Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
13. december 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 19 vedr. KOM(2020)0408
(Alm. del) af 18. november 2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin
(V)
Spørgsmål
Vil ministeren belyse, om en kommende ændring af ordningen for EU's egne
indtægter i forbindelse med introduktionen af nye indtægtskilder samtidig vil
kunne anvendes til at muliggøre, at den uudnyttede EU-lånekapacitet anvendes til
andre formål?
Svar
De fælles EU-lån under NGEU kan udgøre op til 750 mia. euro, hvoraf 360 mia.
euro kan videreformidles som lån til modtagerlande. Der er foreløbigt anmodet om
lån for i alt ca. 166 mia. euro af syv modtagerlande. Der henvises i øvrigt til svar på
spørgsmål nr. 18 vedr. KOM(2020)0408.
Såfremt det samlede lånebeløb, der anmodes om og godkendes i kraft af vedtagelse
af rådsimplementerende beslutninger efter forslag af Kommissionen, er mindre end
360 mia. euro, vil der ikke blive optaget lån for den resterende del af den samlede
ramme for lån til modtagerlande. Kommissionen optager kun lån under NGEU i
det omfang, at det er en forudsætning for at gennemføre de lån og den direkte
støtte, som Rådet har truffet beslutning om.
Lånoptagelse til finansiering af NGEU påvirkes ikke af de kommende forslag om
nye indtægtskilder til EU’s budget og den tilhørende revision af
Rådets Afgørelse
om Ordningen for EU’s Egne Indtægter (ORD).
Det
fremgår af Rådets Afgørelse om Ordningen for EU’s Egne Indtægter (ORD)
af 14. december 2020, at beløb der ikke er anvendt til rentebetalinger som planlagt,
fx som følge af et lavere samlet låneoptag end forventet, skal anvendes til tidlig
tilbagebetaling af den fælles
gæld til EU’s genopretningsmidler (NGEU-midlerne).
Vedrørende anvendelsen
af eventuelle nye indtægtskilder til EU’s budget, fremgår
det af DER-konklusionerne ifm.
aftalen om EU’s flerårige
finansielle ramme
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K