Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
5. august 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 9 (KOM (2020) 0408) af
12. juli 2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Hvordan er processen og kontrolmekanismerne i forbindelse med udbetalinger til
medlemslandene under genopretningsfaciliteten, så man sikrer, at det enkelte mod-
tagerland lever op til alle de relevante krav for at modtage midler fra fonden?
Svar
Genopretningsfacilitetens midler til de enkelte EU-lande vil blive udbetalt i rater i
takt med, at landene opnår de milepæle og mål, som fastlægges i de rådsimplemen-
terende beslutninger vedr. genopretningsplanerne. Rådsbeslutningerne specificerer
også, i hvilke rater den direkte støtte og evt. lån udbetales, og over hvilken periode
midlerne ventes udbetalt.
Efter vedtagelse af en rådsbeslutning kan et land anmode om forudbetaling af op
til 13 pct. af midlerne (direkte støtte og/eller lån), som således udbetales, inden
milepæle og mål er opnået.
Efter opnåelse af milepæle og mål kan et land på halvårlig basis anmode Kommis-
sionen om udbetaling af direkte støtte og/eller lån. Kommissionen skal senest to
måneder efter anmodningen udarbejde en foreløbig vurdering af, om landet har
leveret tilstrækkeligt på de relevante milepæle og mål. Kommissionen skal ifm. sin
beslutning høre EU’s
Økonomiske og Finansielle Udvalg
1
.
Hvis en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller lån godkendes, træffer
Kommissionen beslutning om udbetaling ved en gennemførselsretsakt.
Såfremt en anmodning om udbetaling af direkte støtte og/eller lån
ikke
godkendes,
suspenderes udbetalingen enten helt eller delvist. Suspensionen løftes først, når lan-
det på tilfredsstillende vis har gennemført tiltag for at opfylde de pågældende mile-
pæle og mål. Landet kan inden for to måneder fra Kommissions beslutning om
suspenderinger gøre indsigelse mod beslutningen.
Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnå-
else af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen
til det Det Europæiske Råd.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K