Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0139
Offentligt
2211535_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
12. juni 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del) af 20. maj
2020 stillet efter ønske fra Halime Oguz (SF)
Spørgsmål
Ministeren bedes - i forlængelse af drøftelserne på Europaudvalgets møde den 19.
maj 2020 om SURE-forslaget - oplyse, om der stadig vil være behov for de natio-
nale garantier for Kommissionens lånoptag til finansiering af SURE, hvis
EU’s
budgetloft hæves som led i oprettelsen af en covid-19-genopretningsfond.
Svar
Forslaget til et nyt EU-finansieringsinstrument
(”Support to mitigate Unemploy-
ment Risks in an Emergency” –
SURE) indebærer finansiel assistance til EU-lande
mhp. at understøtte nationale ordninger mod ledighed såsom lønkompensations-
ordninger o.l. tiltag. Forslaget blev vedtaget af Rådet 20. maj 2020.
Den finansielle assistance tilvejebringes ved, at EU-landene stiller nationale garan-
tier til EU-budgettet for samlet 25 mia. euro. Med sikkerhed i disse garantier ud-
steder Kommissionen obligationer på kapitalmarkederne eller låner fra finansielle
institutioner (banker mv.). Provenuet fra de af Kommissionen optagne lån kan
genudlånes til EU-lande på favorable vilkår. SURE træder i kraft snarest muligt,
når samtlige EU-lande har etableret deres nationale garantier. Ordningen løber
indtil udgangen af 2022, medmindre Rådet med kvalificeret flertal og efter forslag
fra Kommissionen når til enighed om en forlængelse.
Det endelige kompromis indebærer, at de nationale garantier først aktiveres (i til-
fælde af tab på ordningen), hvis der ikke længere er manøvrerum
inden for EU’s
indtægtsloft. Det betyder, at Kommissionen skal trække på den margin, som er til-
gængelig under dette loft, førend der trækkes på de nationale garantier.
Hvis indtægtsloftet forhøjes tilstrækkeligt, vil de særskilte nationale garantier såle-
des ikke skulle aktiveres. Det bemærkes hertil, at det netop fremgår af det endelige
kompromis, at behovet for garantier fra de enkelte EU-lande kan revurderes, hvis
indtægtsloftet forhøjes. Et nyt indtægtsloft ventes at træde i kraft 1. januar 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2020) 0139 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt der stadig vil være behov for de nationale garantier for Kommissionens lånoptag til finansiering af SURE, hvis EU’s budgetloft hæves som led i oprettelsen af en covid-19-genopretningsfond, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister