kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilket grundlag regeringen vurderer i 2020, at man er delvist uenig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet for så vidt angår håndhævelsesartiklerne i direktivet om passende mindstelønninger, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Jens Rohde

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020

–

178

5. januar 2021

Folketingets Europaudvalg har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 7 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-

DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV).

Spørgsmål nr.

”

På hvilket grundlag vurderer regeringen i 2020, at man er ”delvist uenig” i Kom-

missionens vurdering af nærhedsprincippet for så vidt angår håndhævelsesartik-

lerne i direktivet om passende mindstelønninger, når regeringen i 2018 i forbin-

delse med direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår konklude-

rede, at man var ”enig i Kommissionens vurdering af, at

nærhedsprincippet er over-

holdt?”

Svar:

Det er vigtigt for regeringen at slå fast, at regeringen er imod enhver regulering fra

EU, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel

–

direkte eller indi-

rekte.

I vurderingen af nærhedsprincippet til direktivforslaget om pasende mindstelønnin-

ger har regeringen taget udgangspunkt i, om forslaget fra Kommissionen respekte-

rer parternes aftalefrihed på lønområdet fuldt ud.

Det er som bekendt regeringens vurdering, at visse elementer i forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det gælder forslagets artikel 4, stk. 2

(om fremme af kollektive forhandlinger ved en overenskomstdækning under 70

procent) og artikel 11 og 12 (om håndhævelse).

Derfor har regeringen erklæret sig delvist uenig i Kommissionens vurdering af, at

nærhedsprincippet er overholdt.

Regeringen afviser således ikke principielt Kommissionens bagvedliggende ana-

lyse, hvorefter der i andre medlemsstater kan være et behov for initiativer fra EU-

niveau til at øge lønningerne fx udveksling af gode erfaringer fra andre lande, støtte

kapacitetsopbygning, fremmende incitamenter mv. Det er ikke acceptabelt, at man

har lovbestemte lønninger, man ikke kan leve af, og som forvrider konkurrencen i

EU.

kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilket grundlag regeringen vurderer i 2020, at man er delvist uenig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet for så vidt angår håndhævelsesartiklerne i direktivet om passende mindstelønninger, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Dette adskiller sig fra forslaget om direktiv om gennemsigtige og forudsigelige ar-

bejdsvilkår fra 2018, hvor den daværende regering ikke fandt grundlag for at til-

sidesætte Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet var overholdt.

Baggrunden herfor var, at der

–

i modsætning til regulering af mindstelønning - har

været oplysningsforpligtelser forhold til arbejdsvilkår siden 1991 på EU-niveau i

det såkaldte ansættelsesbevisdirektiv (direktiv 91/553/EEC om arbejdsgiverens

pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansæt-

telsesforholdet).

Formålet med direktivforslaget om arbejdsvilkår i 2018 var således bl.a. at bringe

ansættelsesdirektivet i trit med den udvikling, der var sket på arbejdsmarkedet si-

den dets vedtagelse i 1991. Direktivet erstattede og ophævede det tidligere ansæt-

telsesdirektiv. På denne baggrund vurderede den daværende regering, at nærheds-

princippet var respekteret, idet det var nødvendigt med regulering på EU-niveau for

at opnå formålet.

Det bemærkes, at man fra dansk side - uanset at man ikke gjorde indsigelse i for-

hold til nærhedsprincippet, generelt i forhandlingerne af forslaget forholdt sig kri-

tisk til de elementer i forslaget, der indebar en udvidelse af eksisterende rettighe-

der, som i dansk optik bedst er varetaget af arbejdsmarkedets parter.

Der henvises endvidere til mit svar på spørgsmål nr. 6 til direktivforslaget.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Fungerende beskæftigelsesminister