Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0035
Offentligt
2151694_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-8661
JTEU /
Brexit-sekretariatet
18. februar 2020
EUU alm.del
–
endeligt svar på spørgsmål 1 ad KOM (2020)
0035 fra Rasmus Nordqvist stillet den 6. februar 2020 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et notat, hvori der redegøres for hvilke dele
af Kommissionens foreslåede forhandlingsdirektiver vedrørende
forhandlingerne med Storbritannien om det fremtidige forhold, der vil
kunne indgås som henholdsvis en ren EU-aftale, og hvilke dele, der vil
skulle omfattes af en blandet aftale.
Svar
Indledning
Spørgsmålet om formen for
EU’s
aftaler med tredjelande, dvs. om der
skal være tale om en ren EU-aftale eller en såkaldt blandet aftale, afgøres
ikke i forbindelse med Ministerrådets vedtagelse af Kommissionens
forhandlingsmandat, men først når forhandlingerne er afsluttet. Det er
også tilfældet for aftalen om den fremtidige relation til Storbritannien.
Nedenstående besvarelse bygger derfor på generelle betragtninger om
EU’s aftaler
med tredjelande sammenholdt med Kommissionens forslag
til forhandlingsmandat.
Kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene
Spørgsmålet om hvorvidt en aftale skal indgås som en ren EU-aftale eller
en blandet aftale, afhænger af en nærmere analyse af
kompetenceforholdet mellem EU og medlemslandene på de områder,
som aftalen dækker. I den forbindelse sondres der mellem 1) områder,
 kom (2020) 0035 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forhandlingsdirektiver vedrørende forhandlingerne med Storbritannien, til udenrigsministeren
2151694_0002.png
2
hvor kun EU kan lovgive (EU-enekompetence), 2) områder hvor både
EU og medlemslandene kan lovgive (delt kompetence) og 3) områder
hvor alene medlemslandene kan lovgive (medlemslandenes
enekompetence).
Det følger af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) art. 3, at EU har enekompetence på følgende områder:
Toldunionen, fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige
for det indre markeds funktion, den monetære politik for de
medlemslande, der har euroen som valuta, bevarelse af havets biologiske
ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik og den fælles
handelspolitik. EU har herudover enekompetence til at indgå
internationale aftaler på områder med delt kompetence, f.eks. når aftalen
berører fælles EU-regler, eller når den skal hjælpe EU med at udøve sine
interne beføjelser.
Af TEUF art. 4 fremgår det, at EU deler kompetence med
medlemslandene på følgende hovedområder: Det indre marked, dele af
social- og arbejdsmarkedspolitikken, økonomisk, social og territorial
samhørighed, landbrug og fiskeri, (undtagen bevarelse af havets
biologiske ressourcer), miljø, forbrugerbeskyttelse, transport,
transeuropæiske net, energi, retlige og indre anliggender samt dele af de
fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet. At EU og
medlemslandene deler kompetence betyder, at både EU og
medlemslandene har kompetence til vedtage regulering. Medlemslandene
kan dog alene udøve deres kompetence i det omfang, EU ikke gør det.
Medlemslandenes enekompetence i relation til international
aftaleindgåelse omfatter de områder, hvor der ikke overført kompetence
til EU til at lovgive, f.eks. de områder, der er oplistet i TEUF art. 6, hvor
EU alene kan støtte, koordinere og supplere medlemslandenes
handlinger. De oplistede områder er: beskyttelse af og forbedring af
menneskers sundhed, industri, kultur, turisme, uddannelse,
erhvervsuddannelse, ungdom, sport, civilbeskyttelse og administrativt
samarbejde. Herudover er der f.eks. dele af skatte- og socialområdet,
hvor medlemslandenes har enekompetence.
Generelt om EU’s aftaleindgåelse
EU’s aftaler med tredjelande, der kun dækker områder under EU’s
enekompetence, skal kun godkendes af tredjelandet og internt i EU, dvs.
af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
 kom (2020) 0035 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forhandlingsdirektiver vedrørende forhandlingerne med Storbritannien, til udenrigsministeren
3
EU’s aftaler
med tredjelande, der ikke kun indeholder bestemmelser
omfattet af EU’s
enekompetence, er traditionelt blevet indgået som
blandede aftaler, dvs. som aftaler mellem det pågældende tredjeland på
den ene side og EU og dets medlemslande på den anden side. En sådan
aftale skal godkendes både internt i EU, de enkelte medlemslande og det
pågældende tredjeland.
Det bemærkes, at det er fast antaget, at det kun er juridisk påkrævet, at
en aftale med et tredjeland indgås som en blandet aftale, når den
indeholder en eller flere bestemmelser, der er omfattet af
medlemslandenes enekompetence. Der vil dog ofte være et politisk
ønske hos et flertal i Ministerrådet om, at der skal være tale om en
blandet aftale og ikke en ren EU-aftale, når den dækker over områder
med delt kompetence.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandat
Som anført indledningsvist afgøres spørgsmålet om formen for
EU’s
aftaler med tredjelande først, når forhandlingerne er afsluttet, og der er
klarhed om, hvilke områder aftalen dækker. Nedenstående er således
Udenrigsministeriets umiddelbare vurderinger på baggrund af forslaget
til forhandlingsmandat og med forbehold for, at indholdet af den
endelige aftale ikke kendes.
Det kan indledningsvist konstateres, at forslaget til forhandlingsmandat
både dækker emneområder, hvor EU har enekompetence og hvor
kompetencen er delt med medlemslandene. Omvendt synes forslaget
ikke umiddelbart at dække områder, der er omfattet af medlemslandenes
enekompetence.
Det forventes, at de dele af forslaget til forhandlingsmandat, der relaterer
sig til en told- og handelsaftale vedrørende handel med varer og
tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, direkte udenlandske
investeringer, gennemførelse af ensartethed i
liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger, kan indgås som en ren EU-aftale, da den
fælles handelspolitik og toldunionen hører under
EU’s enekompetence.
Hvis aftalen også omfatter områder med delt kompetence, f.eks.
transport, retlige og indre anliggender og energi, kan det føre til, at den
indgås som en blandet aftale. Hvorvidt det er tilfældet vil dog først
kunne afgøres efter drøftelser i Ministerrådet og herunder en nærmere
analyse af den endelige aftales indhold sammenholdt med eksisterende
EU-lovgivning på området.
 kom (2020) 0035 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forhandlingsdirektiver vedrørende forhandlingerne med Storbritannien, til udenrigsministeren
4
Det kan desuden ikke udelukkes, at aftalen i sidste ende opsplittes,
således at de dele, der kan indgås af EU alene, udskilles til en ren EU-
aftale eller, at man lader disse elementer træde midlertidigt i kraft mens
ratifikationsprocessen i medlemslandene pågår.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod