Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
–
178
8. januar 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 20 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 20:
”Kan
ministeren garantere, at EU-Kommissionens forslag til direktiv om passende
mindstelønninger ikke åbner op for, at den danske regering fremover forpligtes til
også at inddrage gule fagforeninger som f.eks. Krifa i dialogen om foranstaltninger
til forbedring af lønniveauet, idet spørgeren bemærker, at dr. jur. Jens Christiansen
i sit notat af 11. november 2020 udarbejdet for Dansk Metal (EUU statusblad
–
KOM (2020) 0682, bilag 2) beskriver, at den danske regering med direktivets arti-
kel 4, stk. 1, forpligtes
til at træffe foranstaltninger i ”samråd med arbejdsmarke-
dets parter”, og det ikke fremgår af direktivet, hvordan arbejdsmarkedets parter
mere præcist defineres?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at regeringen er imod enhver regulering fra EU, der kan un-
derminere den danske arbejdsmarkedsmodel
–
direkte eller indirekte.
Det er korrekt, at arbejdsmarkedets parter ikke defineres i Kommissionens forslag
til direktiv. Det samme gælder for tidligere direktiver med samme eller lignende
formuleringer om samråd med/høring af arbejdsmarkedets parter
1
.
Det er derfor Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at medlemsstaterne kan ind-
drage arbejdsmarkedets parter efter den praksis, der sædvanligvis gælder i med-
lemsstaterne.
1
Fx direktiv 2003/88/EF (arbejdstidsdirektivet), artikel 2 og artikel 16, direktiv
2008/104/EF (vikardirektivet), artikel 1, direktiv 96/71/EF (udstationeringsdirektivet), arti-
kel 3, stk. 3, og direktiv 2003/10/EF (støjdirektivet), artikel 14.