Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
–
178
8. januar 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 14 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 14:
”Kan
ministeren garantere, at den danske regering
–
i tilfælde af EU-Kommissio-
nens direktivforslag om passende mindstelønninger vedtages
–
ikke kan forpligtes
til at indføre en lovbestemt mindsteløn eller tage andre lovgivningsmæssige skridt
for brancher, der ikke er overenskomstdækket, idet spørgeren bemærker, at det bl.a.
af direktivets Artikel 9 fremgår, at: ”medlemsstaterne [træffer] passende foranstalt-
ninger for at sikre, at økonomiske aktører ved udførelsen af offentlige udbud
[…]
udbetaler de lønninger, der er fastsat ved kollektive overenskomster for den pågæl-
dende sektor og det pågældende geografiske område, og de lovbestemte mindste-
lønninger, hvor sådanne findes.”?”
Svar:
Der må ikke være tvivl om, at regeringen er imod enhver regulering fra EU, der
kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel
–
direkte eller indirekte.
Af direktivforslaget fremgår, at det ikke forpligter medlemsstater til at indføre lov-
bestemt mindsteløn eller til at almengøre kollektive overenskomster. Når det er
sagt, så er der i svaret på udvalgets spørgsmål nr. 3 til direktivforslaget redegjort
for bekymringen for den mulige afsmittede effekt af forslagets bestemmelser om
lovbestemt mindsteløn.
Artikel 11 om håndhævelse kunne på sigt eventuelt føre til en konkret sag, hvor en
person er omfattet af en overenskomst, og hvor overenskomsten bliver vurderet ef-
ter direktivets bestemmelser om lovbestemt mindsteløn. Således kunne det fx blive
vurderet, om en særlig sats for unge er i overensstemmelse med direktivets artikel
6.
Forslaget til artikel 9 afspejler en forpligtelse, der allerede følger af udbudsdirekti-
vet, og er udtryk for det princip, regeringen støtter, at tjenesteydere i offentlige
kontrakter skal betale den løn, der gælder i henhold til en kollektiv overenskomst