Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 12 alm. del stillet af udvalget den 18. novem-
ber 2021 efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse graden af reguleringen af f.eks. platformens algo-
ritme? Eksempelvis om forordningen om et indre marked for Digitale Ser-
vices (DSA) vil have effekt på Facebooks nyhedsalgoritmer mv.
Svar:
Jeg mener generelt, at der er behov for mere gennemsigtighed med platfor-
menes algoritmer. Specifikt for
DSA’en
kan jeg oplyse, at forslaget ikke
direkte regulerer, hvordan algoritmer indholdsmæssigt må fungere. Dog
pålægges meget store platforme en række forpligtigelser, der indirekte ved-
rører brugen af algoritmer.
Eksempelvis skal meget store onlineplatforme vurdere de systemiske risici,
der er forbundet med deres tjenester. Konkret gælder det for nyhedsalgo-
ritmer, at meget store platforme skal vurdere hvilke risici som fx botter og
anden automatiseret adfærd kan have på fx samfundsdebatten eller valg-
processer.
Derudover skal meget store onlineplatforme afbøde de systemiske risici,
ligesom de skal overveje at forbedre eller på anden måde tilpasse udform-
ningen eller funktionen med henblik på at begrænse udbredelsen af ulovligt
indhold.
I forhold til generel regulering af online platformes algoritmer kan det end-
videre bemærkes, at Platform to Business-forordningen har indført en gen-
nemsigtighedsforpligtelse om algoritmisk rangering til fordel for erhvervs-
brugere. Denne forordning trådte i kraft den 12. juli 2020 og har til formål
at fremme retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af online
platforme.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup