Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
14. april 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 5 ad KOM (2020) 0408 af
29. marts 2021 stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF)
Spørgsmål
Hvordan forventer ministeren at kommunikere til erhvervsliv, kommuner m.fl., at
11 mia. kr. er anvendt i to store aftaler og kun muligvis indirekte kommer de for-
skellige aktører til gode?
Svar
Udkastet til den danske genopretningsplan bygger på flere politiske aftaler fra ef-
teråret 2020 om bl.a. grøn genstart, som er baseret på input fra og dialog med er-
hvervsliv, interessenter m.fl., herunder i form af bl.a. genstartsteams og anbefalin-
ger fra klimapartnerskaberne.
Flere af midlerne fra genopretningsplanen ventes desuden udbetalt gennem puljer,
som borgere, interessenter og virksomheder får gavn af og har mulighed for at
søge. Det vil fx gælde digitaliseringsfonden som potentielt vil komme forskellige
aktører til gode afhængigt af digitaliseringspartnerskabets anbefalinger,
SMV’ers
digitale omstilling, cykelpulje, ekstra forskningsmidler mv. Det gælder også ifm.
grøn skattereform, som indebærer fradragsmuligheder for virksomheder mhp. at
kunne investere i nye, grønnere produktionsformer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K