kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke forskelle regeringen ser på artikler i direktivet om arbejdsvilkår fra 2018 og de tilsvarende artikler i forslaget til direktivet om passende mindstelønninger fra 2020, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Jens Rohde

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020

–

178

5. januar 2021

Folketingets Europaudvalg har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 6 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-

DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV).

Spørgsmål nr. 6:

”Hvilke

forskelle ser regeringen på de artikler i direktivet om gennemsigtige og

forudsigelige arbejdsvilkår fra 2018, der vedrører håndhævelse (artikel 17-19) og

de tilsvarende artikler i forslaget til direktivet om passende mindstelønninger fra

2020 (artikel 11-12)”

Svar:

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at regeringen er imod enhver regulering fra

EU, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel

–

direkte eller indi-

rekte.

Regeringen ser en række væsentlige forskelle, uanset at der ses identiske formule-

ringer i de nævnte bestemmelser om beskyttelse og sanktioner.

Direktivet om gennemsnitlige og forudsigelige arbejdsvilkår fra 2018 er i regerin-

gens optik et mere traditionelt ansættelsesretligt direktiv. Direktivet tildeler indivi-

duelle ansættelsesretlige rettigheder i form af mindstekrav, som medlemsstaterne

skal sørge for, at arbejdstagerne får ret til. Desuden var der tale om en udvidelse og

revision af et eksisterende direktiv fra 1991 om arbejdsgiverens pligt til at under-

rette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet

(ansættelsesbevisdirektivet).

I udgangspunkt var der således ikke de samme betænkeligheder ved bestemmel-

serne om håndhævelse og sanktioner, når der allerede var eksisterende dansk regu-

lering.

Dermed ikke sagt, at den daværende regering og et flertal i Folketinget ikke for-

holdt sig kritisk til direktivforslaget, se hertil mit svar på spørgsmål nr. 7 til direk-

tivforslaget.

kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke forskelle regeringen ser på artikler i direktivet om arbejdsvilkår fra 2018 og de tilsvarende artikler i forslaget til direktivet om passende mindstelønninger fra 2020, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Når den daværende regering alligevel støttede kompromisforslaget om direktivet,

skyldtes det en vurdering af:

At der blev opnået det fornødne rum for, at arbejdsmarkedets parter ville kunne

implementere direktivet og fravige de foreslåede mindstekrav vedrørende ar-

bejdsvilkår gennem kollektive aftaler.



At direktivets mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår ikke var i konflikt med den

danske model og heller ikke til hinder for, at den danske tjenestemandsordning

kunne videreføres.



At det var lykkedes at mindske de administrative og økonomiske byrder for er-

hvervslivet og for de offentlige arbejdsgivere som følge af direktivet.

Til forskel fra arbejdsvilkårsdirektivet har Kommissionen i det nuværende forslag

til direktiv om passende mindstelønninger, hvis der overhovedet er hjemmel, fore-

slået et direktiv, som fokuserer på procedurerne ved fastlæggelse af løn, og som

promoverer social dialog mv. for at sikre passende mindstelønninger i EU, hvilket

Kommissionen vurderer ligger inden for det begrænsede område, som EU har

hjemmel til at regulere. Det bemærkes, at Danmark har bedt Rådets Juridiske Tje-

neste om en vurdering af hjemmelsgrundlaget, da regeringen er skeptisk i forhold

til, hvorvidt der er hjemmel som foreslået af Kommissionen.

Imidlertid har Kommissionen ikke i direktivforslaget været konsekvent i forhold til

alene at regulere procedurer.

Efter forslagets artikel 11, stk. 1,

skal m

edlemsstaterne sikre, at arbejdstagere har

adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og en ret til genoprejsning, herunder

til passende kompensation, i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder i forbin-

delse med lovbestemte mindstelønninger eller beskyttelse af mindstelønninger gen-

nem kollektive overenskomster, uden at dette berører særlige klage- og tvistbilæg-

gelsesprocedurer i henhold til relevante kollektive overenskomster.

Endvidere skal medlemsstaterne efter artikel 11, stk. 2, sikre, at arbejdstagerne be-

skyttes mod ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side og eventuelle negative

følger af en klage, der er indgivet til arbejdsgiveren, eller af procedurer, der indle-

des med det formål at sikre overholdelse af de rettigheder, der er forbundet med

lovbestemte mindstelønninger eller beskyttelse af mindstelønninger gennem kol-

lektive overenskomster.

Det er uklart, om en arbejdstager i et land uden lovbestemt mindsteløn som følge af

direktivet får mulighed for at håndhæve en mindsteløn i en kollektiv overenskomst,

som arbejdstageren ikke selv er omfattet af, fordi den pågældende arbejdsplads

ikke er dækket af en overenskomst. Det kan på nuværende tidspunkt ikke udeluk-

kes, at artiklen giver mulighed for individuelle rettigheder trods Kommissionens

forsikring om det modsatte.

Forslagets artikel 12 er en standardbestemmelse om straf, som kendes fra direktiver

med individuelle rettigheder. Forslaget til direktiv om passende mindstelønninger

er imidlertid ikke et standarddirektiv, da det ikke indeholder individuelle mini-

mumsrettigheder. I øvrigt bemærkes, at i Danmark bliver sager om løntvister efter



overenskomster afgjort i det fagretlige system, hvor de ofte løses af de involverede

kollektive parter ved mægling og forlig

–

og uden straf.

Som nævnt indledningsvis, så er det afgørende for regeringen, at regulering fra EU

ikke underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel

–

direkte eller indirekte.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Fungerende beskæftigelsesminister