Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
–
178
8. januar 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 24 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 24:
”Kan
ministeren bekræfte, at direktivets artikel 3, stk. 3, hvor det som del af defini-
tionen på kollektive forhandlinger fastslås, at der skal være tale om ”arbejdstager-
organisationer” på lønmodtagersiden, ikke er forenelig med dansk
ret, idet spørge-
ren bemærker, at der i dansk ret alene kræves en kollektivitet på lønmodtagersiden,
hvorfor der f.eks. kan være tale om en klub på en arbejdsplads eller lønmodtagersi-
den i et samarbejdsudvalg?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at regeringen er imod enhver regulering fra EU, der kan un-
derminere den danske arbejdsmarkedsmodel
–
direkte eller indirekte.
I forlængelse af svaret på udvalgets spørgsmål nr. 23 til direktivforslaget kan jeg
oplyse, at definitionen er inspireret af ILO’s konvention nr. 154 om kollektive for-
handlinger.
Kommissionen har i forbindelse med tekniske drøftelse i Rådets arbejdsgruppe un-
derstreget, at definitionen alene vedrører direktivforslagets bestemmelser og ikke
binder Danmark til at have samme definition ud over forslaget. Overenskomster,
der ikke opfylder definitionen ifølge forslaget, vil i givet fald ikke tælle med til
overenskomstdækningen og vil ikke skulle offentliggøres, som følge af forslaget.
Det er den umiddelbare vurdering, at definitionen i forslaget ikke i praksis ville be-
tyde noget for den overenskomstdækning, der ville skulle dokumenteres, som følge
af forslaget.