Europaudvalget 2021-22
KOM (2020) 0612
Offentligt
2616274_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 8. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 2 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares endeligt.
KOM (2020) 0612
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af
screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af for-
ordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes oversende en sammenligningstabel, der på de enkelte parametre
redegør for forskellene ved behandlingen af en person, der ankommer til Danmark
som EU’s ydre grænse efter det nye
forslag til screening af tredjelandsstatsborgere
og de nuværende regler.
Udgangspunktet for sammenligning må gerne være en konkret case.
Svar:
Det er fundet mest hensigtsmæssigt at besvare spørgsmålet i form af en beskrivelse
af screeningprocedureforslagets elementer efterfulgt af en beskrivelse af gældende
ret og praksis på området, idet der ikke i dag eksisterer tilsvarende regler, der sikrer
en samlet og ensartet procedure for de nævnte persongrupper omfattet af forsla-
get.
Det skal indledningsvist bemærkes, at spørgsmålet forstås som vedrørende en tred-
jelandsstatsborger, som pågribes i forsøget på ulovlig indrejse i Danmark fra et tred-
jeland.
Persongruppen omfattet af screeningprocedureforslaget
Ifølge forslaget skal screeningproceduren ved de ydre grænser finde anvendelse for
følgende persongrupper:
-
tredjelandsstatsborgere, der pågribes i forbindelse med irregulær kryds-
ning af den ydre grænse uden at opfylde indrejsebetingelserne, undtagen
Side
1/4
31. august 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 8119
2024638
kom (2020) 0612 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om forskellene på det nye forslag til screening af tredjelandsstatsborgere og de nuværende regler, til udlændinge- og integrationsministeren, kop til udenrigsministeren
2616274_0002.png
-
-
tredjelandsstatsborgere, som medlemsstater ikke er forpligtet til at optage
biometri af ifølge Eurodac-forordningen,
tredjelandsstatsborgere, der ilandsættes på en medlemsstats område efter
en eftersøgnings- og redningsaktion uden at opfylde indrejsebetingelserne,
og
tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse ved grænse-
overgangssteder eller i transitområder uden at opfylde indrejsebetingel-
serne.
Gældende dansk ret
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at kontrollen med ud-
lændinges indrejse, ophold og udrejse mv. skal finde sted ved grænsen til et land,
der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen. Indrejsekontrol kan som udgangs-
punkt alene ske ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der er god-
kendt af udlændinge- og integrationsministeren, og alene inden for disses åbnings-
tid. Under særlige omstændigheder kan udlændinge dog tillades at indrejse uden
for de godkendte grænseovergangsteder, f.eks. hvis de befinder sig i en nødsitua-
tion.
Såfremt en udlænding pågribes i forbindelse med forsøg på ulovlig indrejse fra et
tredjeland, vil den pågældende efter omstændighederne kunne afvises. Udlændin-
geloven indeholder foranstaltninger, der skal sikre en udlændings tilstedeværelse
eller medvirken, herunder foranstaltninger, der kan iværksættes over for en udlæn-
ding med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse, indtil der er truffet af-
gørelse om, hvorvidt den pågældende skal afvises, udvises, overføres eller udsen-
des under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.
Med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel kan politiet desu-
den bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for,
at den pågældende forsvinder, og mindre indgribende foranstaltninger ikke er til-
strækkelige.
Ifølge screeningprocedureforslaget må omfattede personer ikke tillades indrejse på
en medlemsstats område, og medlemsstaterne skal sikre, at personer omfattet af
screeningen står til myndighedernes rådighed under hele proceduren.
Derudover forpligter forslaget medlemsstater til at vedtage nationale tiltag, der sik-
rer, at personer forbliver til rådighed for myndighederne under screeningprocedu-
ren. Forpligtelsen kan på individuelt grundlag medføre frihedsberøvelse samt alter-
nativer til frihedsberøvelse i overensstemmelse med national lovgivning herom. Fri-
hedsberøvelse skal altid være nødvendigt, proportionelt og spørgsmålet om fri-
hedsberøvelsens lovlighed og eventuelt fortsatte opretholdelse skal effektivt kunne
indbringes for retten i fuld overensstemmelse med national, EU og international
ret.
En udlænding, der ved den danske grænse ansøger om asyl, vil blive henvist til den
danske asylprocedure. En udlænding uden lovligt ophold i Danmark vil blive henvist
Side
2/4
kom (2020) 0612 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om forskellene på det nye forslag til screening af tredjelandsstatsborgere og de nuværende regler, til udlændinge- og integrationsministeren, kop til udenrigsministeren
2616274_0003.png
til den danske udsendelsesprocedure. På samme måde forslås det i screeningpro-
cedureforslaget, at henvisning til den relevante procedure skal ske hurtigst muligt.
Der optages fingeraftryk og personfotografi af bl.a. en udlænding, der ansøger om
asyl, eller hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller
identitetskontrol af den pågældende. Der optages desuden fingeraftryk, hvis en ud-
lænding pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse fra et tredjeland,
og som ikke afvises, eller som forbliver her i landet uden at være frihedsberøvet i
hele tidsrummet mellem pågribelsen og udsendelsen på grundlag af en afgørelse
om afvisning.
Efter screeningprocedureforslaget skal der på samme måde foretages et identitets-
tjek, bestående af en sammenholdning af oplysninger i europæiske databaser på
baggrund af individuelle registreringer af biometriske oplysninger (dvs. oplysninger
om fingeraftryk og ansigtsbillede). Dette gør så et sikkerhedstjek muligt, hvor der
foretages forespørgsler i relevante nationale og EU-databaser, navnlig Schengen-
informationssystemet (SIS), for at verificere, at den pågældende person ikke udgør
en trussel mod den indre sikkerhed.
Forpligtelser efter screeningprocedureforslaget
Ud over de ovenfor beskrevne elementer, indeholder screeningprocedureforslaget
følgende forpligtelser.
Efter screeningprocedureforslaget skal screeningen foretages hurtigst muligt og af-
sluttes senest 5 dage efter pågribelse, ilandsætning eller fremmøde ved grænse-
overgangen. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor et uforholdsmæssigt
stort antal tredjelandsstatsborgere skal screenes samtidig, hvilket i praksis gør det
umuligt at afslutte screeningen inden for denne frist, kan fristen på 5 dage forlæn-
ges med op til yderligere 5 dage. Hvis tidsfristen ikke overholdes, bliver screeningen
afsluttet, og den pågældende skal herefter henvises til den relevante procedure.
Hvor nødvendigt skal uafsluttede dele af proceduren færdiggøres under den efter-
følgende procedure.
Det vil sige, at der med screeningproceduren indføres en frist på som udgangspunkt
5 dage til at foretage følgende:
-
et sårbarhedstjek,
-
et indledende helbredstjek,
-
et identitetstjek,
-
et sikkerhedstjek,
-
udfyldelse af en screeningformular, og
-
efterfølgende henvisning til den relevante asyl- eller tilbagesendelsespro-
cedure.
Der skal således foretages et indledende helbredstjek. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet har indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet, om politiets
konkrete behandling i den forbindelse:
Side
3/4
kom (2020) 0612 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om forskellene på det nye forslag til screening af tredjelandsstatsborgere og de nuværende regler, til udlændinge- og integrationsministeren, kop til udenrigsministeren
”I forbindelse med politikredsenes indledende
sagsbehandling ved antræf-
felse af en tredjelandsstatsborger/asylansøger foretages der ikke et egentlig
helbredstjek eller lignende.
Såfremt tredjelandsborgeren/asylansøgeren fremstår fysisk/psykisk dårlig,
oplyser at være syg, medbringer medicin eller andet, vil politiet imidlertid,
som det gælder for alle personer, politiet antræffer, vurdere, om der even-
tuelt skal iværksættes et sundhedstjek, en lægeundersøgelse eller andet re-
levant, som situationen kan foreskrive.
Hvis vedkommende undervejs i forløbet bliver syg eller på anden måde vur-
deres at have brug for akut lægehjælp, afbrydes forløbet, og en læge tilkal-
des. I hastende tilfælde ringes 112, og nærmeste ambulance sendes til ste-
det.
Rigspolitiet skal i forlængelse heraf bemærke, at politiet altid vurderer om
vedkommende er i en særlig sårbar situation, herunder om vedkommende
er mindreårig, har et handicap, er gravid eller kan være i risiko for at være
offer for menneskehandel mv. og vil i de situationer, efter omstændighe-
derne, iværksætte en særlig hensyntagende fastlagt sagsbehandling og
håndtering af sagen.”
Efter screeningprocedureforslaget skal tjekket ikke udføres, såfremt kvalificeret
sundhedspersonale vurderer, at det ikke er nødvendigt.
Hvis det under screeningen viser sig, at de pågældende tredjelandsstatsborgere op-
fylder indrejsebetingelserne i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399 (Schengengræn-
sekodeks), bør screeningen straks ophøre, og tredjelandsstatsborgeren bør gives
tilladelse til indrejse på medlemsstatens område. Dette gælder også, hvis medlems-
staten kan eller er forpligtet til at anvende en undtagelse for så vidt angår indrejse-
betingelserne.
Det skal derudover bemærkes, at de berørte personers grundlæggende rettigheder
ifølge forslaget skal beskyttes ved hjælp af en uafhængig overvågningsmekanisme,
der sikres af medlemsstaterne. Mekanismen skal sikre overholdelse af EU- og fol-
keretten og chartret om grundlæggende rettigheder, herunder i forbindelse med
adgang til asylproceduren og princippet om non-refoulement.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Egevang
Side
4/4