Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt
2307303_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-178
16. december 2020
Europaudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til
KOM (2020) 0682. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF).
Spørgsmål nr. 4:
Er det ministerens vurdering, at forslagets betragtning 21 udgør en direkte indgri-
ben i lønforhold i de lande, der i dag har en lovfastsat mindsteløn, jf. Impactdom-
men (C-268/06)? Kan ministeren i forlængelse heraf pege på lande, hvor direktiv-
forslaget vil kunne ses som en direkte indgriben i lønfastsættelsen?
Svar:
Indledningsvis skal jeg henvise til regeringens grund- og nærhedsnotat om sagen,
hvor det bl.a. fremgår, at regeringen er imod enhver regulering, der kan undermi-
nere den danske arbejdsmarkedsmodel
direkte eller indirekte. Jeg skal i den for-
bindelse henvise til svaret på spørgsmål 3, hvor jeg har oplyst, at artikel 11 eventu-
elt vil kunne betyde, at bestemmelserne møntet på lande med lovbestemt mindste-
løn kan få afsmittende effekt i Danmark.
Betragtning 21 knytter sig til artikel 5. Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at
”medlemsstater
med lovbestemte mindstelønninger træffer de nødvendige foran-
staltninger for at sikre, at fastsættelsen og ajourføringen af de lovbestemte mindste-
lønninger styres af kriterier, der er fastsat for at fremme tilstrækkelighed med hen-
blik på at opnå anstændige arbejds- og levevilkår, social samhørighed og opadgå-
ende konvergens.”
Af stk. 3 i artikel 5 fremgår, at medlemsstaterne skal anvende vejledende reference-
værdier som rettesnor for deres vurdering af de lovbestemte mindstelønningers til-
strækkelighed i forhold til det generelle bruttolønniveau, f.eks. dem, der normalt
anvendes på internationalt plan. Det forklares i betragtning 21, at indikatorer, der er
almindeligt anvendt på internationalt plan, og som altså kan være en rettesnor, er
60 % af bruttomedianlønnen og 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn.
Der er altså ikke efter artikel 5 pligt til at indføre en bestemt løn. Der er alene krav
om vejledende referenceværdier, og de nævnte internationale indikatorer er alene
eksempler.
kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorvidt det er ministerens vurdering, at forslagets betragtning 21 udgør en "direkte indgriben" i lønforhold i de lande, der i dag har en lovfastsat mindsteløn, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Jeg skal imidlertid understrege, som også nævnt i svaret på EUU spørgsmål 3, at vi
er generelt skeptiske over for, om der er hjemmel, uanset om direktivets bestem-
melser er udtryk for direkte eller indirekte indgriben. I det svar har jeg også oplyst,
at forslaget til artikel 6 om grænser for varierende og nedsatte satser eventuelt kan
siges at være udtryk for direkte indgriben i lønfastsættelsen.
For fuldstændighedens skyld skal jeg henvise til, at Kommissionen i konsekvens-
analysen til forslaget, side 4, har oplyst, at i 2019 var det alene i Portugal, at mind-
stelønnen levede op til begge referenceværdier, mens Bulgariens mindsteløn levede
op til den ene værdi, nemlig 60 % af medianlønnen.
Den lovbestemte mindsteløn var under 50 % af medianlønnen i 9 lande (Estland,
Malta, Irland, Tjekkiet, Letland, Tyskland, Nederlandene, Kroatien og Græken-
land), og den var i tre af landene sågar under 45 % (Estland, Malta, Irland). I 7
lande var mindstelønnen under 40 % af gennemsnitslønnen (Estland, Malta, Irland,
Tjekkiet, Letland, Ungarn og Rumænien).
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2