande.

Derudover er der for nylig

indgået en aftale om EU’s flerårige finansielle ramme

for 2021-27 og genopretningsinstrument, hvor det bl.a. indgår, at

mindst

30 pct. af

EU’s udgifter skal målrettes klimainitiativer,

herunder med det formål at bidrage

til EU’s 2030-mål

og målet om klimaneutralitet i 2050.

Regeringen finder, at der skal tages højde for allerede eksisterende fordelingsme-

kanismer til gavn for mindre velstående lande bl.a. via kvotehandelssystemet, samt

de betydelige midler afsat til klimainitiativer i EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-27.

Regeringen finder det endvidere meget uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter, der

foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme.

Bl.a. i det lys er regeringen skeptisk over for forslaget om en ny social klimafond.

Regeringen finder det vigtigt, at fokus er på en effektiv implementering af afsatte

midler til at indfri EU’s høje klimaambitioner.

Regeringen afventer

Kommissionens ændringsforslag til ordningen for EU’s egne

indtægter, samt Kommissionens ændringsforslag til EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-27, om end regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt at gen-

åbne MFF-aftalen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

kom (2021) 0568 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en Social Klimafond

Side 14 af 14

Bilag 1: Fordeling af direkte støtte til EU-lande fra den sociale klimafond

Tabel 1

Kommissionens forslag til fordeling af direkte støtte under den sociale klimafond

Mio. euro (løbende priser)

Andel af samlet

konvolut (pct.)

Tildeling af direkte

støtte 2025-27

Tildeling af direkte

støtte 2028-32

Samlet direkte

støtte 2025-32

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

EU27

2,6

3,9

2,4

0,5

8,2

0,3

1,0

5,5

10,5

11,2

1,9

10,8

0,2

0,7

1,0

0,1

4,3

0,0

1,1

0,9

17,6

1,9

9,3

0,6

2,4

0,5

0,6

100

606

912

570

119

1.940

242

1.309

2.495

2.655

461

2.563

169

242

1.027

263

211

4.173

446

2.194

131

558

127

146

23.700

1.239

1.866

1.166

243

3.971

139

495

2.678

5.105

5.433

943

5.244

346

496

2.102

538

432

8.541

913

4.489

267

1.143

260

299

48.500

1.845

2.778

1.736

361

5.911

207

737

3.987

7.600

8.088

1.404

7.807

146

515

738

3.130

801

644

12.714

1.359

6.683

398

1.701

387

445

72.200

Anm.: -

Kilde: KOM (2021) 568