Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0027
Offentligt
2347088_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-2240
Europapolitisk kontor
5. marts 2021
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 1 fra Eva Kjer Hansen (V)
stillet den 17. februar 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad regeringen gør for at leve op til
folketingsvedtagelse V61 (samling 2019-20)
om EU’s fremtid og
involvering af nationale parlamenter.
Svar
Konferencen om Europas Fremtid er som bekendt endnu ikke kommet
fra start, efter at den blev udskudt fra foråret 2020 på grund af COVID-
19-pandemien. Derudover har det været vanskeligt at nå til enighed
mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om de fælles
rammer for Konferencen. På nuværende tidspunkt er det dog
forventningen, at Konferencen vil starte i løbet af foråret.
Selvom det egentlige arbejde med Konferencen dermed ikke er gået i gang,
har regeringen i den
forberedende
fase arbejdet aktivt for at sikre indflydelse
på Konferencen i overensstemmelse med V61.
Først og fremmest har jeg arbejdet for at sikre nationale parlamenter en
stærk rolle, herunder også gennem repræsentation i Konferencens ledende
organer, hvilket det lykkedes at få afspejlet i Rådets mandat. Det er på den
baggrund positivt, at der lægges op til, at nationale parlamenter
–
repræsenteret ved COSAC
–
får god mulighed for på tæt hold at følge med
i arbejdet via en observatørpost i bestyrelsen (det
såkaldte ”executive
board”), som skal understøtte Konferencens formandskab.
Derudover er det min klare forventning, at nationale parlamenter også i
egen ret vil få et betydeligt antal pladser i Konferencen som deltagere.
Faktisk er det muligt, at der i Konferencen vil være flere repræsentanter
 kom (2020) 0027 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad regeringen gør for at leve op til folketingsvedtagelse V61 (samling 2019-20) om EU’s fremtid, til udenrigsministeren
2
for de nationale parlamenter end for regeringerne. På den måde er der alle
muligheder for, at nationale parlamenter selv direkte kan spille ind med
idéer og forslag i Konferencen.
Regeringen har også aktivt fremmet vores store ambitioner på
åbenhedsdagsordenen. Selvom Konferencen endnu ikke er gået i gang, er
det i det forgangne år på anden vis faktisk lykkedes at levere helt konkrete
resultater på åbenhedsområdet. Først og fremmest fik vi
–
gennem
længere tids arbejde
–
i sommeren 2020 vedtaget en ny og forbedret tilgang
til åbenhed i Rådet, jf. min skriftlige redegørelse til Europaudvalget af 2.
oktober 2020. Den nye tilgang indebærer navnlig, at flere centrale
dokumenter fra Rådets lovgivningsarbejde fremover automatisk vil blive
tilgængelige for offentligheden. Det vil gøre det lettere at følge
lovgivningsarbejdet.
Derudover lykkedes det i december at opnå enighed om en inter-
institutionel aftale, som medfører, at Rådet fremover
vil tage del i EU’s
åbenhedsregister. Det skal skabe mere åbenhed om hvilke interessenter,
der forsøger at præge lovgivningsarbejdet.
Og Danmark er gået skridtet videre. Jeg har selv indført en særlig
åbenhedsordning på den danske EU-repræsentation, hvor både den faste
repræsentant og den stedfortrædende faste repræsentant offentliggør,
hvilke møder de har i kalenderen med interesserepræsentanter.
Jeg og regeringen vil fortsat aktivt sætte ind for at fremme mere åbenhed
i EU. Det gælder ikke mindst i regi af Konferencen om Europas Fremtid,
hvor jeg stadig har planer om at lancere den åbenhedsalliance, som jeg
tidligere har orienteret udvalget om. Alliancen skal samle forskellige
aktører, der
–
ligesom Danmark
–
har klare ambitioner om at skabe
fornyet momentum for åbenhedsdagsordenen i forbindelse med
Konferencen.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod