Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
–
178
8. januar 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 17 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 17:
”Kan
ministeren garantere, at vedtagelsen af EU-Kommissionens forslag til direk-
tiv om passende mindstelønninger ikke kan medføre krav om at indføre en lovbe-
stemt mindsteløn i Danmark, såfremt overenskomstdækningen over en årrække fal-
der til under 70 pct.?”
Svar:
Der skal ikke være tvivl om, at regeringen er imod enhver EU-regulering, der kan
underminere den danske arbejdsmarkedsmodel
–
direkte eller indirekte.
I forhold til det konkrete spørgsmål, så er der efter regeringens opfattelse ikke
hjemmel til en sådan konsekvens. Det fremgår desuden af artikel 1 og artikel 4 i di-
rektivforslaget, at det ikke følger af forslaget. Regeringen er derimod som også tid-
ligere redegjort for over for udvalget bekymret for, at artikel 11 om håndhævelse
–
evt. på sigt
–
kan føre til, at en lønmodtager uden overenskomst ved domstolene
kan få ret til en overenskomstmæssig løn.
Regeringen er imidlertid opmærksom på direktivforslagets bestemmelse om over-
enskomstdækning på 70 pct., hvilket også fremgår af svaret på udvalgets spørgsmål
nr. 16 til direktivforslaget. Det fremgår af artikel 4, stk. 2, at medlemsstater, hvor
dækningen er under 70 pct., ”sørger
desuden for en ramme af grundforudsætninger
for kollektive overenskomstforhandlinger, enten ved lov efter høring af arbejds-
markedets parter eller efter aftale med dem, og udarbejder en handlingsplan til
fremme af kollektive overenskomstforhandlinger.” Det fremgår i den forbindelse
af regeringens grund- og nærhedsnotat, at regeringen finder, at det er i strid med
nærhedsprincippet, at artikel 4, stk. 2, læst sammen med betragtning 19, henviser
til lov og trepartsaftale, men ikke til aftale mellem parterne.