Europaudvalget 2021-22
KOM (2020) 0408
Offentligt
2480595_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
16. november 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 10 vedr. KOM(2020)0408
(Alm. del) af 19. oktober 2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Hvad er årsagen til, at både Estland, Finland og Rumænien scorer ’B’ i Kommissi-
onens vurdering af genopretningsplanernes efterlevelse af kriteriet om ”rimelige og
plausible omkostningsskøn” (punkt 9)? Og at Estland scorer ’B’ i efterlevelsen af
”indeholder sammenhængende reformer og investeringer” (punkt 11)?
Svar
Alle EU-lande, der har fået vurderet deres genopretningsplaner af Kommissionen
har indtil videre modtaget karakteren
”B” (middel grad af
opfyldelse) i Kommissi-
onens vurdering af efterlevelse af kriteriet for omkostningskøn. Det gælder således
ikke kun planerne fra Estland, Finland og Rumænien. Det skal ses i lyset af, at det
er meget vanskeligt at opgøre detaljerede udgiftsskøn for
alle
tiltag og initiativer.
For de tre lande bemærker Kommissionen bl.a. flg.:
Omkostningsskøn for Estlands genopretningsplan er tilstrækkeligt detalje-
rede og velunderbyggede, og de anvendte antagelser er velbeskrevet. Infor-
mationer om beregninger af investeringsomkostninger er i begrænsede til-
fælde mindre klare.
Omkostningsskøn for Finlands genopretningsplan er tilstrækkeligt detalje-
rede og velunderbyggede. Omkostningsskøn og underliggende dokumenter
bekræfter, at planens udgifter generelt er berettigede, rimelige og plausible,
men niveauet af underliggende dokumentation er ikke konsistent på tværs
af alle initiativer i planen.
Omkostningsskøn for Rumæniens genopretningsplan er tilstrækkeligt de-
taljerede og velunderbyggede. Der er enkelte tiltag, hvor det ud fra de tilve-
jebragte oplysninger ikke er muligt i fuldt omfang at konkludere, om be-
grundelsen for de anslåede beløb er rimelig og plausibel.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
kom (2020) 0408 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om specifikke scorer for Estland, Finland og Rumænien i Kommissionens vurdering af genopretningsplanernes efterlevelse, til finansministeren, kopi til udenigsministeren
Side 2 af 2
Planen for Estland har modtaget karakteren
”B” (middel grad af
opfyldelse) i efter-
levelse af kriteriet om sammenhængende reformer og investeringer, da Kommissi-
onen bl.a. vurderer, at planen generelt har mere fokus på investeringer end refor-
mer, og at planen med fordel kunne have indeholdt komplementerende reformer
bl.a. på social- og sundhedsområdet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister