Europaudvalget 2020-21
KOM (2020) 0682
Offentligt
2315898_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
178
8. januar 2021
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 8 til KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅ-
DETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Kan
ministeren bekræfte, at det er korrekt, at hvis EU-Kommissionen får kompe-
tence til at lovgive i forhold til lønforhold, som følge af EU-Kommissionens for-
slag til direktiv om passende mindstelønninger, så kan et kvalificeret flertal af EU-
lande uden om Danmark om få år beslutte at ændre direktivet, så det griber yderli-
gere ind i den danske model, idet spørgeren bemærker, at dr. jur. Jens Christiansen
i sit notat af 11. november 2020 udarbejdet for Dansk Metal (EUU statusblad
KOM (2020) 0682, bilag 2), påpeger, at: ”En
naturlig konsekvens af Kommissio-
nens syn på hjemmelgrundlaget er, at det også vil være muligt for EU efterfølgende
at vedtage ændringer i direktivet med kvalificeret flertal i Rådet og almindeligt
flertal i parlamentet, f.eks. indføre en ret for enhver lønmodtager til en (lovbestemt)
mindsteløn på et passende niveau.”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at regeringen er imod enhver regulering fra EU,
der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel
direkte eller indirekte.
EU kan naturligvis alene lovgive inden for traktatens grænser, og ændringer i EU-
regulering som fx ændringer i direktiver og forordninger kan også alene ske inden
for traktatens grænser.
Det fremgår af artikel 153 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF),
at EU må lovgive om bl.a. ”arbejdsvilkår”, men ikke om ”lønforhold, or-
ganisationsret, strejkeret eller ret til lockout.”
På denne baggrund er det regeringens klare vurdering, at der ikke er hjemmel i
traktaten til at indføre ret for enhver lønmodtager til en bestemt mindsteløn. Ikke i
forbindelse med et direktivforslag eller ved et eventuelt kommende forslag om æn-
dring af et eventuelt direktiv.
kom (2020) 0682 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om EU-Kommissionens kompetence til at lovgive i forhold til lønforhold, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
I forhold til Kommissionens fremlagte forslag til direktiv om passende mindsteløn-
ninger i den Europæiske Union er regeringen skeptisk i forhold til, hvorvidt der er
hjemmel og har derfor, som også tidligere oplyst for udvalget, bedt formandsskabet
om at få Rådets Juridiske Tjenestes vurdering heraf.
Regeringen afventer Rådets Juridiske Tjenestes vurdering af, om Kommissionen i
deres optik med direktivforslaget overskrider de hjemmelsmæssige begrænsninger i
TEUF artikel 153.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Fungerende beskæftigelsesminister
2