kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af det danske svar på spørgeskema vedr. forslag om en europæisk mindsteløn, som er omtalt i artikel i Agence Europe den 19. januar 2021, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Victoria.Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 226

16. februar 2021

Folketingets Europaudvalg har i brev af 19. januar 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 27 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-

DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria.Velasquez, EL.

Spørgsmål nr. 27:

”Ministeren

bedes oversende det danske svar på det spørgeskema vedrørende for-

slaget om en europæisk mindsteløn, som er omtalt i artikel i Agence Europe den

19. januar

2021 (”Majority of Member States feel need for EU action on minimum

wage has been demonstrated”).”

Svar:

Det er vigtigt for mig at fastholde den tætte kontakt med Folketinget om mindste-

lønssagen, og jeg værdsætter vores gode og tætte dialog i dette vigtige spørgsmål.

Jeg imødekommer gerne spøgerens interesse, og vedlægger her regeringens svar på

formandskabets spørgeskema om Kommissionens konsevensanalyse (Impact As-

sessment) til direktivforslaget om passende mindstelønninger. Samtidig vil jeg give

dokumentet et par ord med på vejen, da der i høj grad er tale om en mere teknisk

øvelse.

Kommissionens konsekvensanalyse har til formål at undersøge, om der er behov

for EU regulering og analysere de mulige virkninger af tilgængelige løsninger.

Konsekvensanalysen gennemføres i forberedelsesfasen, inden Kommissionen fær-

diggør og fremsætter forslag til ny regulering. Formålet med dette spørgeskema til

medlemslandene er at få vurderet kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyse.

Dels med henblik på at vurdere det konkrete forslag, men også for at give Kommis-

sionen et feedback til brug for fremtidige konsekvensanalyser. Medlemsstaterne

skal bl.a. svare på, om Kommissionen har argumentet for, at der er hjemmel til det

fremsatte forslag, og at nærhedsprincippet er opfyldt, ligesom medlemsstaterne

skal forholde sig til, om en række formalia vedr. metodik er opfyldt.

Det er således ikke formålet med spørgeskemaet, at medlemsstaterne skal tilkende-

give politisk holdning til det fremsatte forslag. Dette foregår under forhandlingerne

i Rådet. Men det klart, at hvis fx en medlemsstat har udtrykt skepsis over for, om

kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af det danske svar på spørgeskema vedr. forslag om en europæisk mindsteløn, som er omtalt i artikel i Agence Europe den 19. januar 2021, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

der er hjemmel, og/eller om nærhedsprincippet er opfyldt, så vil det selvfølgelig af-

spejles i den politiske tilgang i forhandlingerne. Men at et flertal giver udtryk for,

at behovet for EU-handling er blevet påvist, er altså ikke nødvendigvis udtryk for

støtte til det konkrete forslag.

Vi har fra dansk side bl.a. påpeget vores tvivl om det juridiske grundlag og hvor-

vidt nærhedsprincippet er overholdt. Derudover har vi peget på,

Kommissionen

ikke har analyseret overvågning og håndhævelse, herunder konfliktløsningssyste-

mer i lande, hvor arbejdsmarkedets parter fastsætter lønnen,

indvirkningen af en

evt. henstilling samt

påstanden om, at direktivforslaget forventes at støtte lige-

stilling mellem kønnene og bidrage til at mindske kønsbestemte lønforskelle ikke

er tilstrækkeligt belyst.

Vi dog også fra dansk side erklæret os enig i Kommissionens analyse af behovet

for at gøre noget, samtidig med, at vi har talt imod et direktiv, bl.a. fordi vi tvivler

på, at der er hjemmel til det, ligesom en række punkter i det konkrete forslag efter

regeringens opfattelse ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Efter re-

geringens opfattelse kunne man i stedet fx gøre noget inden for beskæftigelsesstra-

tegien, ligesom man kunne styrke fokus på behovet for støtte til kapacitetsopbyg-

ning i nationale programmer under Den Europæiske Socialfond.

Som understreget i tidligere svar afventer regeringen en udtalelse fra Rådets Juridi-

ske Tjeneste om foreneligheden af forslaget med traktaten. Vi vil herefter studere

deres argumentation og nøje overveje forhandlingspositionen, hvis forslaget fast-

holdes, med henblik på at sikre, at forslaget ikke underminerer den danske arbejds-

markedsmodel.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister