Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt
2347342_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
og
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021
226
5. marts 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 5. februar 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 30 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velas-
quez (EL).
Spørgsmål nr. 30:
”Kan
ministeren give en status på, hvornår han forventer, at Rådets Juridiske Tje-
neste kommer med deres vurdering af hjemmelgrundlaget i Kommissionens forslag
til direktiv om mindstelønninger i EU?”
Svar:
Som også nævnt i mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 28 til direktivforslaget, tviv-
ler vi i regeringen fortsat stærkt på, at Kommissionen har de nødvendige traktat-
mæssige beføjelser til at foreslå et sådant direktiv om mindstelønninger i EU.
Derfor ser jeg også frem til at modtage den omtalte vurdering fra Rådets Juridiske
Tjeneste af hjemmelsgrundlaget i Kommissionens direktivforslag. Danmark har
flere gange spurgt EU-formandskabet i Rådet til tidspunktet for forventet færdiggø-
relse, men formandskabet har ikke kunnet oplyse, hvornår vurderingen ventes at
være klar.
Jeg ønsker at fastholde den gode og nære dialog med Folketinget om denne sag, og
jeg vil derfor fortsat holde Folketinget tæt orienteret. Derfor har jeg også i mit svar
på udvalgets spørgsmål nr. 2 til direktivforslaget fremhævet mit ønske om, at der
findes en måde at dele indholdet af vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste, når
den er klar, selvom vurderinger fra Rådets Juridiske Tjeneste som udgangspunkt
ikke er offentlige. Jeg har samtidig rejst dette synspunkt over for EU-formandska-
bet, og det fremgår ligeledes af det fælles brev til det nuværende og tidligere EU-
formandskab fra Danmark og otte andre medlemslande af 29. januar 2021.
kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om hjemmelgrundlaget i Kommissionens forslag til direktiv om mindstelønninger i EU, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2