Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
–
178
8. januar 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 18 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 18:
”Kan
ministeren garantere, at det med vedtagelsen af EU-Kommissionens forslag
til direktiv om passende mindstelønninger ikke bliver muligt for enkeltpersoner el-
ler organisationer at rejse en sag ved EU-Domstolen med krav om, at Danmark på-
lægges at sikre passende aflønning i en branche med en overenskomstdæknings-
grad på under 70 pct., selvom det samlede arbejdsmarked nationalt har en dæk-
ningsgrad på over 70 pct.?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at regeringen er imod enhver EU-regulering, der kan under-
minere den danske arbejdsmarkedsmodel
–
direkte eller indirekte.
En sag ved EU-Domstolen
–
som spurgt til
–
ville i givet fald opstå ved, at en
dansk domstol forelægger et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen, idet enkelt-
personer eller organisationer ikke har mulighed for at rejse en sag ved EU-Domsto-
len mod en anden medlemsstat, herunder Danmark.
Der følger ikke af direktivforslaget en konsekvens som den skitserede. Regeringens
bekymring
–
og den gælder uanset graden af overenskomstdækning– er særligt en
risiko for, at artikel 11 i forslagets udformning fx kan føre til, at en arbejdstager,
der ikke er dækket af en overenskomst, kan rejse en sag ved en dansk domstol, og
at denne kan forelægge et spørgsmål for EU-Domstolen, der fastslår, at en formåls-
fortolkning af direktivet fører til, at arbejdstageren skal have en passende løn, og at
denne skal være på niveau med en overenskomstmæssig løn. Det kan også være en
situation, hvor arbejdstageren er omfattet af en overenskomst, og hvor denne i strid
med det fagretlige system med kollektiv håndhævelse får en individuel ret til at få
prøvet sine rettigheder til løn ved domstolene.
Som jeg har svaret på udvalgets spørgsmål nr. 12 til direktivforslaget, er det i ud-
gangspunktet en opgave for EU-lovgiverne (Rådet og Europa-Parlamentet) at sikre