Europaudvalget 2021-22
KOM (2020) 0571
Offentligt
2479514_0001.png
Folketingets Europaudvalget
[email protected]
Kim Valentin
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200429
Folketingets Europaudvalg har i brev d. 18. oktober 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 2 til KOM (2020) 0571, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 2:
”Hvad er de økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne ved
at udvide kræftdirektivet, dvs. introducere bindende
grænseværdier for stofferne?”
Svar:
I Danmark gælder allerede stramme regler på arbejdsmiljøområdet i forhold til ar-
bejde med stoffer og materialer.
Først og fremmest gælder arbejdsmiljølovgivningens generelle krav om at undgå
unødige udsættelse for skadelige stoffer og materialer, hvilket sikrer et højt beskyt-
telsesniveau for udsættelse for reproduktionsskadelige stoffer i Danmark. En udvi-
delse af kræftdirektivet til også at omfatte disse stoffer forventes derfor efter Ar-
bejdstilsynet vurdering ikke at få væsentlige økonomiske og administrative konse-
kvenser for virksomhederne.
Tilsvarende vurderer Arbejdstilsynet, at forslaget om at indføre et krav om løbende
oplæring af arbejdstagere, der håndterer farlige medicinske produkter, ikke vil
medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark, da kravet alle-
rede gælder i dansk lovgivning for de fleste farlige medicinske produkter.
Det forventes umiddelbart ikke, at der vil indgå bindende grænseværdier for kon-
krete reproduktionsskadelige stoffer i det slovenske formandsskabs kompromisfor-
slag. Endvidere er det endnu ikke præciseret, hvordan forskellen mellem to hoved-
typer af reproduktionsskadelige stoffer vil blive foreslået håndteret. Den ene type
stoffer har en nedre tærskel for deres reproduktionsskadelige virkning, mens den
anden type ikke har en sådan nedre tærskel. I forbindelse med forhandlingerne i
Rådets tekniske arbejdsgruppe har Danmark, sammen med en række andre lande,
fremført, at der er behov for en afklaring på teknisk niveau om, hvorledes disse
stoffer vil skulle håndteres i kræftdirektivet. I forbindelse med de afsluttende tekni-
ske drøftelser forventes det, at der vil blive fundet en hensigtsmæssig løsning.
kom (2020) 0571 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om de økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne ved at udvide kræftdirektivet, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister
2