kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om hvorvidt det er regeringens holdning, at EU-Kommissionen ikke har hjemmel i traktaten til sit forslag til direktiv om mindsteløn i EU, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Søren Søndergaard (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021

–

226

15. september 2021

Folketingets Europaudvalg har i brev af 1. september 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 31 til KOM (2020) 0682 , som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål nr. 31:

”Er

det forsat regeringens holdning, at EU-Kommissionen ikke har hjemmel i trak-

taten til sit forslag til direktiv om mindsteløn i EU, idet spørgeren bemærker, at et

næsten enstemmigt folketing i en begrundet udtalelse til Kommissionen har fast-

lagt, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet, at ”forslag om lønforhold [lig-

ger] uden for EU’s beføjelser” (EUU, KOM(2020)0682, bilag 5, 2020-21)?”

Svar:

Regeringen er skeptisk over for, om der er hjemmel. Det er den formulering, vi har

anvendt i regeringens grund- og nærhedsnotat, og den skepsis har vi fortsat.

Regeringen har derfor heller ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at der helt

utvivlsomt

ikke

er hjemmel til Kommissionens forslag. Som nævnt i svaret på ud-

valgsspørgsmål 8, KOM (2020) 0682, er det imidlertid regeringens klare vurdering,

at der ikke er hjemmel i traktaten til at indføre en egentlig ret for enhver lønmodta-

ger til en bestemt mindsteløn.

Jeg vil kort genopridse problemstillingen vedrørende hjemmel, og hvordan regerin-

gen arbejder for at beskytte den danske model:

Regeringen er enig med Folketinget i, at lønforhold falder uden for EU's beføjelser

til at vedtage minimumsdirektiver efter artikel 153 i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde. Det står således direkte i stk. 5 i bestemmelsen.

Spørgsmålet er,

hvad der menes med ”lønforhold”. Kommissionen og Rådets Juri-

diske Tjeneste finder, at undtagelsen i stk. 5 alene betyder, at der ikke kan vedtages

et direktiv, der

direkte

griber ind i lønfastsættelsen. Undtagelsen hindrer således

ifølge denne opfattelse ikke, at der kan vedtages et direktiv, der fastlægger nogle

rammer for lønfastsættelse, fx konsultation af parterne ved fastsættelse af lovbe-

stemt mindsteløn (hvor det findes), så længe direktivet ikke direkte regulerer løn-

dannelsen. Med

direkte

påvirkning af løndannelsen menes fx en pligt til at sikre, at

nogle eller alle lønmodtagere har ret til en bestemt mindsteløn.

kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om hvorvidt det er regeringens holdning, at EU-Kommissionen ikke har hjemmel i traktaten til sit forslag til direktiv om mindsteløn i EU, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Fra EU-institutionerne er der blevet argumenteret for, at der er hjemmel til et for-

slag, der sætter

rammer

for fastlæggelse af mindsteløn. Derfor arbejder regeringen

også hårdt for at påvirke teksten i direktivforslaget, så den helt klart og udtrykkeligt

reflekterer, at der alene er tale om, at direktivet i givet fald alene fastsætter rammer

og ikke en egentlig ret til en bestemt mindsteløn. Det vil være afgørende i forhold

til, at det fortsat skal være arbejdsmarkedets parter, der fastsætter lønnen på det

danske arbejdsmarked.

Som jeg også tidligere har sagt, forbeholder vi os fortsat retten til et anullations-

søgsmål, hvis vi vurderer, at en endelige direktivtekst giver anledning til det.

Regeringen inddrager løbende arbejdsmarkedets parter i overvejelserne om direk-

tivforslaget, ligesom vi kører tæt parløb med Sverige i forhandlingerne. Herudover

har vi samarbejde med en gruppe ligesindede lande for at fremme vores synspunk-

ter.

Den 24. august 2021 drøftede jeg sagen med den franske beskæftigelsesminister og

europaminister, der var på besøg i Sverige og Danmark for at tale om bl.a. mindste-

lønssagen. De to ministre mødte også arbejdsmarkedets parter i begge lande for at

forstå vores modeller og skepsis over for europæisk regulering. På mødet med mig

gav ministrene udtryk for, at Frankrig, der overtager EU-formandskabet den 1. ja-

nuar 2022, har ønske om at beskytte velfungerende arbejdsmarkedsmodeller som

de danske og svenske.

Som altid ser jeg ser frem til at fortsætte det gode og tætte samarbejde med Folke-

tinget om denne vigtige sag.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister