Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt
2315913_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
178
8. januar 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 11 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Kan
ministeren afklare, om overenskomstdækningen på 70 pct. opgøres under ét
for hele arbejdsmarkedet i Danmark, eller om det skal ske sektor for sektor, da
spørgeren bemærker, at det ikke står klart i direktivets Artikel 3, stk. 5?”
Svar:
Det fremgår af direktivforslagets artikel 3, stk. 5, at ved kollektiv overenskomst-
dækning forstås andelen af arbejdstagere på nationalt plan, som er omfattet af en
kollektiv overenskomst.
Der er vurderingen, at dette dækker over overenskomstdækningen samlet set og
ikke sektor for sektor, hvilket Kommissionen også har bekræftet mundtligt, om end
det, som spørgeren bemærker, kunne stå klarere i Kommissionens forslag. I be-
tragtning 19 til direktivet står der, at de fleste af de medlemsstater, der har høje
mindstelønninger i forhold til medianlønnen, ligeledes har en kollektiv overens-
komstdækningsgrad på over 70 procent. Dette refererer til overenskomstgraden
samlet set i det enkelte land.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Fungerende beskæftigelsesminister