kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om motiver til at være medafsendere på brev vedr. direktivforslag om passende mindstelønninger, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021

–

226

5. marts 2021

Folketingets Europaudvalg har i brev af 5. februar 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 29 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-

DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velas-

quez (EL).

Spørgsmål nr. 29:

”Er

ministeren bekendt med, hvilke motiver, der er til at være medafsendere på

brevet ministeren har sendt den 29. januar 2021 vedrørende direktivforslag om pas-

sende mindstelønninger (EUU alm. del, bilag 268, 2020-21), idet spørgerne be-

mærker, at flere af medafsenderne ikke har stærke kollektive overenskomstbase-

rede arbejdsmarkedsmodeller, og det derfor kan være interessant at vide, hvad be-

kymringerne omkring direktivet er motiveret af hos andre medlemslande?”

Svar:

I regeringen er vi bekymrede for, at man med et direktiv om mindstelønninger i EU

kan risikere at påvirke den danske model, hvor lønnen som bekendt reguleres af ar-

bejdsmarkedets parter. Vi stiller os også tvivlende overfor, om Kommissionen

overhovedet har de nødvendige traktatmæssige beføjelser til at foreslå et sådant di-

rektiv om mindsteløn. Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at ni medlems-

lande i det af spørgerne omtalte fælles brev har udtrykt skepsis over for, om Kom-

missionens fremlagte direktivforslag er den rette vej at gå.

De enkelte landes skepsis har en naturlig sammenhæng til landenes forskellige ar-

bejdsmarkedsmodeller, idet der på tværs af de europæiske lande findes en række

forskellige systemer til at fastsætte løn. Dette er netop én af årsagerne til, at vi i re-

geringen er af den opfattelse, at lønfastsættelse skal være op til landene selv. Vi

støtter ikke idéen om, at der skal gælde EU-regler om lønfastsættelse på tværs af

landene. Vi mener altså grundlæggende ikke, at EU-regulering vedrørende mind-

steløn er vejen frem. I stedet for et direktiv burde man efter regeringens opfattelse

fokusere på fremme af social dialog, eksempelvis gennem kapacitetsopbygning af

arbejdsmarkedets parter i EU-landene, der kan understøtte bedre inddragelse og

sikre parternes autonomi.

kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om motiver til at være medafsendere på brev vedr. direktivforslag om passende mindstelønninger, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Kommissionen siger godt nok, at det foreslåede direktiv skal være en overordnet

ramme, men som det foreligger, er der ikke garanti for, at det ikke griber ind i nati-

onale modeller. Det er mit indtryk, at netop bekymringen for at direktivforslaget vil

kunne gribe ind i et område, der opfattes som national kompetence, deles af flere

andre medlemslande, uanset om de har primært overenskomstbaserede modeller el-

ler primært lovbaserede modeller.

Desuden viser det omtalte fælles brev, at Danmark ikke er alene om at mene, at der

er behov for at få klarhed om det juridiske grundlag i den her sag. Derfor ser vi

–

og de øvrige underskrivere af brevet

–

frem til at modtage en vurderingen af direk-

tivforslagets hjemmelsgrundlag fra Rådets Juridiske Tjeneste.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister