Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
2. marts 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 4 (KOM (2020) 0139) af
12. februar 2021 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 11. februar 2021, bedes ministeren rede-
gøre for, hvad der ligger til grund for, at et land som Polen med et bevilliget SURE-
lånebeløb på 11,24 mia. euro, endnu kun har fået udbetalt 1,0 mia. euro i oktober
2020 i forbindelse med den første ud af de tre gennemførte udbetalinger/udstedel-
ser under SURE?
Svar
EU’s instrument til finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger
mv. i lyset af COVID-19-krisen (”Support
to mitigate Unemployment Risks in an
Emergency” –
SURE) indebærer, at der kan ydes assistance for i alt 100 mia. euro.
Assistancen tilvejebringes af Kommissionen ved optagelse af lån på kapitalmarke-
der mv. (udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet
og i nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet.
1
Den finansielle assistance tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår, sva-
rende til de vilkår, hvorpå Kommissionen optager lån. Indtil videre har 18 lande
fået tilkendt lån under SURE til en samlet værdi af ca. 90,3 mia. euro, og Kommis-
sionen har i februar 2021 foretaget fire obligationsudstedelser og samlet udstedt og
udbetalt 53,5 mia. euro (svarende til omtrent 60 pct. af de ca. 90,3 mia. euro),
jf. bilag
1.
Kommissionen har til hensigt, at udstedelser og udbetalinger under SURE i vid
udstrækning foretages inden medio 2021.
Med den fjerde udstedelse har de fleste lande fået udbetalt en andel af deres til-
kendte midler, og nogle lande fået udbetalt samtlige tilkendte midler, mens udbeta-
lingerne til enkelte lande endnu ikke er påbegyndt. Polen har med den fjerde udste-
delse fået udbetalt ca. 5,3 mia. euro, svarende til ca. 47 pct. af de tilkendte ca. 11,2
mia. euro).
Link til Kommissionens hjemmeside vedr. SURE:
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/eco-
nomic-and-fiscal-policy-coordination/financial-assistance-eu/funding-mechanisms-and-facilities/sure_en.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk