sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Europaudvalget 2020-21
SEK (2021) 0250 Bilag 1
Offentligt

Notat

Grund- og nærhedsnotat

vedr. EU’s budget for 2022

SEC(2021) 250.

1. Resume

30. juni 2021

Kommissionen har d. 8. juni fremlagt forslag til EU's budget for 2022. Kommissionens forslag

indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger på 167,8 mia. euro. Det foreslåede forpligtelsesni-

veau svarer ifølge Kommissionen til 1,12 pct. af BNI. I forhold til 2021-budgettet (inkl. æn-

dringsbudget 1-3) er der tale om et fald i forpligtelsesbevillingerne på ca. 0,6 pct. svarende til ca.

1,0 mia. euro.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 169,4 mia. euro. Det foreslåede beta-

lingsniveau svarer ifølge Kommissionen til 1,14 pct. af BNI. I forhold til 2021-budgettet (inkl.

ændringsbudget 1-3) er der tale om et fald i betalingsbevillingerne på ca. 0,7 pct. svarende til ca.

1,2 mia. euro.

Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter imødekommes i et

endeligt kompromis. Dvs., at en endelig budgetaftale i videst mulige omfang bør imødekomme

Danmark

–

og andre budgetansvarlige lande

–

på de væsentligste spørgsmål om især niveau for

margen, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet udgiftsniveau, modernisering og klimaindsatsen.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 8. juni 2021 forslag til EU's budget for 2022, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-

tet).

Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2022 er fremlagt med udgangspunkt i

rammerne for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF’en). Kommis-

sionen forventes efter fast praksis i efteråret 2021 at præsentere et ændringsbrev til

forslag til 2022-budgettet.

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2021. Hvis der er

uenighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet indledes en 21 dage lang forligs-

procedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en aftale om

det endelige EU-budget på ECOFIN-budget til efteråret.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2022-budget er opsummeret i tabel 1.

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 2 af 13

Tabel 1

Kommissionens forslag til

EU’s budget for 2022

Mia. euro, lø-

bende priser

2021-budget

Forplig-

telser

1. Det indre

marked, innova-

tion og det digi-

tale område

2. Samhørighed,

resiliens og vær-

dier

3. Naturressour-

cer og miljø

4. Migration og

grænseforvalt-

ning

5. Sikkerhed og

forsvar

6. Naboområder

og verden

7. Europæisk of-

fentlig forvaltning

I alt budgetkate-

gori 1-7

Heraf fleksibilitetsin-

strumentet

2022 budgetforslag

Forskel

Forplig-

telser

0,8

Betalinger

Forskel i pct.

Forplig-

telser

4,0%

Betalinger

Forplig-

telser

21,6

Betalinger

20,8

17,2

21,7

4,5

26,4%

53,1

58,6

2,3

1,7

16,1

10,4

66,4

56,8

2,7

0,7

10,8

10,4

56,1

3,1

1,8

16,7

10,8

62,2

56,5

3,1

1,2

12,4

10,8

3,0

-2,5

0,8

0,1

0,6

0,4

-4,1

-0,3

0,4

0,6

1,6

0,4

5,7%

-4,2%

37,1%

4,4%

3,7%

3,9%

-6,2%

-0,5%

16,2%

84,6%

14,8%

3,8%

163,0

0,3

165,0

0,8

166,3

168,1

0,2

3,3

3,1

2,0%

1,9%

Andre særlige in-

strumenter

I alt

Margen

5,8

168,8

0,8

5,6

170,6

2,0

1,5

167,8

1,2

1,3

169,4

1,4

-4,3

-1,0

-4,3

-1,2

-74,0%

-0,6%

-76,3%

-0,7%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde: Kommissionens forslag

til EU’s budget for 2022

Af det foreslåede betalingsniveau på 169,4 mia. euro kan ca. 123,1 mia. euro (sva-

rende til ca. 73 pct.) ifølge Kommissionen henføres til betalinger relateret til uind-

friede forpligtelser fra foregående MFF 2014-2020 samt direkte støtte under land-

brugspolitikken. Omkring 29,7 mia. euro (svarende til ca. 18 pct.) kan ifølge Kom-

missionen henføres til betalinger for forpligtelser under den nuværende MFF,

mens det resterende beløb kan henføres til administration, decentrale agenturer,

særlige instrumenter mv.

Det samlede fald i forpligtelser og betalinger fra 2021 til 2022 kan i særdeleshed

henføres til Kommissionens forslag om at mobilisere 4,2 mia. euro (2021-priser)

af Brexit-reserven i 2021. Såfremt der ses bort fra Brexit-reserven står forpligtel-

ses- og betalingsniveauet til at stige fra 2021 til 2022.

Låneprovenuet fra genopretningsinstrumentet (NextGenerationEU) opføres på

budgettet som formålsbestemte indtægter, hvorfor udgifterne ikke medregnes un-

der EU-budgettets udgiftslofter og ikke er genstand for forhandling ifm. vedtagel-

sen af EU’s budget for 2022.

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 3 af 13

3.1 Uddybning af de enkelte budgetkategorier

3.1.1 Budgetkategori 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Budgetkategori 1 er de såkaldt vækstskabende initiativer, herunder bl.a. forskning,

infrastrukturinvesteringer og digitalisering. Over halvdelen af udgifterne under ka-

tegori 1 går til forskningsprogrammet Horisont Europa.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1 indebærer samlede forpligtelser for

21.644 mio. euro svarende til en stigning på ca. 828 mio. euro eller 4,0 pct. ift. 2021-

budgettet. Det efterlader en margen op til forpligtigelsesloftet for kategori 1 på

233,9 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 21.729 mio. euro svarende til en stigning på

4.537 mio. euro eller 26,4 pct. ift. 2021,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Budgetkategori 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Mio. euro, lø-

bende priser

2021-budget

Forplig-

telser

Betalinger

9.835

254

2022 budgetforslag

Forplig-

telser

12.179

271

Betalinger

12.559

315

Forskel

Forplig-

telser

673

Betalinger

2.724

Forskel i pct.

Forplig-

telser

5,8%

1,9%

Betalinger

27,7%

23,9%

Horisont Europa

Det Europæiske

Atomenergifælles-

skab Euratom

International ter-

monuklear for-

søgsreaktor ITER

InvestEU

Store infrastruktur

projekter CEF

Digitalt Europa

Indre marked pro-

gram

Bekæmpelse af

svig

Samarbejde på

beskatningsområ-

det (FISCALIS)

Toldprogram

(CUSTOMS)

Det Europæiske

Rumprogram

Agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

11.507

266

864

654

2.848

1.130

575

127

1.997

345

444

20.817

102

614

1.081

2.107

159

547

1.652

345

456

17.192

710

1.197

2.843

1.248

584

130

2.008

379

21.644

234

668

1.032

2.734

1.115

580

115

2.088

379

21.729

-154

543

-4

118

-410

828

-49

627

956

437

-378

4.537

-17,8%

83,1%

-0,2%

10,5%

1,5%

1,3%

2,0%

2,8%

0,5%

9,7%

-92,4%

4,0%

8,8%

-4,5%

29,8%

602,8%

6,0%

30,9%

9,3%

32,9%

26,4%

9,7%

-82,9%

26,4%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2022

For forskningsprogrammet Horisont Europa foreslår Kommissionen, at der afsæt-

tes 77 mio. euro i forpligtelsesbevillinger ud over det afsatte i budgetforslaget. Mid-

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 4 af 13

lerne svarer til tidligere indgåede forpligtelser, der som følge af manglende imple-

mentering under Horisont Europa i tidligere år, er annulleret. En sådan såkaldt gen-

anvendelse af annullerede forpligtelser under Horisont følger af MFF-aftalen for

2021-2027 mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvor der var enighed om at gen-

anvende forpligtelser for i alt 0,5 mia. euro (2018-priser) over hele MFF-perioden.

3.1.2 Budgetkategori 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Kategori 2 indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond Plus

–

også kaldet

EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke

økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i

EU. I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig

del af de offentlige investeringer.

Under samhørighedspolitikken ligger også en række programmer relateret til gen-

opretningen efter COVID-19: Instrument for teknisk støtte under genopretnings-

faciliteten (RRF), der gør det muligt for Kommissionen at støtte medlemsstaternes

myndigheder i deres bestræbelser på at udforme reformer, sundhedsprogrammet

EU4Health samt EU’s civilbeskyttelsesmekanisme RescEU.

Dertil kommer finan-

sieringsomkostningerne ved genopretningsinstrumentet, hvortil Kommissionen

forventer at rentebetalingerne igangsættes i løbet af 2022.

Forslaget indeholder 56.099 mio. euro i forpligtelser og 62.219 mia. euro i betalin-

ger. Det svarer til en stigning i forpligtelser på 3,0 mia. euro (5,7 pct.) og et fald i

betalinger på 4,1 mia. euro (6,2 pct.) ift. 2021,

jf. tabel 3.

Der efterlades en margen

på 101 mio. euro til forpligtelsesloftet.

Tabel 3

Budgetkategori 2 - Samhørighed, resiliens og værdier

Mio. euro, løbende

priser

2021 budget

2022 budgetforslag

Forskel

Forskel i pct.

Forplig-

telser

Den Europæiske

Fond for Regional-

udvikling (ERDF)

Samhørighedsfon-

den

Den Europæiske

Socialfond Plus

(ESF+)

Genopretningsfacili-

teten (RRF) og In-

strument for teknisk

støtte (TSI)

Finansieringsom-

kostninger til EU’s

genopretningsinstru-

ment (EURI)

EU’s civilbeskyttel-

sesmekanisme

(RescEU)

EU4Health

29.240

6.138

12.812

Betalinger

33.871

11.845

16.147

Forplig-

telser

30.174

6.359

13.174

Betalinger

29.598

13.014

13.736

Forplig-

telser

934

221

361

Betalinger

-4.274

1.169

-2.411

Forplig-

telser

3,2%

3,6%

2,8%

Betalinger

-12,6%

9,9%

-14,9%

116

109

119

112

2,0%

2,6%

390

350

884,3%

328

194

128

789

181

353

461

-13

353

5,6%

140,8%

-6,5%

176,3%

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 5 af 13

Nødhjælpsinstru-

ment (ESI)

Erasmus+

Solidaritetskorps

Kreativt Europa

Andet

Agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

156

2.663

136

306

279

538

236

53.078

-292

238

2.408

127

237

254

528

237

66.362

3.367

138

401

392

501

201

56.099

101

3.274

116

400

333

478

227

62.219

-156

704

113

-37

-35

3.021

-230

866

-11

164

-50

-10

-4.142

-100,0

26,4%

2,0%

30,9%

40,4%

-6,9%

-14,7%

5,7%

-96,6%

36,0%

-8,4%

69,2%

31,1%

-9,5%

-4,2%

-6,2%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2022

Den samlede stigning i forpligtelser skyldes primært en øget bevilling til struktur-

fondene, Erasmus+ samt EU4Health. Herudover øges finansieringsomkostnin-

gerne til EU’s genopretningsinstrument

ift. 2021. Betalingsniveauet overstiger for-

pligtelsesniveauet i budgetforslaget, hvilket kan henføres til betalinger for forplig-

telser indgået før 2022.

3.1.3 Budgetkategori 3

–

Naturressourcer og miljø

Budgetkategori 3 vedrører den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden, miljøpro-

grammet LIFE og mekanismen for en retfærdig omstilling (JTM). JTM har til hen-

sigt at yde støtte til regioner mest påvirket af den grønne omstilling. Landbrugspo-

litikken understøttes af de to søjler i landbrugsbudgettet; søjle 1, der indeholder den

direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne samt søjle 2, der indeholder udgif-

ter til EU’s landdistriktspolitik.

Forslaget indeholder 56.097 mio. euro i forpligtelser, svarende til et fald på ca. 2,4

mia. euro (-4,2 pct.) og 56.508 mio. euro i betalinger, svarende til et fald på ca. 0,3

mia. euro (-0,5 pct.) ift. 2021-budgettet,

jf. tabel 4.

Der efterlades en margen på 422

mio. euro til forpligtelsesloftet.

Tabel 4

Budgetkategori 3

–

Naturresourcer og miljø

Mio. euro, løbende

priser

2021-budget

Forplig-

telser

Direkte landbrugs-

støtte

Landdistriktsstøtte

Fiskeri-programmer

(Hav- og fiskerifon-

den, partnerskabs-

aftale om fiskeri og

regional fiskeriorga-

nisation)

40.368

Betalinger

40.354

2022 budgetforslag

Forplig-

telser

40.299

Betalinger

40.323

Forskel

Forplig-

telser

-69

Betalinger

-31

Forskel i pct.

Forplig-

telser

-0,2%

Betalinger

-0,1%

15.345

15.022

12.728

14.680

-2.617

-342

-17,1%

-2,3%

909

974

1.120

877

211

-97

23,3%

-9,9%

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 6 af 13

EU’s støtteprogram

til miljø- og klima-

projekter LIFE

Fonden for Retfær-

dig Omstilling (JTF)

Pilotprojekter mv.

Agenturer

I alt

Margen

739

1.137

58.571

372

56.806

708

1.160

56.097

422

529

56.508

-31

-4

-2.473

157

-1

-298

-4,1%

2,0%

-100,0%

19,1%

-4,2%

42,3%

2.997,0%

-3,3%

19,1%

-0,5%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2022

Ca. 70 pct. af betalingerne (40,4 mia. euro) vedrører landbrugsstøtten i søjle 1 (mar-

kedsudgifterne og direkte støtte), mens landdistriktsstøtte (søjle 2) med ca. 26 pct.

af de samlede betalinger udgør den anden større udgiftspost. Faldet i landdistrikts-

støtten er den primære årsag til det lavere forpligtelsesniveau.

Forhandlingerne om en reform af EU’s fælles landbrugspolitik er fortsat undervejs.

Kommissionen oplyser, at der for 2022 vil gælde en transitionsordning, hvor reg-

lerne fra 2014-2020 forlænges.

Landbrugsstøttens søjle 1 består primært af direkte betalinger og markedsstøtte. For

så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren foreslår Kommissionen at afsætte

2.661 mio. euro, hvilket er en opjustering på 43 mio. euro ift. 2021-budgettet. For

så vidt angår

den direkte støtte

falder denne ca. 55 mio. euro (ca. 0,1 pct.) ift. 2021.

Herudover foreslår Kommissionen at afsætte 497 mio. euro gennem en mekanisme

for finansiel disciplin til en reserve til eventuelle kriser i landbrugssektoren.

3.1.4 Budgetkategori 4

–

Migration og grænseforvaltning

Budgetkategori 4 indeholder udgifter vedrørende grænsekontrol, migration og asyl-

politik,

herunder kontrollen med EU’s ydre grænser.

Forslaget indebærer samlede forpligtelser for 3.124 mio. euro, svarende til en stig-

ning på 845 mio. euro (37,1 pct.) ift. 2021-budgettet samt samlede betalinger for

3.121 mio. euro, svarende til en stigning på 435 mio. euro (16,2 pct.) ift. 2021,

jf.

tabel 5.

Der efterlades en margen på 67 mio. euro til forpligtelsesloftet.

Tabel 5

Budgetkategori 4

–

Migration og grænseforvaltning

Mio. euro, lø-

bende priser

2021-budget

Forplig-

telser

Betalinger

1.301

2022 budgetforslag

Forplig-

telser

1.100

Betalinger

1.277

Forskel

Forplig-

telser

226

Betalinger

-25

Forskel i pct.

Forplig-

telser

25,9%

Betalinger

-1,9%

Asyl- og Migrati-

onsfond

Det Europæiske

Asylstøttekontor

EASO

873

138

153

11,2%

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 7 af 13

Instrumentet for

grænseforvaltning

og visa

Instrument for fi-

nansiel støtte til

toldkontroludstyr

Frontex

IT-agenturet Eu-

LISA

I alt

Margen

398

488

646

491

248

62,3%

0,6%

136

138

136

103

2,0%

313,3%

506

228

2.279

188

506

220

2.686

758

329

3.124

758

306

3.121

252

101

845

252

435

49,8%

44,2%

37,1%

49,8%

39,1%

16,2%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget

Den samlede stigning i forpligtelser kan særligt henføres til stigninger til Asyl- og

Migrationsfonden, Instrument for grænseforvaltning og visa samt EU’s grænsekon-

trolsagentur Frontex. Stigning i betalingsniveauet kan primært henføres til et løft af

betalingerne til Frontex.

3.1.5 Budgetkategori 5

–

Sikkerhed og forsvar

Budgetkategori 5 indeholder udgifter vedrørende sikkerhed og forsvar.

Forslaget indebærer samlede forpligtelser for 1.785 mio. euro, svarende til en stig-

ning på 76 mio. euro (4,4 pct.) ift. 2021-budgettet og samlede betalinger for 1.238

mio. euro, svarende til en stigning på 567 mio. euro (84,6 pct.),

jf. tabel 6.

Der efter-

lades en margen på 83 mio. euro op til forpligtelsesloftet.

Tabel 6

Budgetkategori 5

–

Sikkerhed og forsvar

Mio. euro, løbende

priser

2021-budget

Forplig-

telser

2022 budgetforslag

Forplig-

telser

227

Forskel

Forplig-

telser

Forskel i pct.

Forplig-

telser

29,3%

Betalinger

Fonden for Intern

Sikkerhed

Nuklear sikkerhed

Den Europæiske

Forsvarsfond

Militær mobilitet

Agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

176

181

241

33,3%

142

128

143

105

-23

0,8%

-17,9%

946

122

946

556

434

0,0%

471,1%

227

198

1.709

198

671

232

216

1.785

216

1.238

-4

567

2,1%

9,3%

2,3%

4,4%

489,2%

9,3%

-15,8%

84,6%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 8 af 13

Stigningen i betalinger kan primært henføres til Den Europæiske Forsvarsfond.

3.1.6 Budgetkategori 6

–

Naboområder og verden

Budgetkategori 6 dækker tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder udviklings-

hjælp og humanitær nødhjælp.

Forslaget indebærer samlede forpligtelser for 16.698 mio. euro, svarende til en stig-

ning på 601 mio. euro (3,7 pct.) og samlede betalinger for 12.407 mio. euro, sva-

rende til en stigning på 1.596 mio. euro (14,8 pct.) ift. 2021,

jf. tabel 7.

Der efterlades

en margen under forpligtelsesloftet for budgetkategori 6 på ca. 104 mio. euro.

Tabel 7

Budgetkategori 6

–

Naboområder og verden

Mio. euro, lø-

bende priser

2021-budget

Forpligti-

gelser

2022 budgetforslag

Forpligti-

gelser

Forskel

Forpligti-

gelser

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

Betalinger

Instrument for

naboskab, ud-

viklingssamar-

bejde og inter-

nationalt sam-

arbejde

(NDICI)

Europæisk in-

strument for

nuklear sikker-

hed

Oversøiske

lande og terri-

torier (herun-

der Grønland)

Humanitær bi-

stand

Fælles uden-

rigs- og sik-

kerhedspolitik

Instrument for

før-tiltrædel-

sesbistand

Pilotprojekter

mv.

I alt

Margen

12.071

6.514

12.527

7.859

456

1.344

3,8%

20,6%

2,6%

0,4%

2,9%

56,9%

1.503

1.900

1.595

1.616

-285

6,1%

-15,0%

352

329

362

334

2,8%

1,5%

1.901

1.882

1.941

2.372

489

2,1%

26,0%

165

16.097

150

120

10.881

167

16.698

104

142

12.407

601

1.596

1,0%

3,7%

18,9%

14,8%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget

De største poster i budgetkategori 6 udgøres af instrument for naboskab, udvik-

lingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), humanitær bistand og før-

tiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse tre programmer udgør tilsammen ca. 95 pct. af

både forpligtelserne og betalingerne.

3.1.7 Budgetkategori 7

–

Administration

Budgetkategori 7 dækker over de administrative udgifter til alle EU-institutionerne,

pensioner og Europaskolerne.

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 9 af 13

Forslaget indebærer et niveau for forpligtigelser på 10.845 mio. euro til administra-

tive udgifter, hvilket er en stigning på 403 mio. euro (3,9 pct.) ift. 2021. Det bemær-

kes, at budgetkategori 7 er karakteriseret ved, at forpligtelserne i høj grad svarer til

betalingerne, idet langt størsteparten af udgifterne er ét-årige. Kommissionen opgør

kun forpligtelsesniveauet for budgetkategori 7 på programniveau i budgetforslaget.

Den samlede margen til forpligtelsesloftet er på 213 mio. euro,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Budgetkategori 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Mio. euro, løbende

priser

Pensioner og euro-

pæiske skoler

Heraf pensioner

Heraf europæiske skoler

2021-budget

2022 budgetforslag

Forskel

Forskel i pct.

2.413

2.215

198

2.557

2.350

208

145

135

6,0%

6,1%

5,1%

EU-institutionernes

administrative udgif-

ter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamen-

tet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske

og Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

8.030

3.724

2.063

594

444

154

145

107

8.288

3.868

2.112

615

464

161

151

108

258

144

3,2%

3,9%

2,4%

3,5%

4,5%

4,8%

4,0%

1,5%

-1,8%

768

10.443

192

776

10.845

213

403

3,8%

1,1%

3,9%

I alt

Margen

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger samlet med 258 mio. euro (3,2

pct.). Fsva. stigningen for Europa-Parlamentet kan denne primært henføres til an-

modning om 142 nye stillinger samt 180 nye eksterne ansatte. Dvs. i alt 322 nye

stillinger. Det må forventes, at godkendelse af stillingerne vil være en prioritet for

Parlamentet i forhandlingerne med Rådet.

3.1.7 Særlige instrumenter

En række særlige instrumenter er placeret uden for loftet i den flerårige finansielle

ramme. De særlige instrumenter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt behov.

Kommissionens budgetforslag for særlige instrumenter indebærer samlede forplig-

telser for 1.500 mio. euro, svarende til et fald på 4,2 mia. euro (-74 pct.). Forslaget

indeholder betalinger for 1.324 mio. euro, svarende til et fald på 4,3 mia. euro (-76,3

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 10 af 13

pct.) ift. 2021,

jf. tabel 9.

Faldet i forpligtelser og betalinger ift. 2021 kan særligt hen-

føres til Brexit-reserven.

Tabel 9

Særlige instrumenter

Mio. euro, løbende pri-

ser

2021-budget

Forplig-

telser

Betalinger

2022 budgetforslag

Forplig-

telser

Betalinger

Forskel

Forplig-

tigelser

Betalinger

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

-1,7%

Betalinger

Solidaritets- og Nød-

hjælpsreserven

1.321

Globaliseringsfonden

Brexit-reserven

I alt

197

4.245

5.764

1.321

4.245

5.586

1.299

201

1.500

1.299

1.324

-23

-4.245

-4.263

-23

-4.245

-4.262

-1,7%

2,0%

-100,0%

-74,0%

25,0%

-100,0%

-76,3%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2021 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget

Solidaritets- og Nødhjælpsreserven har til formål at yde humanitær nødhjælp til EU

og tredjelande som følge af begivenheder, herunder naturkatastrofer, sundhedskri-

ser og migrationsstrømme, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggelse. Kom-

missionen foreslår, at hele forpligtigelsesloftet udnyttes i 2022.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbejde

og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet i tilfælde af større omstruk-

tureringer, herunder ændrede handelsmønstre, overgangen til en lav-emissionsøko-

nomi eller som følge af digitalisering og automatisering. Kommissionen foreslår, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2022.

Brexit-reserven har til formål at imødegå de negative sociale og økonomiske kon-

sekvenser af Brexit i medlemslandene. Kommissions lagde i sit forslag til Brexit-

reserven

af 25. december 2020 op til, at den samlede konvolut i MFF’en for 2021-

2027 på 5 mia. euro i alt (2018-priser) blev mobiliseret med hhv. 4 mia. euro i 2021

og 1 mia. euro i 2024. Som konsekvens heraf er der ikke i Kommissionens budget-

forslag afsat forpligtelser og betalinger til reserven i 2022. Såfremt der vedtages en

anden betalingsprofil i aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet, vil Kommis-

sionen opdatere budgetforslaget for at afspejle dette.

Fleksibilitetsinstrumentet

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere uforudsete udgifter op til i

alt 990 mio. euro i 2022, der ikke kan finansernes inden for ét eller flere lofter for

udgiftsområder. Kommissionen foreslår at anvende instrumentet for 228 mio. euro

i betalingsbevillinger i 2022 som konsekvens af tidligere mobilisering af instrumen-

tet i årene 2018-2021. Der lægges ikke i Kommissionens forslag op til, at fleksibili-

tetsinstrumentet anvendes til nye forpligtelser i 2022, idet instrumentet dog kan

mobiliseres i løbet af året ved et ændringsbudget.

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 11 af 13

Fælles margeninstrument

Fælles margeninstrumentet er et sidste-udvejsinstrument til at håndtere uforudsete

situationer, der kan anvendes til forpligtelser og betalinger ud over lofterne i de

specifikke budgetkategorier i et givet år ved at anvende ubrugt margen fra tidligere

år. Det samlede niveau kan ikke overstige

0,04 pct. af EU’s samlede BNI i forplig-

telser og 0,03 pct. i betalinger, svarende til hhv. ca. 6,0 mia. euro i forpligtigelser og

4,5 mia. euro i betalinger i 2022. Der lægges ikke i Kommissionens forslag op til, at

instrumentet finder anvendelse i 2022.

3.2 Storbritanniens finansiering

Det følger af artikel 140 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, at

Storbritannien holdes ansvarlig for sin andel af de budgetmæssige forpligtelser til

EU’s

budget, der er udestående til og med 31. december 2020. Kommissionen an-

slår, at Storbritannien skal finansiere ca. 10,7 mia. euro (12,4 pct.) af betalingsbe-

villingerne i 2022 for forpligtelser indgået før Storbritanniens udtræden af EU ved

udgangen af 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes at fastlægge sin holdning

til EU’s budget for 2022

i ef-

teråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles

på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2022, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2022, der vil blive opført på finansloven for 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, skønnes det

danske EU-bidrag i 2022 at udgøre ca. 24,8 mia. kr. Der kan komme ændringer til

skønnet, herunder som følge af evt. ændringsbudgetter, ændrede skøn for

toldindtægter, BNI, momsberegningsgrundlag, niveau for genanvendt

plastemballage, bødeindtægter mv.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder,

vurderes forslaget til EU’s

2022-budget at

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske land-

mænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmidler til

vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De samlede er-

hvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af

hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 12 af 13

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal

være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme

gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af

EU’s udgifter på lige

vis med den prioritering medlemslandene foretager i deres

nationale budgetter.

En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til samhørig-

hedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæf-

tigelse i disse lande.

10. Regeringens generelle holdning

COVID-19 udgør fortsat et stort usikkerhedsmoment for de europæiske økono-

mier. Det understreger nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige margener til, at

der kan tages højde for uforudsete udgifter, som måtte opstå i løbet af året. Rege-

ringen finder derfor, at der er behov for en større margen i 2022-budgettet, så EU

hurtigt kan reagere, hvis der i løbet af året opstår uforudsete behov.

Samtidig skal EU-budgettet i 2022 bringes i spil til at understøtte den fortsatte

genopretning af de europæiske økonomier og hjælpe den grønne omstilling på vej.

Det kræver bl.a., at udgifterne fokuseres på de områder, hvor en fælleseuropæisk

indsats har størst merværdi, mens andre mere traditionelle udgiftsområder bør re-

duceres

–

også for at begrænse belastningen af medlemslandenes offentlige finan-

ser, som fortsat er pressede af COVID-19 håndteringen.

Fra regeringens side finder man det helt centralt, at der i budgetforhandlingerne

foretages samme konsolideringsbestræbelser og vanskelige prioriteringer, som ud-

gør rammerne for den nationale budgetlægning i medlemslandene. Der skal der-

med foretages reelle udgiftspolitiske prioriteringer frem for tilførsel af nye udgif-

ter, således at der sikres et samlet set lavere udgiftsniveau, en modernisering af

budgettet og større margen til håndtering af evt. uforudsete udgifter.

Det er meget

vigtigt, at EU’s budget for 2022

adresserer de største grænseover-

skridende udfordringer, som EU står overfor. Her er det særligt vigtigt, at under-

støttelse af den grønne omstilling prioriteres højt, samt at der fokuseres på politik-

ker, der har størst dokumenteret effekt ift. den grønne omstilling.

Inden for ovennævnte ramme vil Danmark vægte følgende mere specifikke priori-

teter:



Budgetkategori 1 det indre marked, innovation og det digitale område

skal prioritere

midler til excellencebaseret forskning og digitalisering.



Budgetkategori 2 samhørighed, resiliens og værdier

skal bidrage til en samlet reduktion

af udgiftsniveauet. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den grønne

omstilling.

sek (2021) 0250 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. EU's budget for 2022

Side 13 af 13



Budgetkategori 3 naturressourcer og miljø

skal afsætte realistiske bevillinger til land-

brugspolitikken, idet budgetkategorien traditionelt er overbudgetteret i Kom-

missionens forslag. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den

grønne omstilling og bidrager til faktiske og dokumenterbare klima- og miljø-

forbedringer.



Budgetkategori 4 migration og grænseforvaltning

skal indebære en betydelig priorite-

ring af midler til migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et

mere retfærdigt og humant asylsystem.

Kommissionens forslag indebærer meget markante stigninger, der risikerer at

resultere i absorberingsudfordringer samt manglende luft til hurtigt og effek-

tivt at kanalisere midler til uforudsete situationer. Derfor ønsker regeringen

mere moderate udgiftsstigninger generelt.



Budgetkategori 5 sikkerhed og forsvar

skal bidrage til en samlet reduktion i forhold

til Kommissionens forslag.



Budgetkategori 6 naboområder og verden

skal prioritere Afrika og nærområderne for

at adressere de grundlæggende årsager til migration. Dertil skal den humani-

tære bistand og Grønlandsinstrumentet prioriteres.



Fsva.

budgetkategori 7 europæisk offentlig forvaltning

anlægges en stram og budgetan-

svarlig linje. I forlængelse heraf finder regeringen det meget vigtigt, at antallet

af ansatte fastholdes ift. 2020-niveauet i overensstemmelse med konklusio-

nerne fra Det Europæiske Råd d.

21. juli vedr. MFF’en for 2021-2027.

Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter i vi-

dest mulige omfang imødekommes. Dvs., at en endelig budgetaftale, bør imøde-

komme Danmark

–

og andre budgetansvarlige lande

–

på de væsentligste spørgs-

mål om især niveau for margen, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set lavere

udgiftsniveau, modernisering og klimaindsatsen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.